Atuagagdliutit - 23.10.1997, Side 3

Nr. 82 • 1997
3
f^taa&a&c/é/oL É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Konrad og landsstyret
dummede sig alvorligt
Kunne godt have vundet en sag mod KNR-direktionen og KNR-bestyrelsen,
men opgav på forhånd. Det koster skatteyderne penge
KNR-imi direktørit soraamissamut siulersuisunut
isumaqatigiissutaat Konrad Steenholdtip akuerigamigit
sianiilliorsuataarpoq.
Konrad Steenhold har klokket i den ved at godkende
KNR-direktørernes fratrædelsesaftale med bestyrelsen.
(JB) - Inuit Ataqatigiit fik
ikke held til at styrte landssty-
ret, selvom Landstingets hen-
te stilling om de tidligere KNR-
§ direktørers lønninger ikke
i blev fulgt. Det er der flere for-
klaringer på. En af dem er
| naturligvis, at Inuit Ataqati-
? giit har flertallet imod sig, og
5 en anden, at det gamle lands-
3 styre allerede trak sig 19. sep-
< tember i forbindelse med tid-
ligere landsstyreformand Lars
Emil Johansens afgang.
Inuit Ataqatigiits modgang
i dette spørgsmål gør dog ikke
sagen om de tidligere KNR-
direktørers ansættelser mindre
interessant. Advokat Christian
Gorrisen fra Kønig, Homann
og Erichsen har udarbejdet en
redegørelse om hjemmesty-
rets mulige krav mod KNR’s
bestyrelse og tidligere direk-
tion. 58 siders spændende
læsning om en helt grotesk
sag, der kom til at koste
skatteyderne en masse penge.
Christian Gorrisens kon-
klusioner fremstiller indirekte
landsstyret som et hold på
udebane blandt et fjendtligt
publikum. Forsigtig og med
hatten i hånden, som om det
Konrad naalakkersuisullu
sianiillioruj ussuarput
Eqqartuussinikkut KNR-imi aqutsisut siulersuisullu ajugaaffigilluarsinnaa-
galuarpaat, siumulli tunniutiinnarput. Akileraartartut akissaajaatissaat
(JB) - Inuit Ataqatigiit naa-
lakkersuisut tunuamissaat ilu-
atsinngilaat, naak KNR-imi
direktøriusimasut akissarsiaat
pillugit Inatsisartut inassutaat
malinneqanngikkaluartoq.
Arlalinnik nassuiaatissaqar-
poq. Ilaat soorunami tassaa-
voq Inuit Ataqatigiit ikinne-
russuteqarput, allaavorlu naa-
lakkersuisutoqqat 19. septem-
ber naalakkersuisut siulittaa-
sorisimasaat Lars Emil Jo-
hansen tunuarmat aamma tu-
nuarmata.
Apeqqummi tamatumani
Inuit Ataqatigiit isumaqatis-
saaleqinerat KNR-imi direk-
tøriusimasut atorfeqarsimane-
risa soqutiginaataat minneru-
linngilaq. Inatsisileritooq
Christian Gorrisen suliffeqar-
fimmit Kønig, Homann og
Erichsen namminersorneru-
sut KNR-ip siulersuisuinut
aqutsisorisimasaanullu piu-
masaqaatigisimasinnaasara-
lui pillugit nassuiaasiorsima-
voq. Atuagassat soqutiginar-
luinnartut 58-inik quppemillit
sammisamut paatsiveqanngi-
tsumut tunngasut, akileraar-
tartunut aningaasartuutaaso-
rujussuaq.
Christian Gorrisen isum-
memermini toqqaannanngik-
kaluamik naalakkersuisut na-
lilerpai allanut unammiartor-
tutut isiginnaartut akeraasut
akornannut ilineqarsimasut.
Mianersortumik nimaartumil-
lu, soorlulimiuna naalakker-
suisut inatsisinik unioqqutit-
sisuusut. Naalakkersuisut
namminneerlutik piuman-
ngillat aqutsisunut aningaa-
sarsiaritinneqarsimasut inat-
sisinik unioqqutitsinerusut
uterteqqinnissaannut periar-
fissat ujartomiarlugit, naak
inatsisilerituup kingumut qi-
viarluni erseqqissaraa, direk-
tøriusimasunut akissarsiari-
tinneqarsimasut uterteqqin-
nissaannut piumasaqarneq
iluatsissinnaasimagaluartoq.
Pikkorluneq
akissarsissutaavoq
Paarlattuanik KNR-imi di-
rektøriusimasunut suliassaq
naammassineqareersoq pis-
sarsiaraarput, uffa sakkortuu-
mik suliaminik sumiginnaal-
luni aningaasatigut aqutsiner-
loreerluni atorfimminit tunua-
rami 2 millioner kronit angul-
lugit akissarsissutigigaa. Su-
liffiup nammineq aningaasaa-
tai 12 millioninik amigartoo-
ruteqartippai, aningaasaliissu-
tillu 8,3 millioner kroninik
amigartooruteqartillugit. Ta-
maku qaavatigut isumaqati-
giissut inatsisinik unioqqutit-
sisoq atsiorpaa, inatsisillu uni-
oqqutillugit amerlavallaanik
imminut akissarsiassaqartiler-
luni (marloriaatinngorlugit -
aaqq.). Taamaaliorneranut
naalakkersuisut ajunngitsor-
siassaqartilerpaa qaammatini
14-ini akissarsiassaqartilerlu-
gu, taamalu sivisutigisumi so-
raamerussutisiassaqartillugu,
feriepengesitillugu, sulinngif-
feqamermi ilaqutai tamaasa
ilanngullugit akiliunneqassal-
luni, biileqartitaanerata oqara-
suaateqartitaaneratalu nalingi
aningaasanngorlugit tunniul-
lugit - katillugit 1,1 millioner
kroner, qaavatigullu tamatu-
ma sioma inatsisit unioqqutil-
lugit ukiut marlussuit akissar-
siaqartippallaarlugu.
Akileraartartut paasiuminaat-
sikkunikku paasinarluinnarpoq.
Direktøriusimasut marluk
inatsisinik unioqqutitsillutik
akissarsiarititaasimasut naa-
lakkersuisut utertinniarsima-
galuarunikkit ajugaasinnaasi-
magaluarput, peqqutigalugu
KNR-ip siulersuisuisa aqut-
sisuusimasullu akomanni so-
raamissamut isumaqatigiissut
namminneerlutik akuerisi-
manngisaannaramikku. Isu-
maqatigiissutip inaarutaasu-
mik paragrafiani allassima-
voq, utertitsinissamut piuma-
saqartoqassagaluarpat ima-
luunniit illuatungeriit immin-
nut arlaannik piumasaqarsin-
naanissaat piumasarineqas-
sanngitsoq.
Naalakkersuisunut ilaasor-
tap Konrad Steenholdtip naa-
lakkersuisut inappai isuma-
qatigiissut akuerissagaat, i-
laatigut eqqartuussisunut su-
liakkiissutigineqamerani aju-
gaanissaq ilisimaneqanngim-
mat. Tamatumunnga ilutigi-
tillugu KNR-ip siulersuisuisat
aamma Konradip naalakker-
suisoqarfiata sammineqartoq
piaarnerpaamik naammasse-
rusukkamikku. Tamatumun-
nga aningaasartuutit isumaqa-
lersitsipput Konrad aamma
naalakkersuisut inatsisinik u-
nioqqutitsisuusimasut, KNR-
ip aqutsisui pinnatik.
Sulisoqamermut pisor-
taqarfik ilumoorsimavoq
Atorfeqarnermut isumaqati-
giissutip nutaap kiisalu ani-
ngaasarsiaqartitsivallaarne-
mllu sammineqamerisaanera
tamaat sulisoqamermut pi-
sortaqarfiup erseqqissartuar-
simavagaluarpaa inatsisinik
unioqqutitsinerusut. Tamak-
ku KNR-ip siulersuisuisa so-
qutiginngilaat piaaralutillu
isumaqatigiissutit aningaasar-
siaqartitsinerillu namminneq
akisussaaffiginiarsimavaat.
Inatsisilerituup Christian
Gorrissenip namminersome-
rusut suliffiutaani imminut
aquttumi akissarsiaqartitsi-
nermut atorfeqartitsinermullu
pissutsit nalilemerini suliso-
qamermut pisortaqarfik isu-
maqatigilluinnarpaa, utertitsi-
nissamik piumasaqaatit akue-
rineqarsimasinnaagaluarne-
rannik, kiisalu Inatsisartut pi-
umasaqaataat akuerineqarsi-
massagaluarpoq, akissarsia-
qartitsinermut atorfeqartitsi-
nermullu pissutsit iluarsine-
qaqqaamissaat inatsisit atuut-
tut naapertorlugit, ilassutitut
aningaasaliissutissat 8,3 mil-
lioner kronit tunniunneqan-
nginnerini.
Taamanili naalakkesui-
suusut siulersuisut direktøril-
lu marluk akomanni soraar-
nissamut isumaqatigiissutit
akuerigamikkit, naalakkersui-
sut allanngortitsisinnaajun-
naarlutik aningaasat isumak-
keerpaat, aammalu Inatsisar-
tut inassutigisaat, akissarsia-
qartitsinermut atorfeqartitsi-
nermullu pissutsit iluarsine-
qaqqaartinnagit ilassutitut a-
kuerisissutit tunniunneqas-
sanngitsut, periarfissaamtivil-
lugit.
Tamannarpiaq peqqutiga-
lugu inatsisileritooq Gorris-
sen isumaqarpoq KNR-ip siu-
lersuisui akisussaatinneqar-
sinnaajunnaartut, naak sak-
kortuumik malunnarluinnar-
tumillu imminnut akisussaa-
tittut. Naalakkersuisummi i-
lluatungeriit imminnut piu-
masaqarsinnaanissamut piu-
masaqannginnissamut isuma-
qatigiissut namminneerlutik
akuerigamikku, naalakkersui-
sut piginnittuusutut siulersui-
sunut piumasaqaateqamissar-
tik aamma sussakkeerpaat.
var landsstyret, der havde
lavet ulovligheder. Lands-
styret har på eget initiativ fra-
sagt sig muligheden for at
søge de ulovlige lønninger til
direktørerne tilbagebetalt,
selvom advokaten her i bak-
spejlet gør det klart, at et til-
bageføringskrav overfor de to
direktører var gået igennem.
Dårligdom belønnes
I stedet har vi nu en afsluttet
sag med en KNR-direktør,
der på trods af alvorlige tjene-
steforsømmelser i forbindelse
med den økonomiske styring
bliver belønnet med op mod
to millioner kroner for at sige
sin stilling op. Han har op-
arbejdet en negativ egenkapi-
tal på 12 millioner og præste-
ret et overtræk på bevillinger-
ne på 8,3 millioner kroner.
Samtidig skrev han under på
en ulovlig kontrakt med en
ulovligt høj løn (en for-
dobling - red.) til ham selv.
Landsstyrets præmie herfor er
14 måneders løn, pensions-
bidrag for samme periode,
feriepenge, feriefrirejse til
hele familien, kontant værdi
af fri bil og telefon - i alt 1,1
million kroner plus den ulov-
ligt høje løn et par år tilbage.
Hvis skatteyderne har svært
ved at forstå logikken, er det
forståeligt.
Landsstyret kunne godt ha-
ve vundet en sag om tilbage-
betaling af de ulovlige lønnin-
ger fra de to direktører, der-
som det ikke godkendte en til-
bagetrædelsesaftale mellem
KNR-bestyrelsen og den tid-
ligere direktion. Den afslut-
tende paragraf i denne aftale
siger rent ud, at alle eventuel-
le tilbagesøgningskrav eller
krav parterne imellem frafal-
des.
Landsstyremedlem Konrad
Steenholdt anbefalede lands-
styret at godkende aftalen,
blandt andet fordi det var
uvist, om en sag kunne vin-
des. Samtidig var KNR-be-
styrelsen og Konrads hjem-
mestyreområde interesseret i
at få sagen afsluttet så hurtigt
som muligt. Omkostninger
hertil efterlader det indtryk, at
det er Konrad og landsstyret,
der har begået ulovligheder,
og ikke KNR-ledelsen.
Personaledirektoratet
havde ret
Gennem hele sagsforløbet
omkring de nye ansættelses-
kontrakter og alt for høje løn-
ninger har personaledirekto-
ratet gentagne gange slået
fast, at der var tale om ulov-
ligheder. Det har KNR-besty-
relsen imidlertid sat sig ud
over og har fuldt bevidst på-
taget sig ansvaret for kontrak-
ter og udbetalinger.
Advokat Christian Gorris-
sen erklærer sig helt enig i
personaledirektoratets vurde-
ringer omkring løn- og ansæt-
telsesforhold i den netto-sty-
rede hjemmestyreejede virk-
somhed og finder det over-
vejende sandsynligt, at et til-
bagesøgningskrav var blevet
imødekommet, og Landstin-
gets krav om, at løn- og an-
sættelsesforhold skulle brin-
ges i overensstemmelse med
gældende lovgivning inden
tillægsbevillingen på 8,3 mil-
lioner blev udbetalt, kunne
altså have været opfyldt.
Men da det daværende land-
styre godkendte fratrædelses-
aftalen mellem bestyrelsen og
de to direktører, gav landssty-
ret uigenkaldeligt afkald på
både pengene og muligheden
for at indfri henstillingen lfa
Landstinget om ikke at ud-
betale tillægsbevillingen, før
der var bragt orden i løn- og
ansættelsesforholdene.
Af samme årsag mener
advokat Gorrissen, at der hel-
ler ikke kan gøres krav gæl-
dende overfor KNR’s besty-
relse, der ellers på bombastisk
og demonstrativ vis selv har
påtaget sig ansvaret for det.
For i og med, at landsstyret
godkender, at ethvert krav
parterne imellem er opgivet,
frasiger landsstyret sig sam-
tidig som ejer eventuelle krav
mod bestyrelsen.
Josef »Tuusi« Motzfeldt
naapertuilluameq
ilungersuutigigaluarpaa,
naalakkersuisulli
tunuamissaat iluatsinngilaa.
Josef »Tuusi« Motzfeldt
kæmpede for en retfærdig
sag, men havde ikke held til
at vælte landsstyret.
ASSJ FOTO: VIVI MØLLER-REIMER