Atuagagdliutit - 30.10.1997, Blaðsíða 9

Nr. 84 • 1997
9
GRØNLANDSPOSTEN
Sammisat inuiaqatigiinnut tunngasut
Ilinniutit misissuataarlugit malunnarpoq ilinniartut assigiinngitsunik
suliassinneqartassasut
HELE LANDET(PM) - Ele-
verne på de lokale STI-skoler
får nu mulighed for at stifte
mere indgående kendskab til
den grønlandske samfunds-
struktur. Der er netop udgivet
hæfter til belysning af sam-
fundsfaglige emner, til brug
for elever på STI-skoler og
brancheskoler.
Samfundsfag er ikke noget
separat fag på de lokale er-
hvervsskoler, men det har
længe været et ønske fra lære-
re og ledere på STI-skolerne,
at eleverne fik noget mere
viden om det omgivende
samfund. På et seminar hvor
lærere og ledere var samlet,
udarbejdede man en liste over
de samfundsfaglige emner,
man kunne tænke sig elever-
ne fik noget mere indblik i.
Redaktør i Atuakkiorfik
Lene Therkildsen, har været
med til udarbejdelsen af disse
i alt fire hæfter, der udkom-
mer i dette efterår. De to
første kan rekvereres af de
lokale erhvervsskoler fra
»Pilersuiffik«, mens de to sid-
ste forventes at udkomme i
begyndelsen af november.
Mere viden om samfundet
Henrik Skydsbjerg har forfat-
tet teksten i disse hæfter,
mens Lene Therkildsen har
stået for redaktionen.
Lene Therkildsen har inden
ansættelsen på Atuakkiorfik
været konsulent i hjemmesty-
ret for undervisningsmateria-
ler på erhvervsuddannelserne.
Hun siger til AG, at man har
erfaret, at mange af de unge
mennesker, der søger ind på
STI-skolerne har for lidt
kendskab til samfundet.
- De har måske været mere
optaget af andre ting i folke-
skolen, og er mere motivere-
de, når de påbegynder en ud-
dannelse på STI.
Det første hæfte handler
om selve befolkningen »Men-
nesker i Grønland - tallene
fortæller«. Forfatteren gen-
nemgår de grundlæggende
begreber indenfor befolk-
ningslæren som fødsler, døds-
fald og flytninger samtidig
med, at han præsenterer en
række statistiske værktøjer.
Hele bogen igennem stilles
eleverne en række opgaver,
der kan hjælpe dem til at for-
stå de forskellige problemstil-
linger de arbejder med.
Politik i Grønland
Det andet hæfte handler om
politik. Lokalpolitik og
landspolitik. På en meget
pædagogisk måde indleder
forfatteren med at beskrive sit
emne.
»I ethvert samfund, hvor
større eller mindre grupper af
mennesker skal finde ud af at
leve sammen, er det nødven-
digt at trække en række be-
slutninger om, hvad man må
og ikke må.
Hvis samfundet er fælles
om nogle ting, f.eks skoler og
sygehuse, er det også nødven-
digt at foretage nogle valg:
Hvad skal samfundet sørge
for, og hvor mange penge
skal der bruges på hver enkelt
ting?
Jo flere ting samfundet
tager sig af, desto flere beslut-
ninger skal der træffes. Og det
sker i det politiske system.«
NUNA TAMAAT(PM) -
STI-mi ilinniartut Nunatsinni
inuiaqatigiit aaqqissuunne-
qamerat ilisimasaqarfigineru-
lernissaanut periarfissipput.
Inuiaqatigiinnut tunngasut
pillugit paasissutissanik ilin-
niusiortoqaqqammerpoq,
STI-ni brancheskolinilu ilin-
niartunit atomeqartartussat.
Inuiaqatigiinnut tunngasut
inuussutissarsiomermik ilin-
niarfinni immikkut sammi-
sassatut atuartitsissutaanngi-
laq, STI-nili ilinniartitsisut
aqutsisullu qangalili kissaa-
tigaat, ilinniartut inuiaqati-
giinni tunngasunik ilisima-
saqamerulemissaat. Ilinniar-
titsisut aqutsisullu isumasio-
qatigiinneranni inuiaqatigiin-
ni tunngasuni sammisinnaasat
allattorneqarput, ilinniartut
paasisaqarfiginerusinnaasaat.
Atuakkiorfimmi aaqqissui-
soq Lene Therkildsen ilinniu-
tinik sisamaasunik suleqataa-
I hæftet fokuseres der på
arbejdet i Landstinget og
Landsstyret, og partiernes
betydning for det politiske
system behandles. Man be-
skæftiger sig blandt andet
med valg af landstingsmed-
lemmer, og mandatfordelin-
gen mellem partierne bliver
gennemgået ret indgående.
Eleverne får til sidst til op-
gave at lave en vælgerunder-
søgelse lokalt. Vælgerne skal
interviewes, mandatfordelin-
gen skal udregnes og der skal
laves analyse af vælgerne.
Beslutninger og
samfundsøkonomi
Lene Therkildsen siger til
AG, at de to andre hæfter
handler om beslutninger i det
politiske system, og samfund-
søkonomi.
- Det handler også meget
om, at skabe debat og aktive-
re de studerende. Lærerne kan
bruge hæfterne efter behov,
alt efter hvad man beskæfti-
ger sig med i uddannelsesfor-
løbet, og materialet kan sup-
peleres med aktuelle tal, for-
skellige aktuelle informati-
onsmateriale og elevernes
egne indsamlede informatio-
ner.
- De studerende skal lære,
hvad det vil sige, at være bor-
ger i et demokratisk samfund.
Lære om deres rettigheder og
selvfølgelig også om de for-
skellige pligter man har,
understreger redaktør Lene
Therkildsen.
Hæfterne er dobbeltsproge-
de.
simavoq, ukiarmi saqqum-
mertussami. Siulliit marluk
inuussutissarsiomermik ilin-
niarfiit »Pilersuiffik«-mut pi-
niarsinnaavaat, kingulliit
marluk novemberip aallartin-
nerani saqqummissangatin-
neqarput.
Inuiaqatigiinnik
paasisaqarneruneq
Henrik Skydsbjerg ilinniutinik
suliarinnittuuvoq, Lene Ther-
kildsen aaqqissuisuulluni.
Lene Therkildsen Atuak-
korfimmi atorfininnginnermi-
ni inuussutissarsiomermik
ilinniarfinni ilinniusiomermi
namminersornerusuni siun-
nersortaavoq. AG-mut oqar-
poq malugineqarsimasoq i-
nuusuttut amerlasuut STI-mi
ilinniartunngorniarlutik qin-
nuteqartut inuiaqatigiinnut
tunngasunik ilisimasakippal-
laartut.
- Imaassinnaavoq meeqqat
atuarfianni allanik sammisa-
qarnerusimasut, STI-milu
ilinnialeraangamik paasisa-
qarusunninngortarlutik.
Ilinniummi siullermi innut-
taasut sammineqarput »Ka-
laallit Nunaanni inuit - kisit-
sisit oqaluttuarput«. Atuakki-
ortup inuiaqatigiit pillugit
ilinniarnermi tunngaviusut
sammivai, soorlu erninerit,
toqunerit nuttartarnerillu,
naatsorsueqqissaartamermilu
najoqqutassat arlallit saqqum-
miullugit.
Atuagaq tamaat ilinniartut
assigiinngitsunik suliakker-
neqartarput, paasiniagassanut
assigiinngitsunut suliarisa-
minnut paasinninnerussutigi-
sinnaasaat.
Nunatsini politikki
Ilinniutip aappaani illoqarfik-
kaani nunalu tamaat politik-
keqarneq sammineqarpoq.
Atuakkiortup sammisani paa-
sinartumik aallamerpaa.
»Inuiaqatigiinni kikkunni-
luunniit inuit amerlassutsi-
mikkut assigiinngitsut inoo-
qatigiiffigisaanni pisariaqar-
poq ajomartitaanngitsut iner-
teqqutaasullu arlallit aalaja-
ngiutissallugit.
Inuiaqatigiinni assigiinngit-
sunik ataatsimoorussaqaraan-
ni, soorlu atuarfinnik nappar-
simmavinnillu aammataaq
pisariaqarpoq arlalinnik aala-
jangigaqassalluni: Inuiataqa-
tigiit suut isumagisassaraat,
aammalu ataasiakkaanut ani-
ngaasat qanoq amerlatigisut
atomeqassappat?
Inuiaqatigiinni isumagisas-
sat amerliartortillugit aalaja-
ngiussassat amerliartussap-
put. Tamannalu politikkikkut
aaqqissuussaanerup iluani pi-
sarpoq.«
Ilinniummi Inatsisartuni
Naalakkersuisunilu suliarine-
qartut sukumerneqarput, kii-
salu politikkikkut aaqqissuus-
sinermi partiit pingaaruteqar-
nerat sammineqarluni. Ilaati-
gut inatsisartunut qinersinerit
sammineqarput, partiillu a-
kornanni ilaasortanngortut
agguameri sukumiisumik
nassuiaatigineqarput.
Ilinniartut suliakkemeqar-
put sumiiffimminni qinersi-
sartunik paasiniaanemik. Qi-
nersisartut apersomeqassap-
put, ilaasortanngortussat ag-
guataameri naatsorsomeqas-
sapput kiisalu qinersisartut
paasiniaaffigineqassapput.
Aala j angiisarnerit
Lene Therkildsen AG-mut
oqarpoq, ilinniutini marlunni
politikkikkut suleriaatsini aa-
lajangiisamerit sammineqar-
tut.
- Aammali ilinniartut oqal-
linnissaat suliaqartinnissaallu
pingaartinneqarput. Ilinniar-
titsisut ilinniutit pisariaqar-
titsinikkut atorsinnaavaat,
ilinniamerup ingerlanerani
sunik sammisaqameq apeq-
qutaalluni, najoqqutassallu
kisitsisinik piffissami atuuttu-
nik ilaartomeqarsinnaapput,
kiisalu paasissutissat atuuttut
assigiinngitsut paasissutissal-
lu ilinniartut namminneq pis-
sarsiaat.
- Ilinniartut ilinniassavaat
inuiaqatigiinni demokratiski-
usumi innuttaaneq qanoq pi-
ngaaruteqartiginersoq. Pigin-
naatitaaffimminnik ilinnias-
sapput, soorunalumi aamrna
pisussaaffitik assigiinngitsut,
aaqqissuisoq Lene Therkild-
sen erseqqissaavoq.
Kalaallit Nunaanni inuit
- kisitsisit oqaluttuarput
Mennesker i Grønland
- tallene fortceller
Nunatsinni inuit inunngornerminniit toqunissartik tikillugu
arlalinnut nalunaarsorneqartarput. Ilinniusiani atuartut
assigiinngitsunik suliakkinneqartarput.
Hele befolkningen bliver i løbet af levetiden noteret i mange
forskellige registre. I hæfterne er der forskellige opgaver,
der skal løse af de studerende.
Samfundsfag på
erhvervsskolerne
Eleverne stilles mange forskellige opgaver i
gennemgangen af undervisningshæfterne
Inuiaqatigiinnut tunngasunik ilinniusiomermi saqqummersitami siullermi nunarput, inui
kisitsisillu sammineqarput.
Det første hæfte til undervisning i samfundsfag på STI-skolerne handler om befolkningen i
Grønland. Der kigges blandt andet på tal og statistikker.
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN