Atuagagdliutit - 30.10.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 84 • 1997
Inatsisartumit ilaasortaq Otto Steenholdt isumaqarpoq,
Nunatsinni ilageeqamenni pisortatigoortumik
akuerisaasumi ilaasortaanngitsut pillugit Inatsisartut
isummeqatariaqartut.
Landstingsmedlem Otto Steenholdt, mener Landstinget bør
give sin mening til kende om folk, der i Grønland ikke er
medlemmer af landets officielle trosretning.
Brødrene
Steenholdt
og Gud
Landstingsmedlem Otto Steenholdt,
Atassut, mener, at Landstinget bør give
sin mening til kende om folk, der ikke er
medlem af landets officielle trosretning
NUUK(LRH) - De to brødre
Steenholdt, begge Atassut,
har været i dialog med hinan-
den fra Landstingets talerstol.
Samrådet kom i stand, da
Otto Steenholdt fremsendte et
ønske til Landstingets efterås-
samling om, at medlemmerne
af Landstinget burde give
deres mening til kende om
folk, der i Grønland ikke er
medlemmer af landets offici-
elle trosretning.
- Vi er i Grønland kommet
i den situation, at vi blandt os
har folk, der ikke er medlem-
mer af vor kirke, den luther-
ske tro. Vi er kommet dertil,
hvor vi blot siger, at selvføl-
gelig bør de være medlem-
mer. Men dette kan ikke
fortsætte. Landstinget bør
debattere dette, begrunder
Otto Steenholdt sit forslag.
Otto Steenholdt mener, der
bør være en klar lov, som for-
tæller, hvem der skal betale
kirkeskat og hvem, der ikke
skal, og hvordan man som
ikke medlemmer kan regne
med at »blive behandlet fra
kirkens side med hensyn til
begravelse og en del andre
ting«.
Betaler ikke kirkeskat
Forslaget blev henvist til en
torsdagsforespørgsel. Her fik
lillebror Konrad lov til at for-
tælle storebror, hvilken hold-
ning landsstyret har til
spørgsmålet.
- Som bekendt betaler vi
ikke kirkeskat her i Grønland.
Finansieringen af den grøn-
landske kirke sker med mid-
ler fra landskassen samt gen-
nem kommuneskat, siger
Konrad Steenholdt, landssty-
remedlem for kirke.
- Da den grønlandske
befolkning er fåtallig, har
man ikke fundet det hensigts-
mæssigt at finansieringen
sker ved at uskrive særskilt
kirkeskat. Særskilt udskriv-
ning af kirkeskat kan eventu-
elt indgå i drøftelse i den kon-
ference om kirken, der er
planlagt i 1998, siger Konrad
Steenholdt og henviser
iøvrigt til landstingsforord-
ningen om kirkegårde, som
siger, at ikke medlemmer af
folkekirken normalt bliver
begravet på en kirkegård
inden for den grønlandske
kirke.
- Andre trosretninger sør-
ger selv for at forerette
begravelsen. Eventuelle ritu-
elle handlinger inden
begravelsen sker i et kapel
uden brug af præst eller kate-
ket fra den grønlandske kirke,
oplyser Konrad Steenholdt og
anbefaler samtidig, at emnet
tages op til en bred drøftelse
på den planlagte konference
om kirken.
GRØNLANDSPOSTEN
Steenholdt-ikkut ilagiillu
Inatsisartunut ilaasortaq Otto Steenholdt, Atassut, isumaqarpoq inuit
Nunatsinni ilagiinnut ilaasortaanngitsut pillugit Inatsisartut isummertariaqartut
NUUK(LRH) - Qatannguti-
giit Steenholdt-ikkut, tamar-
mik Atassut, Inatsisartut oqa-
luttarfia atorlugu isumasio-
qatigiipput. Tamatumunnga
peqqutaavoq Otto Steenholdt
Inatsisartut ukiaanerani ataat-
simiinnerannut kissaatigim-
magu Inatsisartunut ilaasortat
inuit Nunatsinni ilagiinnut
pisortatigoortumik akuerisa-
nut ilaasortaanngitsut pillugit
isummertariaqartut.
- Nunatsinni imaalersima-
voq akomatsinni inoqarmat
ilagiinni lutherikkuusuni ilaa-
sortaanngitsunik. Maanna
oqaannartalerpugut sooruna-
mi ilaasortaasariaqaraluartut.
Taamaaliuinnarsinnaangila-
gulli. Inatsisartut tamanna
oqallisigisariaqarpaat, Otto
Steenholdtip siunersuunni
tunngavilersorpaa.
Otto Steenholdt isumaqar-
poq erseqqissumik inatsise-
qartariaqartoq, aalajangiisu-
mik kikkut ilageeqamermut
akileraartariaqartut aamma
kikkut taamaaliussanngitsut,
ilaasortaanngikkaannilu qa-
noq ililluni naatsorsuutigine-
qartariaqartoq »ilagiit tu-
ngaannit qanoq iliorfigine-
qassanerluni ilisaaneri allallu
eqqarsaatigalugit«.
Akileraartanngilagut
Sisamanngomikkut apeqquti-
eqaatinut ilanngunneqarpoq.
Nukaata Kunnalaap angajuni
oqaluttuuppaa naalakkersui-
sut tamatumunnga qanoq isu-
maqamersut.
- Ilisimaneqartutut Nunat-
sinni ilageeqamermut akile-
raartanngilagut. Nunatsinni
ilageeqarneq landskarsimit
kiisalu kommunikkaani akile-
raaruteqamikkut aningaasa-
lersomeqarpoq, Konrad Steen-
holdt oqarpoq, ilageeqamer-
mut naalakkersuisuusoq.
- Inuiaqatigiit kalaallit ikit-
tunnguunnamat aningaasaler-
suinissaq ilageeqamermut im-
mikkut akileraaruteqamikkut
tulluussorinartinneqanngilaq.
Ilageeqamermut immikkut
akileraaruteqalersinnaaneq
eqqartorneqarsinnaavoq ila-
geeqarneq pillugu ataatsi-
meersuartoqalerpat, 1998-
imut pilersaarutaasumut,
Konrad Steenholdt oqarpoq,
innersuussutigaalu iliveqarfiit
pillugit inatsisartut ileqqoreq-
qusaat, tassani allassimavoq,
ilagiinnut ilaasortaanngitsut
ileveqarfinni kalaallit ilagiit
atortagaanni ilineqarsinnaa-
sut.
- Allanik upperisallit ilisi-
neq namminneq isumagisus-
saavaat. Ilisineq sioqqullugu
oqaluussinerit allalluunniit
»naalagiartarfinni« isumagi-
neqassapput, ilagiinni kalaal-
lini palasit ajoqillunniit ator-
neqarnatik, Konrad Steen-
holdt paasissutissiivoq, inner-
suussutigaalu sammisaq ila-
geeqarneq pillugu ataatsi-
meersuamissami sukumiisu-
mik sammineqarsinnaasoq.
Timmisartut suluusallit pitsaanerupput
Timmisartunut mittarfinnik minnerusunik sanaartorneqarnissaq
iluaqutaanavianngitsoq angallannermut naalakkersuisoq Peter Grønvold
Samuelsen isumaqarpoq
NUUK(LRH) - Siumumit
inatsisartunut ilaasortap, Lars
Karl Jensen-ip inatsisartut
ukiakkut ataatsimiinnissaan-
nut mittarfinnik minnernik
sanaartornissaq pillugu siun-
nersuutaa allaffissornikkut
akisussanngorlugu angallan-
nermut naalakkersuisumut
Peter Grønvold Samuelsen-
imut nassiunneqarsimavoq.
- Ukiuni tulliuttuni nunatta
iluani imaatigut silaannakkul-
lu angallannermut pilersaaru-
siorneq oqallisigalugu suli
tamakkiisumik naammassin-
eqanngimmat inassutiginiar-
para maannakkumiit inatsi-
sartuni oqallisigineqassasoq,
timmisartunut suluusalinnut
mikinerusunut »ujaraaqqanik
qallersukkanik« mittarfeeq-
qanik sanaartorsinnaanerup
misissuiffigineqalernissaa,
Lars Karl Jensen-ip siunner-
suunni taamatut tunngavilii-
voq.
llloqarfiit ujaraaqqanik qal-
lersukkanik mittarfiliorfiusin-
naasut taanngikkaluarlugit
Lars Karl Jensen innersuussu-
teqarpoq siunissaq ungasin-
nerusoq eqqarsaatigalugu
timmisartut suluusallit miki-
nerusut miffigisinnaasaannik
sanaartorsinnaaneq misissuif-
figineqassasoq, timmisartut
qulimiguullit taarsersomissa-
annut pilersaarusiomermi sa-
nilliussiffigalugu, tamanna
arlaatigut akikinnerusinnaa-
nersoq misissuiffigineqassa-
soq.
Tamakkiisumik
atorluaaneq
Naalakkersuisunut siulittaa-
soq Peter Grønvold Samuel-
sen Lars Karl Jensen-imut
akissuteqarpoq naalakkersui-
sut timmisartunut suluusalin-
nut mittarfiliortitemissaq pil-
lugu 1995-imi upernaakkut
aalajangernerisa kinguneri-
saanik nunap immikkoortuini
ataasiakkaani timmisartut su-
luusallit, helikopterit umiar-
suillu suleqatigiisinneqarne-
rannik annerpaamik iluaquti-
ginninnerup pissutsit maan-
nakkut atuuttut eqqarsaati-
galugit anguneqamissaa Naa-
lakkersuisut qularinngikkaat.
- Taamaalilluni kujataani,
sumiiffiit imminnut qanine-
ruffianni, pingaartumik umi-
arsuit atorneqamerussapput,
akerlianik Qeqqani umiarsuit
atorneqarnerat annerusumik
tunngavissaarutissalluni. Qe-
qertarsuup tunuani angallassi-
neq umiarsuamit ingerlanne-
qassaaq ukiuunerani helikop-
terit atomeqarlutik. Avannaa-
ni sikusamera pisuulluni umi-
arsuamik isumalluuteqarnis-
saq killeqarmat timmisartut
atorlugit sullissineq assigiia-
arnerusumik angallassisin-
naanermik pitsanngortitsis-
saaq. Tamakkua saniatigut
sumiiffimmi tamaani ukiuu-
neranissaaq nioqqutissanik
nutaanik pilersuinermut aali-
sakkanillu nioqqutissiat nas-
siussornissaannut periarfis-
saqamemlissaaq, Peter Grøn-
vold Samuelsen akivoq.
Tamatumunnga peqatigitil-
lugu Peter Grønvold Samuel-
sen ilisimatitsivoq mittarfiit
minnerit pisariitsut ujaraaq-
qanik qallikkat sanaartome-
qassappata pissutsit maan-
nakkutut itsillugit tamakkua
atomeqamera killilerujussuu-
sinnaammat.
- Mittarfiit taakkua ilaaso-
qarluni angallassinermut ator-
neqarsinnaanerannut maan-
nakkut teknikikkut atortut eq-
qarsaatigalugit akuerineqar-
nissaat periarfissaqamavian-
ngilaq, allappoq erseqqissaa-
tigaalu ukioq manna novem-
berip naanerani angallannik-
kut ingerlatsineq pillugu naa-
lakkersuinikkut isumasioqati-
giittoqassasoq.
Fastvingede fly sikrer bedre service
Anlæggelse af mindre simple grusbelagte landingsbaner vil ikke være til
nogen fordel, mener landsstyremedlem for trafik, Peter Grønvold Samuelsen
NUUK(LRH) - Landstings-
medlem for Siumut, Lars Karl
Jensens forslag til Landstin-
gets efterårssamling om an-
læggelse af mindre landings-
baner, er sendt til administra-
tivt besvarelse hos landsstyre-
medlem for trafik, Peter
Grønvold Samuelsen.
- Da man endnu ikke har
færdigdebatteret den fremti-
dige interne trafikstruktur til
vands og i luften, vil jeg ind-
stille, at Landstinget tager
stilling til undersøgelse af
mulighederne for anlæggelse
af mindre grusbelagte lan-
dingsbaner til brug for trans-
porter med mindre fastvinge-
de fly, begrundede Lars Karl
Jensen sit forslag.
Uden at stille konkrete for-
slag til, hvilke byer, der skal
have disse grusbaner, indstil-
ler Lars Karl Jensen, at man
undersøger mulighederne for
om anlæggelse af mindre
grusbaner, hvor mindre fast-
vingede fly kan lande, kan
bane vejen for udskiftning af
helikopterne på længere sigt.
Maksimal udnyttelse
Landsstyremedlem Peter
Grønvold Samuelsen svarer
Lars Karl Jensen, at landssty-
rets beslutning fra foråret
1995 om anlæggelse af lan-
dingbaner til fastvingede fly,
betyder, at der er opnået en
maksimal udnyttelse af mu-
lighederne for en samordning
mellem fly-, helikopter- og
skibsdrift i de enkelte regio-
ner.
- Således vil Sydregionen,
hvor afstandene er små, for-
trinsvis blive betjent ved ski-
be, hvorimod grundlaget for
skibstrafik i større grad vil
bortfalde i Midtregionen. I
Diskobugten vil transporten
blive baseret på skibe med
helikopterbeflyvning om vin-
teren. I nord, hvor mulighe-
derne inden for søtransporten
er begrænsede på grund af
islægningen vil en betjening
via luftvejen forbedre såvel
regularitet som kapacitet.
Derudover vil det være mu-
ligt at forsyne området med
ferskvarer og foretage forsen-
delser af fiskeprodukter også i
vinterhalvåret, svarer Peter
Grønvold Samuelsen.
Peter Grønvold Samuelsen
oplyser samtidig, at anlæggel-
se af mindre simple grusbe-
lagte landingsbaner kun vil
kunne have en meget begræn-
set udnyttelsesgrad.
- Det vil næppe under de
nuværende tekniske forhold
være muligt at opnå godken-
delse til flytrafik på rutebasis
på sådanne baner, siger han
og gør opmærksom på, at der
vil blive holdt et trafikpolitisk
seminar i slutningen af
november i år.