Atuagagdliutit - 30.10.1997, Blaðsíða 10

10
Nr. 84 • 1997
Peqqinnissami
ilisimatu-
sarfittaaq
NUUK - Dansk Institut for
Klinisk Epidemiologi, Cen-
ter for Arktisk Miljømedi-
cin, Århusip Universitetia-
ni Nunatsinnilu peqqinnis-
saqarfi suleqatigiilludk
peqqinnissaq pillugu ilisi-
matusarfimmik nutaamik
pilersitsisoqarpoq. Ilisima-
tusarfitlaaq taaguuserne-
qarpoq Center for Arktisk
Sundhedsforskning (issittu-
mi peqqinneq pillugu ilisi-
matusarfik), Nunatsinnilu
allarpassuartut naalisame-
qarpoq: C AS.
Ilisimatusarfittaap siu-
nertaraa Nunatsinni nuna-
nilu issittumiittuni peqqin-
nissami ajomartorsiutit ili-
simatusarfigineqamerisa si-
uarsarnissaat. Issittumi
peqqinnerup ilisimatusar-
nerani Nunarput immikkut
qitiutinneqassaaq; ilisima-
tusartunik ilinniartitsinerit;
ilisimatusamerni paasisat
kalaallinut saqqummiuttar-
nissaat; ilisimatusarneq
tunngavigalugu kalaallit
qallunaallu pisortaanut si-
unnersuisinnaanissamut pi-
areersimanissat kiisalu Ka-
laallit Nunaat, Danmarki
nunallu allat akornanni
peqqinnissamik ilisimatu-
sameq tunngavigalugu ili-
simatusarnikkut suleqati-
giinnissaat siuarsamiarlu-
gu-
Nyt center
for forskning
i sundhed
NUUK - I et samarbejde
mellem Afdelingen for
Grønlandsforskning under
Dansk Institut for Klinisk
Epidemiologi, Center for
Arktisk Miljømedicin ved
Århus Universitet og sund-
hedsvæsenet her i landet er
der blevet dannet et nyt
center for forskning i sund-
hed. Det nye center bliver
kaldt Center for Arktisk
Sundhedsforskning og som
så meget andet her i landet
har det fået en forkortelse:
CAS.
Formålet med det nye
center er at fremme forsk-
ningen i sundhedsproble-
mer i Grønland og andre
circumpolare egne. Og cen-
trets opgaver bliver at gen-
nemføre arktisk sundheds-
forskning med særlig fokus
på Grønland; at uddanne
forskere; at formidle forsk-
ningsresultater til den grøn-
landske befolkning; at stille
forskningsbaseret rådgiv-
ning til rådighed for grøn-
landske og danske myndig-
heder og at fremme sund-
hedsvidenskabeligt forsk-
ningssamarbejde mellem
Grønland, Danmark og
andre lande.
7^1ajt'ag'c/é/'a
GRØNLANDSPOSTEN
Talerør for
patienter
Overlæge på pysikiatrisk afdeling i
Nuuk mener det er godt med en
neutral modvægt til læger. - Det er
sundt med dialog, siger Poul Bisgaard
NUUK(LRH) - Psykiatrisk
overlæge på Dronning Ingrids
Hospital, Poul Bisgaard, er
glad for, at de pårørende til de
psykiatriske patienter har
dannet en forening som mod-
vægt til behandlerne og ikke
mindst politikerne.
- Vores udgangspunkt er
selvfølgelig altid den psykisk
syge. Og er den person over
18 år og myndig, respekterer
vi den tavshedspligt, der gæl-
der. Det betyder, at det er
patienten selv, der tager stil-
ling til, hvorvidt pårørende
skal have besked om, for
eksempel hvilken behandling
vi er igang med, siger Poul
Bisgaard, som er overlæge på
den psykiatriske afdeling på
Dronning Ingrids Hospital,
Al.
- Men et samarbejde udvik-
ler sig altid ud fra kendskab
både til patienten og til de
pårørende. Og hvis patienten
selv er indstillet på det, er der
ingen problemer med samar-
bejde med de pårørende, siger
Poul Bisgaard, som ikke
mener, at A1 oplever de store
problemer i forholdet til de
pårørende.
Behov for forening
- Jeg oplever helt klart, at der
er behov for en forening, som
støtter op om patienten. Vi ser
foreniningen, Sugisaq, som
en støte til patienten - en neu-
tral partner, som kan varetage
den syges interesser. For det
er ikke altid sikkert, at en pa-
tient er enig i lægens syns-
punkter. Det sker specielt i
forbindelse med tvangsbe-
handlinger, siger Poul Bis-
gaard.
- Det er altid godt med en
uafhængig institution, som
ser på det fra patientens syns-
punkt. Vi læger ser det jo kun
fra behandlersiden. Men spe-
cielt synes jeg foreningen er
et godt alternativ i forhold til
politikerne, siger Poul Bis-
gaard.
- Mens foreningen var i sin
opstartsfase og endnu ikke
stiftet, følte jeg for eksempel,
at jeg var tvunget til at gå til
pressen i en sag, hvor en af
vore folketingspolitikere gik
for langt i forhold til patien-
terne. Her følte jeg mig tvun-
get til at udtale mig på patien-
ternes vegne, siger Poul Bis-
gaard.
Menneskerettigheder
Sagen drejede sig i sin tid om,
hvorvidt Grønland overtrådte
menneskerettighederne ved at
sende psykisk syge til be-
handling i Danmark. Folke-
tingspolitikeren udtalte, at det
kunne være det samme, om
patienterne befandt sig det
ene eller det andet sted. Per-
sonalet ville under alle om-
stændigheder være dansk,
mente han.
- Det kunne jeg ikke bare
sidde overhørig. I den sag
overså man fuldstændig pati-
enternes interesser og syns-
punkter. Da ingen patienter
kunne reagere, gjorde jeg det.
Her ville det have været
oplagt for en forening til støt-
te for de sindslidende at gå
ind og tale patienternes sag,
siger Poul Bisgaard.
- Foreningen for de på-rø-
rende til de sindslidende, Su-
gisaq, er et fint initiativ. Og
selvom vi har mange sam-
menfaldende interesser, som
først og fremmest har til for-
mål at gøre det bedste for
patienterne, så er der naturlige
grænser for vore fælles inter-
esser - specielt i forbindelse
med tvangsbehandlinger. Og
så er det sundt med dialog,
mener Poul Bisgaard.
Sugisaq, tarnimikkut
mppaatillit ilaqutaasa
peqatigiiffiat, suliniutaavoq
pitsaasoq,
attuumassuteqanngitsut
katsorsaasunut
illuatungiliussinnaasut,
Dronning Ingridip
Napparsimmavissuani
nakorsaaneq tarnillu
nakorsaa Poul Bisgaard
isumaqarpoq.
Sugisaq, som er en forening
for de pårørende til de
sindslidende, er et godt
initiativ, så der bliver en
neutral modvægt til
behandlersiden, mener
overlæge og psykiater på
Dronning Ingrids Hospital,
Tarnimikkut napparsimasunik katsorsaasarfimmi Nuummi nakorsaaneq Poul Bissaard-
isumaqarpoq arlaannut atanngitsunik nakorsanut illuatungiliineq pitsaasoq.
- Oqaloqatigiinneq pitsaavoq, Poul Bisgaard oqarpoq
NUUK(LRH) - Dronning
Ingridip Napparsimmavissua-
ni taamip nakorsaanerup Poul
Bisgaardip nuannaarutigaa
tarnimikkut napparsimasut
ilaqutaat peqatigiiffiliorsi-
mammata, katsorsaasunut
minnerunngitsumillu politi-
kerinut illuatungiliuttut.
- Soorunami tamimigut
nappaatilik aallaavigaarput.
Inuk 18-inik ukioqalersimap-
pat imminullu akisussaatinne-
qarpat nipangiussimasussaa-
titaanerput atuuttoq ataqqi-
varput. Taamaattumik nap-
parsimasup nammineq aala-
jangissavaa ilaquttani kaler-
rinneqassanersut, soorlu qa-
noq katsorsameqarluni, Poul
Bisgaard oqarpoq, Nuummi
Dronning Ingridip Nappar-
simmavissuani Al-imi na-
korsaanerusoq.
- Suleqatigiinnerli ineriar-
tortinneqartuartarpoq nappar-
simasumik ilaquttanillu ilisa-
risimanninnerit aallaavigalu-
git. Napparsimasorlu akuer-
sippat ilaqutarisat suleqatigi-
lemissaannut akomutissaqan-
ngilaq, Poul Bisgaard oqarpoq,
isumaqanngilarlu ilaqutariit tu-
ngaasigut Al-imi imatorsuaq
ajomartorsiuteqartoqartoq.
Peqatigiiffimmi
pisariaqartitsineq
- Napparsimasunik ikorfartu-
isussatut peqatigiiffeqarnis-
saq pisariaqartinneqartutut
isumaqarfigilluinnarpara. Pe-
qatigiiffik, Sugisaq, napparsi-
masunik tarpersersuisussatut
isigaarput, arlaannut attuu-
massuteqamani napparsima-
sut soqutigisaannik isumagin-
nittut. Imaassinnaavoq nap-
parsimasut nakorsat isumaat
isumaqatiginngikkaat. Pi-
ngaartumik pinngitsaaliis-
summik katsorsameqamissa-
nut atatillugu, Poul Bisgaard
oqarpoq.
- Pitsaajuartuuvoq attuu-
massuteqanngitsunik nappar-
simasoq sinnerlugu naliliiso-
qarsinnaappat. Uagut nakorsat
katsorsaasartutuinnaq isum-
mertarpugut. Pingaartillugu
isumaqarpunga peqatigiiffik
politikerit tungaannut pitsaa-
sumik illuatungiiliussinnaa-
sut, Poul Bisgaard oqarpoq.
- Peqatigiiffiup aallartisar-
nerata nalaani, sulilu peqati-
giiffinngunngitsoq, assersuu-
tigalugu misigaanga, aalaja-
ngersimasoq pillugu tusagas-
siuutinut saaffiginnittariaqar-
lunga, folketingimi ilaasortat
aappaata napparsimasunut
tunngasut ingasattajaarim-
mat. Taamani allatut ajomar-
tumik misigaanga napparsi-
masut sinerlugit oqaaseqarta-
riaqarlunga, Poul Bisgaard
oqarpoq.
Inuit piginnaatitaaffii
Taamaalluni sammineqarpoq
tarnimikkut napparsimasut
Danmarkimi katsorsartikki-
artortameri Nunarput inuit
piginnaatitaaffiinik unioqqu-
titsinersoq. Folketingimi ilaa-
sortaq oqaaseqarpoq, apeqqu-
taanngitsoq napparsimasut
arlaanniitinneqaraluarpata.
Sumiikkaluarunilluunniit su-
lisut qallunaajujuassapput,
isumaqarpoq.
- Tusaanngitsuusaaginnars-
innaanngilara. Pineqartumi
napparsimasut soqutigisaat
isumaallu eqqarsaatigineqan-
ngivipput. Napparsimasut qi-
suariarsinnaanngimmat uanga
taamaaliorpunga. Taamani
peqatigiiffeqartuuppat piuk-
kunnarluinnaraluarpoq tami-
mikkut napparsimasut taper-
serlugit sinnerlugillu oqaase-
qartoqamissaanut, Poul Bis-
gaard oqarpoq.
- Tarnimikkut nappaateqar-
tut ilaqutaasa peqatigiiffiat,
Sugisaq, suliniutaavoq pitsaa-
soq. Naak arlalinnik assingu-
sunik soqutigisaqaraluarluta,
pingaartumik napparsimasut
pitsaanerpaamik atugaqamis-
saat siunertaralugu, ataatsi-
moorullugu soqutigisagut tu-
pinnanngitsumik killieqarput -
pingaartumik pinngitsaaliinik-
kut katsorsaasamerit eqqarsa-
atigalugit. Oqaloqatigiittameq
pitsaalluinnarpoq, Poul Bis-
gaard isumaqarpoq.
AASS./FOTO:HANS-HENDRIK JOHNSENASS./ FOTO: AG