Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 30.10.1997, Qupperneq 8

Atuagagdliutit - 30.10.1997, Qupperneq 8
8 Nr. 84 • 1997 Inatsisartumit ilaasortaq Otto Steenholdt isumaqarpoq, Nunatsinni ilageeqamenni pisortatigoortumik akuerisaasumi ilaasortaanngitsut pillugit Inatsisartut isummeqatariaqartut. Landstingsmedlem Otto Steenholdt, mener Landstinget bør give sin mening til kende om folk, der i Grønland ikke er medlemmer af landets officielle trosretning. Brødrene Steenholdt og Gud Landstingsmedlem Otto Steenholdt, Atassut, mener, at Landstinget bør give sin mening til kende om folk, der ikke er medlem af landets officielle trosretning NUUK(LRH) - De to brødre Steenholdt, begge Atassut, har været i dialog med hinan- den fra Landstingets talerstol. Samrådet kom i stand, da Otto Steenholdt fremsendte et ønske til Landstingets efterås- samling om, at medlemmerne af Landstinget burde give deres mening til kende om folk, der i Grønland ikke er medlemmer af landets offici- elle trosretning. - Vi er i Grønland kommet i den situation, at vi blandt os har folk, der ikke er medlem- mer af vor kirke, den luther- ske tro. Vi er kommet dertil, hvor vi blot siger, at selvføl- gelig bør de være medlem- mer. Men dette kan ikke fortsætte. Landstinget bør debattere dette, begrunder Otto Steenholdt sit forslag. Otto Steenholdt mener, der bør være en klar lov, som for- tæller, hvem der skal betale kirkeskat og hvem, der ikke skal, og hvordan man som ikke medlemmer kan regne med at »blive behandlet fra kirkens side med hensyn til begravelse og en del andre ting«. Betaler ikke kirkeskat Forslaget blev henvist til en torsdagsforespørgsel. Her fik lillebror Konrad lov til at for- tælle storebror, hvilken hold- ning landsstyret har til spørgsmålet. - Som bekendt betaler vi ikke kirkeskat her i Grønland. Finansieringen af den grøn- landske kirke sker med mid- ler fra landskassen samt gen- nem kommuneskat, siger Konrad Steenholdt, landssty- remedlem for kirke. - Da den grønlandske befolkning er fåtallig, har man ikke fundet det hensigts- mæssigt at finansieringen sker ved at uskrive særskilt kirkeskat. Særskilt udskriv- ning af kirkeskat kan eventu- elt indgå i drøftelse i den kon- ference om kirken, der er planlagt i 1998, siger Konrad Steenholdt og henviser iøvrigt til landstingsforord- ningen om kirkegårde, som siger, at ikke medlemmer af folkekirken normalt bliver begravet på en kirkegård inden for den grønlandske kirke. - Andre trosretninger sør- ger selv for at forerette begravelsen. Eventuelle ritu- elle handlinger inden begravelsen sker i et kapel uden brug af præst eller kate- ket fra den grønlandske kirke, oplyser Konrad Steenholdt og anbefaler samtidig, at emnet tages op til en bred drøftelse på den planlagte konference om kirken. GRØNLANDSPOSTEN Steenholdt-ikkut ilagiillu Inatsisartunut ilaasortaq Otto Steenholdt, Atassut, isumaqarpoq inuit Nunatsinni ilagiinnut ilaasortaanngitsut pillugit Inatsisartut isummertariaqartut NUUK(LRH) - Qatannguti- giit Steenholdt-ikkut, tamar- mik Atassut, Inatsisartut oqa- luttarfia atorlugu isumasio- qatigiipput. Tamatumunnga peqqutaavoq Otto Steenholdt Inatsisartut ukiaanerani ataat- simiinnerannut kissaatigim- magu Inatsisartunut ilaasortat inuit Nunatsinni ilagiinnut pisortatigoortumik akuerisa- nut ilaasortaanngitsut pillugit isummertariaqartut. - Nunatsinni imaalersima- voq akomatsinni inoqarmat ilagiinni lutherikkuusuni ilaa- sortaanngitsunik. Maanna oqaannartalerpugut sooruna- mi ilaasortaasariaqaraluartut. Taamaaliuinnarsinnaangila- gulli. Inatsisartut tamanna oqallisigisariaqarpaat, Otto Steenholdtip siunersuunni tunngavilersorpaa. Otto Steenholdt isumaqar- poq erseqqissumik inatsise- qartariaqartoq, aalajangiisu- mik kikkut ilageeqamermut akileraartariaqartut aamma kikkut taamaaliussanngitsut, ilaasortaanngikkaannilu qa- noq ililluni naatsorsuutigine- qartariaqartoq »ilagiit tu- ngaannit qanoq iliorfigine- qassanerluni ilisaaneri allallu eqqarsaatigalugit«. Akileraartanngilagut Sisamanngomikkut apeqquti- eqaatinut ilanngunneqarpoq. Nukaata Kunnalaap angajuni oqaluttuuppaa naalakkersui- sut tamatumunnga qanoq isu- maqamersut. - Ilisimaneqartutut Nunat- sinni ilageeqamermut akile- raartanngilagut. Nunatsinni ilageeqarneq landskarsimit kiisalu kommunikkaani akile- raaruteqamikkut aningaasa- lersomeqarpoq, Konrad Steen- holdt oqarpoq, ilageeqamer- mut naalakkersuisuusoq. - Inuiaqatigiit kalaallit ikit- tunnguunnamat aningaasaler- suinissaq ilageeqamermut im- mikkut akileraaruteqamikkut tulluussorinartinneqanngilaq. Ilageeqamermut immikkut akileraaruteqalersinnaaneq eqqartorneqarsinnaavoq ila- geeqarneq pillugu ataatsi- meersuartoqalerpat, 1998- imut pilersaarutaasumut, Konrad Steenholdt oqarpoq, innersuussutigaalu iliveqarfiit pillugit inatsisartut ileqqoreq- qusaat, tassani allassimavoq, ilagiinnut ilaasortaanngitsut ileveqarfinni kalaallit ilagiit atortagaanni ilineqarsinnaa- sut. - Allanik upperisallit ilisi- neq namminneq isumagisus- saavaat. Ilisineq sioqqullugu oqaluussinerit allalluunniit »naalagiartarfinni« isumagi- neqassapput, ilagiinni kalaal- lini palasit ajoqillunniit ator- neqarnatik, Konrad Steen- holdt paasissutissiivoq, inner- suussutigaalu sammisaq ila- geeqarneq pillugu ataatsi- meersuamissami sukumiisu- mik sammineqarsinnaasoq. Timmisartut suluusallit pitsaanerupput Timmisartunut mittarfinnik minnerusunik sanaartorneqarnissaq iluaqutaanavianngitsoq angallannermut naalakkersuisoq Peter Grønvold Samuelsen isumaqarpoq NUUK(LRH) - Siumumit inatsisartunut ilaasortap, Lars Karl Jensen-ip inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnissaan- nut mittarfinnik minnernik sanaartornissaq pillugu siun- nersuutaa allaffissornikkut akisussanngorlugu angallan- nermut naalakkersuisumut Peter Grønvold Samuelsen- imut nassiunneqarsimavoq. - Ukiuni tulliuttuni nunatta iluani imaatigut silaannakkul- lu angallannermut pilersaaru- siorneq oqallisigalugu suli tamakkiisumik naammassin- eqanngimmat inassutiginiar- para maannakkumiit inatsi- sartuni oqallisigineqassasoq, timmisartunut suluusalinnut mikinerusunut »ujaraaqqanik qallersukkanik« mittarfeeq- qanik sanaartorsinnaanerup misissuiffigineqalernissaa, Lars Karl Jensen-ip siunner- suunni taamatut tunngavilii- voq. llloqarfiit ujaraaqqanik qal- lersukkanik mittarfiliorfiusin- naasut taanngikkaluarlugit Lars Karl Jensen innersuussu- teqarpoq siunissaq ungasin- nerusoq eqqarsaatigalugu timmisartut suluusallit miki- nerusut miffigisinnaasaannik sanaartorsinnaaneq misissuif- figineqassasoq, timmisartut qulimiguullit taarsersomissa- annut pilersaarusiomermi sa- nilliussiffigalugu, tamanna arlaatigut akikinnerusinnaa- nersoq misissuiffigineqassa- soq. Tamakkiisumik atorluaaneq Naalakkersuisunut siulittaa- soq Peter Grønvold Samuel- sen Lars Karl Jensen-imut akissuteqarpoq naalakkersui- sut timmisartunut suluusalin- nut mittarfiliortitemissaq pil- lugu 1995-imi upernaakkut aalajangernerisa kinguneri- saanik nunap immikkoortuini ataasiakkaani timmisartut su- luusallit, helikopterit umiar- suillu suleqatigiisinneqarne- rannik annerpaamik iluaquti- ginninnerup pissutsit maan- nakkut atuuttut eqqarsaati- galugit anguneqamissaa Naa- lakkersuisut qularinngikkaat. - Taamaalilluni kujataani, sumiiffiit imminnut qanine- ruffianni, pingaartumik umi- arsuit atorneqamerussapput, akerlianik Qeqqani umiarsuit atorneqarnerat annerusumik tunngavissaarutissalluni. Qe- qertarsuup tunuani angallassi- neq umiarsuamit ingerlanne- qassaaq ukiuunerani helikop- terit atomeqarlutik. Avannaa- ni sikusamera pisuulluni umi- arsuamik isumalluuteqarnis- saq killeqarmat timmisartut atorlugit sullissineq assigiia- arnerusumik angallassisin- naanermik pitsanngortitsis- saaq. Tamakkua saniatigut sumiiffimmi tamaani ukiuu- neranissaaq nioqqutissanik nutaanik pilersuinermut aali- sakkanillu nioqqutissiat nas- siussornissaannut periarfis- saqamemlissaaq, Peter Grøn- vold Samuelsen akivoq. Tamatumunnga peqatigitil- lugu Peter Grønvold Samuel- sen ilisimatitsivoq mittarfiit minnerit pisariitsut ujaraaq- qanik qallikkat sanaartome- qassappata pissutsit maan- nakkutut itsillugit tamakkua atomeqamera killilerujussuu- sinnaammat. - Mittarfiit taakkua ilaaso- qarluni angallassinermut ator- neqarsinnaanerannut maan- nakkut teknikikkut atortut eq- qarsaatigalugit akuerineqar- nissaat periarfissaqamavian- ngilaq, allappoq erseqqissaa- tigaalu ukioq manna novem- berip naanerani angallannik- kut ingerlatsineq pillugu naa- lakkersuinikkut isumasioqati- giittoqassasoq. Fastvingede fly sikrer bedre service Anlæggelse af mindre simple grusbelagte landingsbaner vil ikke være til nogen fordel, mener landsstyremedlem for trafik, Peter Grønvold Samuelsen NUUK(LRH) - Landstings- medlem for Siumut, Lars Karl Jensens forslag til Landstin- gets efterårssamling om an- læggelse af mindre landings- baner, er sendt til administra- tivt besvarelse hos landsstyre- medlem for trafik, Peter Grønvold Samuelsen. - Da man endnu ikke har færdigdebatteret den fremti- dige interne trafikstruktur til vands og i luften, vil jeg ind- stille, at Landstinget tager stilling til undersøgelse af mulighederne for anlæggelse af mindre grusbelagte lan- dingsbaner til brug for trans- porter med mindre fastvinge- de fly, begrundede Lars Karl Jensen sit forslag. Uden at stille konkrete for- slag til, hvilke byer, der skal have disse grusbaner, indstil- ler Lars Karl Jensen, at man undersøger mulighederne for om anlæggelse af mindre grusbaner, hvor mindre fast- vingede fly kan lande, kan bane vejen for udskiftning af helikopterne på længere sigt. Maksimal udnyttelse Landsstyremedlem Peter Grønvold Samuelsen svarer Lars Karl Jensen, at landssty- rets beslutning fra foråret 1995 om anlæggelse af lan- dingbaner til fastvingede fly, betyder, at der er opnået en maksimal udnyttelse af mu- lighederne for en samordning mellem fly-, helikopter- og skibsdrift i de enkelte regio- ner. - Således vil Sydregionen, hvor afstandene er små, for- trinsvis blive betjent ved ski- be, hvorimod grundlaget for skibstrafik i større grad vil bortfalde i Midtregionen. I Diskobugten vil transporten blive baseret på skibe med helikopterbeflyvning om vin- teren. I nord, hvor mulighe- derne inden for søtransporten er begrænsede på grund af islægningen vil en betjening via luftvejen forbedre såvel regularitet som kapacitet. Derudover vil det være mu- ligt at forsyne området med ferskvarer og foretage forsen- delser af fiskeprodukter også i vinterhalvåret, svarer Peter Grønvold Samuelsen. Peter Grønvold Samuelsen oplyser samtidig, at anlæggel- se af mindre simple grusbe- lagte landingsbaner kun vil kunne have en meget begræn- set udnyttelsesgrad. - Det vil næppe under de nuværende tekniske forhold være muligt at opnå godken- delse til flytrafik på rutebasis på sådanne baner, siger han og gør opmærksom på, at der vil blive holdt et trafikpolitisk seminar i slutningen af november i år.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.