Atuagagdliutit - 20.11.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 90 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuuiluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik @ greennet.gl
Siulersuisut
J3estyrels^
J
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningstører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
^hefredakUon^^^^^^
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Paornånguaq Kleist
Thorkild Knudsen
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversaetter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertoK Nielsen (nuts./oversætter)
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqortoormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
llanngutassiortut
Jtorrespondenter
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^Atuagassiivik/EskimoJPress^
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
OQAATSINIK ATUINERULERNEO
AAMMAANA kalaallit namminneq oqaatsimik
ulorianartorsiomerat pisuussutigigaat, Thue Chri-
stiansen ippassigami Katuami oqaatsit pillugit
oqallinnermi oqallissaarummik saqqummiussi-
gami oqarpoq. Allat pisuutinneqartamerat qatsus-
simavaa, inuummi nammineq oqaatsit anitassani
qanorittuussanersut aalajangertarpai. Kalaallit o-
qaasiisa ulorianartorsiomerannut qallunaat pisuun-
ngillat, Thue oqarpoq. Taamatut isummemera ilu-
arinartuuvoq, qallunaarpassuamut pisuusutut misi-
gisunut oqiliallatsitsisussaq. Ukiut ingerlanerini
pisuutinneqartartut annikinngeqaat, tamannalu
nalaatsomerinnaanngikkaluaq qallunaat uumma-
taannut kissaallannassaaq, tusarlugu ajomartorsiut
taanna kalaallit namminneq pilersissimagaat.
Tassa Thue upperissagaanni...
Tamannalu upperissanerlugu maani aaqqissui-
soqarfimmi nalomivarput. Siullermik kalaallit
oqaasii ulorianartorsiunngillat, aappassaannillu
qallunaatut oqaatsit, ilaatigut aqutsisoqarfinni
ilinniarfinnilu kalaallisut oqaatsinik atuinissamut
qerliisimanerat miserratigineqarsinnaanngilaq.
Kalaallit Nunaanni oqaatsit pillugit ajomartor-
siomermut akimmisaarfissarpassuit sunniuteqar-
simapput, Kalaallit Nunaanni illoqarfmni annemi
sinnerinilu assigiinngitsuusunik. Nuummilu pis-
sutsit immikkoorluinnarput, tassani qallunaat
oqaasii aaqqissuusseriaasiallu sakkortuumik sun-
niisimammata. Aammattaaq ajomartorsiutit assi-
giinngitsunik sammivilimmik misissuataameqar-
sinnaapput - najugaq, ilinniartitaanerit qitiusu-
millu aqutsisoqameq, utoqqaat peqatigiiffii allar-
passuillu aallaavigalugit...
Taamaakkaluartorli pissutsit arlallit eqqumiigi-
narluinnarput:
Qallunaatuinnaq oqaaseqarluni Nuummi pi-
sortat namminersortulluunniit sullissiviinut saaffi-
ginnittoqarsinnaavoq, paasineqamissaq - sulilu
annerusumik - naammaginarluinnartumillu sullin-
neqamissaq qularutiginagu. Kalaallisuinnaq oqaa-
seqarnermi taamatut angusaqartoqarsinnaan-
ngilaq. Ukiut qulit matuma siomatigumut naleq-
qiullugu maanna pissutsit pitsaanerulersimagaluit
(ilaatigut Nuummi kommunip suliniuteqangaa-
tsiameratigut) meeraaffigisami takomartatut misi-
gisimalersoqariaannaasarpoq, tamatumani oqalut-
seqarneq siunnersorteqarnerlu apeqqutaalluni,
kingomagullu suut tamarmik qanoq pineqamersut
nalomarsisinnaasarlutik.
Aammalu eqqumiiginarluinarpoq Kalaallit
Nunaanni naalakkersuisut ataatsimiikkaagamik
amerlanertigut qallunaatut ingerlasarmata, ator-
fillit inatsisinillu nassuiaasartut qallunaatut oqaa-
sillit malinnaasinnaaniassammata. Aamma eqqu-
miilluinnarpoq inatsisit peqqussutillu qallunaatut
oqaasertaliomeqareerlutik isumaat qanillattorlu-
git kalaallisuunngortillugit nutsemeqartarmata.
UUMINARTOORNARTUT paatsoortamerit ka-
laallit qallunaallu akomanni pikkajuttarput, qallu-
naatut oqaasillit kalaallisut oqariaatsinik nali-
nginnaanerpaanik ilisimasaqanngimmata. Oqaat-
sit paasisinnaanngilaat atorsinnaanagilluunniit, tu-
pinnanngitsumillu kalaallisut oqaasilinnit uumit-
saanneqartarput, amerlanertigut inuunerminni si-
visoorsuarmik qallunaanik ilaqarlutik oqaasiinillu
tusaasaqarlutik inuusimasunit, qallunaatut oqaasi-
alunnguanik anitsisinnaanerminni paatsooqatigiil-
luinnarnissatsinnik annaassisinnaasartunit.
Tamanna soorunami nassuiaatissartaqarpoq -
imaluunniit tamatumunnga nassuiaatissat amer-
lapput. Nassuiaatissat annersaraat Nuummi illo-
qarfinnilu annerni qallunaat oqaatsitik peqquti-
galugit kiserliortariaqanngimmata. Kalaallit Nu-
naanni ikinnerussuteqartut oqaaserigaluarpaat,
inuilli sulinerminni kultureqamerminnilu ilagi-
sartagaat namminermisulli qallunaatut oqalussin-
naasarput.
Allarluinnaavorli qallunaaq kisermaaq nuna-
qarfimmi atorfmilluni kalaallisut ilinnianngikku-
ni ukiorpaalunni kiserliortussanngortoq. Taanna
kalaallisut ilikkartarpoq. Ilikkartariaqarpoq, ta-
mannalu kaammattuutigisarpaa. Ilungersorluni
ilinniartarpoq, oqalunniatualersarpoq naggataa-
gullu kalaallisut ilikkartarluni.
Peqqutaasullu aapparaa piffissap ingerlanerani
pisortat qallunaanut paasisitsiniaanikippallaarsi-
mammata, qallunaatut oqaasillit annikitsuinnan-
nguamilluunniit kalaallisut ilikkarsinnaanissaat
qanoq pingaaruteqartiginersoq. Inersimasunut
kalaallisut allamiut oqaasiisut ilinniartitsisameq
eqqaassanngikkaanni - AG-p nalunngisai malil-
lugit - neqeroorutissat killeqartorujussuupput.
Tamanna kaammattuutaanngilaq. Ulluinnarni
radio TV-lu aqqutigalugit »qinngomemik nukit-
torsaatissaqanngilaq«, perorsaarpalaartumik »ul-
lormut oqariaaseq atugassaq« utertuarlugu tusar-
liisoqartanngilaq, naak qallunaatut oqaasilinnut
taama neqerooruteqarsinnaaneq pinngitsoorani
oqaatsinut iluaqutaasinnaagaluaq, immaqalu ul-
luinnami assigiimmik atugaqarluta naapissinnaa-
nitsinnut naammassinnaagaluaq.
QALLUNAAT kalaallinit sianiinnemngaanngillat,
taamaammallu soorunami kalaallisut ilikkarsin-
naallutik. Periarfissaqartinneqaannartariaqartu-
nuku, ulluinnamili inuunitsinni ulapiffiusaqisumi,
piumasaqarfiusaqisumi sakkortoqisumilu tamanna
killeqartarunarpoq. Angusaqamerusinnaavugulli
ilinniartitaanissamut neqeroorutissanik amerlilii-
gutta imaluunniit qallunaat oqaatsinik nalinginnaa-
sunik »pinngitsaalillugit« immersorsinnaagutsigit.
Tamatuma kinguneranik kalaallisut oqaatsinik
atuineq annertunerulersinnaagunarpoq, taamaa-
lillutalu immaqa angusaqarnerussagaluarluta.
Kiap tamanna ilisimavaa?
Inuiaqatigiinni innuttaasut ullumikkutut iluse-
qartillugit qallunaat tamarmik namminneerlutik
ilinniaannariaanngillat. Taamaammat tamanna pil-
lugu pisortat suliniutaannut politikikkut isummer-
tarnerit allanngortittariaqarput, suliniutillu taa-
maattut, assersuutigalugu qallunaatuinnaq oqaa-
silinnut kalaallisut oqaatsinik immersuingaatsiar-
nermik kinguneqartinneqarsinnaavoq. Tamatuma-
ni pissarsiarineqarsinnaasoq tassaassaaq kalaal-
lisut oqaatsit oqaatsini atomeqartuni pingaame-
runerannik, aammalu ataasiinnamik oqaaseqarluni
(kalaallisut) Kalaallit Nunaanni kalaaliunerup
ajortuliaannginneranikpaasinnilemeq.
SPROGLIG OVERDOSIS
DET ER OGSÅ grønlændernes egen skyld, når
det grønlandske sprog er i fare, sagde Thue Chri-
stiansen som oplæg til en sprogdebat i Katuaq
forleden. Han er træt af, at man skyder skylden på
andre, når man jo selv bestemmer, hvad det er for
ord, der kommer ud af munden på én. Det er ikke
danskernes skyld, at det grønlandske sprog er i
fare, sagde Thue. Og det er da et sympatisk syns-
punkt, som vil få mange skyldtyngede danskere
til at ånde lettet op. Det er jo ikke småting, de har
fået skyld for gennem tiden, og selvom dét næp-
pe er tilfældigt, må det varme de danske hjerter at
høre, at her er der i alt fald ét problem, grønlæn-
derne selv har rodet sig ind i...
Hvis man ellers skal tro Thue...
Og det er vi ikke helt sikre på, at vi gør her på
redaktionen. For det første er det grønlandske
sprog næppe i fare, og for det andet kan dansk
ikke sige sig fri for meddelagtighed i det pres, der
har været på grønlandsk indenfor blandt andet
administration og uddannelse.
Nu er sprogproblememe i Grønland en kompli-
ceret vifte af vanskeligheder, som er forskellige
fra de større byer til det øvrige Grønland. Og de
er helt specielle i Nuuk, som er stærkest påvirket
af dansk sprog og organisation. Problemerne kan
desuden anskues fra forskellige synsvinkler - fra
lokale, fra uddannelser og centraladministration,
fra ældreforeningeme, fra alle mulige...
Men der er alligevel en lang række forhold, der
i høj grad virker besynderlige:
Som enkeltsproget dansker kan man i Nuuk
uden videre henvende sig indenfor det offentlige
og private serviceområde og være sikker på at
blive forstået - og mere end det - at få en fuldt til-
fredsstillende betjening. Sådan er det ikke for en
enkeltsproget grønlænder. Selvom det er blevet
bedre, end det var for 10 år siden (blandt andet
har kommunen i Nuuk arbejdet meget med pro-
blemet), så kan man stadig risikere at stå som en
fremmed i sin barndomsby, afhængig af tolk og
vejleder og uden bagefter at være helt sikker på,
hvad det hele går ud på.
Det virker da også underligt, at landsstyre-
møderne i Grønland oftest foregår på dansk, for-
di dansksprogede embedsmænd og lovfortolkere
ellers ikke kan følge med. Og det er lige så ejen-
dommeligt, at love og forordninger udformes på
dansk for derefter at bliver oversat til en tilnær-
met betydning på grønlandsk.
DE DUMME daglige misforståelser mellem
grønlændere og danskere skyldes meget ofte, at
dansksprogede ikke mestrer de mest elementære
grønlandske vendinger. De kan ikke forstå dem,
endsige udtale dem, og det fremkalder en forståe-
lig irritation hos de grønlandsksprogede, der for
de flestes vedkommende efter et langt liv med
danskerne og deres sprog næsten altid kan kvitte-
re med nogle danske gloser, der redder os fra at
snakke forbi hinanden.
Det er der naturligvis en forklaring på - eller en
lang række af forklaringer. En af de væsentligste
er, at danskerne i Nuuk og de andre store byer
ikke behøver at leve i ensomhed på grund af
deres sprog. Det er nok et minioritetssprog i
Grønland, men de mennesker, som de har fagligt
og kulturelt fællesskab med, taler dansk som de
selv.
Anderledes er det med enlige danskere, der fin-
der arbejde i en bygd, og som gennem en årræk-
ke ville være dømt til isolation, hvis de ikke lærer
grønlandsk. Så de lærer det. De er nødt til det, og
det motiverer dem. De slider med det og studerer,
og de snakker, snakker og snakker og ender med
at lære grønlandsk.
En anden årsag er, at der fra det offentlige er
gjort alt for lidt gennem tiden for at skabe dansk
forståelse for, hvor vigtigt det er for dansk-
sprogede at kunne klare sig blot nogenlunde på
grønlandsk. Bortset fra en traditionel fremmed-
sprogsundervisning for voksne er tilbudet - såvidt
ÅG ved - begrænset. Der er ingen motivation.
Ingen daglige »bestrålinger« fra radio og TV, der
igen og igen pædagogisk og ansporende kan gen-
tage »dagens vending«, et endeløst tilbud til den
dansksprogede, som derved uundgåeligt må til-
egne sig en flig af sproget og måske nok til, at vi
i det daglige kan mødes på mere lige vilkår.
DANSKERE er såmænd ikke meget dummere
end grønlændere, og naturligvis kan de lære
grønlandsk. Omstændighederne skal bare være til
stede, og her er der nok grænser for, hvor langt vi
når i den ildsprudlende, krævende, heftige dag-
ligdag. Men vi kunne komme et stykke vej ved at
øge undervisningstilbuddet eller ligefrem
»tvangsfodre« danskerne med det daglige sprog.
Det kunne måske endda udvikle sig til en øget
brug af grønlandsk i det daglige, så vi måske kun-
ne komme længere end som så. Hvem ved?
Alle danskere kan bare ikke lære grønlandsk af
sig selv, ikke sådan som samfundet befolknings-
mæssigt er skruet sammen. Derfor kræver det en
ændret politisk holdning til den offentlige indsats på
området, en indsats der for eksempel kunne munde
ud i en grønlandsksproget overdosis til enkelt-
sprogede dansksprogede. Gevinsten kunne blive en
forståelse for, at grønlandsk er førstesproget, og at
det er helt legalt at være enkeltsproget (grønlandsk-
sproget) grønlænder i Grønland.