Atuagagdliutit - 20.11.1997, Blaðsíða 5

Nr. 90 • 1997
5
f^Éaag'qg'c/é/'a
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit Illutaanni Københavnimiittumi sapaatit akunnerisa pingasut ingerlaneranni
aqqissuussinissat ilagissavaat Nunani issittuni naalakkersuinikkut ingerlatsinerit
oqallisiginissaat. Tassani ICC aaqqissuisuuvoq.
Den første december er der dabataften om forskellige styreformer i Arktis.
Det er bestyrelsen for ICC der står for dette arrangement.
Rusland-imi eskimuut pillugit
aaqqissuussineq
Kalaallit Illuutaanni sapaatit akunnerini pingasuni
sammisaqartitsisoqassaaq
KØBENHAVN(PM) - Ka-
laallit llluutaat København-
imiittoq ulluni makkunani
Chukotka-mit eskimuunik si-
samanik tikeraartoqarpoq. Ar-
nat pingasut angullu ataaseq
sapaatit akunnerini pingasuni
»Rusland-imi nunap inuii«
pillugit sammisaqartitsiner-
mut atatillugu Kalaallit Illuu-
taanniissapput. Aaqqissuussi-
nermi tassani immikkut pi-
ngaartinneqarpoq eskimuut
Yuit pillugit ilisimasanik saq-
qummiussinissaq.
Upernaaq Chukotka-mi
inuit atugarissaarpallaaratillu
inuunerat pillugu tusamiaas-
oqarpoq, folketingimut ilaa-
sortap Hans Pavia Rosing-ip
aamma Inuit Circumpolar
Conference-p aaqqissugaan-
nik, Kalaallillu Illuutaanni
aaqqissuussineq taanna tusar-
niaanerup kinguneranik piler-
sitaavoq. Tamannattaaq nunat
inuiinut FN-ip ukiorititaasa
qulinngortorsiomerinut attuu-
massuteqartinneqarpoq.
Marlunngormat Chukotka-
mit eqqumiitsulianik sanaluk-
kanillu saqqummersitsineq
ammameqarpoq, decemberil-
lu aappaata tungaanut takuni-
arneqarsinnaassalluni. Un-
nummi tassani qaaqqusani ar-
naq ataaseq, tusagassiortuul-
lunilu taalliortoq Inuit Nu-
naannit taallianik nutaane-
rusunik atuffassivoq.
Oqallitsitsineq
Qaaqqusat ilaat ataaseq politi-
keriuvoq, ataaseq qitittartuul-
luni ataaserlu qiperuilluni as-
silialiortartuulluni, sapaatillu
akunnerisa pingasut taakku
ingerlanerini unnukkut oqal-
litsitsisamemi apeqquteqarfi-
ginissaannut periarfissaqar-
tussaavoq. Unnuk oqalliffiu-
sussaq siulleq, Sibiriami nu-
nap inuiisa atugaannut tunn-
gasussaq novemberip 27-iani
pisussaavoq, tassanilu ICC-p
siulittaasuata tullia Tatiana
Archigina, Rusland-imeer-
soq, oqalugiartussaavoq.
Unnummi oqalliffiusussa-mi
allami nunani issittuni aqutseri-
aatsit assigiinngitsut sammine-
qassapput. Unnuk taanna ICC-
p siulersuisuisa aaqqissuuttus-
saavaat, tassanilu Rusland-imi,
Sibiriami, Alaskami, Canada-
mi Kalaallillu Nunaanni nunat
inuiinut atugassarititaasut sam-
mine-qartussaapput. Unnummi
tassanni aallamiutigalugu filmi
oqallisissiaq »Inuttut Oqaatsik-
ka - Mit sprog som menneske«,
Karin Parbst-ip aamma Dorthe
Komeliussen-ip suliaat takutin-
neqassaaq.
Sapaatit akunnerini pinga-
suni Kalaallit Illuutaanni aaq-
qissuussinerup taassuma i-
ngerlanerani qilaatersortoqas-
saaq inuillu erinarsuutaannik
erinarsortoqassalluni. Yuppik
Society in Chukotka taper-
sersorniarlugu arfininngorner-
mi novemberip 29-iani nuan-
natsitsisoqassaaq, kalaallillu
nipilersortartut erinarsortar-
tullu tusaamasat arlallit tassu-
nga peqataassapput. Aaqqis-
suussinerit tamarmik Kalaallit
Illuutaanni Løvstræde-miittu-
mi ingerlanneqassapput.
Tre ugeis arrangement om
eskimoerne i Rusland
Kalaallit llluutaat rammen om tre temauger
KØBENHAVN(PM) - Kala-
allit llluutaat - Grønlændernes
Hus i København har for
tiden besøg af fire eskimoer
fra Chukotka. Det er tre kvin-
der og en mand der er i
København i forbindelse med
et tre uger langt arrangement i
Grønlændernes Hus om »De
oprindelige folk i Rusland«.
På arrangementet lægges der
særlig vægt på at formidle
viden om eskimoerne -Yuit.
I foråret var der i Køben-
havn en høring om folk i Chu-
kotka og deres ringe levevil-
kår arrangeret af folktings-
medlem Hans Pavia Rosing
og Inuit Circumpolar Confe-
rence, og arrangementet i
Grønlændernes Hus er en
udløber af denne høring. Den
skal også ses i sammenhæng
med FN’s 10 år for oprindeli-
ge folk.
I tirsdags åbnede en udstil-
ling om kunst og kunsthånd-
værk fra Chukotka, som vil
være åben frem til anden
december. Samme aften læste
en af de kvindelige gæster,
der er journalist og digter,
nyere digte fra Inuit-områder-
ne.
Debataftener
De andre gæster er en politi-
ker, en danser og en bil-
ledskærer, og der vil blive lej-
lighed til at stille spørgsmål i
forbindelse med de debatafte-
ner, der bliver holdt i løbet af
de tre uger. Den første deba-
taften der handler om vilkåre-
ne for oprindelige folk i Sibi-
rien bliver afholdt den 27.
november her taler vicepræsi-
dent i ICC Rusland Tatiana
Archigina.
En anden debataften kom-
mer til at handle om forskelli-
ge styreformer i Arktis. Det er
bestyrelsen for ICC der tilret-
telægger denne aften, hvor
debatten handler om vikårene
for oprindelige folk i Rusland
- Sibirien, Alaska, Canada og
Grønland. Som indledning til
denne aften vises dokumen-
tarfilmen »Inuttut Oqaatsikka
- Mit sprog som menneske«
ved Karin Parbst og Dorthe
Komeliussen.
Under det tre uger lange
arrangement i Grønlændernes
Hus bliver der også danset
trommedans og sunget traditi-
onelle inuit sange. Der afhol-
des en støttefest for Yuppik
Society in Chukotka lørdag
den 29. november, hvor flere
kendte grønlandske musikere
og sangere medvirker. Alle
arrangementer foregår i
Grønlændernes Hus på
Løvstræde.
Radiukkut atassuteqameq
kangerlummi pitsaanerasoq
Nuup Kangerluani VHF-
radiut atorlugit atassute-
qarniarneq annertusigalut-
tuinnarpoq. Siornagut ka-
ngerlummiit Nuummut a-
tassuteqarniartarneq ajor-
naatsuinnaasimanngilaq,
taamaallaat kort- aamma
mellembølge-kkut telefo-
nikkut umiatsiaaraatileqa-
tigiillu peqatigiiffiata atas-
suteqataa »Radioringen«
atorlugit atassuteqartoqar-
sinnaasarluni.
Kort- arnma mellembøl-
gep tunngavigaat radiut ma-
ligaasaat toqqaannanngik-
kaluartumik apuuffissamin-
nut apuussinnaanerannik,
akerleralugu VHF (very
high freequens), Radioring-
ilu atuivoq frekvens-imik
sumulluunniit aallarartinne-
qarsinnaasunik. Taamaattu-
mik umiatsiaaraatileqatigiit
peqatigiiffiat Ukkusissap
Nuup eqqaaniittup qaava-
nut antennemik aallakaatit-
sissummik ikkussivoq.
taamalu radiukkut atassute-
qarnermik pitsaalluinnar-
tumik pilersitsilluni.
Taamatut isumassarsiaq
Tele Greenland-ip atornia-
lerpaa, ukiut arlaqanngitsut
matuma siorna teknikerit
siunnersuuteqarmata ka-
ngerluup ilaani qaqqamut
portusuumut aallakaatitsis-
summik inissiinissamik.
Taamatut inissiinermi kan-
gerlummiit radiukkut atas-
suteqarniarneq pitsanngo-
riarpoq. Kisiannili tamanna
Tele-mit naammagineqar-
pianngilaq, isumaqarto-
qarmat pitsaanerusumik
atassuteqartoqarsinnaasoq.
Taamaattumik maannakkut
Qingaamut 1.616 meterinik
portutigisumut Qeqertarsu-
armiittumut VHF atorlugu
aallakaatitsissummik ik-
kussisoqarsimavoq.
Taamatut portutigisumut
inissiinikkut kangerlummi
angallatinik angallaviusin-
naasut tamarmik atassute-
qarfigineqaannarsinnaan-
ngillat, aammali sioma-gu-
mut naleqqiullugu imaanit
kippasinnerusumiiittumit
pitsaanerusumik atassute-
qartoqarsinnaalerluni. Aal-
lakaatitsissutit qutsissumut
inissinneqarnerisigut radi-
up maligaasai ungasinner-
usumut aallakaatinneqar-
sinnaammata.
Tamatuma kingorna
Nuup Kangerluani VHF
atorlugu atassuteqarniar-
nerup suli pitsanngoriarnis-
saa naatsorsuutigineqarta-
riaqanngilaq, tamannalumi
aamma pisariaqarunanngi-
laq. Kangerlummi qaqqa-
qaraluaqisoq VHF-radiut
angallatini amerlanerni
atomeqartartut kangerlum-
mut sumulluunniit anngus-
sinnaalerput. Taamaalilluni
isumannaatsuunissaq
pitsanngoriarujussuarpoq,
aammattaaq pingaartumik
angallateeqqat allat VHF-
radiunik atuilissappata.
Titnua'lungaani, qeqqata saamia'tungaani qaqqaq ilisamarluartoq antenneqatfiusoq
Qingaaq takuneqarsinnaavoq, sumulluunniit pigaanni ilisarnarluartuulluni.
I baggrunden, lidt til venstre for midten, ses det karakteristiske antenne-fjeld Qinga-
aq, der er let genkendeligt fra alle synsvinkler.
Forbedret skibsradio
i Nuup Kangerlua
Nu er der snart ingen
grænser for VHF-radioens
udbredelse i Nuup Kanger-
lua. Før i tiden var det ikke
nemt at komme i forbindel-
se med Nuuk fra fjordom-
rådeme, og kun kort- og
mellembølgetelefoni og
bådeforeningens »Radio-
ringen« kunne etablere
kontakt med omverdenen.
Kort- og mellembølger
bygger på et radiosignal,
der ikke kræver helt så frit
sigt som VHF (very high
freequens), mens Radiorin-
gen anvendte en frekvens
med en temmelig ret sig-
naludbredelse. Derfor satte
amatørerne fra den lokale
bådeforening en sendean-
lenne op på fjeldet Store
Malene ved Nuuk og fik et
forbløffende godt resultat.
Den ide tog Tele Green-
land op, da selskabets tek-
nikere for nogle år siden
foreslog at placere en sen-
der på et højt fjeld i fjord-
komplekset. Allerede den-
ne placering skaffede
meget fine kommunikati-
onsforhold i ljorden. Men
Tele var ikke tilfreds og
mente, det kunne gøres
endnu bedre. Derfor er det
nu placeret en VHF-station
på toppen af det 1.616
meter høje Qingaaq-fjeld
på Storeøen/Qeqertarsuaq.
Den høje placering gør
det ikke bare muligt at opnå
kontakt i stort set hele den
sejlbare del af tjordkom-
plekset, men også længere
til havs end tidligere. Jo
højere placering, jo længe-
re når signalerne ud over
horisonten.
Herefter skal der næppe
ventes forbedringer på
VHF-området i Nuuk, men
det bliver heller ikke nød-
vendigt. Trods det meget
kuperede landskab i fjor-
dområdet vil VHF-radioen,
som findes i det aller fleste
både, nå ud til de fjerneste
kroge af fjorden. Hermed
er sikkerheden øget betyde-
ligt, især hvis også de sidste
joller vil tage VFH-radioer
ombord.
ASSJ FOTO-ARKIV: LOUISE-INGER KORDON