Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 20.11.1997, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 20.11.1997, Blaðsíða 6
6 Nr. 90 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN Kalaallit ikinngutaat nersomaasemeqartut Helge Schultz-Lorentzen aamma Jørgen Meldgaard Namminersornerullutik Oqartussanit nersomaasemeqartut Qiimmattartoqarpoq. Qiima- sumik oqalugiartoqarluni. Pi- sorlu nalliuttorsiorpalaartu- mik ingerlanneqarpoq, taa- matut pisut ingerlanneqamis- saattut, eqqaamasat aputitut nakkaasutut peerneqaqquna- git- Pisoqaifiuvoq Namminer- somerullutik Oqartussat Dan- mark-imi allaffeqarfiat, pissu- taavorlu qanganisarsiooq Jør- gen Meldgaard aamma allat- toqarfimmi pisortaasimasoq Helge Schultz-Lorentzen Namminersornerullutik Oqar- tussat nersornaasiuttagaannik »Nersornaat«-mik sølviusu- mik tunineqarnerat. Ini nalli- uttorsiortarfik ulikkaarluin- narsimavoq, oqalugiartullu ilagaat naalakkersuisut siulit- taasuat Jonathan Motzfeldt, folketingimut inatsisartunullu ilaasortaq Otto Steenholdt, Nunattalu Katersugaasiviani pisortaq Emil Rosing. Siullermik eqqarsaataasi- magaluarpoq Inatsisartut siu- littaasuat Anders Andreassen nersornaatinik tunisissasoq, ilaquttamili ilaannik nappar- simasoqarnera pissutigalugu pisinnaajunnaarsimalluni. Taarsiullugu sooq nersomaa- siisoqarnersoq Otto Steen- holdt saqqummiussivoq. Qanganisarsiooq Jørgen Meldgaard ersersinni- ameqarpoq qanganisarsiuutut sulisimanini pillugu, saqqum- miussisimasutullu Saqqaq, Dorset aamma Thule-kulturit pillugit oqaluttuassartanik aa- lajangersaasimasutut. - Kulturit pineqartut im- minnut attuumassuteqamerat siullersaallutit saqqummiussi- mavat. Kalaallit Nunaata oqa- luttuarisaanerata ilisimane- qarnisaanut nersornaatissaq suliniutigisimavat, Otto Steenholdt oqarpoq, isuma- qarluni Jørgen Meldgaard taaneqarsinnaasoq Knud Ras- mussen-ip taartaatut, eqqar- saatigissagaanni lllulinni as- saasimaneq, 1954-imiit 1965- imut ingerlanneqarsimasoq. - Saqquminianngitsutut su- liaqarsimavutit, eqqissillutilli sulisimallutit, naak tamanna qamuuna kultureqarnitsinnut annertoorujussuarmik pingaa- ruteqarsimagaluartoq, Otto Steenholdt oqarpoq. Kalaallit aqqat? Helge Schultz-Lorentzen Ka- laallit Nunaanni peroriartorsi- masoq, ilaatigut Nuummi realskolemi ilinniartitsisuusi- masoq, Aasianni efterskolemi pisortaasimasoq, Qaqortumi skoleinspektøriusimasoq u- ngasinngitsorlu tikillugu Dan- marks Nationalmuseum-imi Kalaallit Nunaannut allatto- qarfimmi pisortaasimasoq, aammattaaq ukiorpassuarni Kalaallit Nunaanni sulisima- nini pillugu nersomiameqar- poq. - Kulturikkut kingornussat- ta Nationalmuseum-imit nu- natsinnut utertinneqarnerat pillugu sulisimanerujussuit eqqaaginnartariaqarpoq, Otto Steenholdt oqarpoq, Helge Schultz-Lorentzen ersersinni- arlugu qallunaat arlaqanngit- sut ilaattut kalaallisut inun- nguuserisamisut oqalussin- naasutut. - Ateq Schultz-Lorentzen allakkuminaatsuullunilu oqa- atigiuminaatsuuvoq. Taa- maakkaluartoq Kalaallit Nu- naanni atit ilisimaneqarner- saannut ilaavoq, amerlaqaa- gullu isumaqartut ateq taanna kalaallit aterigaat. Minnerun- ngitsumik tamatumunnga pis- sutaavoq aataat, tusaamane- qarluartoq C.W. Schultz-Lo- rentzen, kikkut tamarmik ka- laallisut ilinniarusuttut qaa- ngiinnarsinnaanngisaat. - Qitomap angajoqqaani as- singussuteqarfigisarpai. Ka- laallit Nunaannut ikinngutaal- luartuuvutit, ilaatigullu ta- manna ersersippat Forenin- gen Grønlandske Børn-imi, Arktisk Institut-imi, Den Grønlandske Kirkesag-imi aamma Det Grønlandske Sel- skab-imi sulisimanikkut, Otto Steenholdt oqarpoq, tikkuar- lugit nersornaasisinneqartul assigiissutaat. Suli Kalaallit Nunaat - Marluullusi ilisamaatigaarsi eqqqissillusi inuugassi, Ka- laallit Nunaannik kiffartuus- sinissinni peqqissaartumik suliaqarsimallusi. Tamnnalu ingerlassimavarsi tusarneqa- rumallusi tusaamasanngoru- mallusilu nipituuliorasi, Otto Steenholdt naggasiivoq. Nersomaasemeqartut ullu- mikkut soraaminngorsimasut qujaniarlutik oqaaseqarput, quiasaarpaluttunik, kisiannili aamma maluginiartariaqartu- nik. Marluullutik erseqqis- saatigaat kalaallit kulturikkut erlinnartuutaasa Kalaallit Nu- naannut utertinneqarnissaat pillugu suli annertuumik suli- soqartariaqartoq. - Erlinnartuutinik utertitas- sanik katersineq suli pisaria- qarpoq, Jørgen Meldgaard o- qarpoq, Helge Schultz-Lorent- zen-ip emumassutigigaa erlin- nartuutit utertinnissaat akomu- sersomeqarsinnaasoq, tassami Nationalmuseum-imi taartimi sulinissaanut aningaasanik atugassanngortitsisoqarsiman- ngimmat. De to prismodtagere, Jørgen Meldgaard i fløjlshabit og Helge Schultz-Lorentzen ved siden af i hvid anoraq, flankeret af landstings- og folketingsmedlem Otto Steenholdt, der havde glemt sin hvide anoraq, og landsstyreformand Jonathan Motzfeldt. Jørgen Melgaard fik overrakt fortjenstmedaljen i sølv af landsting- og folketingsmedlem Otto Steenholdt. Fortjenstmedalje til grønlandske venner Helge Schultz-Lorentzen og Jørgen Meldgaard hædret af Hjemmestyret Stemningen var lystig. Taler- ne vittige. Og begivenheden havde alligevel det præg af højtidighed, som seancer af den slags bør have for ikke at forsvinde i erindringen som et snefnug i mørket. Stedet var Det Grønlandske Hjemmestyres kontor i Kø- benhavn, og anledningen var overrækkelsen af Hjemme- styrets fortjenstmedalje »Ner- somaat« i sølv til arkæologen Jørgen Meldgaard og forhen- værende sekretariatschef Hel- ge Schultz-Lorenzen. Festsa- len var proppet med gæster og blandt talerne var landsstyre- formand Jonathan Motzfeldt, folketingspolitker og lands- tingsmedlem Otto Stenholdt og leder af Grønlands Natio- nalmuseum Emil Rosing. Oprindelig var det menin- gen, at formanden for Grøn- lands Landsting, Anders Andreassen, skulle have over- rakt medaljerne, men han var forhindret på grund af syg- dom i familien. I stedet moti- verede Otto Stenholdt hædersbevisningen. Stor arkæologisk indsats Jørgen Meldgaard blev frem- hævet for sin arkæologiske indsats med at fastlægge for- historien for Saqqaq-, Dorset- og Thulekultureme. - Du var den første der kom ind på sammenhængen mel- lem disse kulturer. En indsats, der fortjener at blive kendt i Grønlands historie, sagde Otto Steenholdt, som mente, at Jørgen Meldgaard har været en slags efterfølger for Knud Rasmussen, når det gjaldt feltarbejdet omkring lllulik, der fandt sted i perio- den 1954-1965. - Alt dette har du gjort uden de store armbevægelser, men i en stille og rolig ånd, selv om det har en stor indre vær- di for vores kulturelle identi- tet, sagde Otto Stenholdt. Schultz-Lorentzen er da et grønlandsk navn Helge Schultz-Lorentzen, som er opvokset i Grønland og bl.a. har virket som lærer ved realskolen i Nuuk, for- stander for efterskolen i Aasi- aat, skoleinspektør i Qaqqor- toq og indtil for nylig var leder af Grønlandssekretaria- tet på Danmarks National- musem, blev ligeledes rost for sit mangeårige arbejde for Grønland. - Tænk bare på dit store arbejde med tilbageleverin- gen af vores kulturelle arv fra Nationalmuseet, sagde Otto Steenholdt, der fremhævede Helge Schultz- Lorentzen som en af de få danskere, der behersker grønlandsk, som var det hans eget modersmål. - Navnet Schultz-Lorentzen er svært at stave og udtale. Ikke desto mindre er det et af de kendteste navne i Grøn- land, og mange af os opfatter det som et grønlandsk navn. Dette skyldes ikke mindst din farfar, den navnkundige C.W. Schultz-Lorentzen, som alle, der vil lære grønlandsk, ikke kan komme uden om. - Æblet falder ikke langt fra stammen. Du er en sand ven af Grønland, hvilket du også synliggør med arbejdet i blandt andet Foreningen Grønlandske Børn, Arktisk Institut, Den Grønlandske Kirkesag og Det Grønlandske Selskab, sagde Otto Sten- holdt, som pegede på et fælles karaktertræk hos de to pris- modtagere. Stadig for Grønland -1 har det fælles kendetegn, at I begge er forankret i en stille og rolig tilværelse med fordy- bing i en daglig dont til fordel for Grønland. Og alt dette sker uden råb og skrig for at blive hørt og blive berømt, sluttede Otto Stenholdt. Medaljemodtagerne, der i dag begge er pensionister, kvitterede med takketaler, der nok rummede humor, men også bid. De slog begge fast, at der tilbage står et stort ar- bejde med at få overført grøn- landske kulturskatte til Grøn- land. - Der er behov for en op- samlingsrunde, sagde Jørgen Meldgaard, mens Helge Schultz-Lorentzen udtrykte bekymring for, at arbejdet med overførslerne risikerede at blive vanskeliggjort, fordi der ikke er afsat økonomiske midler til hans afløser på Nationalmuseet. Nersomaasemeqartut marluk, Jørgen Meldgaard habitilisaartoq sanianilu Helge Schultz- Lorentzen qaqortulisaartoq, avatangerneqarsimapput Inatsisartunut folketingimullu ilaa- sortamit Otto Steenholdt-imit qaqortumik annoraalinngitsoorsimasumit, aamma naalakker- suisut siulittaasuannit Jonathan Motzfeldt-imit. Jørgen Meldgaard inatsisartunut folketingimullu ilaasortamit Otto Steenholdt-imit nersorn aaserneqartoq.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.