Atuagagdliutit - 20.11.1997, Blaðsíða 9

Nr. 90 • 1997
9
Sulisut
namminneq
suliniuteqartut
QASIGIANNGUIT - »In-
narluutilinnut Sulisut Su-
leqatigiiffiat« suleqatigis-
sitaavoq, Qasigiannguani
najugaqaqatigiiffinni assi-
giinngitsuni sulisunik
ilaasortaqartoq. Pisortat
illumut, innarluutillit ataa-
tsimoorlutik assigiinn-
gitsunik sammisaqarfigis-
innaasaannut tapiissut-
eqarusunngillat. Taama-
ammat suleqatigiit arlaat-
igut iliuuseqarfigisari-
aqarnissaa suliassamittut
isigaat. Peqatigiiffiup
nuna tamakkerlugu sulif-
feqarfiit ta-maasa qinnui-
gisimavaat illoqarfimmi
illumik ataatsimik iluarsa-
assinissamut aningaasat-
igut tapiissu-teqaqqullu-
git, innarluutillit sullivitta-
arsinnaaqqullugit.
- Sullivik piffissami si-
visuumi kissaatitta anner-
sarisimavaat, ilaatigut
maani illoqarfimmi timi-
mikkut tamimikkullu in-
narluutillit inuttussutsimut
naleqqiullugit amerlam-
mata. Pisortanil tapiilfi-
gineqarsinnaannginnatta
namminneerluta suliniute-
qartariaqalersimavugut, a-
ningaasat pisariaqartinne-
qartut pissarsiariniarlugit,
suleqatigiissitaq paasissu-
tissiivoq.
Innarluutillit - timimik-
kut tamimikkullu - pillu-
git Qasigiannguani innut-
taasunut ilisimatitsissu-
teqarniamerminut atatillu-
gu suleqatigiisitaq sapaat-
ip akunnerani matumani
paasititsiniaaneq ingerlan-
niarpaa, innuttaasunut
paasititsiniutiginiarlugu i-
nuiaqatigiinnguittaaq tar-
nimikkut timimikkullu in-
narluutilinnik ilaqarmata.
Sapaatip akunnerata i-
ngerlanerani isiginnaartit-
sisoqassaaq, innarluutillit
namminneerlutik sanalu-
gaannik tuniniaasoqassal-
luni, bingo-rtitsisoqassal-
luni unnukkullu oqallitsit-
sisoqassalluni. Minnerun-
ngitsumik suleqatigiissitat
atuarfinnut pulaarlutik
atuartunut oqalugiariatas-
sapput. Sapaatip akunne-
rata naanerani innarluutil-
lit naggataartinneqarlutik
nuannatsinneqassapput.
Aaqqissuussinerit tamar-
mik innarluutit suleqati-
galugit aaqqissuunneqar-
simasut »Innarluutilinnut
Sulisut Suleqatigiiffiat«
nalunaarpoq.
Personale yder
privat indsats for
randicappede
QASIGIANNGUIT - »In-
narluutilinnut Sulisut Su-
leqatigiiffiat« er en ar-
bejdsgruppe, som består
af personale fra forskelli-
ge bokollektiver i Qasigi-
annguit. Det offentlige vil
ikke yde støtte til et hus,
hvor handicappede kan
være fælles om forskellige
gøremål. Derfor ser grup-
pen det som sin opgave
selv at gøre noget ved pro-
blemet. Med en appel til
firmaer landet over, beder
foreningen om økonomisk
støtte til istandsættelsse af
et hus i byen, så de handi-
cappede kan få et værk-
sted.
- Værkstedet er det
største ønske vi har haft i
lang tid, blandt andet fordi
der er mange både fysisk
og psykisk handicappede
her i byen i forhold til
befolkningstallet. Da vi
ikke kan få støtte fra det
offentlige, er vi selv nødt
til at tage initiativet for at
kunne skaffe de nødvendi-
ge midler, oplyser ar-
bejdsgruppen.
I et forsøg på at få op-
lysning ud til befolknin-
gen i Qasigiannguit om-
kring handicappede - både
de fysisk og psysisk han-
dicappede, har gruppen i
denne uge arrangeret en
oplysningskampagne, så
befolkningen kan få ind-
blik i, at der også lever
psykisk og fysisk handi-
cappedet i det lille sam-
fund, de lever i. 1 løbet af
ugen arrangeres der tea-
terforestillinger, salg af
håndlavede hjemmearbej-
der fra de handicappede
selv, bingo og debataftner.
Ikke mindst vil gruppen
besøge skolerne og holde
taler for eleverne. Som
afsluning på ugen vil der
blive en fest for handicap-
pede. Alle arrangementer
er arrangeret sammen
med de handicappede, op-
lyser foreningen »Innar-
luutilinnut Sulisut Sule-
qatigiiffiat«.
GRØNLANDSPOSTEN
nammineq akisussaaffigaarput
Isummatta allanut saqqummiunneranni uagut kalaallisut oqaasillit nammineq
aalajangertarparput oqaatsit smit oqaatsilluunniit suup atornissaat
Allatoq, Roland Thomsen
Kultureqamermut, Ilinniarti-
taanermut Ilageeqamermullu
pisortaqarfimmi allaffimmi
pisortaq Thue Christiansen
pingasunngornermi 12. no-
vember Katuap ineeraani
»Oqaatsivut/Inunnguuserisa-
vut« pillugit ataatsimiisitsi-
nermi allanik pisuutitsinian-
ngilaq kalaallit oqaasiisa na-
vianartorsiortinneqarnerat
pillugu. - Tamatumani qallu-
naat pisiiunngillat. Allanilli
unammillerneqanngitsuugut-
ta oqaatsivut ulluinnami ator-
sinnaagaaluarpavut.
Thue Christiansen-ip aal-
lamiinermini saassutarai tusa-
gassiuutit usassaarisartullu.
Assersuutigalugu TV-kut aal-
lakaatitassat qallunaatuut qal-
lunaatut taamaallaat oqaaser-
talerlugit saqqummiunneqar-
tarput. Ussassaarutit amerla-
soorpassuit qallunaatuinnaq
oqaasertaqarput. Assinik sar-
suatittakkanik takutitsiner-
migut Thue Christiansen-ip
assersuutigaa aviisimi annon-
ce angisooq Savalimmiuni
aviisimeersoq, tassanilu oqaa-
tsit atorneqartut tamarmik
savalimmiormiutuujupput.
- Oqaatsitta illersomissaan-
nut atatillugu oqaatsivut ineri-
artortissagutsigit, tamanna o-
qaatsit atorneqarnerpaaffigi-
saanni pisariaqarpoq. Tassani
oqaatsit eqqarsaatigisakka tas-
saapput »Landstyrim udvalgi,
konsulenti il.il«. Tamatumani
nunatsinni oqartussaanerpaat
akisussanersaapput.
Ataatsimiinnermi apersor-
neqartut kalaallit ilagaat
mag.art. Carl Christian Olsen.
Oqallisissiaa imaqarpoq
»Inuit oqaatsitigut pisussaaf-
fii - oqaatsinik eqqussuineq«.
Ilaatigullu Carl Christian
Olsen ima oqarpoq »Kissaati-
gineqarpat siunissami Kalaal-
lit Nunaanni kalaallit oqaasii
atorlugit ingerlatsisoqassa-
soq, taava amigaatissarpassu-
aqarpugut. Taamatut angu-
niagaqarnerit naammagiin-
narsinnaajunnaarpavut. Soor-
lumi kalaallit oqaasiisa ator-
neqarnissaannik oqallinneq
allamut sangujartuaartoq.
Inatsisartut ataatsimiinnerat
kingulleq malillugu oqaatsit
pillugit sulissuteqarnermi
ingerlatseqqinnissaq piviu-
sunngortitsinissarlu malun-
naatilimmik siuariartorpoq.
Taamatut suliaqarnermi pis-
sutsit pingaaruteqartut ntarluk
eqqaajumavakka.
Kalaallit oqaasiisa pingaar-
nertut atomeqamissaat aala-
jangiusimagutsigu, taava im-
mitsinnut pisussaatittariaqar-
pugut kalaallit oqaasiisa inis-
sisimanerata annertusarneqar-
nissaa. Ukiut 2000-it orninne-
ranni isumaqalersinneqartari-
aqanngilagut kalaallit oqaasii
atorlugit oqaatsit eqqumiitsut
atorlugit oqaasiliorsinnaan-
ngitsugut. Oqaatsit tungaasi-
gut qanoq iliuuseqanngittuas-
saguttaa pinngitsoorata aki-
sussaffigilissavarput oqaatsit-
ta nikanarnerusutut isigineqa-
lemerat«.
Tamatuma saniatigut Carl
Christian Olsen-ip pingaaru-
teqartutut erseqqissaatigaa
maleruagassiomissap ineriar-
tortinneqamissaanut ammaas-
sisoqamissaa, aammalu oqaa-
tsit atomeqartussat pilersinne-
qamissaannut atortussaqamis-
saq, ordbogeliomeq, atuakka-
nik saqqummersitsisarnerup
ilinniusiortamerullu annertu-
samissaannut suliniuteqar-
nissat, kalaallit qallunaallu
oqaasiisa atorneqanerisa an-
nertusarneqarnissaat, inun-
nguusitut allallu oqaasiitut.
Samit saqqummiussaat
Sameland-imit peqataapput
samit atuakkiortut Rauni M.
Lukkari aamma Marry A.
Somby.
Raunip saqqummiussaa
ateqarpoq »Såpmi og organi-
seringen«. Inuiaqatigiit samit
akornanni assigiinngissutit
soqutiginartumik saqqummi-
uppai. »Samit 50.000-60.000-
it missaannik amerlassuseqar-
put. Oqaatsit assigiinngitsut
qulit atorneqarput. Samit
ataatsimut najugaqarfeqan-
ngillat, nunani assigiinngitsu-
ni sisamani najugaqaratta.
Ataasiinnaq ataatsimooruti-
gaarput: Samiunissaq kissaa-
tigaarput!«
Marry A. Somby samit po-
litikikkut inissisimanerat pil-
lugu oqaluttuarpoq. Naqisi-
maneqameq, suusupagtneqar-
neq inuiattullu immikkoorti-
taaneq pillugit.
»Ullumikkut pissutsit alla-
apput. Oqaatsit, inuiaat kultu-
rilu pillugit sorsuttarsima-
qaagut, tulluusimaarlutalu
oqarsinnaavugut meerartavut
meeqqanut paaqqinnittarfin-
niit, meeqqat inersimasullu
atuarfiannut aammalu inger-
laqqittumik ilinniagaqarfin-
nut samit oqaasii atorlugit
ilinniartinneqartarmata. Inter-
net atorlugu e-mail-ikkut sa-
mit oqaasii atorlugit oqaloqa-
tigiissinnaapput.
Savalimmiormiut
Roi Patursson-ip, mag.art.
1986-imilu Nordisk Råds Lit-
teraturpris-imik tunineqartup,
ilaatigut eqqartorpai oqaatsit
tunngavissaqamerat, killeqar-
nerat tamatumunngali atatil-
lugu inuttut sumiluunniit ator-
neqarsinnaanerat. Oqaatsit
pigineqaannamissaannut ata-
tillugu oqallinnermi oqaatsit
pingaaruteqarnerat isigine-
qartariaqarpoq inummut ataa-
siakkaaamut, inuiaqatigiinnut
kulturimullu tunngatillugu.
Taamaattumik allatut ajor-
nartumik oqaatsivut isigisari-
aqarpavut kultureqarnermi
pingaarutilittut aammalu atas-
suteqartarnermi allanngorar-
tutut atorneqarsinnaasutut«.
Saqqummiussinerit king-
orna eqeersimaartumik
oqallittoqarpoq, oqallinnerlu
AG-p tulliani ilaarsivigin-
Ansvaret for sproget er vores eget..
Vi, som er grønlandssprogede, bestemmer jo selv hvilket sprog eller hvilke
ord vi vil benytte os af, nar vi over for andre udtrykker vore meninger.
Af Roland Thomsen
Thue Christiansen, kontor-
chef i Kultur, Uddannelse og
Kirke som deltog i panelet
onsdag den 12. november i
Katuaq’s lille sal i arrange-
mentet »Vort sprog/mit
modermål« giver ikke andre
skyld for, at det grønlandske
sprog er i fare. - Det er ikke
danskernes skyld. Vi kunne
dog bruge sproget daglig,
hvis vi ikke havde konkurren-
ce.
Thue Christiansen langede
i sit indlæg ud ud efter medie-
og reklameverdenen. For
eksempel bliver de dansk-
sprogede TV-udsendelser kun
annonceret på dansk. Mange
reklamer er kun dansksproge-
de. Til sammenligning viste
Thue Christiansen i sit lille
lysbilledindlæg blandt andet
en større avisannonce fra en
færøsk avis, hvor alt bliver
annonceres på landets eget
sprog.
- Skal vi udvikle vort sprog
samtidig med, at vi værner
det, skal det også ske de ste-
der hvor sproget benyttes
mest. Her tænker jeg på ord
som »Landsstyri, udvalgi,
konsulenti m.m.« Her bærer
samfundets øverste ledere det
største ansvar.
Den anden grønlandske
deltager i panelet var mag.
art. Carl Christian Olsen.
Hans indlæg havde titlen
»Inuit sproglige rettigheder -
implementerings-fasen« og
Carl Christian sagde blandt
andet »Hvis det er hensigten
at Grønland i fremtiden skal
køre på grønlandsk, så har vi
en masse mangler. Man kan
ikke længere ty til skønne
målsætningsformuleringer.
Det ser ud til, at røsten om
anvendelse af det grønland-
ske sprog er ved at ændre
kurs.
Viljen til at videreføre og
virkeliggøre det sproglige
arbejde er mærkbart på vej
ifølge den sidste landstings-
samling. Jeg vil nævne to
meget vigtige områder ved
det videre arbejde.
Hvis vi fastholder Grøn-
land med grønlandsk hoved-
sprog, må vi nødvendigvis
forpligte os til at højne det
grønlandske sprogs status.
Henimod år 2000 kan vi ikke
længere blive forledt til at tro,
at det grønlandske sprog ikke
kan udtrykke abstraktioner.
Hvis vi fortsætte med at være
passive i vort forhold til spro-
get, vil vi uværgerligt være
ansvarlig for lavere status af
sproget«.
Derudover fremhævede
Carl Christian Olsen det vigti-
ge i, at der sker adgang til
udvikling af retningslinier og
materialer til terminologidan-
nelser, ordbogsarbejde, udvi-
delse af initiativer omkring
udgivelse af bøger og under-
visningsmaterialer, intesive-
ring af grønlandsk og dansk,
både som modersmål og som
fremmedsprog.
Samiske indlæg
Sameland var repræsenteret af
de samiske forfattere Rauni
M.Lukkari og Marry A.Somby.
»Såpmi og organiseringen«
hed Rauni’s indlæg. Hun gav
en interessant oversigt over
forskelligheden i de samiske
samfund. »I alt er der 50.000
- 60.000 samere. Vi har 10
forskellige sprog. Samer er
ikke en homogen folkegrup-
pe, vi bor i 4 forskellige nati-
onalstater. Det eneste som vi
er fælles om:Vi vil være
samer!« Marry A. Somby
berettede om den aktuelle
politiske situation for samer-
ne. Om undertrykkelse, ned-
værdigelse og racisme.
»I dag ser det anderledes
ud. Vi har kæmpet utallige
kampe om sproget, folket,
kulturen og kan med stolthed
sige, at vore børn har haft
samisk hele vejen fra børne-
haven, bårne- og ungdoms-
skolen til videregående ud-
dannelser. De kan e-mails sig
igennem på samisk på Inter-
net«
Færøsk indlæg
Roi Patursson, mag.art. og
modtager af Nordisk Råds
Litteraturpris i 1986, talte
blandt andet om .sproget som
noget konkret, afgrænset og
samtidig som et universelt
menneskeligt fænomen. I
diskussionen om sprogets
bevarelse bør dets betydning
ses i forhold til både individet,
samfundet og kulturen. Derfor
er vi nødt til, både at se vores
sprog som en kulturel værdi
og som et foranderligt redskab
til kommunikation«.
Efter indlæggene udspandt
sig en frugtbar debat, som
refereres i næste AG.