Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 20.11.1997, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 20.11.1997, Blaðsíða 9
Nr. 90 • 1997 9 Sulisut namminneq suliniuteqartut QASIGIANNGUIT - »In- narluutilinnut Sulisut Su- leqatigiiffiat« suleqatigis- sitaavoq, Qasigiannguani najugaqaqatigiiffinni assi- giinngitsuni sulisunik ilaasortaqartoq. Pisortat illumut, innarluutillit ataa- tsimoorlutik assigiinn- gitsunik sammisaqarfigis- innaasaannut tapiissut- eqarusunngillat. Taama- ammat suleqatigiit arlaat- igut iliuuseqarfigisari- aqarnissaa suliassamittut isigaat. Peqatigiiffiup nuna tamakkerlugu sulif- feqarfiit ta-maasa qinnui- gisimavaat illoqarfimmi illumik ataatsimik iluarsa- assinissamut aningaasat- igut tapiissu-teqaqqullu- git, innarluutillit sullivitta- arsinnaaqqullugit. - Sullivik piffissami si- visuumi kissaatitta anner- sarisimavaat, ilaatigut maani illoqarfimmi timi- mikkut tamimikkullu in- narluutillit inuttussutsimut naleqqiullugit amerlam- mata. Pisortanil tapiilfi- gineqarsinnaannginnatta namminneerluta suliniute- qartariaqalersimavugut, a- ningaasat pisariaqartinne- qartut pissarsiariniarlugit, suleqatigiissitaq paasissu- tissiivoq. Innarluutillit - timimik- kut tamimikkullu - pillu- git Qasigiannguani innut- taasunut ilisimatitsissu- teqarniamerminut atatillu- gu suleqatigiisitaq sapaat- ip akunnerani matumani paasititsiniaaneq ingerlan- niarpaa, innuttaasunut paasititsiniutiginiarlugu i- nuiaqatigiinnguittaaq tar- nimikkut timimikkullu in- narluutilinnik ilaqarmata. Sapaatip akunnerata i- ngerlanerani isiginnaartit- sisoqassaaq, innarluutillit namminneerlutik sanalu- gaannik tuniniaasoqassal- luni, bingo-rtitsisoqassal- luni unnukkullu oqallitsit- sisoqassalluni. Minnerun- ngitsumik suleqatigiissitat atuarfinnut pulaarlutik atuartunut oqalugiariatas- sapput. Sapaatip akunne- rata naanerani innarluutil- lit naggataartinneqarlutik nuannatsinneqassapput. Aaqqissuussinerit tamar- mik innarluutit suleqati- galugit aaqqissuunneqar- simasut »Innarluutilinnut Sulisut Suleqatigiiffiat« nalunaarpoq. Personale yder privat indsats for randicappede QASIGIANNGUIT - »In- narluutilinnut Sulisut Su- leqatigiiffiat« er en ar- bejdsgruppe, som består af personale fra forskelli- ge bokollektiver i Qasigi- annguit. Det offentlige vil ikke yde støtte til et hus, hvor handicappede kan være fælles om forskellige gøremål. Derfor ser grup- pen det som sin opgave selv at gøre noget ved pro- blemet. Med en appel til firmaer landet over, beder foreningen om økonomisk støtte til istandsættelsse af et hus i byen, så de handi- cappede kan få et værk- sted. - Værkstedet er det største ønske vi har haft i lang tid, blandt andet fordi der er mange både fysisk og psykisk handicappede her i byen i forhold til befolkningstallet. Da vi ikke kan få støtte fra det offentlige, er vi selv nødt til at tage initiativet for at kunne skaffe de nødvendi- ge midler, oplyser ar- bejdsgruppen. I et forsøg på at få op- lysning ud til befolknin- gen i Qasigiannguit om- kring handicappede - både de fysisk og psysisk han- dicappede, har gruppen i denne uge arrangeret en oplysningskampagne, så befolkningen kan få ind- blik i, at der også lever psykisk og fysisk handi- cappedet i det lille sam- fund, de lever i. 1 løbet af ugen arrangeres der tea- terforestillinger, salg af håndlavede hjemmearbej- der fra de handicappede selv, bingo og debataftner. Ikke mindst vil gruppen besøge skolerne og holde taler for eleverne. Som afsluning på ugen vil der blive en fest for handicap- pede. Alle arrangementer er arrangeret sammen med de handicappede, op- lyser foreningen »Innar- luutilinnut Sulisut Sule- qatigiiffiat«. GRØNLANDSPOSTEN nammineq akisussaaffigaarput Isummatta allanut saqqummiunneranni uagut kalaallisut oqaasillit nammineq aalajangertarparput oqaatsit smit oqaatsilluunniit suup atornissaat Allatoq, Roland Thomsen Kultureqamermut, Ilinniarti- taanermut Ilageeqamermullu pisortaqarfimmi allaffimmi pisortaq Thue Christiansen pingasunngornermi 12. no- vember Katuap ineeraani »Oqaatsivut/Inunnguuserisa- vut« pillugit ataatsimiisitsi- nermi allanik pisuutitsinian- ngilaq kalaallit oqaasiisa na- vianartorsiortinneqarnerat pillugu. - Tamatumani qallu- naat pisiiunngillat. Allanilli unammillerneqanngitsuugut- ta oqaatsivut ulluinnami ator- sinnaagaaluarpavut. Thue Christiansen-ip aal- lamiinermini saassutarai tusa- gassiuutit usassaarisartullu. Assersuutigalugu TV-kut aal- lakaatitassat qallunaatuut qal- lunaatut taamaallaat oqaaser- talerlugit saqqummiunneqar- tarput. Ussassaarutit amerla- soorpassuit qallunaatuinnaq oqaasertaqarput. Assinik sar- suatittakkanik takutitsiner- migut Thue Christiansen-ip assersuutigaa aviisimi annon- ce angisooq Savalimmiuni aviisimeersoq, tassanilu oqaa- tsit atorneqartut tamarmik savalimmiormiutuujupput. - Oqaatsitta illersomissaan- nut atatillugu oqaatsivut ineri- artortissagutsigit, tamanna o- qaatsit atorneqarnerpaaffigi- saanni pisariaqarpoq. Tassani oqaatsit eqqarsaatigisakka tas- saapput »Landstyrim udvalgi, konsulenti il.il«. Tamatumani nunatsinni oqartussaanerpaat akisussanersaapput. Ataatsimiinnermi apersor- neqartut kalaallit ilagaat mag.art. Carl Christian Olsen. Oqallisissiaa imaqarpoq »Inuit oqaatsitigut pisussaaf- fii - oqaatsinik eqqussuineq«. Ilaatigullu Carl Christian Olsen ima oqarpoq »Kissaati- gineqarpat siunissami Kalaal- lit Nunaanni kalaallit oqaasii atorlugit ingerlatsisoqassa- soq, taava amigaatissarpassu- aqarpugut. Taamatut angu- niagaqarnerit naammagiin- narsinnaajunnaarpavut. Soor- lumi kalaallit oqaasiisa ator- neqarnissaannik oqallinneq allamut sangujartuaartoq. Inatsisartut ataatsimiinnerat kingulleq malillugu oqaatsit pillugit sulissuteqarnermi ingerlatseqqinnissaq piviu- sunngortitsinissarlu malun- naatilimmik siuariartorpoq. Taamatut suliaqarnermi pis- sutsit pingaaruteqartut ntarluk eqqaajumavakka. Kalaallit oqaasiisa pingaar- nertut atomeqamissaat aala- jangiusimagutsigu, taava im- mitsinnut pisussaatittariaqar- pugut kalaallit oqaasiisa inis- sisimanerata annertusarneqar- nissaa. Ukiut 2000-it orninne- ranni isumaqalersinneqartari- aqanngilagut kalaallit oqaasii atorlugit oqaatsit eqqumiitsut atorlugit oqaasiliorsinnaan- ngitsugut. Oqaatsit tungaasi- gut qanoq iliuuseqanngittuas- saguttaa pinngitsoorata aki- sussaffigilissavarput oqaatsit- ta nikanarnerusutut isigineqa- lemerat«. Tamatuma saniatigut Carl Christian Olsen-ip pingaaru- teqartutut erseqqissaatigaa maleruagassiomissap ineriar- tortinneqamissaanut ammaas- sisoqamissaa, aammalu oqaa- tsit atomeqartussat pilersinne- qamissaannut atortussaqamis- saq, ordbogeliomeq, atuakka- nik saqqummersitsisarnerup ilinniusiortamerullu annertu- samissaannut suliniuteqar- nissat, kalaallit qallunaallu oqaasiisa atorneqanerisa an- nertusarneqarnissaat, inun- nguusitut allallu oqaasiitut. Samit saqqummiussaat Sameland-imit peqataapput samit atuakkiortut Rauni M. Lukkari aamma Marry A. Somby. Raunip saqqummiussaa ateqarpoq »Såpmi og organi- seringen«. Inuiaqatigiit samit akornanni assigiinngissutit soqutiginartumik saqqummi- uppai. »Samit 50.000-60.000- it missaannik amerlassuseqar- put. Oqaatsit assigiinngitsut qulit atorneqarput. Samit ataatsimut najugaqarfeqan- ngillat, nunani assigiinngitsu- ni sisamani najugaqaratta. Ataasiinnaq ataatsimooruti- gaarput: Samiunissaq kissaa- tigaarput!« Marry A. Somby samit po- litikikkut inissisimanerat pil- lugu oqaluttuarpoq. Naqisi- maneqameq, suusupagtneqar- neq inuiattullu immikkoorti- taaneq pillugit. »Ullumikkut pissutsit alla- apput. Oqaatsit, inuiaat kultu- rilu pillugit sorsuttarsima- qaagut, tulluusimaarlutalu oqarsinnaavugut meerartavut meeqqanut paaqqinnittarfin- niit, meeqqat inersimasullu atuarfiannut aammalu inger- laqqittumik ilinniagaqarfin- nut samit oqaasii atorlugit ilinniartinneqartarmata. Inter- net atorlugu e-mail-ikkut sa- mit oqaasii atorlugit oqaloqa- tigiissinnaapput. Savalimmiormiut Roi Patursson-ip, mag.art. 1986-imilu Nordisk Råds Lit- teraturpris-imik tunineqartup, ilaatigut eqqartorpai oqaatsit tunngavissaqamerat, killeqar- nerat tamatumunngali atatil- lugu inuttut sumiluunniit ator- neqarsinnaanerat. Oqaatsit pigineqaannamissaannut ata- tillugu oqallinnermi oqaatsit pingaaruteqarnerat isigine- qartariaqarpoq inummut ataa- siakkaaamut, inuiaqatigiinnut kulturimullu tunngatillugu. Taamaattumik allatut ajor- nartumik oqaatsivut isigisari- aqarpavut kultureqarnermi pingaarutilittut aammalu atas- suteqartarnermi allanngorar- tutut atorneqarsinnaasutut«. Saqqummiussinerit king- orna eqeersimaartumik oqallittoqarpoq, oqallinnerlu AG-p tulliani ilaarsivigin- Ansvaret for sproget er vores eget.. Vi, som er grønlandssprogede, bestemmer jo selv hvilket sprog eller hvilke ord vi vil benytte os af, nar vi over for andre udtrykker vore meninger. Af Roland Thomsen Thue Christiansen, kontor- chef i Kultur, Uddannelse og Kirke som deltog i panelet onsdag den 12. november i Katuaq’s lille sal i arrange- mentet »Vort sprog/mit modermål« giver ikke andre skyld for, at det grønlandske sprog er i fare. - Det er ikke danskernes skyld. Vi kunne dog bruge sproget daglig, hvis vi ikke havde konkurren- ce. Thue Christiansen langede i sit indlæg ud ud efter medie- og reklameverdenen. For eksempel bliver de dansk- sprogede TV-udsendelser kun annonceret på dansk. Mange reklamer er kun dansksproge- de. Til sammenligning viste Thue Christiansen i sit lille lysbilledindlæg blandt andet en større avisannonce fra en færøsk avis, hvor alt bliver annonceres på landets eget sprog. - Skal vi udvikle vort sprog samtidig med, at vi værner det, skal det også ske de ste- der hvor sproget benyttes mest. Her tænker jeg på ord som »Landsstyri, udvalgi, konsulenti m.m.« Her bærer samfundets øverste ledere det største ansvar. Den anden grønlandske deltager i panelet var mag. art. Carl Christian Olsen. Hans indlæg havde titlen »Inuit sproglige rettigheder - implementerings-fasen« og Carl Christian sagde blandt andet »Hvis det er hensigten at Grønland i fremtiden skal køre på grønlandsk, så har vi en masse mangler. Man kan ikke længere ty til skønne målsætningsformuleringer. Det ser ud til, at røsten om anvendelse af det grønland- ske sprog er ved at ændre kurs. Viljen til at videreføre og virkeliggøre det sproglige arbejde er mærkbart på vej ifølge den sidste landstings- samling. Jeg vil nævne to meget vigtige områder ved det videre arbejde. Hvis vi fastholder Grøn- land med grønlandsk hoved- sprog, må vi nødvendigvis forpligte os til at højne det grønlandske sprogs status. Henimod år 2000 kan vi ikke længere blive forledt til at tro, at det grønlandske sprog ikke kan udtrykke abstraktioner. Hvis vi fortsætte med at være passive i vort forhold til spro- get, vil vi uværgerligt være ansvarlig for lavere status af sproget«. Derudover fremhævede Carl Christian Olsen det vigti- ge i, at der sker adgang til udvikling af retningslinier og materialer til terminologidan- nelser, ordbogsarbejde, udvi- delse af initiativer omkring udgivelse af bøger og under- visningsmaterialer, intesive- ring af grønlandsk og dansk, både som modersmål og som fremmedsprog. Samiske indlæg Sameland var repræsenteret af de samiske forfattere Rauni M.Lukkari og Marry A.Somby. »Såpmi og organiseringen« hed Rauni’s indlæg. Hun gav en interessant oversigt over forskelligheden i de samiske samfund. »I alt er der 50.000 - 60.000 samere. Vi har 10 forskellige sprog. Samer er ikke en homogen folkegrup- pe, vi bor i 4 forskellige nati- onalstater. Det eneste som vi er fælles om:Vi vil være samer!« Marry A. Somby berettede om den aktuelle politiske situation for samer- ne. Om undertrykkelse, ned- værdigelse og racisme. »I dag ser det anderledes ud. Vi har kæmpet utallige kampe om sproget, folket, kulturen og kan med stolthed sige, at vore børn har haft samisk hele vejen fra børne- haven, bårne- og ungdoms- skolen til videregående ud- dannelser. De kan e-mails sig igennem på samisk på Inter- net« Færøsk indlæg Roi Patursson, mag.art. og modtager af Nordisk Råds Litteraturpris i 1986, talte blandt andet om .sproget som noget konkret, afgrænset og samtidig som et universelt menneskeligt fænomen. I diskussionen om sprogets bevarelse bør dets betydning ses i forhold til både individet, samfundet og kulturen. Derfor er vi nødt til, både at se vores sprog som en kulturel værdi og som et foranderligt redskab til kommunikation«. Efter indlæggene udspandt sig en frugtbar debat, som refereres i næste AG.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.