Atuagagdliutit - 11.12.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 96 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq

Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@ greennet. gi
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bise
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration

J
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik I
Chefredaktion
mmmiiå
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Paornånguaq Kleist
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertOK Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutasslortut
Korrespondenter
J
Nanortallk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Oeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqortoormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
—
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.avi isimut: Pirigasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Sullarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
j
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassilvik/Eaklmo
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47

åJ
/rfag'qg'i/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
NAK0RSAT AKEOARPUT
UKIUT TAMAASA nakorsat takornarissatut
Nunatsinnut tikittartut ilaat tigusariniarsigit.
Namminersornerusut inatsisiliorsinnaagunarput
unioqqutissinnaasaannik, ukiuni marlussunni
pinngitsaalillugit sulitittussanngorlugit. Mittarfik
heliportiluunniit ungasillugu aneertarsinnaapput,
inissaqartinneqarlutik akissarsiatigullu ajorinan-
ngitsumik atugassaqartillugit. Nunaminnisulli
atugarissaartinneqassanngillat. Nunami maani
naj ugaqartugut nammaqatigissavaatigut.
Soorunami asuli oqalunneruvoq. Ullumikkulli
ima inissisimalerpugut Nunatsinni peqqinnissa-
qarfimmi suliassat nalinginnaasut qaangersinnaa-
junnaarlutigit nakorsanik amigaateqaratta. Na-
korsat aningaasartuutaapput, akilerusunngikkut-
sigillu pinngitsaaliinnarsinnaavagut...
Siusinnerusukkut quppemermi matumani Ma-
rianne Jensenip nakorsat kigutillu nakorsaat Nu-
natsinnukarusuttut akissarsiatigut atorfininnermi-
lu pitsaanerusumik atugassaqartikkusullugit ilu-
ngersuuteqamerani illersorsimavarput. Iluaqu-
taanngilarli, taamaattumillu aviisip pitsaasup qa-
noq iliorsinnaanera killeqarsimavoq.
Ippassaq pingasunngomermi nakorsat marluk
Narsamit aallarput, qaqumuugallartussamut illo-
qarfik nakorsassaarullugu. Illoqarfik inuttusoq,
inuusunnerit utoqqaanerusullu, piaartumik pit-
saasumillu nakorsamit passunneqartariaqartunik
sunilluunniit nappaateqalersinnaasut.
Taamaattoqarsinnaanngilaq!
Nunatsinni illoqarfik suugaluarluunniit nakor-
saarunnissaa illersorsinnaanngilarput. Piffissami
tassani qanoq ilisukkulluunniit toqusoqamermi
apeqqutaalersinnaavoq pinngitsoortinneqarsin-
naasimanersoq.
Soorunami nakorsat tigusarineqarsinnaanngil-
lat pinngitsaalineqarsinnaanatillu. Naatsorsuuti-
gisinnaanngilarput nakorsat marluk Narsamiigin-
namissaat allanik pissarsinissap tungaanut, i-
maassinnaammammi uninngaannarsimassagalu-
artut innangatillugit helikopterimik aallarunne-
qamissaasa tungaannut.
Imaalerpugut pisariaqalerluni nakorsat tikisitat
piumasaqaataasa ilaat akuerisariaqalerlutigit - in-
nuttaasunut allanut naleqqiullugu qanorluunniit
assigiinngisitsissagaluarutta.
TAAMAATTOQ pissutsit ilaat akuerisinnaan-
ngilagut:Aapparisat suliffeqartinnissaannut qu-
lakkeerinissamik piumasaqaat inuppassuarnit
akueriuminaatsinneqarpoq. Paaqqinnittarfinni
inissaqartitsinissaq qanoq qulakkeemeqarsinnaa-
va? Siullinngortillugit! Akueriuminaatsipparput,
tamatumani ajornartorsiut inuppassuarnit suli
qaangemeqanngimmat.
Akuerisinnaanerparpulli qanoq sivisutigissa-
nersumi Narsap nakorsaqannginnissaa? Tassa na-
lominartua. Qanoq isumaqassaagut? Pisariaqar-
tumik aalajangertariaqarpugut.
Eqqarsaatigineqarsinnaavoq namminersorne-
rusut nakorsanut peqqinnissaqarfimmilu sulisu-
nut allanut immikkut inissialiortitsiguni. Nakor-
sat immikkut najugaqarfeqartinneqarsinnaapput,
inissaaleqinatik inissaqartinneqamerat innuttaa-
sut sinnerinut malunnartippallaarunnaarlugit. Na-
jugaqarfeqarfmni tamakkunani meeqqeriviliorto-
qarsinnaavoq, peqqinnissaqarfimmiut qitomaan-
nut naatsorsuussat, taakkunaniiu immikkoortuni
nakorsat aappaat suliffissarsillugit.
Allatorluinnarluunniit iliussaagut?
Arlaannik iliuuseqartoqartariaqarpoq. Naalak-
kersuisut eqqarsarluartariaqarput, isumassarsias-
saaleqigunik inuit allat isumassarsillaqqissut iki-
orsiussinnaavaat. Qangatut suliaqarfiit assortuus-
sutigineqartameri qangatullu isumaqatigiinninni-
artamerit naamakkunnarluinnarput.
INUIAQATIGIINNI suniluunniit nakorsat pin-
ngitsoorneqarsinnaanngillat, amerlavallaanngil-
lalli. Tamatuma nassataraa nakorsat sumi naju-
gaqassallutik sulissallutillu namminneq aalaja-
ngersinnaavaat, kukkunerussaarlu nakorsat inut-
tut naakkittaatsutut taassallugit, suliffik qinissa-
gunikku pitsaasumik akissarsiaqarfiusoq, inissa-
qartitaaneq naammaginartoq kiisalu piffissaq su-
liffiusartoq akuerineqarsinnaasoq qinerlugu.
Nunatsinni pissutsit taamaanngillat, Nunatta
avataani silarsuarmut assersuutissagutsigu. Tassa
ajornartorsiut.
Tamatuma qaavatigut nakorsat Skandinavia-
miittut Europamiittullu suliaqarfimmik allanngo-
riartorfiannut qanittuugamik, ilinniaqqinnissamut
periarfissarissaamerullutik suulluunniillu malin-
naaffigisinnaallugit. Nunatsinniillutik suliaqar-
fimmik silarsuaannit avinngarusimatinneqarput,
ilaatigut ilaquttaminnit meeqqaminnillu ilinniar-
tunit.
Nakorsat najugaqarfissaminnik aalajangemia-
leruttortut Nunatsinnik naammattumik soqutigin-
nilersinnissaannut ajornakusoorpoq. Nakorsat
innuttaqatigisagut akornatsinniiginnartut nersun-
ngitsoorsinnaanngilagut, nalunaaquttap akunne-
rini marloriaammik suleruloortartut, ikittuinnan-
nguanik qaavatigut akissarsiaqartinneqarlutik.
MARIANNE JENSEN susinnaajunnaalerpoq.
Siunertaqaraluarluni pissaaneqanngilaq. Maanna
tunniutiinnaqqagallarpoq, akissarsiat isumaqati-
giinniutigineri isumagisarinnginnamigit. Ineriar-
tomeq piumasamisut aqoriarsinnaanngilaa.
Marianne-li naalakkersuisunut ilaasortaavoq,
ajomartorsiutillu qaangemissaannut tassani suli-
niuteqartoqartussaavoq.
Naalakkersuisut nerriviup ninngusuup saavani
ataatsimiittarput, sakkortuumik ataatsimiittunut
akisuasinnaasumik tillunneqarnissamut aseror-
navianngitsoq. Atagu piareersakutsooriarlutit
pineqartoq sakkortuumik iliuuseqarfiginiaruk.
LÆGER KOSTER PENGE
ANHOLD da for pokker nogle læger blandt de
turister, der kommer til Grønland hvert år. Vi
skulle vel nok kunne lave en hjemmestyrelov,
som de overtræder, så vi kan sætte den i tvangs-
arbejde et par år. De kan godt få udgang nogle
timer om dagen langt fra lufthavnen eller helipor-
ten, en rimelig bolig og rimelige lønforhold. Men
der bliver ikke med den luksus, de er vant til
hjemmefra. De må være solidariske med os, der
bor i landet.
Det er selvfølgelig noget forfærdeligt sludder.
Men vi står faktisk der i dag, at vi ikke kan løse
de mest elementære sundhedsopgaver i Grøn-
land, fordi vi mangler læger. Læger koster penge,
og hvis vi ikke vil betale, ja så er der kun tilbage
at tvinge dem...
Tidligere har vi på denne plads forsøgt at give
Marianne Jensen lidt medvind i forsøget på at
skaffe bedre løn- og ansættelsesforhold til læger
og tandlæger, der vil rejse til Grønland. Det har
ikke hjulpet, så der er åbenbart grænser for, hvad
en god avis kan udrette.
I går, onsdag, rejste to læger fra Narsaq, hvor-
efter byen er uden læge indtil videre. En hel by
med masser af mennesker, unge og gamle, som
kan blive ramt af en hvilken som helst sygdom,
der kræver hurtigt og dygtig lægebehandling.
Det går ikke!
Vi kan ikke forsvare, at en by et eller andet sted
i Grønland står uden læge. Et hvilken som helst
dødsfald i den periode, vil begrunde spørgsmålet
om, hvorvidt det kunne have været undgået.
Selvfølgelig kan man ikke anholde læger, og vi
kan ikke sætte ind med tvang. Vi kan vel heller
ikke forvente, at de to læger var blevet i Narsaq,
indtil nye var skaffet, for de risikerede jo at blive
hængende til de engang skal bæres liggende
ombord i helikopteren.
Vi er nået dertil, at det nødvendigt at imøde-
komme nogle af de krav, som tilkaldte læger stil-
ler - uanset hvor usolidarisk det er i forholdet til
den øvrige del af befolkningen.
NOGLE ting kan vi dog næppe acceptereiEt
krav som sikret arbejde til ægtefæller får det til at
»vende« sig i mange, fordi det er associalt. Og
hvordan med sikret plads i børneinstitutionerne?
Ind foran i køen! Det er ikke sød musik i vore
øren, fordi problemerne indenfor disse områder
er uløste for så mange mennesker her i landet.
Men kan vi acceptere, at Narsaq står uden læge
på ubestemt tid? Det er dilemmaet. Hvad skal vi
mene? Vi står overfor et valg, som nødvendigvis
må tages.
Man kunne forestille sig, at hjemmestyret byg-
gede specielle boliger til læger og det øvrige
sundhedspersonale. Måske var det en ide at sam-
le dem i en slags lægeghettoer, så de rummelige
boligforhold ikke skinnede lokalbefolkningen for
meget i øjnene. Man kunne i samme ghettoer lave
bømehaveordninger, beregnet for børn i sund-
hedsvæsenet og måske i samme stat i staten skaf-
fe arbejde til lægernes samlevere.
Eller skal vi gøre noget helt andet?
Noget skal der bare gøres. Der skal en alvorlig
brainstorming til i landsstyret, og hvis de har brug
for ekstra kraft, må de tilkalde folk med gode ide-
er. Det er under ingen omstændigheder nok med
traditionelle fagkonflikter og overenskomstfor-
handlinger.
samfund, og der er ikke for mange af dem. Det
betyder, at læger kan vælge, hvor de vil bo og
arbejde, og det ville være forkert at kalde læger
dårlige mennesker, fordi de vælger et sted, hvor
lønnen er god, boligforholdene tilfredsstillende
og arbejdstiden overkommelig.
Sådan er forholdene i Grønland ikke, ikke sam-
menlignet med verden udenfor Grønland. Det er
problemet.
Dertil kommer, at læger i Skandinavien og
Europa har nærmere til »fagets smeltedigel«, let-
tere adgang til videreuddannelse og opfølgning
på det ene og det andet. I Grønland er de mere
isoleret fra deres faglige verden, ofte også fra
familie og fra børn under uddannelse.
Det er svært at mobilisere den fornødne inter-
esse for Grønland hos en læge, der er i færd med
at vælge bosted. Og man kan kun være fuld af
beundring for de gode medborgere blandt læger-
ne, der bliver hos os og knokler det dobbelte
timetal for en beskeden merløn.
MARIANNE JENSEN er tæt på at opgive.
Hun har ikke magt som agt. Hun trækker nu blot
på skulderen, fordi hun ikke står for lønforhand-
lingerne. Hun har ikke mulighed for styre udvik-
lingen, som hun gerne vil.
Men Marianne er medlem af landsstyret, og det
er her kuglerne til en løsning på disse problemer
skal støbes.
Landsstyret holder sædvanligvis møde ved et
godt solidt bord, som sagtens kan holde til nogle
kraftige slag, der giver genlyd i den lille forsam-
ling. Tag håndledsbeskyttere på og gør noget ved
sagen.
LÆGER er uundgåeligt nødvendige i ethvert