Atuagagdliutit - 11.12.1997, Blaðsíða 18

18
Nr. 96 • 1997
7^1ag'aj?'(/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Østgrønland på vrangen
Af adjunkt Jette Eistrup, Nuuk
Der er ingenting så let, som at
lave en film der viser de men-
neskelige og samfundsmæssi-
ge problemer, der findes i
Tasiilaq. Det kræver ganske
få forkundskaber, ganske lidt
research og slet ikke noget
manuskript. Hvis det er den
historie, som man ønsker at
fortælle, kan man med få
dages ophold i Tasiilaq, be-
væbnet med et kamera og en
mikrofon, hurtigt få en op-
sigtsvækkende filmstrimmel i
kassen. Det er gjort før, hvor
pengestærke filmhold fra det
store udland har opsøgt en af
Grønlands mest afsideslig-
gende byer for at give deres
sensationshungrende seere en
gyserhistorie fra et, set med
vesteuropæiske øjne, eksotisk
sted i verdens udkant.
Det er ingen kunst, og i går
aftes kunne alle i Vestgrøn-
land så få bekræftet deres
værste anelser, værste for-
domme og mest stereotype
opfattelse af menneskene på
landes bagside, hvis de som
jeg, så Morten Hartkoms nye-
ste film »Den sidste koloni«.
Og hvad var det så for et
billede af dagens Tasiilaq
som vi fik præsenteret? Vi så
den storslåede østgrønlandske
natur, vældig og majestætisk,
låst fast i sneens og frostens
hårde greb, urokkelig og til-
synelandende uforanderlig og
vi så kulturen, nedbrudt, for-
kvaklet og selvødelæggende,
og før filmen fik vi endda at
vide, at det vi så, var det san-
de billede af byen og dens
borgere.
Men en gammel sandhed,
at tingene afhænger af øjnene,
der ser.
Kunsten i at skildre dagens
Tasiilaq, ville fordre ganske
andre øjne, end dem vi fik lov
at se igennem i går aftes.
Jeg vil ikke påstå, at der
ikke er problemer i Tasiilaq.
Byen har alvorlige problemer
at kæmpe med. Tallene for
selvmord taler deres eget
sprog, arbejdsløshedstallene
og tallene for børn, anbragt
udenfor hjemmet er ikke til at
komme uden om.
Men problemer bliver først
skæbnesvangre, hvis de bliver
overset og hvis ingen gider
gøre noget ved dem. Og netop
derfor her synes jeg, at filmen
lod en hel befolkning i stik-
ken ved at efterlade os seere
med et billede af Tasiilaq,
hvor de stærke menneskelige
ressourcer i Tasiilaq ikke kom
til orde.
I januar dette år afholdt Ilis-
imatusarfik i Nuuk et forsk-
ningsseminar om Østgrøn-
land, hvor især Tasiilaq stod i
fokus. Det blev et åbent og
INATSISARTUT
INATSISARTUT ALLATTOQARFIAT
pissarsiorpoq
Allaqaateqarfimmi
sufeqatissamik
Inatsisartut Allattoqarfianni overassisten-
titutatorfik piffissami sivitsulersumi inufta-
qarsimanngilaq, maannakkulli sapinngi-
samik piaartumik inuttalerneqassalluni.
Inatsisartut Allattoqarfiat Kalaallit Nunaa-
ta lnatsisartuinut allattoqarfiuvoq, faama-
futtaaq Inatsisartut siulittaasoqarfiannut,
ataatsimiititalianut ataavartunut kiisalu
nunanut tamalaannut attaveqarfarnernut.
Maannakkut Inatsisartut Allattoqarfianni
aqqaneq marluk sulisuupput, assigiinngit-
sunik suliaqartut soorlu naatsorsuuseri-
nermik, nutserinermik, allagaateqarfileri-
nermik taaneqareersutullu Inatsisartut
ilaasortannut ataatsimiititaliaannullu iki-
orsiisarnermik siunnersuisarnermillu.
Allattoqarfiup allagaateqarfia qarasaa-
serivialu allanngortiteriffigineqarput. Al-
lattoqarfimmi siunniunneqarpoq elektro-
nik atorlugu allakkanik inissitsiterinermut,
toqqorterinermut sulianillu ingerlafsiner-
mut ulloq 1. januar 1998-imiit ungasinne-
rulaartumilu suliassanut allanut tunngatil-
lugu nuuttoqassasoq.
Qarasaasiat atortoralugit sulisalernissa-
mut iluatsittumik nuuttoqassappat ilaati-
gut pisariaqarpoq Allattoqarfimmut allak-
kerinermik tamarmiusumik, allakkat suu-
neri apeqqutaatinnagit, pisariitsumik pa-
tajaatsumillu tigooraaveqarnissaa. Tama-
tumani eqqarsaatigalugit nalinginnaasu-
mik allaffigeqatigiittarnerit taamatuttaaq
paasissutissanik Inatsisattut katersugaa-
taannut atasunik katersineq.
Tigooraavik nukittorsarneqartussaammat
nutaamik suleqatitaartariaqarpugut elek-
tronik atorlugu allakkanik inissitsiterivim-
mik toqqorterivimmillu ingerlalluartumik
ineriartortitseaataasussamik, taakkumi
sulianik ingerlatseqqittarnernut tamanut
tunngaviummata.
Allattoqarfimmi naatsorsuutigaarput qin-
nuteqaateqartoq allaffimmiutut ilinniaga-
qarsimassasoq, qarasaasialerinermut su-
kumiisumik atuisutut ilisimasaqassalluni
allakkanillu inissitsiterinermik misilittaga-
qarsinnaalluni. Tamakku saniatigut ka-
laallisut danskisullu pitsaasunik nammi-
neerluinnarlunilu sulinissamut piginnaa-
neqarnissaa pisariaqartinneqarpoq.
Ataatsimiinnerit nalaanni annertuumik su-
liassaqartarnissaq naatsorsuutigisaria-
qarpoq.
Sulinertaaq ingerlanneqassaaq Allatto-
qarfimmi sulisut allaf attaveqarfigilluin-
narlugit.
Inatsisartut Allattoqarfiata allakkanik inis-
sitsiserinermi toqqorterinermilu suliassa-
nik pisariaqartinneqartumik ilinniartitsiso-
qarnissaa isumannaassavaa.
Atorfik overassistentip atorfiatut qaffasis-
susiligaagallarpoq.
Akissarsiaqarnermi atorfeqartitaanermi-
lu atugassarititaasut, taamatuttaaq atorfi-
nikkiartorluni angalasinnaatitaaneq pigi-
sallu nuunneqarnerat, Naalakkersuisut,
Finansministeriap S.I.K.-llu akornanni isu-
maqatigiissutit naapertorlugit.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq maleruaq-
qusat atuuttut malillugit akilersorneqar-
tussamik.
Atorfik pillugu paasissutissat annertuneru-
sut allanut isertuussamik pissarsiariniar-
neqarsinnaapput Inatsisartut Allattoqarfi-
anni siunnersorti Minna Laursen, oqara-
suaat 32 3000, lokal 4432, imaluunniit
immikkoortortaqarfiup pisortaa Lars
Langkjoer, lokal 4429, saaffigalugit.
Qinnuteqaat soraarummeersimanermut
imaluunniit ilinniagaqarsimanermut alla-
gaatanik ilanngussivigalugu aamma siu-
sinnerusukkut suliffigisimasat pillugit paa-
sissutissartalerlugu nassiuteqquneqarpoq
erseqqissumik nalunaaqutserlugu atorfik
inuttassarsiugaq nr. 561 uunga:
Inatsisartut Allattoqarfiat
Postbox 1060 • 3900 Nuuk
Qinnuteqarnissamut killiliussaq: Qinnuteqaatit Inatsisartut Allattoqarfiannit tiguneqa-
reersimassapput kingusinnerpaamik ulloq 29. december 1997.
velbesøgt seminar, med delta-
gelse af internationale og
grønlandske forskere, admini-
stratorer og ikke mindst
»almindelige« mennesker fra
Østgrønland, nogle bosidden-
de i Nuuk, som viste, at der i
Tasiilaq er mange stærke
kræfter, som arbejder konkret
med problemerne og som
tænker fremadrettede, kon-
struktive tanker.
Et af de store problemer,
som østgrønlændere må
kæmpe med i disse år, er det
billede, som andre skaber af
dem. Østgrønland defineres
alt for tit ud fra de mangler,
samfundet har. Sjældent
gøres de positive tiltag og ini-
tiativs?, dSf udgår fra samfun-
det selv til genstand for
undersøgelse. På den måde
cementeres den negative op-
fattelse af den østgrønlandske
kultur som en taber-kultur,
og, bevidst eller ubevidst, bli-
ver denne opfattelse til en
selv opfyldende profeti. Dette
negative vrangbillede skabes
oftest af uvidende, tankeløse
folk uden forpligtelse for dag-
ligdagen i det østgrønlandske
samfund og uden anden mis-
sion end at delagtiggøre om-
verdenen i deres private for-
domsfulde tankegang.
Det er en uværdig og
umenneskelig behandling af
en befolkningsgruppe, som i
forvejen har svært ved at
komme til orde.
Jeg efterlyser ikke en jubel-
romantisk skildring af Tasii-
laq, men jeg efterlyser en li-
geværdig dialog med østgrøn-
lændere, som kunne føre til
synliggørelse af de menne-
skelige kvaliteter, der findes,
og som skal bære Tasiilaq og
resten af Grønland fremad.
Ilulissani STI-mi ilinniarfik neqerooruteqarpoq atorfimmik
pissanganartumik unammillernartumillu:
FAGLÆRER-ISUT
Atorfik inuttassarsiuunneqarpoq 1. januar
1998-imi kingusinnerusukkulluunniit suliler-
sussamik.
Inuussutissarsiutitigut ilinniarfiup STI-mi ilin-
niagaqarfinni ilinniartut lærling-illu ilinnia-
gaqarfinni makkunani ilinniagaqartut illoqar-
fimmi atuarnerat sungiusaammillu sulinerat
isumagisaraa:
Niuertarfimmiutut allaffimmiutullu, savimini-
lerinermik, sanaartornermik, inuussutissaler-
inermik isumaginninnermillu ilinniagaqartut.
Faglærerit suliassaqarfii tassaapput atuar-
titsineq, ilinniarnermi sungiusaammillu suli-
nermi najoqqutassiuineq, ilinniartunut killilim-
mik allaffissorneq kiisalu ilinniagaqartunik na-
joqqutassiuineq. Atorfeqarnerpit nalaani suli-
assaqarfinnuttaaneqartunut atasunik kursus-
ertarnissanut ataavartumik neqeroorfigine-
qartassaatit.
Qinnuteqartut akornanni toqqaaniar-
nermi pingaartinneqassapput:
• Inuussutissarsiutinut ilisimasaqarneq.
• llinniagaqarfinniqulaanitaaneqartuniataat-
simi arlalinniluunniit naleqquttumik tunuli-
aqutaqarneq.
• Inersimasunik atuartitsinermik misilittaga-
qarneq.
• Marluinnik oqaaseqarneq.
Ulluinnami suliat ilinniarfimmi sulisut allat kii-
salu sungiusaammik sulliviit qanimut suleqa-
tigalugit ingerlanneqartarmata piumasarine-
qarpoq suleqatiginnilluarsinnaassasutit, suli-
niuteqallaqqissuussasutit piumassuseqar-
tuullutillu, kiisalu suliassanut allanngorartunut
nutaanulu piumassuseqartuaannassasutit.
Atorfinitsitsisoqassaaq Namminersornerul-
lutik Oqartussat ataanni Kalaallit Nunaanni
Namminersomerullutik Oqartussani kommu-
neqarfinnilu tjenestemandit pillugit Inatsisar-
tut inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-imeersoq
naapertorlugu.
Faglærerisut atorfik ullumikkut akissarsiaqarfi-
uvoq Nunatsinni akissaatit 16/24-ianni, tas-
sunga ilaalluni immikkut ilassut tunngaviusu-
mik ukiumut 6.970,- krooniusoq kiisalu fag-
lærerinut ilassut tunngaviusumik ukiumut
6.970,- krooniusoq (. 1. april 1991 -imi nalinga).
Akissarsiaqarneq atorfinitsitaanermilu atu-
gassaqartinneqarneq, tamatumani ilaalluni
akeqanngitsumik angalasinnaatitaaneq pe-
quttallu assartornerat, pissaaq Kalaallit Nu-
naanni Naalakkersuisut aammalu Centralor-
ganisationernes Fællesudvalg-ip isumaqati-
giissutaat naapertorlugu.
Inissaqartitsisoqarpoq ineqarnermut/qular-
naveeqqummut akiliiffigineqartartussamik
tjenestemand-inut maleruagassat qaqugu-
mulluunniit atuuttut naapertorlugit.
Atorfik pillugu erseqqinnerusumik paasiniaa-
soqarsinnaavoq uunga saaffiginnilluni:
S
/
STI llulissat
Box 1003, 3952 llulissat
Tlf. 4 42 98. Fax 4 42 77
Qinnuteqarnissamut killissarititaq: Marlunngorneq 30. december 1997.
%
Wo
/
STI-skolen i llulissat tilbyder et spændende og
udfordrende job som:
FAGLÆRER
Stillingen er opslået til besættelse pr. 1. janu-
ar 1998 eller evt. senere.
Erhvervskolen forestår de lokale skole- og
praktikforhold for elever og lærlinge på STI-
uddannelserne inden for følgende brancher:
Handel og kontor, jern og metal, bygge og
anlæg, levnedsmiddel, socialområdet.
Faglærernes arbejdsområder er undervis-
ning, studie- og praktikvejledning, en vis ele-
vadministration samt vejledning af uddannel-
sessøgende. Du vil løbende i ansættelses-
forholdet blive tilbudt kurser til tilknytning til
nævnte arbejdsområder.
Ved udvælgelsen blandt ansøgere vil der
blive lagt vægt på:
• Kendskab til erhvervslivet.
• Relevant faglig baggrund inden for et eller
flere af ovennævnte brancher.
• Voksenundervisningserfaring.
• Dobbeltsprogethed.
Da det daglige arbejde udføres i nært sam-
arbejde med skolens øvrige personale samt
praktiksteder, kræves det, at du er i besid-
delse af samarbejdsvilje, initiativ og kreativi-
tet, samt hele tiden har mod på skiftende og
nye arbejdsopgaver.
Ansættelse vil ske under Grønlands Hjem-
mestyre i henhold til landstingslov nr. 5 af 14.
maj 1990 om Grønlands Hjemmestyres og
kommunernes tjenestemænd i Grønland.
Stillingen som faglærer er for tiden klassifi-
ceret i den grønlandske lønramme 16/24,
hvortil er knyttet et særligt tillæg på kr. 6.970,-
i årligt grundbeløb samt et faglærertillæg på
kr. 6.970,- i årligt grundbeløb (pr. 1. april 1991-
niveau).
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til
frirejser og bohaveflytning, i henhold til aftale
mellem Grønlands Landsstyre og Centralor-
ganisationernes Fællesudvalg.
Der vil kunne stilles bolig til rådighed, for hvil-
ken der betales husleje/depositum efter de for
tjenestemænd til enhver tid gældende regler.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fåes
ved henvendelse til:
%
Sfcr
|
STI llulissat
Box 1003, 3952 llulissat
Tlf. 4 42 98. Fax 4 42 77
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 30. december 1997.
4
s
i