Atuagagdliutit - 18.12.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 98 ■ 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq i
Suliffeqarfik imminut piglsoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl.9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissulsoqarfik
Redaktion
Paornånguaq Kleist
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Moller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
Utertok Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Manlltsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Taslilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqortoormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer J
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuhTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterlvia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/Eskimo Press
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
J

GRØNLANDSPOSTEN
ISUMASSARSIAQ
KINGUNEQARTUSSAANNGITSOQ
ISERTITAT MALILLUGIT akileraartalemissaq
ulluni makkunani oqallisaasut pingaamerit ila-
gaat, oqallinnerlu suli sakkortunerpaaffissaminut
anngutinngitsoq, oqallinneq annikilliartorpoq.
Isertitat malillugit akileraartalemissaq piviusun-
ngussanngilaq. Tamatumanilu pissutaasut pitsaa-
sut amerlasoorpassuupput.
Taamatulli pisoqannginnerani siunissami aki-
leraatamissaq pillugu siunnersuutit paasiumi-
naatsut amerlasoorpassuit saqqummiunneqarput.
Jonathan Motzfeldt-ilu radiusiivimi Inuit Ataqati-
giit isetitat malillugit akileraartalemissamik kis-
saataannik tapersersuisutut oqarsimasutut issuar-
neqarpoq. Eqqortorli allaavoq, ullumikkullu Jo-
nathan Motzfeldt AG-mut erseqqissumik oqar-
poq, isertitat malillugit akileraartalemissaq
Kalaallit Nunaanni atomeqalissanngitsoq.
AG-p ilisimatooq Martin Pladam aningaasanik
Kalaallit Nunaannillu ilisimasaqartoq saaffigisi-
mavaa. Kalaallit Nunaatali qanoq iliomissaa oqa-
atigisinnaanngilaa. Tamanna Kalaallit Nunaata
nammineerluni aaqqinniartariaqarpaa. Isumatu-
saartumilli tamanna kinguneqassanngilaq. Isu-
maqarpoq ajomartorsiutit nutaat saqqummissa-
sut, pisuut pissarliomemsullu assigiinngissutaat
aaqqiivigineqanngikkaluartut.
Isertitat malillugit akileraartameq sunniuteqar-
tussaanngilaq, taama oqarpoq. Iluanaarutaasin-
naasullu akisunaarlugit pissarsiarineqassapput.
Assersuutigalugu suli ajomamerulissaaq na-
korsat akissarsiakkaallu allat Kalaallit Nunaannut
tikisinniartarnissaat, tamakkuninngalu suliallit
akissarsiaat qaffakkiartulissapput, allanik sulia-
linnut sunniuteqartussamik.
Tamatumunngalu atatillugu akileraartamermi
pissutsit paasiuminaatsut Kalaallit Nunaanni aki-
leraartamermi ingerlatsiviit alliartomerannik ki-
nguneqassaaq. Sulisut amerlanerit pisariaqartin-
neqalissapput, immikkut ilisimasallit amerlaneru-
lissallutik (akissaataat qaffattussat), taakkulu
inissaqartinneqartariaqarput. Allaffiit allissapput.
Isertitat malillugit akileraartameq siaruariartus-
saaq.
AKILERAARTARNERUP annertusinera pillu-
gu iluarinnikkunnaameq erloqilersitsissaaq. As-
sersuutigalugu sulinermik inuussutissarsiutillit
namminersorlutillu inuussutissarsiortut akis-
sarsiaminnit kingullemit 60 procentimik akile-
raartalemnik isumaqalissammata akissarsioqqin-
nissaq imminut akilersinnaajunnaartoq.
Nunami maani illersugaraarput suliat assigiit
assigiimmik akilersomeqamissaat, naak tamanna
tamatigut naamassineqameq ajoraluartoq. Ino-
qarpoq annertunerusumik sulinngikkaluarlutik
akissarsiakkaarujussuarnik, akissarsiakitsullu
akomanni aamma inuit ilaqarput taama atuga-
qartunik. Aappaatigulli taamatut akissarsiallit
akomanni nal. akunnermusiat annikitsuinnaasar-
put, sulinermi tamakkiisumi nal. akunneri atome-
qarsimasut naatsorsussagaanni.
Periaasitsinni tunngavigaarput suliat assigiit
assigiimmik akilersomeqamissaat, sulinerlu nali-
lemiameqartarpoq suliap annertussusia pitsaassu-
sialu naapertorlugit. Suliaqarfmni ataasiakkaani
tunngaviatigut assigiimmik akissarsiaqartitsi-so-
qarpoq, taakkununngalu ilanngunneqartarput su-
liffiup avataatigut sulisariaqamermi immikkullu
piginnaasaqamermi tapisiat. Taamaalillunilu: su-
liat assigiit assigiimmik akilersomeqartarput.
Isertitat malillugit akileraartamermi suliat assi-
giit assigiimmik akilersomeqassanngillat. Tama-
tumani tunngavik inuit atugaannik equngalersit-
sisinnaammat. Marloriaannik sivisunemsumik
sulisartoq affaannarmik sulisartumit komunimit
isertitaminit akileraamemlissammat. Ajomiarlu-
ni ima oqartoqarsinnaavoq: - Eqiasuitsoq eqia-
suttumit akileraamerulissaaq. Tamanna unneq-
qarissutsimut tunngassuteqanngilaq, tamannalu
Kalaallit Nunaanni atorfissaqartinngilarput, tas-
sami inuusuttut ilinniarluarsimasut pigisatta su-
lisoriinnamissaat ajomartorsiutigereeratsigu, su-
lisunillu pisariaqartitatsinnik avataanit tikisitsi-
sinnaannginnatta.
Tamatumunngalu atatillugu iluanaarutissaq
»sunniuteqartussaanngimmat« ingerlaqqinnissaq
sianiilliomerussaaq.
SUNNIUTEQANNGINNERA pillugu iluaqutis-
sap anguniamerani Kalaallit Nunaanni pissutsit
killormut saatinnissaat annikiginarpoq. Iluanaa-
mtissammi sunniuteqassanngippata naapertuillu-
arnermi periaatsit suunersut atomiarneqarput,
eqqortuliomersut takujuminaatsut.
Qanga piniartoq ulluni marlunni piniariarsima-
nermi kingoma tikippat piumasarineqarsinnaan-
ngilaq piniartumut ullormi ataasiinnermi peqarsi-
manngitsumut pisami ilaanik tunissuteqamissaa.
Kalaallit taamatut naapertuilluamermik tunnga-
veqarlutik paasinninneq ajorput, periaatsimillu
eqqussiniamermi taava suna anguniameqarpa.
Suliniuteqameq ineriartomerlu pisariaqartippa-
vut. Suni tamani inuit pikkorissut pisariaqartik-
katsigit.
Akileraartamermi periaaseq sulisunik pisaria-
qartitatsinnik pissarsiarisinnaanngisatsinnik pi-
ngaartumik eqquisussaq kinguneqassaaq, kilisaa-
taatillit, kilisaatini naalakkat kiisalu politikerit
»tunissagaatigut« nakorsanik, aalisartunik politi-
kerinillu nalunemngaartunik.
Akerlianik atorfissaqartippavut inuit sulerusus-
suseqarluartut. Inuit saniatigut iluanaaruteqaru-
suttut, taamalu aqqutissiuussisussat. Taakkunun-
nga pilerinartut peertariaqanngilagut.
Aammattaaq nakorsat ilinniagaqarluarsimasul-
lu allat atugarisaat ajomemlersissanngilavut, an-
nemsumik minnemsumilluunniit Kalaallit Nu-
naanni inuunermi pisariaqartinneqartut. Taava ta-
matta atukkavut ajornemlissapput, inuillu nap-
paatinik toqussutaaneq ajortunik toqussuteqarta-
lissapput.
Politikerillu nalunemsut aamma atorfissaqar-
tinngilavut. Akerlianilli. Kakkassusiat annertusi-
sariaqarpoq, »saniatigullu iluanaarutigisartagaa-
sa« annertuumik akileraarusemeratigut politikerit
kakkattut Inatsisartunut ilaasortanngorusunnavi-
anngillat.
Isumassarsiaq kinguneqartussaanngilaq. Taa-
maatiinnamk, IA!
Isertitat malillugit akileraartamemp kinguneri-
saanik akissarsiakitsut amerlasoorpassuit koruu-
ninik untritilinnik ikittuinnamik iluanaaruteqarta-
lemissaat, ajomannginnemsumik anguneqarsin-
naavoq akileraamtitigut ilanngaatit pisariaqartin-
neqartumik qaffannerisigut. Tamanna ajoman-
nginneruvoq, akikinnerulluni pisariaqanngitsu-
nillu sunniuteqassanani.
EN DØDFØDT IDE
DEN PROGRESSIVE beskatning er for øjeblik-
ket det heftigste diskussionsemne, men endnu
inden debatten har nået sit højeste, ebber den ud.
Den progressive beskatning bliver ikke til noget.
Og det er der mange gode grunde til.
Men før denne afklaring var der mange forvir-
rende bud på den skattemæssige fremtid. Jona-
than Motzfeldt blev sågar i Radioavisen citeret
for at støtte Inuit Ataqatigiit’s ønsker om en pro-
gressiv beskatning. Sandheden er en anden, og i
dag siger Jonathan helt klart til AG, at der ikke
bliver nogen progressiv skat i Grønland.
AG har henvendt sig professor Martin Paldam,
der har forstand på både penge og Grønland. Han
har dog ingen mening om, hvad Grønland skal
gøre. Det må Grønland selv finde ud af. Men der
kommer ikke noget fornuftigt ud af det. Han mener,
den vil rejse nye problemer uden reelt at gøre noget
ved forskellen på høj og lav i samfundet.
En progressiv skat vil kun have symbolsk be-
tydning, siger han. Og den gevinst bliver kostbar.
For eksempel bliver det endnu sværere at skaf-
fe læger og andet højtlønnet godtfolk til Grøn-
land, og det vil sætte gang i en lønstigning inden
for disse grupper, som smitter af på det øvrige
arbejdsmarked.
Samtidig vil det komplicerede skattesystem
give skatteforvaltningerne rundt om i Grønland
vokseværk. Det kræver flere folk, flere eksperter
(som nu skal have mere i løn), og de skal have et
sted at være. Kontorerne vokser. Det progressive
skattesystem griber om sig.
SKAT BLIVER en plage, når smertegrænsen
nås. Det er et eller andet med, at lønmodtagere og
erhvervsfolk med for eksempel 60 procent skat
på den sidste del af indtjeningen føler, at nu kan
det ikke mere betale sig at tjene ekstra.
Vi går her i landet ind for lige løn for lige arbej-
de, selvom det ikke altid lykkes lige godt. Lige-
som der nok er mennesker, der tjener en høj løn
uden den helt store indsats, er der også folk i lavt-
lønsgruppen, der kommer sovende til det. På den
anden side er der også folk i begge lønkategorier,
der holder en lav timeløn, når den effektive ar-
bejdstid gøres op.
Hele vores system bygger på lige løn for lige
arbejde, og arbejde vurderes i mængde og kvali-
tet. Indenfor de enkelte fag får vi i princippet
samme løn, og dertil betales ekstra for ulempe og
særlige kvalifikationer. Altså: lige løn for lige
arbejde.
Den progressive beskatning er ikke lige løn for
lige arbejde. Den bygger på et princip, der meget
let giver en social slagside. Den der arbejder dob-
belt så længe, skal betale mere i skat pr. tjente kro-
ne end den, der arbejder kortere. Man kunne være
ondsindet nok til at sige: - Den, der er flittig, skal
betale mere pr. skattekrone end den, der er doven.
Det er der ingen god moral i, og det er ikke det vi
har brug for i Grønland, hvor vi i forvejen har van-
skeligt nok ved at holde på vore egne, veluddan-
nede unge, og hvor vi ikke kan skaffe den arbejds-
kraft udefra, som vi har brug for.
Når så samtidig gevinsten kun er »symbolsk«,
så er det en tåbelig tanke at fortsætte.
SYMBOLSK fordel er for lidt at sætte hele Grøn-
land på den anden ende for. For hvis gevinsten
kun er symbolsk, så handler det alene om et eller
anden retfærdighedsbegreb, som kan være svært
at se det rimelige i.
Hvis en fanger i gamle dage havde været afsted
i to dage, ville man da ikke forlange , at han skul-
le aflevere noget af fangsten til dem, der kun hav-
de været ude én dag. Det er ikke noget grøn-
landsk retfærdighedsbegreb, der danner grundlag
for den tankegang, og hvad skulle så hensigten
være med at indføre det her i landet.
Vi har brug for initiativ og vækst. Vi har brug
for dygtige folk på alle områder.
Et skattesystem, der særligt rammer de fag-
grupper, vi ikke kan få fat i (for eksempel akade-
mikere), trawlerredeme og de største fiskeskippe-
re samt politikere vil give os ringere læger, ringe-
re fiskere og ringere politikere.
Vi har tvært imod brug for folk med opsmøge-
de ærmer. Folk, der går efter en ekstra gevinst og
som derfor baner vejen til den. Dem må vi ikke
tage guleroden fra.
Vi må heller ikke skabe ringere vilkår for læger
og andre veluddannede mennesker, som er mere
eller mindre livsnødvendige for Grønland. Så får
vi det nemlig alle værre, og folk vil begynde at dø
af banaliteter.
Og vi har ærligt talt heller ikke brug for ringe-
re politikere. Tvært imod. Standarden bør sættes
kraftigt i vejret, og en brandbeskatning af deres
»ekstra avance« vil næppe trække dygtigere folk
i Tinget.
Tanken er dødfødt. Opgiv den, IA!
Den forbedrede effekt på nogle få hundrede
kroner for den store lavtlønsgruppe, som den
progressive beskatning trods alt kunne give, kan
vi meget lettere skaffe til veje ved at hæve bund-
grænsen med det nødvendige beløb. Det er enkle-
re, billigere og har ingen uønskede bivirkninger.