Atuagagdliutit - 18.12.1997, Blaðsíða 10

10
Nr. 98 • 1997
Asiami pilersaamermut
pisortartaaq
(JB) - Nunatsinni Misissu-
eqqaarfik - Asiaq 1. febru-
ar pilersaarnermut pisor-
tartaassaaq. Ivan Falck-
Petersen-ip Steen Vester-
gaard Jensen paarlassa-
vaa, ukiut sisamat Asia-
meereerluni Danmarkimi
allanik sammisaqalerusut-
toq.
Pilersaarnermut pisor-
tartaap Asiap pilersaarute-
qamermut, ineriartortitsi-
nermut, siuarsaanermut
kiisalu pitsaassutsinik qu-
lakkeerinermut akisussaa-
lissaaq. Imaanngilaq ta-
makku qanga ajoreersi-
masut, Ivan Falck-Peter-
senili taama pitsaatigisu-
ntik ingerlatseqqiinnamis-
saminut suliassaqarluas-
saaq.
Ivan Falck-Petersen pi-
sortanut ilaalissaaq mi-
sissueqqaamermi pisortaq
Hans J. Høyer aamma
aningaasaqarnermut pi-
sortaq Lennart Siesing pi-
sortaaqatigilissallugit.
Ivan Falck-Petersen
Qasigiannguit Kommuni-
ani kommuneingeniøritut
atoqarsimavoq. Asiami
atorfeqareernikuugami
suliffeqarfik ilisimasaqar-
iigilluarpaa.
Ny projektchef
i Asiaq
(JB) - Grønlands Fporun-
dersøgelser - Asiaq - får
nye projektchef 1. februar.
Det bliver Ivan Falck-
Petersen, og han efterføl-
ger Steen Vestergaard
Jensen, som efter fire år
ved Asiaq har valgt at
søge nye udfordringer i
Danmark.
Den nye projektchef vil
få ansvaret for Asiaq’s
overordende planlægning,
udvikling, markedsføring
og kvalitetssikring. Der er
ikke, fordi der har været
noget galt med disse om-
råder tidligere, og Ivan
Falck-Petersen vil så-
mænd møde udfordring
ved at holde standarden.
Ivan Falck-Petersen
indgår i ledelsen sammen
med forundersøgelseschef
Hans J. Høyer og økono-
midirektør Lennart Sies-
ing.
Iva Falck-Petersen
kommer fra en stilling
som kommuneingeniør
ved Qasigiannguit Kom-
mune. Han har tidligere
arbejdet for Asiaq og har
et godt kendskab til virk-
somheden.
Saattussat 1998-imi
isumasioqatigiis-
sutaassapput
(JB) - Misileraalluni saat-
tuamiameq - canadamiut
misileraanerat eqqarsaati-
giinnarnagu - ukioq man-
na naammassivoq. Nalak-
kersuisunut ilaasortaq
Paaviaaraq Heilmannip
tamanna naammagisi-
maarpaa. Maniitsup Aasi-
aallu akomanni saattuar-
niartoqarsimavoq - pi-
ngaartumik Kangaatsiap
eqqaani. Naalakkersuisoq
nalunaarpoq, periutsit pil-
lugit nalunaarutaagallartut
soqutiginarluartut.
Misileraalluni saattuar-
niameq qaammatini mar-
lunni ingerlanneqarpoq,
angallatit arfinillit peqa-
taaffigisaannik. 1995-imi
1996-imilu angumineqan-
ngitsut misissuiffigineqar-
simapput, aammattaaq
saattussat sivisunermik
uumatillugit misilerarne-
qarsimapput, taamaalillu-
ni ungasinnermi aalisarto-
qarsinnaalerluni, qanga-
mut naleqqiullugu.
- Saattuamiameq naa-
lakkersuisunit pingaartin-
neqarpoq, Paaviaaraq
Heilmann oqarpoq. - Mi-
sileraalluni saattuamiameq
2 millioner kroninik ake-
qarsimavoq, misileraaner-
lu ingerlanneqarsimavoq
AMIS-imit, tassa Aalisar-
nikkut Misileraanermut
Ineriartortitsinermullu Su-
leqatigiissitaliamit, ilaap-
pullu Pinngortitaleriffik,
KNAPK aamma Royal
Greenland kiisalu aalisar-
nennut pisortaqarfik.
Misileraaneq isumasi-
oqatigiissitsinermik malit-
seqassaaq, ukiortaariitsiar-
pat ingerlanneqartussaq.
Misileraanemtili angusat
suliarineqaqqaassapput.
Peqataassapput aalisariutil-
lit, Pinngortitaleriffik, Roy-
al Greenland, KNAPK,
KIS aamma AMIS. Misi-
littakkat katersoriarlugit
soqutiginniltunut nassius-
suunneqassapput.
Saattussat aalisariutit
usilersorfiani ullut unnu-
allu qulit angullugit uu-
malinneqarsinnaasimap-
put. Uumanerisa ullunik
unnuanillu marlunnik si-
samanik sivitsornerinnaa
angallatit ungasiliarlutik
aalisarsinnaanerannut pi-
ngaaruteqarluinnarpoq,
tamannalu siunissami
saattuarniartamissanut i-
luaqutaalluassalluni.
aj^ap'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Tænk hvis
Tænk hvis, man skulle være så
priviligeret at se hele Grønland
Det er som at vinde i lotto, når
telefonen ringer, og der er en
stemme i den anden ende, der
spørger, om man vil med på
en tur rundt om Grønland.
Lige som der vel næppe er
nogen, der siger nej til en lot-
to gevinst, så sagde jeg også
straks ja.
Selvfølgelig ville jeg med
på en tur rundt om Grønland.
Jeg har kørt på hundeslæde
fra Sisimiut til Qaanaaq. Pad-
let kajak fra Sisimiut til Kap
Farvel, og jeg var igang med
at planlægge en slæderejse i
Nordøstgrønland, da manden
med gevinsten ringede op.
Siden planlægningen af
kajakturen i 1996 har alle
skudt mig i kamikkerne, at
jeg var påbegyndt en rejse
rundt om Grønland. Det har
nu aldrig været min hensigt,
men når man ligefrem bliver
tilbudt at komme med, så
hvorfor dog takke nej.
Julemanden i telefonen
hedder Lonnie Dupre. Han er
amerikaner og må vel karak-
teriseres som professionel
ekspeditionsmand, han har i
hver tilfælde beskæftiget sig
fuldtids med ekspeditioner
siden 1984. Blandt hans mer-
iter er en slæde rejse i sporene
til Knud Rasmussen 5. Thule-
ekspedition.
Nu har han sat sig for at bli-
ve den første, der rejser rundt
om Grønland uden motor-
kraft.
Tre års planlægning
Turen har været under plan-
lægning i tre år. På et tids-
punkt var grønlandske Valde-
mar Geisler koblet på turen,
men trak sig af familiemæssi-
ge hensyn og blev afløst af
australske John Hoelscher,
som blandt andet har arbejdet
på Sydpolen som elektriker
gennem flere år og dér har
kørt slæde.
Ekspeditionen hedder IGE
- International Greenland
Expedition og udover at rejse
rundt om Grønland, er der
koblet et stort Internet under-
visningsprogram til turen,
hvis formål det er at informe-
re om Grønland og ekspediti-
onen.
IGE er startet. Hoelscher og
Dupre, som der står med sto-
re typer på deres anorakker,
startede på rundrejsen i maj i
Paamiut i kajak. Jeg mødte
dem i august i Qaanaaq, og
der blev de første frø til min
deltagelse på turen, sået.
Her blev turens mål også
ændret fra at være en tur rundt
om Grønland uden motorkraft
til en tur rundt om Grønland
med traditionelle fartøjer.
Isen i Melvillebugten forhin-
drede nemlig kajaksejlads i
år, så de to kajakroere fik et
lift med en jolle.
Nok er jeg ikke med fra
starten, men da jeg allerede
har rejst vestkysten langs, så
kan jeg stadig nå at være med.
Rundt om hele Grønland.
Men det er nu ikke dét, der
får mig til at tage afsted på
denne tur, men det at være på
rejse, se nyt land, at være
undervejs i otte måneder, det
er dét, der tiltrækker mig.
Otte måneder, hvoraf de
syv, er nye kyster.
Det tiltaler mig også at
være med på en tur, som er
planlagt og arrangeret af
andre. Fordi jeg selv plejer at
være initiativtager til mine
rejser. Jeg er fuld af beun-
dring over, at det er lykkedes
de to at skrabe halvanden mil-
lion kroner sammen til denne
tur. Jeg ser rejsen som en
chance for at lære af andres
erfaringer, blive inspireret,
blive klogere, samtidig med
at jeg ved, at det skal blive
svært ikke at være den, der
har overblikket. Jeg har alle-
rede haft store kvaler ved
mange gange at må svare på
spørgsmål om turen med et
»Det ved jeg ikke«, og allere-
de før jeg rejser til Qaanaaq
for at være med i den sidste
planlægning, ved jeg, at der er
mange ting, som jeg ville
have gjort på en anden måde.
Rejseeufori
Men jeg er her jo for at lære,
siger jeg til mig selv, igen og
igen, og sukker spændt og
euforisk ved tanken om at få
lov at rejse gennem Nord- og
Nordøstgrønland. Områder i
Grønland, der er spækket med
vildt spændende og facine-
rende opdagelseshistorie. Alt
Angutit arnallu pingasut qamutillu. Marluk sisoraasisarlutik
malinnaapput, ataaseq qamutini issialluni eqqaatigulluun-
niit arpalluni, qimmil aqunnissaat akisussaaffigalugu.
Qamutiniittussamut qarliit nannut amiinit sanaat
pisiarineqarsimapput.
Tre m/k og en hundeslæde. To står på ski og en sidder på
slæden/løber ved siden slæden og har ansvaret for styringen
af hundene. Til den på slæden er der indkøbt et par
isbjørneskindsbukser.
Lone Madsen.
det, jeg skal se, alle de histo-
riske stemninger, jeg skal
indsnuse. Jeg føler mig dybt
priviligeret.
I følge kontrakten - ja dette
er en tur med formalia - så
skal jeg blot møde op i Qaa-
naaq i januar, men siden
Dansk Polarcenter i oktober
gav grønt lys for min delta-
gelse på turen, så har jeg ikke
haft andet i hovedet end rej-
sen. Jeg er så ivrig efter at
komme afsted, at træne og
forberede, at jeg rejser til
Qaanaaq, så snart jeg kan. I
begyndelsen af december. Op
for at møde australske John
Hoelscher, som har været i
Qaanaaq siden august for at
opkøbe og træne hundene.
Lonnie Dupre er i USA og ar-
bejder med planlægningen
derfra.
Det er mørkt i Qaanaaq i
december, og sammen med
spændingen på at komme op
at se hundene, udstyret, rejse-
kammeraten, så er jeg også
spændt på at komme op at
opleve og se polarmørket.
Dette fortæller jeg Tomge
fra Qaanaaq, mens vi er for-
sinket i Kangerlussuaq.
Det er aften, og hun nikker
ud af vinduet og siger tørt:
- Mørket, det ser ud lige
som her....
16 silhuetter
Vi når frem, og som noget af
det første præsenterer John
mig for hundene. Jeg forstår
ikke hans engelske udtale af
Thulenavnene og er lidt uen-
gageret, da jeg bliver præsen-
teret for vores 16 rejsekam-
merater. Jeg kan jo ikke se
dem, og tænker uvilkårligt, at
det ville være meget smartere
at gå ud at kigge på hunde,
når det bliver lyst.
Bliver lyst..
Det bliver ikke lyst.
Ikke før til februar, når vi
skal afsted.
Så hundene må jeg lære at
kende som 16 silhuetter, som
jeg ikke kan se. Jeg kan kun
mærke dem. De føles lidt tyn-
de.
Efter kort tid konstaterer
jeg til min forbløffelse, at
mørketid heroppe synes lette-
re at leve med end hjemme i
Kangaatsiaq. Dér er det svært
at stå op, før det bliver lyst
ved halv ellevetiden. Her bli-
ver det ikke lyst uanset, hvor
længe man ligger og vender
sig i sengen, og så kan man
lige så godt stå op.
Jeg får hurtigt en øjesten
blandt hundene. Alinnak, der
på Thule sprog betyder den
grimme. Jeg synes, at han er
smuk. Han ligner en yngre og
mindre udgave af min elskede
bas i mit eget hundespand,
Marluk. Ham, som jeg sam-
men med resten af hans fæller
har solgt, skudt og foræret
bort for at være med på denne
tur, hvor vi kun skal have eet
hundespand med.
Er blevet grønlænder
Hvis jeg ikke vidste det før, så
bliver jeg klar over det, da jeg
står i Qaanaaq og ser på vores
udrustning.
- Jeg er blevet grønlænder.
Jeg rynker på næsen af, at
vi skal være tre om en slæde
og skal stå på ski ved siden af.
Jeg kan ikke lide vores
moderne nylontelt, de moder-
ne kamikker med syntetiske
strømper og stoftøjet.
Jeg vil have mit eget hun-
despand, jeg vil have skindtøj
og kamikker og sove i slæde-
Qimmit piaqqat ilaat toqusimavoq, sungiusarlunilu angala-
nermini John Hoelscher-ip neqaa nassarsimavaa, amialu
atorniarlugu annoraami atsisa paavisa oqorsaatissaattut.
En af de unge hunde døde og John Holescher medbragte
kødet på en træningstur og vil lave anorakkant af skindet.
ASSJ FOTO: LONE MADSEN ASSi FOTO: KNUD JOSEFSEN