Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.12.1997, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 18.12.1997, Blaðsíða 10
10 Nr. 98 • 1997 Asiami pilersaamermut pisortartaaq (JB) - Nunatsinni Misissu- eqqaarfik - Asiaq 1. febru- ar pilersaarnermut pisor- tartaassaaq. Ivan Falck- Petersen-ip Steen Vester- gaard Jensen paarlassa- vaa, ukiut sisamat Asia- meereerluni Danmarkimi allanik sammisaqalerusut- toq. Pilersaarnermut pisor- tartaap Asiap pilersaarute- qamermut, ineriartortitsi- nermut, siuarsaanermut kiisalu pitsaassutsinik qu- lakkeerinermut akisussaa- lissaaq. Imaanngilaq ta- makku qanga ajoreersi- masut, Ivan Falck-Peter- senili taama pitsaatigisu- ntik ingerlatseqqiinnamis- saminut suliassaqarluas- saaq. Ivan Falck-Petersen pi- sortanut ilaalissaaq mi- sissueqqaamermi pisortaq Hans J. Høyer aamma aningaasaqarnermut pi- sortaq Lennart Siesing pi- sortaaqatigilissallugit. Ivan Falck-Petersen Qasigiannguit Kommuni- ani kommuneingeniøritut atoqarsimavoq. Asiami atorfeqareernikuugami suliffeqarfik ilisimasaqar- iigilluarpaa. Ny projektchef i Asiaq (JB) - Grønlands Fporun- dersøgelser - Asiaq - får nye projektchef 1. februar. Det bliver Ivan Falck- Petersen, og han efterføl- ger Steen Vestergaard Jensen, som efter fire år ved Asiaq har valgt at søge nye udfordringer i Danmark. Den nye projektchef vil få ansvaret for Asiaq’s overordende planlægning, udvikling, markedsføring og kvalitetssikring. Der er ikke, fordi der har været noget galt med disse om- råder tidligere, og Ivan Falck-Petersen vil så- mænd møde udfordring ved at holde standarden. Ivan Falck-Petersen indgår i ledelsen sammen med forundersøgelseschef Hans J. Høyer og økono- midirektør Lennart Sies- ing. Iva Falck-Petersen kommer fra en stilling som kommuneingeniør ved Qasigiannguit Kom- mune. Han har tidligere arbejdet for Asiaq og har et godt kendskab til virk- somheden. Saattussat 1998-imi isumasioqatigiis- sutaassapput (JB) - Misileraalluni saat- tuamiameq - canadamiut misileraanerat eqqarsaati- giinnarnagu - ukioq man- na naammassivoq. Nalak- kersuisunut ilaasortaq Paaviaaraq Heilmannip tamanna naammagisi- maarpaa. Maniitsup Aasi- aallu akomanni saattuar- niartoqarsimavoq - pi- ngaartumik Kangaatsiap eqqaani. Naalakkersuisoq nalunaarpoq, periutsit pil- lugit nalunaarutaagallartut soqutiginarluartut. Misileraalluni saattuar- niameq qaammatini mar- lunni ingerlanneqarpoq, angallatit arfinillit peqa- taaffigisaannik. 1995-imi 1996-imilu angumineqan- ngitsut misissuiffigineqar- simapput, aammattaaq saattussat sivisunermik uumatillugit misilerarne- qarsimapput, taamaalillu- ni ungasinnermi aalisarto- qarsinnaalerluni, qanga- mut naleqqiullugu. - Saattuamiameq naa- lakkersuisunit pingaartin- neqarpoq, Paaviaaraq Heilmann oqarpoq. - Mi- sileraalluni saattuamiameq 2 millioner kroninik ake- qarsimavoq, misileraaner- lu ingerlanneqarsimavoq AMIS-imit, tassa Aalisar- nikkut Misileraanermut Ineriartortitsinermullu Su- leqatigiissitaliamit, ilaap- pullu Pinngortitaleriffik, KNAPK aamma Royal Greenland kiisalu aalisar- nennut pisortaqarfik. Misileraaneq isumasi- oqatigiissitsinermik malit- seqassaaq, ukiortaariitsiar- pat ingerlanneqartussaq. Misileraanemtili angusat suliarineqaqqaassapput. Peqataassapput aalisariutil- lit, Pinngortitaleriffik, Roy- al Greenland, KNAPK, KIS aamma AMIS. Misi- littakkat katersoriarlugit soqutiginniltunut nassius- suunneqassapput. Saattussat aalisariutit usilersorfiani ullut unnu- allu qulit angullugit uu- malinneqarsinnaasimap- put. Uumanerisa ullunik unnuanillu marlunnik si- samanik sivitsornerinnaa angallatit ungasiliarlutik aalisarsinnaanerannut pi- ngaaruteqarluinnarpoq, tamannalu siunissami saattuarniartamissanut i- luaqutaalluassalluni. aj^ap'c/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Tænk hvis Tænk hvis, man skulle være så priviligeret at se hele Grønland Det er som at vinde i lotto, når telefonen ringer, og der er en stemme i den anden ende, der spørger, om man vil med på en tur rundt om Grønland. Lige som der vel næppe er nogen, der siger nej til en lot- to gevinst, så sagde jeg også straks ja. Selvfølgelig ville jeg med på en tur rundt om Grønland. Jeg har kørt på hundeslæde fra Sisimiut til Qaanaaq. Pad- let kajak fra Sisimiut til Kap Farvel, og jeg var igang med at planlægge en slæderejse i Nordøstgrønland, da manden med gevinsten ringede op. Siden planlægningen af kajakturen i 1996 har alle skudt mig i kamikkerne, at jeg var påbegyndt en rejse rundt om Grønland. Det har nu aldrig været min hensigt, men når man ligefrem bliver tilbudt at komme med, så hvorfor dog takke nej. Julemanden i telefonen hedder Lonnie Dupre. Han er amerikaner og må vel karak- teriseres som professionel ekspeditionsmand, han har i hver tilfælde beskæftiget sig fuldtids med ekspeditioner siden 1984. Blandt hans mer- iter er en slæde rejse i sporene til Knud Rasmussen 5. Thule- ekspedition. Nu har han sat sig for at bli- ve den første, der rejser rundt om Grønland uden motor- kraft. Tre års planlægning Turen har været under plan- lægning i tre år. På et tids- punkt var grønlandske Valde- mar Geisler koblet på turen, men trak sig af familiemæssi- ge hensyn og blev afløst af australske John Hoelscher, som blandt andet har arbejdet på Sydpolen som elektriker gennem flere år og dér har kørt slæde. Ekspeditionen hedder IGE - International Greenland Expedition og udover at rejse rundt om Grønland, er der koblet et stort Internet under- visningsprogram til turen, hvis formål det er at informe- re om Grønland og ekspediti- onen. IGE er startet. Hoelscher og Dupre, som der står med sto- re typer på deres anorakker, startede på rundrejsen i maj i Paamiut i kajak. Jeg mødte dem i august i Qaanaaq, og der blev de første frø til min deltagelse på turen, sået. Her blev turens mål også ændret fra at være en tur rundt om Grønland uden motorkraft til en tur rundt om Grønland med traditionelle fartøjer. Isen i Melvillebugten forhin- drede nemlig kajaksejlads i år, så de to kajakroere fik et lift med en jolle. Nok er jeg ikke med fra starten, men da jeg allerede har rejst vestkysten langs, så kan jeg stadig nå at være med. Rundt om hele Grønland. Men det er nu ikke dét, der får mig til at tage afsted på denne tur, men det at være på rejse, se nyt land, at være undervejs i otte måneder, det er dét, der tiltrækker mig. Otte måneder, hvoraf de syv, er nye kyster. Det tiltaler mig også at være med på en tur, som er planlagt og arrangeret af andre. Fordi jeg selv plejer at være initiativtager til mine rejser. Jeg er fuld af beun- dring over, at det er lykkedes de to at skrabe halvanden mil- lion kroner sammen til denne tur. Jeg ser rejsen som en chance for at lære af andres erfaringer, blive inspireret, blive klogere, samtidig med at jeg ved, at det skal blive svært ikke at være den, der har overblikket. Jeg har alle- rede haft store kvaler ved mange gange at må svare på spørgsmål om turen med et »Det ved jeg ikke«, og allere- de før jeg rejser til Qaanaaq for at være med i den sidste planlægning, ved jeg, at der er mange ting, som jeg ville have gjort på en anden måde. Rejseeufori Men jeg er her jo for at lære, siger jeg til mig selv, igen og igen, og sukker spændt og euforisk ved tanken om at få lov at rejse gennem Nord- og Nordøstgrønland. Områder i Grønland, der er spækket med vildt spændende og facine- rende opdagelseshistorie. Alt Angutit arnallu pingasut qamutillu. Marluk sisoraasisarlutik malinnaapput, ataaseq qamutini issialluni eqqaatigulluun- niit arpalluni, qimmil aqunnissaat akisussaaffigalugu. Qamutiniittussamut qarliit nannut amiinit sanaat pisiarineqarsimapput. Tre m/k og en hundeslæde. To står på ski og en sidder på slæden/løber ved siden slæden og har ansvaret for styringen af hundene. Til den på slæden er der indkøbt et par isbjørneskindsbukser. Lone Madsen. det, jeg skal se, alle de histo- riske stemninger, jeg skal indsnuse. Jeg føler mig dybt priviligeret. I følge kontrakten - ja dette er en tur med formalia - så skal jeg blot møde op i Qaa- naaq i januar, men siden Dansk Polarcenter i oktober gav grønt lys for min delta- gelse på turen, så har jeg ikke haft andet i hovedet end rej- sen. Jeg er så ivrig efter at komme afsted, at træne og forberede, at jeg rejser til Qaanaaq, så snart jeg kan. I begyndelsen af december. Op for at møde australske John Hoelscher, som har været i Qaanaaq siden august for at opkøbe og træne hundene. Lonnie Dupre er i USA og ar- bejder med planlægningen derfra. Det er mørkt i Qaanaaq i december, og sammen med spændingen på at komme op at se hundene, udstyret, rejse- kammeraten, så er jeg også spændt på at komme op at opleve og se polarmørket. Dette fortæller jeg Tomge fra Qaanaaq, mens vi er for- sinket i Kangerlussuaq. Det er aften, og hun nikker ud af vinduet og siger tørt: - Mørket, det ser ud lige som her.... 16 silhuetter Vi når frem, og som noget af det første præsenterer John mig for hundene. Jeg forstår ikke hans engelske udtale af Thulenavnene og er lidt uen- gageret, da jeg bliver præsen- teret for vores 16 rejsekam- merater. Jeg kan jo ikke se dem, og tænker uvilkårligt, at det ville være meget smartere at gå ud at kigge på hunde, når det bliver lyst. Bliver lyst.. Det bliver ikke lyst. Ikke før til februar, når vi skal afsted. Så hundene må jeg lære at kende som 16 silhuetter, som jeg ikke kan se. Jeg kan kun mærke dem. De føles lidt tyn- de. Efter kort tid konstaterer jeg til min forbløffelse, at mørketid heroppe synes lette- re at leve med end hjemme i Kangaatsiaq. Dér er det svært at stå op, før det bliver lyst ved halv ellevetiden. Her bli- ver det ikke lyst uanset, hvor længe man ligger og vender sig i sengen, og så kan man lige så godt stå op. Jeg får hurtigt en øjesten blandt hundene. Alinnak, der på Thule sprog betyder den grimme. Jeg synes, at han er smuk. Han ligner en yngre og mindre udgave af min elskede bas i mit eget hundespand, Marluk. Ham, som jeg sam- men med resten af hans fæller har solgt, skudt og foræret bort for at være med på denne tur, hvor vi kun skal have eet hundespand med. Er blevet grønlænder Hvis jeg ikke vidste det før, så bliver jeg klar over det, da jeg står i Qaanaaq og ser på vores udrustning. - Jeg er blevet grønlænder. Jeg rynker på næsen af, at vi skal være tre om en slæde og skal stå på ski ved siden af. Jeg kan ikke lide vores moderne nylontelt, de moder- ne kamikker med syntetiske strømper og stoftøjet. Jeg vil have mit eget hun- despand, jeg vil have skindtøj og kamikker og sove i slæde- Qimmit piaqqat ilaat toqusimavoq, sungiusarlunilu angala- nermini John Hoelscher-ip neqaa nassarsimavaa, amialu atorniarlugu annoraami atsisa paavisa oqorsaatissaattut. En af de unge hunde døde og John Holescher medbragte kødet på en træningstur og vil lave anorakkant af skindet. ASSJ FOTO: LONE MADSEN ASSi FOTO: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.