Atuagagdliutit - 18.12.1997, Blaðsíða 9

Nr. 98 • 1997
9
Taqqavani aqqarnup qiteq-
qunnerata missaani qaammar-
nerani aatsaat makinniartar-
punga. Maani qanorluunniit
sivisutigisumik innangagalu-
araanni qaammarneq ajorpoq,
taamaattumik makiinnartari-
aqarpoq.
Ingerlaannaq qimmimik
nuannarisaqalerpunga. Alin-
nak, avanersuarmiut oqaasii
atorlugit pinniitsumik isuma-
qartoq. Isumaqarpunga kusa-
narluinnartoq. Uanga nam-
mineq qimuttumma ittortaat -
Marluk - assigaa, inuusunne-
rulluni minnerullunilu. Ittor-
taq taanna qimuttut allat assi-
galugit tunisimavara, toqut-
sissimallugu imaluunniit alla-
nut tunniussimallugu, angala-
nissamut matumunnga peqa-
taaniassagama, tassami ataa-
siinnarnik qimuttoqartussaa-
gatta,
Kalaalinngortoq
Qaanaamut tikikkama angala-
nitsinni atortussavut takullu-
git siomagut ilisimanngisara
paasilerpara.
- Kalaalinngorsimavunga.
Iluarivallaanngilara qamu-
tit ataatsit atorlugit pingasuul-
luta angalaqatigiissagatta, qa-
mutillu sanianni sisoraaserlu-
ta malinnaassagatta. Tuperput
nutaaliaq nylon-imit sanaaq
nuannarinngilara, nuannari-
nagit kamissavut nutaaliat
alersillit qalliutillillu pinngor-
titap piginngisaanik.
Nammineq qimuttoqaru-
mavunga, nersutit amiinik ati-
saqarumallunga kameqaru-
mallungalu, tupermilu qamu-
tinut uliliuttallami tupeqaru-
sullunga.
Uteruit taamaaliorumaar-
putit, imminut tuppallersarpu-
nga, paasilluguli allatut anga-
lariaatsip allanngortinnissaa
ilisimagisannit ajornameru-
soq.
Qaanaap eqqaani kanger-
lummi qaammatigissuup a-
taani sungiusarluni qimusser-
neq oqaluttuarisaanermut as-
singuvoq. Assigerluinnarpaat
Knud Rasmussen-ip aamma
Lauge Koch-ip Kalaallit Nu-
naata Avannaani nunap assili-
oriartorlutik angalanerat pil-
lugu unnuit tamaasa atuartak-
kakka.
Qulinik qimuttoqarluta aal-
larpugut, qamutit imaqanngi-
ngajattut, utimullu uteratta ar-
fineq-marluinnamik qimutto-
qarpugut, marluullutalu qa-
mutit saniatigut pisuppugut.
Qaammatigissorsuugaa mi-
nus 25 gradenik issittoq qa-
mutit saniatigut pisutsilluta
misigeqqissoraara Knud Ras-
mussen-ip aamma Lauge
Koch-ip Kalaallit Nunaata
Avannaatigut angalanerat,
sap. akunnerini arlalinni pini-
agassaaleqiffiusuni, angutit
qimuttullu annikinnerpaanik
nerisassaqarfigisaata nalaani,
qimmit ataasiakkaarlutik sa-
pilertarfianni, taamalu toqun-
neqarlutik nerineqartarfianni.
Kigaatsumik, kigaatsumik
nal. akunneranut kilometerit
marluk nikittarluta ingerlaru-
joorpugut, qimmit pamiutik
ningillugit, qamutillu sikup
qaleriissitemerinut akimmis-
sagaluarpata uninnissamin-
nut piareersimallutik.
Taanna issuaaneruvoq Knud
Rasmussen-ip 2. Thule-ekspe-
dition-imi 27. maj 1917-imi
allaaserisaanit, naleqqulluin-
narporli maani Qaanaap qaam-
marsarsimasup avataani inger-
lamjoomitsinnut.
GRØNLANDSPOSTEN
10. februarip missaani Qaanaamiit qimussimik sisoraatinillu aallassaagut. Angallavigissa-
varput Kalaallit Nunaata Avannaa, Tunu atuarlugu Danneborg-imut. Junip aallaqqaataata
missaani timmisartumik sermersualiaanneqassaagut, ornissallugu Isortoq Ammassallup
kujataaniittoq. Augustip qulingata missaani tassanngaanniit qajartorluta aallassaagut.
Paamiunullu apuutissalluta oktoberip aallaqqaataata missaani.
Ca. 10 februar starter vi fra Qaanaaq med hundeslæde og ski. Ruten går nord om Grønland
ned langs østkysten til Daneborg. Ca. 1. juni flyves vi op på indlandsisen og fortsætter på
denne ned til Isortoq syd for Ammassalik. Ca. 10 august fortsættes herfra i kajak. Ankomst
Paamiut omkring 1. oktober.
Ullup’qeqqasiunngitsoorsi-
mavunga, naakkalu quluar-
put, kisiannili Foxi, Alinnak
aamma Supermand qamutini
issiasut malinnaasulluunniit
inuunerminnik annaasaqas-
sanngillat, illoqarfimmummi
apuutilerpugut, nillataartitsi-
viit nerisassanik ulikkaarput,
amigaateqalissaguttalu niuer-
tarfimmut pisiniaqqissinnaa-
vugut.
Qimmit sungiussiniartut
Qimmit nukillaangapput, ul-
luni marlussunni imertaqarlu-
artunik nerisareersimanermik
kingoma sungiussiniarmata.
Ajunnginerusumilli ingerla-
lerput, naak emumassutigiga-
luarlugu qimmit taakku 16-it
qamutivut oqimaatsorsuit
uniartussaammatigik Kalaal-
lit Nunaata avannaqqunniar-
nerani.
Lonnie Dupre USA-mit eq-
qissisaalluni faxertarpoq
E-mail-ikkullu nassiussisarlu-
ni. Maannakkut poortorpai
qaannat Ammassalimmiit
Paamiunut atugassavut.
- Taamatut angalanissamut
qimuttut atugassat qaammatip
ataatsip ingerlanerani sungiu-
sartamerat misilittagaqarfigil-
luarpaa.
Taamaattumik aalajanger-
punga isumalluaannarumallu-
nga, naak timmisartumut siul-
lermut kujammukartussamut
ilaanissara piumanerugaluar-
lugu.
Nunani issittuni Kalaallit
Nunaata kaajallannissaa sa-
piitsulianit kiserngoruppoq,
ukiuni Qalasersuarmut Kujal-
lermut Avannarlermullu ilisi-
masassarsiortartut imaaginna-
lemttorfiata nalaani.
Ilisimasassarsiortullu 1GE-
mut ilaasut tassa tamanna
anguniamialerpaat.
Peter Brandt sisoraatit umi-
aararlu atorlugit Kalaallit Nu-
naannik kaajallaangajassima-
voq. Taamaallaat amigaatigaa
Station Nord-imiit Qaanaa-
mut angalanissaq.
Qallunaap illussanik titar-
taasartup John Andersen-ip
angallavissaq aamma taanna
kisemgoruppaa, taannalu a-
ngallavigereeruniuk Kalaallit
Nunaat kaajallassimassavaa.
Kisiannili tamatumani pi-
ngaamersaavoq misigisassar-
siorluni angalanissaq.
John Hoelscher ukiakkut Qaanaamiinnermini angalanissamut atisassatsinnik
mersulersimavoq. Qaanaami unnukkut atuartitsinermi amernik mersornermik
sungiusarsimavoq. Uani assiliseqatigisimavaa ilinniartitsisuni Isigaitsoq Qujaukitsoq.
John Hoelscher er under sit efterårsophold i Qaanaaq begyndt at sy udstyr til turen.
Han går til skindsyning på aftenskolen i Qaanaaq. Her fotograferet sammen med læreren
Isigaitsoq Qujaukitsoq.
Nukissiomit
plaget af uheld
Elværkerne i flere byer har i den
senere tid været plaget af uheld.
Nukissiorfiit beklager
NUUK - Nukissiorfiit var
ganske vist opmærksom
på, at reperationen på
hovedmotoren på elvær-
ket i Sisimiut kunne være
tvivlsom. Energichef Jør-
gen Pedersen oplyser, at
motoren efter 200 timers
prøvedrift er blevet ad-
skilt, så man kunne under-
søge, om den udførte re-
praration var pålidelig.
Undersøgelsen af motoren
viser, at der var grund til
de bange anelser hos
Nukissiorfiit.
- Undersøgelsen viste
desværre, at reparationen
ikke er pålidelig, og at den
derfor ikke vil kunne hol-
de i ret lang tid, siger Jør-
gen Pedersen.
- Denne motor skal der-
for, som den anden hava-
rerede hovedmortor, have
en ny krumtap, og den kan
derfor ikke ventes fuldt
operationsklar før juni
1998.1 samråd med B&W
er det dog besluttet at
anvende motoren med
reduceret belastning, så
længe det vurderes, at der
ikke vil blive følgeskader
af alvorlig art, siger Jør-
gen Pedersen, som samti-
dig lover, at situationen
med hovedmotoren ikke
betyder, at elforsyningen i
Sisimiut er truet.
Andre elværker
Den 10. december var store
dele af Maniitsoq by inklu-
siv fabrikken og værftet
uden el i to timer. Det
skyldtes, oplyser Jørgen
Pedersen, en kortslutning af
et højspændingskabel. Når
kablet er repareret, vil elfor-
syningen være sikker igen,
lover Jørgen Pedersen.
I Aasiaat var borgerne
ligeledes den 10. decem-
ber uden strøm, dog kun i
10 minutter.
- Det skyldes forment-
lig, at der var problemer
med brændstofforsynin-
gen til hovedmotoren.
Reserveelværket belv star-
tet op, og vi er i fuld gang
med at finde årsagen til
stoppet af hovedmotoren,
siger Jørgen Pedersen.
1 Aasiaat var der ovenpå
det kortvarige problem med
elforsyningen et større pro-
blem, idet vandledningen til
sygehuset og et boligområ-
de omkring syghuset frøs til.
Det betød, at hele området
var uden vand i en periode.
Det stykke vandledning, der
var trosset, er meget gam-
melt, og det elektriske var-
mekabel er ødelagt
- Det er derfor nødven-
digt at udskifte vandled-
ningen, når det begynder
at tø til næste år, siger Jør-
gen Pedersen.
Krabbeseminar
tidligt i 1998
(JB) - Forsøgsfiskeriet
efter krabber som sådan -
og altså ikke kun forsøget
med canadierne - er slut
for i år. Landsstyremed-
lem Paaviaaraq Heilmann
er tilfreds med projektet.
Der har været fisket mel-
lem Maniitsoq og Aasiaat
- især i området omkring
Kangaatsiaq. Landsstyre-
medlemmet oplyser, at de
foreløbige meldinger om
de tekniske forsøg er
meget interessante.
Forsøgsfiskeriet efter
krabber har varet i to
måneder, og der har delta-
get seks fartøjer. Dels har
man undersøgt områder,
der ikke blev nået i 1995
og 1996, og dels er der
gennemført forsøg med
henblik på, at kunne opbe-
vare levende krabber gen-
nem længere tid for med
denne viden at kunne
fiske på fjernere felter end
tidligere.
- Indsatsen på krabbe-
området prioriteres højt i
hjemmestyret, siger Paa-
viaaraq Heilmann. - For-
søgsfiskeriet har kostet to
millioner kroner og er
gennemført af AMIS, en
gruppe vedrørende for-
søgs- og udviklingsfiske-
ri, bestående af Naturinsti-
tuttet, KNAPK og Royal
Greenland og direktoratet
for fiskeridirektoratet.
Forsøgsfiskeriet følges
nu op af et seminar, der
bliver afholdt tidligt i det
nye år. Men først skal
resultaterne fra forsøgsfi-
skeriet bearbejdes. Delta-
gerne bliver fartøjsejeme,
Naturinstituttet, Royal
Greenland, KNAPK, KIS
og AMIS. De indhøstede
erfaringer vil derefter bli-
ve sendt til de interessere-
de.
Det lykkedes at holde
krabber i live i lasten på et
fartøj i op til ti døgn. Og
da alene 2-4 døgns for-
længelse af opbevarings-
mulighederne vil have
stor betydning for et far-
tøjs aktionsradius, kan det
få en stor effekt for det
fremtidige fiskeri.