Atuagagdliutit - 22.01.1998, Síða 16

16
Nr. 6-1998
/ttoLa&a&MeL £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Niels Platoup angutaa aalisartorsuuvoq. Nielsip angunni nuannaartoreqaa, namminerlu aali-
sartunngorusussimagaluarluni, taamaattoq ajoqiuvoq, ilinniartitsisuuvoq naggataagullu pal-
asiulluni. Aana 1989-imi aavarlutik iputtoq.
Niels Platous far var en meget succesrig fisker. Niels så meget op til faderen og ville gerne
selv have været fisker, men blev kateket, lærer og siden præst. Her er han ude at ro i forbin-
delse med en rensdyrjagt i 1989.
»Qivittoq« pilerisaarutigalugu Danmarkimi angalaarnermit. - Poul Reichardtip qimuttuitsu-
nit niulersungå ikioraanga, oqarneratut Nunatsinni arlalippassuariarlunga ikiorsimaganni,
Niels Platou oqaluttuarpoq.
På turne rundt i Danmark for at reklamere for »Qivittoq«. - Her hjælper Poul Reichardt mig
ud af toget, fordi, som han sagde, jeg havde hjulpet ham i så mange situationer i Grønland,
fortæller Niels Platou.
PRÆSTEN TROR
PA ANDEMANERE
- Kun de mest intelligente blev åndemanere, og
intelligente mennesker lyver ikke, mener præst,
forfatter og skuespiller Niels Platou
NUUK(LRH) - Mange vil sik-
kert huske Niels Platou i rol-
len som Pavia i den danske
film »Qivittoq«, som blev in-
strueret af Erik Balling. Den-
gang, for 40 år siden, spillede
den unge Niels Platou sam-
men med kendte danske skue-
spillere som Poul Reichardt,
Astrid Willaume og Kirsten
Rolffes. Nu kan publikum
igen stifte bekendtskab med
Niels Platou på det hvide
lærred. Denne gang er Niels
Platou med sine 70 år aktuel
som Mikael Berthelsen i »Ly-
sets hjerte«, instrueret af Ja-
kob Grønlykke. I filmen, som
har premiere på søndag i Ka-
tuaq, spiller Niels Platou sam-
men med blandt andre Ras-
mus Lyberth og Vivi Nielsen i
den rent grønlandsksprogede
film. (Se omtale af filmen på
side 4 red.)
- Jeg havde ikke et øjeblik
spekuleret over, at jeg skulle
spille med i »Lysets hjerte«,
da jeg fik en henvendelse, for-
tæller Niels Platou ikke uden
stolthed.
- Og jeg sagde ja, da jeg blev
spurgt, om jeg ville være med
til at blive prøvefilmet, så
instruktøren, Jakob Grønlykke,
kunne danne sig et indtryk af
mig. Da jeg siden blev inviteret
over til ham, sagde han lige så
snart jeg trådte ind ad døren, at
jeg skulle være med i filmen,
og så skålede vi - han i en kop
kaffe, og jeg i en cola.
Skuespiller
De 40 år, der er gået, siden
indspilningen af »Qivittoq«,
har ikke alene sat sine mærker
på kroppen, men også ændret
folks adfærd, mener Niels
Platou.
- Udstyret i 1956 var da
meget godt, husker jeg. Men
dengang kunne vi hele tiden
se vores instruktør, Erik Bal-
ling. Det kunne vi ikke ved
optagelserne til »Lysets hjer-
te«. Og selvom det var utrolig
spændende at blive filmet for
40 år siden, så var der en helt
anden stemning denne gang.
Jeg sagde blandt andet til
Jakob, at det er godt han ikke
er som Erik Balling, der var
meget mere opfarende, hvis
ikke tingene gik, som han
mente de skulle. Jakob er sim-
pelthen et godt menneske,
siger Niels Platou, som er
overbevist om, at »Lysets
hjerte« vil få en god modtagel-
se blandt publikum.
- Jeg er selv utrolig spændt
på at se filmen i sin helhed til
premieren på søndag. Jeg har
kun set de optagelser, der er
lavet med mig selv på. Jeg er
sikker på, at den vil få en god
karakter, for det er en meget
stærk film, som kun foregår på
grønlandsk.
Qivittoq
I april 1956 begyndte indspil-
NIELS PLATOU
ningerne til »Qivittoq« i Uulis-
sat. En film som beskrev livet
og de problemer det medførte
at være dansk tjenestemand i
Grønland. Chr. Berthelsen
skrev i det første nummer af
AG i 1957 en anmeldelse af
filmen. Blandt andet skrev
han:
»Man dumper lige ned i de
problemer, som tit kan være
afgørende for de danske tjene-
stemænds privatliv heroppe,
nemlig børnenes tidlige ad-
skillelse fra forældrene, kvin-
dens klamren sig til hjemmet,
blomsterne og den hygge, hun
er i stand til at skabe omkring
manden, som bedre kan klare
tilværelsen, da han er stærkt
optaget af sit arbejde.
I Qivittoq optræder de grøn-
landske aktører side om side
med de danske skuespillere.
Det er behageligt for en gangs
skyld i optræden af den art at
være fri for det unaturlige op-
stillede arrangement, som
med vold og magt vil trække
det særprægede og det usæd-
vanlige frem. Man er vidne til
livet, som det foregår på det
pågældende sted skiftevis med
fangst, glæde og sorg.
De grønlandske optrædende
skal have ros for den præsta-
tion, som naturligvis bør ses
på baggrund af, at det er første
gang, de er kommet blot i
nærheden af de professionelle
skuespillere.
Niels Platou er nok den, der
har den mest krævende rolle
blandt de grønlandske optræ-
dende. Han skiller sig pænt fra
sin rolle.
Det er en god film, som er
en oplevelse at se - også i
Grønland«.
Tilfældighed
Da optagelserne til »Qivittoq«
begyndte, var Niels Platou
ansat som kateket og lærer i
Oqaatsut.
- Det var selvfølgelig spæn-
dende at vide, at der var nogle
igang med at filme ikke så
langt fra os. Og jeg havde
hørt, at Poul Reichardt var
med i filmen, og ham ville jeg
meget gerne møde.
Da alle skuespillere til fil-
men på dette tidspunkt alle-
rede var ansat, havde Niels
Platou ingen anelse om, at han
skulle komme til at spille en
afgørende rolle i filmen. Hvad
der ikke måtte ske, skete nem-
lig. Fangeren, der skulle spille
Pavia i filmen, blev syg, og
han måtte erstattes.
- De var så langt henne i op-
tagelserne af filmen, at det vil-
le blive meget kostbart at be-
gynde forfra. Derfor blev der
sendt meddelelser ud om, at
man var interesseret i at finde
en mand, der lignede den fan-
ger, der havde spillet Pavia, så
filmholdet ikke skulle begyn-
de forfra. Det vidste vi ikke
noget om i Oqaatsut.
- I maj måned kom Erik
Balling til Oqaatsut for at se
på mig, viste det sig. Han hav-
de fået at vide, at jeg lignede
Pavia. Ja, sagde han, da han så
mig. Det er Pavia. Og sådan
blev det. Dengang begyndte
sommerferien for børnene i
slutningen af maj måned, og
jeg begyndte med optagelser
til filmen umiddelbart der-
efter.
- Hvis ikke man, ved det,
kan man ikke umiddelbart se
det, men fangeren, som først
spillede Pavia kan ses i flere
scener i filmen, for eksempel
hvor han kører hundeslæde og
roer i kajak i snetykning.
Fyret
Det kom inspektør Garn for
øre, at skolelærer Niels Platou
var ansat som skuespiller hos
Erik Balling. Og en sådan op-
førsel hørte ikke hjemme hos
en skolelærer. Derfor fik film-
holdet brev fra inspektør Garn,
som antydede, at det ville bli-
ve enden for Niels Platous
karriere som skolelærer, hvis
han skulle være skuespiller i
»Qivittoq«.
- Jeg var dermed arbejdsløs.
Men hvad gjorde det, når jeg
fik mere end dobbelt så meget
i løn for at spille skuespil end
ved at være skolelærer, griner
Niels Platou, som fik tilbudt
en elevplads som lysmand i
Nordisk Film, da de indendørs
optagelser begyndte i Dan-
mark. Tilbudet sagde han nej
til.
- Det fortryder jeg i dag. Det
kunne have været sjovt at se,
hvad det ville have ført til. Det
var ellers en god tid i Dan-
mark. Jeg fik mange sjove og
gode minder med mig hjem.
Skuespillerne var virkelig
utrolig flinke overfor os.
Blandt andet blev jeg inviteret
hjem til Poul Reichardt et par
gange. Men jeg havde hustru
og børn, som jeg måtte hjem
til, siger Niels Platou, som dog
også indrømmer, at han i
længden ikke kunne holde
træerne ud.
- De gav mig sådan en
hjemve! Og det sker stadig for
mig, når jeg er ude at rejse.