Atuagagdliutit - 03.03.1998, Blaðsíða 3

Nr. 17 • 1998
3
£a a^a^c/^/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Niviarsiaq norgemiu qaqqami
qiulersoq annaappaat
Angajoqqaani sianerfigalugit oqaluttuussimavai
timmisartumut inortuisimalluni
KANGERLUSSUAQ(PM) -
Sisimiormiut piniartut Klaus aamma Time Filemonsen Kangerlussuanni
umimmanniareerlutik Maniitsup Alannguisa Kuussuat sinerlugu Kangerlussuup
tungaanukartillutik arnaq norgemiu qerussorsimaqisoq nassaaraat.
Fangerne Klaus og Time Filemonsen fra Sisimiut kom fra elven Maniitsup Alannguisa
Kuussuat mod selve Kangerlussuaq-fjorden da de fandt den meget forkomne norske pige.
Arnap norgemiup, Lisbeth
Birkeland-ip piniartut sisimi-
ormiut marluk annassimaner-
minut qutsavissarai. Silaan-
narmi unnuereerluni februa-
rip qulingani qerussorsima-
qaluni Umiiviit eqqaanni, si-
laannakkut narlumut uuttor-
nerani Kangerlussuarmi mit-
tarfimmiit 22 kilometerinik
ungasissusilimmi aqqulloqi-
sumi nassaarineqarpoq.
Sisimiuni ikinngummini ti-
keraarsimareerluni ippas-
saammat Kangerlussuarmut
tikissimavoq. Pilersaarutit
malillugit ulloq taanna 21-
inik ukiulik SAS-ip timmi-
sartuanut Københavniliartus-
samut ilaasussaasimagaluar-
poq, angajoqqaaminulli Nor-
ge-miittunut sianersimavoq
nassuiaallugillu timmisartu-
mut inortuisimalluni. Ilaaffis-
saminut ikinani pisuttuarsi-
mavoq, tamannalu inuunera-
nik akeqangajalluinnarpoq.
Ulluni taakkunani 25-it ti-
killugit isseqattaarpoq, Lis-
beth Birkeland-ilu, taama is-
sitsigisumut naleqquttunik a-
tisaqarsimanngitsoq sumiis-
suseerussimavoq, aatsaallu
maqaasineqartutut nalunaaru-
tigineqamerminit ulloq unnu-
arlu qaangiuttut nassaarine-
qarsimalluni.
Umimmanniat
Marlunngornermi februarip
qulingani piniartut sisimior-
miut marluk, Klaus aamma
Thue Filemonsen Kangerlus-
suarmi umimmanniareerlutik
immikkut qimusserlutik a-
ngerlamut uterlutik aallarsi-
mapput. Tarmarmik qamuti-
minni umimmannik marlun-
nik useqarsimapput, Maniit-
sullu Alannguisa Kuussuat si-
nerlugu Kangerlussuup ka-
ngerluata sikusimasup tu-
ngaanut ingerlaarput.
- Qimmikka tassanngaan-
naq unimmata nipi sunaassu-
sersilluarsinnaanngisarput tu-
saalerparput, Klaus Filemon-
sen AG-mut oqaluttuarpoq.
- Nipi qaqqap sivingama-
neerpoq, tusarsimavarpullu
ungasinngitsukkut tamatuma
eqqaani qimminik toqutsiso-
qarsimasoq. Nipi tusaasarput
allanarpallaaqimmat isuma-
qalerpugut qimmiusimassa-
soq pissataq, qaqqallu sivi-
ngarnatigut majuarpugut qim-
meq naalliunneranit anigui-
sinniarlugu.
- Soorunami inuk tungitsin-
nut paamgorluni aggersoq ta-
kullugu tupaqaagut. Qerus-
sornini pissutigalugit pisus-
sinnaanngilaq, qerullu akor-
nisigut paamgorluni nuilluta.
Coorboqarpoq
singersortakkanillu
kamippaqarluni
Klaus Filemonsen nangilluni
oqaluttuarpoq, qerrut akorni-
sigut qamutinut aqqunniara-
mikku ilungersuasimaqalutik.
- Mianersungaatsiartaria-
qarpugut, aammami nukil-
laarsimaqimmat. Qaatigoor-
suaqaraluarpoq kisiannili taa-
maallaat coorboqarpoq si-
ngersortakkanillu kamippa-
qarluni.
Piniartut Lisbeth Birkeland
sinngup puuinut marlunnut
poortuuppaat, Kangerlussuul-
lu tungaanut aallarlutik. Nak-
kajangap nuua tikikkamikku,
mobiltelefonimik mittarfik
attaveqarfigisinnaaleramikku
Kangerlussuarmi politiit atta-
veqarfigaat. Isumaqatigiip-
pullu qimussit umiarsuali-
vimmut annguppata arnaq
ambulance-nit aaneqassasoq.
Unnukkut arfineq marlunut
tanneq qulingiluanut apuum-
mata ingerlaannangjak 21-
inik ukiulik Nuummut Dron-
ning Ingrid-ip Napparsima-
vissuanukaanneqarpoq.
Aliasuppoq
Arnap timmisartumut inortui-
nissani pilersaarutigisimane-
raa ilisimaneqanngilaq. Fe-
bruarip qulingiluaani ualikkut
ataatsip eqqaani angajoqqaa-
minut sianerami aliasussima-
voq.
SAS-ip timmisartorsuani
saqisut timmisartoq aallartus-
sanngortoq ilaasussat kisikka-
mikkit ataatsimik amigaa-te-
qartut malugilersimavaat. Ta-
matuma kingunerisaanik nas-
satat tamarmik timmisartor-
suarmit niooqqarneqarput,
nunamullu tulleriisillugit ili-
orarneqarlutik. Taava ilaasus-
sat ataasiakkaarlutik nassata-
tik tikkuartorpaat, kuffertillu
marluk Lisbeth Birkeland-
imit pigineqarpul sinnerup-
put.
Sillimanissamut aalaja-
ngersakkani allassimasoqar-
poq ilaasussaq timmisartumut
ikisimatinnagu taassuma nas-
satassai niuneqassasut. Taa-
maammat arnaq højtalerikkut
aggersartaraluarlugu takku-
tinngimmat, nassatai Kanger-
lussuarmut qimanneqarput.
Immaqa Sisimiunut
Lisbeth Birkeland Nuummi
politiinik killisiorneqarluni
nassuiaavoq Kangerlussuarmi
SAS-ip timmisartorsuanit qi-
mataasimalluni. Angajoqqaa-
minut sianeriarluni pisuttuar-
niarluni aalajangersimavoq.
Sisimiunut uteriaraluarsima-
nerluni aperineqarami taman-
na erseqqissumik akisinnaasi-
manngilaa.
Ilisimannittut ilaata arnaq
umiarsualiviup tungaanut i-
ngerlasoq takusimasoraa, taa-
maammallu aallaqqaammut
Sisimiunut qimussit illerni
ujarlerfigineqarput, kingune-
qanngitsumilli. Amaq Nuum-
mi poliliinut nassuiaavoq
kimmut illernit atuarsimallu-
git, taamaalineranilu silagip-
poq, sikumullu aqqarami qi-
mussit illerni atualersimallu-
git. Nalunaaquttap akunnerini
arfineq marlunni pisoreerluni
sangusimavoq, isumaqarsi-
mallunilu mittarfiup tungaa-
nut ingerlalluni.
Pisungaatsiareerluni Ka-
ngerlussuaq takusinnaasora-
lugu qaqqap qaanut majuarsi-
mavoq. Takusinnaasimanngi-
laali. Qaqqakkut atemiartillu-
ni qingartaqqamut pisimavoq,
aqqutissanilu sivingavallaa-
qimmat sapersissimalluni.
Paasigamiulli tassaniigin-
narsinnaanani qaqqap sivi-
ngarnatigut sisusimavoq. Si-
sunermini sukkatsikkiartuin-
narluni tigusassarsioraluarsi-
mavoq. Avaarsimavorli niku-
eqqissinnaajunnaarlunilu.
Amap qimussit niperpaluat
tusaalerlugu ikiortissarsiorlu-
ni nillialersimavoq.
To fangere reddede norsk pige fra kuldedøden
Ringede til sine forældre og fortalte at hun var kommet for sent til flyet
KANGERLUSSUAQ(PM) -
Den norske kvinde Lisbeth
Birkeland kan i dag takke to
fangere fra Sisimiut for, at
hun stadig er i live. Hun blev,
efter en overnatning under
åben himmel, fundet den 10.
februar stærk forfrossen i et
meget uvejsomt område ved
Umiiviit, der befinder sig om-
kring 22 kilometer i fugle-
flugt fra flyvepladsen ved
Kangerlussuaq.
Dagen i forvejen kom hun
til Kangerlussuaq efter en
ferie hos en veninde i Sisimi-
ut. Efter planen skulle den 21-
årige have været ombord på
det ordinære SAS-rutefly til
København samme dag, men
havde ringet til sine forældre i
Norge og forklaret, at hun var
kommet for sent til flyet. 1
stedet gik hun sig en tur, og
det havde nær kostet hende
livet.
Der var 25 graders kulde i
disse dage, og Lisbeth Birke-
land, der ikke var klædt på til
disse kuldegrader, mistede
orienteringen og blev først
fundet over et døgn efter, at
hun blev meldt savnet.
Moskus jægere
Tirsdag den 10. februar var
fangerne Klaus og Thue File-
monsen fra Sisimiut på vej
hjem med hver deres slæde
fra en moskusoksejagt i Ka-
ngerlussuaq. Slæderne var
lastede med to dyr hver, og de
kom fra elven Maniitsup
Alannguisa Kuussuat og kør-
te gennem deltaet ud mod sel-
ve den tilfrosne Kangerlussu-
aq-lj ord.
- Mine hunde stoppede
pludseligt, og derefter hørte vi
en lyd, som vi ikke rigtigt
kunne identificere, fortæller
Klaus Filemonsen til AG.
- Lyden kom oppe fra fjeld-
siden, og vi havde fået besked
på, at der nogen tid i forvejen
havde været aflivet hunde i
området. Fordi lyden var så
speciel, fik det os til at tro, at
det kunne være en skamskudt
hund, og vi gik op af fjeldsi-
den, så vi kunne sætte en
stopper for hundens lidelser.
- Vi blev naturligvis for-
skrækkede, da der kom et
menneske krybende hen imod
os. Hun kunne ikke gå på
grund af forfrysninger, og
kom frem mellem store sten
ved at skubbe sig frem med
armene.
Cowboybukser og snoresko
Klaus Filemonsen beretter
videre, at det var overordent-
lig besværligt at bære hende
ned til slæderne mellem ned-
styrtede klippestykker.
- Vi skulle være meget for-
sigtige, også fordi hun var så
forkommen. Hun havde godt
nok en dynejakke på, men
kun almindelige cowboybuk-
ser og snørestøvler.
Fangerne fik Lisbeth Birke-
land pakket ind i to sovepo-
ser, og begav sig på vej til Ka-
ngerlussuaq. Da slæden nåede
frem til næsset ved Nakkajan-
ga kunne mobiltelefonen nå
flyvepladsen og de kom i for-
bindelse med politiet i Ka-
ngerlussuaq. Det blev aftalt,
at en ambulance ville hente
kvinden ved havnen, hvor
slæden nåede frem 18.45.
Samme aften blev den 21-åri-
ge evakueret til Dronning
Ingrids Hospital i Nuuk.
Var ulykkelig
Det er uvist, om kvinden hav-
de planlagt at komme for sent
til flyet. Hun havde været
ulykkelig, da hun ringede til
sine forældre, lige omkring
klokken 13 den 9. februar.
Det var kabinepersonalet
på SAS-flyet, der opdagede,
at der manglede en passager
ved optællingen af de rejsen-
de kort før flyets afgang. Det
resulteret i, at al bagagen blev
taget ud af maskinen, og stil-
let på rad og række på jorden.
Herefter skulle hver enkelt
passager udpege sin bagage,
og der stod to kufferter tilba-
ge, der tilhørte Lisbeth Birke-
land.
Sikkerhedsbestemmelserne
foreskriver, at bagage ikke
kan medtages, hvis ejerman-
den ikke er ombord. Derfor
blev kvindens gods ladt tilba-
ge i Kangerlussuaq, efter man
forgæves havde kaldt hende
over højttaleren.
Måske på vej til Sisimiut
Under afhøringen har Lisbeth
Birkeland forklaret politiet i
Nuuk, at hun var kommet for-
sent til SAS-flyet i Kanger-
lussuaq. Efter at have ringet
sine forældre op, besluttede
hun sig for at gå en tur. Hun
kunne ikke afvise, at hun hav-
de prøvet at gå tilbage til Sisi-
miut.
Et vidne mente, at have set
kvinden gå i retningen mod
havnen, så i første omgang
koncentrede eftersøgningen
sig om slædesporet til Sisimi-
ut uden resultat. Til politiet i
Nuuk har kvinden forklaret,
at hun fulgte en vej der gik
mod vest, vejret var godt og
hun kom ud på isen, hvor hun
i fjeldet
begyndte at følge et slæde-
spor. Efter at have fulgt sporet
i syv timer vendte hun om,
idet hun troede, at hun vendte
næsen mod flyvepladsen.
Efter nogen tids vandring
gik hun op på toppen af et
ljeld, for at se om hun kunne
få øje på Kangerlussuaq. Det
kunne hun imidlertid ikke. Da
hun var på vej ned af fjeldet,
havnede hun på en hylde og
kunne ikke komme videre,
fordi der var for stejlt.
Da hun indså, at hun ikke
kunne blive på denne klippe-
hylde, lod hun sig glide ned af
fjeldsiden. Hun gled hurtigere
og hurtigere, mens hun greb
for sig med hænderne. Hun
slog hovedet og kunne ikke
rejse sig igen.
Hun råbte efter hjælp, da
hun hørte lyden af slæderne,
der kom kørende på deltaet
ved foden af fjeldet.
(Mttaasjnerit qinersinermut aalajangiisuusinnaavoq.
Din stemme kan afgøre valget!
>
C/5
tf)