Atuagagdliutit - 03.03.1998, Blaðsíða 6

6
Nr. 17-1998
£a ajpajpc/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Siumup siulittaasua Mikael Petersen oqarpoq, partiimi sulissutiginiaraa siunissami
kredsdommerinngortussat ilinniarsimasuunissaat.
Siumut-formand Mikael Petersen siger, at hans parti vil arbejde på, at kredsdommeme
i fremtiden uddannes.
Også Siumut vil skaffe
flere penge til Grønland
Større indflydelse på udenrigs- og sikkerhedspolitikken
og et lukket fængsel står på ønskesedlen
(JB) - Siumut-partiet var ikke
mange dage om at få en valg-
avis på gaden. Allerede et par
dage efter, at valget var ud-
skrevet, præsenterede partiet
sine kandidater i en helside-
annonce i AG. Der er tre af
dem, nemlig folketingsmed-
lem Hans Pavia Rosing,
landsstyremedlem Marianne
Jensen og partisekretær Jør-
gen Wæver Johansen.
Efter endnu et par dage lå
partiets valgavis klar. Den
gennemgår en række mærke-
sager i rigspolitikken. Heraf
fremgår, at rigsfællesskabet
er godt og åbner mulighed for
at bloktilskuddet hæves. Rå-
stofudviklingen skal præges
af øget grønlandsk indflydel-
se, det nordiske samarbejde
udvides og den positive ud-
vikling i det dansk/grønland-
ske samarbejde i Arktisk Råd
styrkes. Siumut vil desuden
have større indflydelse på
udenrigs- og sikkerhedsfor-
hold og ønsker retsvæsenet
overdraget til Grønland.
AG har talt med Siumut-
formand landsstyremedlem
Mikael Petersen, der siger, at
Siumut opfatter rigsfælles-
skabet sådan, at også Dan-
mark har et ansvar for, hvad
der foregår i Grønland.
- Det er ikke tiggeri at ind-
drage Danmark i nogle af de
påtrængende problemer, vi
har, og som vi kun vanskeligt
selv kan løse. Der er et efters-
læb på en lang række områder
- for eksempel en række reno-
veringsopgaver, som er en
direkte følge af, at mange af
de områder, hjemmestyret
overtog var nedslidte, og det
årlige bloktilskud stramt
beregnet.
- Det kan vi naturligvis tage
op ved de forhandlinger om
bloktilskud, som føres hvert
tredie år, og vi venter, der
under forhandlingerne vil
være den samme positive ånd,
som vi er vant til, siger Mika-
el Petersen.
Norden og råstofferne
På råstofområdet har Siumut
de samme mål, som partiet
satte sig under forhandlinger-
ne forud for hjemmestyrets
indførelse. - Og er vi nærme-
re målet end dengang, siger
Mikael Petersen. Råstoffor-
valtningen overføres nu til
Grønland, og udviklingen af
større indflydelse og kompe-
tence skal fortsætte.
Også det nordiske samar-
bejde har en plads i Siumuts
valgprogram. Den nordiske
interesse for Grønland øges
for hvert år. Flere og flere
nordiske mødeaktivitetere er
henlagt til Grønland. Samar-
bejdet med Færøerne, Island
og Norge har været frugtbart,
og mange udøvere af fårehol-
dererhvervet har nydt godt af
ophold og uddannelser i
Island.
De nordiske lande har udar-
bejdet en strategiplan for det
arktiske samarbejde og har
blandt andet støttet dannelsen
af Arktisk Råd. For 1998 er
der afsat yderligere 30 millio-
ner kroner til rådet.
I Arktisk Råd har de første
opgaver været en videreførel-
se af det velfungerende arkti-
ske miljøsamarbejde og han-
del, også for de levende res-
sourcers område. USA har
været stopklods for at føre de
gode intentioner om udnyttel-
se af de levende ressourcer ud
i livet. Mikael Petersen siger,
at Grønland i direkte samar-
bejde med Danmark vil søge
at udvikle arbejdet indenfor
Arktisk Råd.
Udenrigs- og
sikkerhedspolitik
Siumut gør meget ud af at for-
klare, at partiet i Folketinget
vil arbejde for øget grøn-
landsk indflydelse indenfor
det udenrigs- og sikkerheds-
politiske udvalg.
- Det betyder dog ikke, at
samarbejdet hidtil har været
dårligt, forklarer Mikael Pe-
tersen. - Udviklingen har
været positiv, og vore for-
handlinger med Danmark om
dette emne er foregået i en
positiv og venskabelig atmos-
fære. Men vi vil altså have
mere indflydelse på forhold,
der har med Grønland og ark-
tis at gøre.
I øvrigt er der enighed mel-
lem Danmark og Grønland
om de udenrigs- og sikker-
hedspollitikken.
Retsvæsenet
Retsvæsenet er en stor mund-
fuld i Siumuts valgavis.
- Vi opfatter det som en helt
naturlig og nødvendig udvik-
ling, at Grønland overtager
ansvaret for politi og retsvæ-
sen, siger Mikael Petersen. -
Under alle omstændigheder
skal der arbejdes på at forbed-
re hjælpen til ofrene, og der
skal etableres et sted, hvor de
kan hente nødvendig hjælp og
vejledning.
Siumut gør samtidig op-
mærksom på, at de næsten
10.000 bygdebeboere ikke får
tilfredsstillende betjening af
retssystemet, hvorfor partiet
vil arbejde på at indføre en
smidig og koordineret indsats
for at forbedre betjeningen af
bygderne.
Siumut finder det helt nød-
vendigt, at der etableres et
fængsel i Grønland, men ikke
i tilknytning til de eksisteren-
de anstalter. Staten skal altså
bygge en lukket forvaringsan-
stalt med de nødvendige
værksteder og samlingsloka-
ler.
Også detentionsforholdene
skal der gøres noget ved. I
bygderne er de mildt sagt ikke
tidssvarende.
- Vi har opstillet nogle helt
klare målsætninger om politi
og retsvæsen, forklarer Mika-
el Petersen. En af de mere
iøjnefaldende er ønsket om, at
kredsdommerne i fremtiden
skal være professionelle. Der
skal regionsvis sikres kreds-
dommere med juridisk ud-
dannelse, og de øvrige skal i
fremtiden uddannes, fastan-
sættes og sikres kursus- og ef-
teruddannelsesmuligheder.
Nunatsinnut aningaasat
amerlanerit
Nunanut allanut isumannaallisaanermullu
politikeqarnermi annerusumik sunniuteqarnissaq
matoqqasumillu parnaarussiveqalernissaq Siumumit
kissaatigineqarput
(JB) - Siumup qineqqusaar-
nermut aviisi imaaliallaannaq
saqqummersippaa. Qinersi-
nissap nalunaarutigineqamera
ullunik marlussunnik qaangi-
utiinnartoq partiip qinigas-
sanngortitani AG-kut qupper-
neq ilivitsumik annoncelii-
nikkut saqqummiuppai. Qi-
nigassanngortittut pingasuup-
put, tassalu folketingimut i-
laasortaq Hans Pavia Rosing,
naalakkersuisunut ilaasortaq
Marianne Jensen aamma par-
tiimi allatsi Jørgen Wæver Jo-
hansen.
Ullullu marlussuit qaangi-
ummata qineqqusaarnermut
aviisi saqqummersinneqar-
poq. Naalagaaffeqatigiinner-
mi politikeqarnermi pingaar-
nerutitat arlallit sammineqar-
put. Tassannga erserpoq naa-
lagaaffeqatigiinneq ajunngi-
tsumik ingerlasoq, periarfis-
siisorlu ataatsimut tapiissutit
qaffanneqarsinnaanerannik.
Aatsitassat pillugit ineriartor-
titsineq kalaallit sunniuteqar-
nerannik malunnaateqassaaq,
nunanik avannarlernik sule-
qateqarneq annertusineqas-
saaq, aammalu qallunaat/ka-
laallit Arktisk Råd-imi ajun-
ngitsumik suleqatigiinnerat
ajunngitsumik ineriartortin-
neqartoq annertusarneqas-
saaq. Aammattaaq Siumup
kissaatigaa nunanut allanut
isumannaallisaanermullu pis-
sutsini annertunerusumik
sunniuteqarnissaq, kissaati-
galugulu eqqartuussiveqar-
nerup Kalaallit Nunaannut
nuunneqamissaa.
Siumup siulittaasua naalak-
kersuisunut ilaasortaq Mikael
Petersen AG-mit oqaloqatigi-
neqarluni oqarpoq, naalagaaf-
feqatigiinneq Siumumit isu-
maqarfigineqartoq Kalaallit
Nunaanni sunik pisoqamera
aammattaaq Danmark-imit
akisussaaffigineqartoq.
- Aningaasanik qinnuuloor-
nerunngilaq ajornartorsiutit
aaqqittariaqartut nammineer-
luta iluamik aaqqiivigisin-
naanngisavut pillugit Dan-
mark-ip akuutinneqamissaa-
nik kissaateqameq. Iluarsisa-
riallit arlallit kinguaattoorsi-
mapput - assersuutigalugu i-
luarsaattariaqartut namminer-
somerullutik oqartussanit ti-
guneqarnerminni aserfalla-
reersimasut, ukiumoortumillu
ataatsimut tapiissutit anner-
tussusaat ikinaamiarneqartar-
luni.
- Ataatsimut tapiissutit uki-
ut pingasut qaangiunneri ta-
maasa isumaqatigiinniutigi-
neqartartut isumaqatigiinniu-
tigineranni soorunami taman-
na oqallisigisinnaavarput,
naatsorsuutigaarpullu sungi-
usimasatsitut isumaqatigiin-
niameq ajunngitsumik inger-
lajumaartoq, Mikael Petersen
oqarpoq.
Avannaa aatsitassallu
Aatsitassat tungaasigut nam-
minersornerunerup eqqunne-
qamissaa sioqqullugu isuma-
qatigiinniarnermi anguniak-
kat Siumup suli isumagai. -
Taamanikkorniillu angunia-
garput qanillinerusimavarput,
Mikael Petersen oqarpoq.
Aatsitassat pillugit ingerlat-
sineq Kalaallit Nunaannut
nuunneqalerpoq, annertune-
rusumillu sunniuteqarnerup
oqartussaanerullu ineriartor-
tinneqarnerat ingerlaannas-
saaq.
Nunanillu avannarlernik
suleqateqarneq Siumup qi-
neqqusaarneranut ilanngun-
neqarpoq. Nunanit avannar-
lernit Kalaallit Nunaannik
soqutigisaqarneq ukiut ta-
maasa annertusiartorpoq. Nu-
nani avannarlermiut ataatsi-
miittarneri amerligaluttuin-
nartut Kalaallit Nunaanni i-
ngerlanneqartalerput. Sava-
limmiunik, Island-imik Nor-
ge-millu suleqateqamerit ki-
nguneqarluarsimapput, sa-
vaatillillu amerlasoorpassuit
Island-imi najugaqartamertik
ilinniartamertillu iluaqutigil-
luarsimavaat.
Nunat issittumiittut suleqa-
tigiinnerat pillugu nunat a-
vannarliit iliuusissamik pi-
lersaarusiorsimapput, ilaati-
gullu tapersersorsimallugu
Arktisk Råd-ip pilersinneqar-
nissaa. Rådip sulinissaanut
1998-imut 30 millioner ko-
ruunit atugassanngortinneqar-
simapput.
Arktisk Råd-ip suliaasa si-
ullersarisimavaat nunani issit-
tuni avatangiisit pillugit sule-
qatigiinnerup niuemerullu i-
ngerlateqqinneqamerat, aam-
mattaaq pisuussutit uumassu-
sillit tungaasigut. Pisuussutit
uumassusillit ajunngitsumik
atorluarniarneqamerannik a-
nguniagaqarneq USA-mit
akornusersorneqarsimavoq.
Mikael Petersen oqarpoq, Ka-
laallit Nunaata Darimark-imik
toqqaannartumik suleqateqar-
nermigut Arktisk Råd-imi su-
lineq ineriartortinniassagaa.
Politikeqameq
Siumup erseqqissumik nassu-
iaatigaa partiip Folketing-imi
sulissutigissagaa nunanut al-
lanut isumannaallisaanermul-
lu politikeqarnermi Kalaallit
Nunaata annertunerusumik
sunniuteqalemissaa.
- Imaanngilaq suleqatigiin-
neq manna tikillugu ajortu-
mik ingerlasimasoq, Mikael
Petersen nassuiaavoq. - Ineri-
artomeq ajunngitsumik inger-
lasimavoq, tamannalu pillugu
Danmark-imik isumaqatigiin-
niamerput ajunngitsumik i-
kinngutinnersumillu ingerla-
simavoq. Kisiannili Kalaallit
Nunaannut nunanullu issittu-
nut pissutsit pillugit anneru-
sumik sunniuteqarnissarput
kissaatigaarput.
Aammalumi nunanut alla-
nut isumannaallisaanermullu
politikeqameq Danmark-ip
Kalaallit Nunaatalu isumaqa-
tigiillutik ingerlappaat.
Eqqartuussiveqarneq
Siumup qinersinissamut ata-
tillugu aviisiani eqqartuussi-
veqameq annertuumik eqqar-
tomeqarpoq.
- Ineriartomermi pissusis-
samisoortutut pisariaqartutul-
lu isumaqarfigaarput Kalaallit
Nunaata politeeqamerup eq-
qartuussiveqamerullu akisus-
saafigineqameranik tigusinis-
saa, Mikael Petersen oqarpoq.
- Pinerlineqarsimasut ikior-
neqartamerata pitsanngorsar-
nissaa sulissutigineqassaaq,
pisariaqartumillu ikiomeqar-
tarfissaannik ilitsersomeqar-
tarfissaannillu pilersitsisoqas-
saaq.
Tamatumunnga atatillugu
Siumup erseqqissaatigaa nu-
naqarfimmiut 10.000-ngajan-
nik amerlassusillit eqqartuus-
siveqarnerup tungaatigut
naammaginanngitsumik kif-
fartuunneqartarnerat, taa-
maattumik partiip sulissutigi-
niarpaa nunaqarfimmiut kif-
fartuunneqartamerata eqaat-
sumik ataqatigiissumillu pi-
lersinneqarnissaa.
Siumup pisariaqarluinnar-
tutut isumaqarfigaa Kalaallit
Nunaanni pamaarussiveqaler-
nissaa, kisiannili parnaarussi-
vik pineqaatissinneqarsima-
sunut inissiisarfinnut pioreer-
sunut attuumatinneqassan-
ngilaq. Taamaattumik naala-
gaaffik parnaarussivimmik
matoqqasumik sanatitsissaaq,
sullivinnik katersuuttarfinnil-
lu pisariaqartinneqartunik i-
maqartumik.
Aammattaaq politeeqarfin-
ni isertitsisarfiit qanoq iliuu-
seqarfigineqassapput. Ta-
makkumi nunaqarfinni ullut-
sinnut naleqqutinngilluinnar-
mata.
- Politeeqameq eqqartuus-
siveqarnerlu pillugit angu-
niakkanik erseqqissunik ta-
kussutissiorsimavugut, Mika-
el Petersen oqarpoq. Malugi-
niagassat pingaamerit ilagaat
kissaatigineqarmat siunissami
kredsdommeriusussat sulia-
minnik ilinniarsimasuunis-
saat. Nunap immikkoortuini
kredsdommerit inatsisileri-
tuutut ilinniarsimassapput,
allallu siunissami ilinniartin-
neqartassapput, aalajangersi-
masumik atorfinitsinneqartas-
sallutik aammalu pikkoris-
sartinneqartarnerat ilinniar-
teqqinneqartarnerallu qular-
naameqassalluni.