Atuagagdliutit - 03.03.1998, Blaðsíða 8

8
Nr. 17 • 1998

GRØNLANDSPOSTEN
Politiit pitsaanerusunik
atugaqalemissaat
angorusuppaa
Kalaallit Folketingimi ilaasortaatitaat
saqqumilaanngippallaarmata Kattusseqatigiit marlunnik
qinigassanngortitsipput
ILULISSAT(LRH) - Anthon
Frederiksen, Kattusseqati-
giinneersoq qinigassanngor-
tinnia xsimanngikkaluarpoq.
- Qineqqusaamissamut piffis-
saq sivikigigaluarakku, Ant-
hon Frederiksen oqarpoq. Qi-
nersisartunilli kajumissaaqat-
taameqamermi kingoma qi-
nigassanngortinniarluni aala-
jangersimavoq. Kisimiissan-
ngilaq, tassami Mads Peter
Grønvold, Qasigiannguani
kommunalbestyrelsimut ilaa-
sortaasoq Kattusseqatigiit
sinnerlugit Folketingimut qi-
nigassanngortippoq. Anthon
Frederiksen tallimanrlgormat
ullup qeqqata missaani, nalu-
naarnissamut piffissarititaa-
soq naalersoq qinigassan-
ngortinnissamut tapersiutitut
atsiomerit 400-t pissarsiarisi-
mavai.
- Soorunami Mads Peter
Grønvold-ilu oqaloqatigiip-
pugut, isumaqatigiippugullu
Folketingimi ilaasortaaneq
aqqutigalugu Kalaallit Nu-
naannut iluaqutissanik pitsaa-
nerusunik anguniagaqarluta
annertuumik suliniuteqamiar-
luta. Ullumikkut ilaasortaati-
tagut marluk uatsinnut ma-
lunnaatilinnik suliaqanngillat,
Anthon Frederiksen oqarpoq.
Politiit, eqqartuussivik
isumaginnittoqarfillu
- Ullumikkut suliassaqarfiit
qallunaat naalagaaffiannut at-
tuumassutillit sulissuteqarfi-
giniamiarpakka. Tassani eq-
qarsaatigaakka politiit, eqqar-
tuussiveqarneq pinerluuteqar-
simasunillu isumaginnittoqar-
ftk, Anthon Frederiksen oqar-
poq.
- Taakku iluini suliassar-
paalussuit pitsanngortittaria-
qarput. Taakkununnga ani-
ngaasaliissutaasartut ukiut
ingerlanerini ikiliartuinnar-
put. Aammalu Kalaallit Nu-
naanni Danmarkimilu politiit
sanilliutissagaanni pitsaassut-
sit assigiinnginnerujussuat
malunnarpoq. Nunatsinni tek-
nikikkut atortulersuutit Dan-
markimiittunut sanilliullugit
ajortorujussuupput. Kinguar-
simasorujussuuvugut. Su-
atuag@greennet.gl
miiffmni arlalinni atortut 50-
ikkunnili pisiat suli atomeqar-
put. Sallunngilangalu, Ant-
hon Frederiksen erseqqissaa-
voq, taannalu ukiut 25-it sin-
nerlugit politiini sulisimavoq.
- Kalaallit Nunaata folke-
tingimut ilaasortaatitaasa iliu-
useqartannginnerminnut ta-
makkuninnga ilisimaqanngin-
nertik peqqutigisimaneraat
naluara. Taamaattoqarnera
isornarpallaaqaaq. Folketingi-
mullu isissaguma tamakku
suliniutigerusuppakka, Ant-
hon Frederiksen oqarpoq,
taassumattaaq politiit angalla-
taasa tallimaasut sisamaan-
nanngortinniameqarnerat a-
kerleraa.
- Ullumikkumut naleqqiul-
lugu siomatigut politiit angal-
lataat amerlanerugaluarput.
Politiit angallataat ikilippata
ujaasisamerit annaassiniartar-
nerillu eqqomeqassapput, taa-
matullu nunaqarfinnik sullis-
sineq ajhornerulissalluni,
Anthon Frederiksen isuma-
qarpoq.
Malinnaanngillat
Anthon Frederiksen-ip folke-
tingimut ilaasortat marluusut,
Hans Pavia Rosing, Siumut-
Ataqatigiit aamma Otto
Steenholdt, Atassut, Kalaallit
Nunaata soqutigisaannut tun-
ngasuni Folketingimi suleqa-
taalluarpallaannginnerat pil-
lugu sakkortuumik isornartor-
siorpai.
- Siullermik maani pisunut
malinnaanngillat. Aammalu
qinersisartuminnut Folketing-
imi susoqameranik nammin-
nerluunniit tassani issianer-
minni sunik pissarsiaqamer-
lutik paasisitsiniaanissamut
suliniuteqanngilluinnarput.
Tamatumalu saniatigut im-
minnut malersuuttuarput, al-
laanngillallu qaqortoq qemer-
torlu. Suleqatigiinnerat ajor-
torujussuuvoq. Folketingimi
akerariittut issiapput, naak
kalaallinut iluaqutaasumik
suleqatigiittussaagaluarlutik,
Anthon Frederiksen oqarpoq.
- Uatsinnut anguniakkap
pingaarnersaraa Folketingi-
mut isissagutta pisinnaasarput
tamaat allanik suleqateqamis-
satta anguniamissaa, taamaa-
lilluta Kalaallit Nunaannut i-
luaqutaanerpaamik angusa-
qarsinnaassagatta. Tamatuma
saniatigut folketingimut ilaa-
sortat naalakkersuisut inatsi-
sartullu nunanut allanut poli-
tikkikkut ataatsimiititaliaan-
nik suleqateqamerunissaat pi-
ngaaruteqarpoq. Ullumikkut
taamatut ingerlasoqarsimap-
pat tamanna ilisimasaqarfi-
ginngilarput, Anthon Frede-
riksen oqarpoq.
Anthon Frederiksen-ip
oqaatigisinnaannginnerarpaa
Kattusseqatigiinnit qinigas-
sanngortittut marluullutik qi-
neqqusaarnissamut qanoq an-
nertutigisunik missingersuu-
siorfigineqassanerlutik.
- Kisianni ilaatigut Nuum-
mut angalanissaq pisariaqas-
saaq, oqarpoq.
Anthon Frederiksen-ip Kattusseqatigiinnit Mads Peter
Grønvold Qasigiannguaneersoq Folketingimut
qinigassanngorteqatigaa. - Politiit, eqqartuussiveqarnerup
pinerluuteqarsimasunillu isumaginnittoqarfiup
pitsaanerusunik atugaqalemissaat anguniassavarput.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit, stiller sammen med
Mads Peter Grønvold fra Qasigiannguit op til Folketinget.
- Vi vil skabe bedre forhold for politiet, retsvæsenet og
kriminalforsorgen.
Vil i Folketinget for at gøre
forholdene for politiet bedre
De to grønlandske folketingsmedlemmer er for usynlige.
Derfor stiller Kattusseqatigiit op med to kandidater
ILULISSAT(LRH) - Egentlig
havde Anthon Frederiksen fra
Kattusseqatigiit valgt ikke at
stille op til Folketinget.
- Jeg syntes, der var alt for
kort tid til valgkampen, siger
Anthon Frederiksen, der efter
gentagne opfordringer fra
sine vælgere, alligevel har
valgt at stille op. Ikke alene
stiller han selv op, idet også
Mads Peter Grønvold, som er
medlem af kommunalbesty-
relsen i Qasigiannguit ligele-
des stiller op til Folketinget
for Kattusseqatigiit. Anthon
Frederiksen havde ved mid-
dagstid fredag, hvor fristen
for tilmelding udløb, fået om-
kring 400 underskrifter på, at
han burde opstille.
- Mads Peter Grønvold og
jeg har selvfølgelig talt sam-
men, og vi er blevet enige om,
at vi vil gøre en større indsats
for at nå bedre resultater til
gavn for Grønland gennem
medlemsskab af Folketinget.
De to medlemmer vi har i dag
laver jo ikke noget arbejde,
der viser synlige resultater for
os andre, siger Anthon Frede-
riksen.
Politi, ret og
kriminalforsorg
- Helt konkret vil jeg gøre en
indsats på de områder, som
endnu hører under den danske
stat. Her tænker jeg på politi-
et, retsvæsenet og kriminal-
forsorgen, siger Anthon Fre-
deriksen.
- Der er en hel række ting,
der under disse områder, bør
forbedres her i landet. Penge-
ne til disse områder bliver
færre og færre i årenes løb.
Og skal man sammenligne
politiet i Grønland og Dan-
mark, er der mærkbart en for-
skel i kvaliteten her. Her i lan-
det er den tekniske standard
utrolig dårlig i forhold til
Danmark. Vi er langt bagud.
Flere steder har de endnu
udstyr, som blev indkøbt i 50-
erne. Og så lyver jeg ikke en-
gang, understreger Anthon
Frederiksen, som har arbejdet
inden for politiet i over 25 år.
- Om det er fordi folke-
tingsmedlemmerne fra Grøn-
land ikke er klar over disse
ting, at de ikke gør noget ved
dem, det ved jeg ikke. Det er i
alt fald kritisabelt. Og jeg vil
gøre en indsats på området,
hvis jeg kommer i Folketin-
get, siger Anthon Frederik-
sen, som også er uenig i tan-
kerne om at skære de fem
politikuttere ned til fire.
- Tidligere var der mange
flere politikuttere, end der er i
dag. Med færre politikuttere,
vil det gå ud over eftersøgnin-
ger og redningsaktioner, lige-
som servicering af bygderne
vil blive forringet, mener
Anthon Frederiksen.
Følger ikke med
Anthon Frederiksen kritiserer
stærkt de to folketingsmed-
lemmer, Hans Pavia Rosing,
Siumut-Ataqatigiit og Otto
Steenholdt, Atassut, for ikke
at samarbejde for Grønlands
interesser i Folketinget.
- For det første følger de
ikke med i, hvad der foregår
herhjemme. Og så gør de ikke
det mindste for at oplyse
deres vælgere om, hvad der
egentlig foregår i Folketinget,
eller hvad de selv får ud af at
sidde der. Men oven i det er
de som hund og kat. De har et
meget dårligt samarbejde. De
sidder i Folketinget som to
modstandere, selvom de i vir-
keligheden burde samarbejde
til gavn for den grønlandske
befolkning, siger Anthon Fre-
deriksen.
- Det er et helt klart formål
for os, hvis vi kommer i Fol-
ketinget, at vi vil gøre vores
yderste for at samarbejde med
andre for at få det bedste ud af
det til fordel for Grønland.
Samtidig er det nødvendigt, at
man som folketingsmedlem
har et tættere samarbejde med
landsstyret og Landstingets
udenrigspolitiske udvalg.
Hvis det foregår i dag, så er
det ikke noget vi kender noget
til, siger Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen kan
ikke oplyse, hvor stort et bud-
get de to folketingskandidater
fra Kattusseqatigiit har til val-
gkampen.
- Men det bliver nødven-
digt at rejse blandt andet til
Nuuk, siger han.
Nyrup Uffe-lu ima naligiitsigaat illit taasinerit aalajangiisuusinnaalluni.
Balancen mellem Nyrup og Uffe er så hårfin at din stemme kan afgøre valget.
xs
>
>
</5
(/)
c
Aqqaluk Lynge
sassaqqissaaq
NUUK - Kalaallit ICC-mut
sinniisuisa ataatsimiinne-
ranni isumaqatigiissutigi-
neqarpoq, ICC-rni siulittaa-
sutut atorfik ukiuni pinga-
suni tulliuttuni Kalaallit
Nunaannit tigoqqinniarne-
qassasoq. Isumaqatigiilluni
aalajangiunneqarpoq Aq-
qaluk Lynge siulittaasus-
satut sassartinneqassasoq.
Qinersineq ICC-p aasamut
ataatsimeersuartitsinerani
pisussaavoq.
Aamma ilisimatitsissuti-
gineqarpoq ICC-mi Issittu-
mi Siunnersuisoqatigiit Is-
sittumi Universiteteqaler-
nissaanik suliniaqataassa-
soq. Aamma nunat inuii al-
lat suleqadgalugit Belize-
mi, Amerikami Qiterlermi,
ineriartortitsinermik inger-
latsisoqarpoq. Tassunga
tunngatillugu Danida ukiu-
ni marlunni atugassanik 2,8
millioner kroninik aningaa-
saliissuteqarpoq.
Museet i Qaqortoq
får gave fra USA
QAQORTOQ - Qaqortoq
Museum har fået overdraget
en stor gave i form af et
tusinde aktier i det ameri-
kanske medicinalfirma
Merck & Co. Aktierne er
netop blevet solgt i USA og
har indbragt en formue på
800.000 kroner. Den gav-
milde giver hedder Inger
Friis, som bor i Californien.
Inger Friis er født og op-
vokset i USA, men har stær-
ke familiebånd både til Dan-
mark og Grønland. Hendes
oldefar hed J.H. Lytzen og
han startede en livslang kar-
riere i Grønland som læge i
Diskobugen i 1830. Her
blev han gift med Lovise
Tabita Brandt, der blev født
i Qeqertarsuaq. Senere blev
J.H. Lytzen ansat som læge
og handelsaasistent i Qaqor-
toq og endte med at blive
bestyrer i Nanortalik. Søn-
nen Carl Emil Lytzen fulgte
i faderens spor og var besty-
rer i Qaqortoq fra 1880 til
1893.
Inger Friis var 86 år, da
hun første gang besøgte
Qaqortoq, som hun siden
har haft kontakt med gen-
nem museet. Specielt glad
blev hun, da det blev beslut-
tet, at hendes mors barn-
domshjem, den gamle be-
styrerbolig fra 1804, skulle
indrettes som museum.
Inger Friis vil derfor sam-
men med sin søster være til
stede, når museet officielt
indvies på Nationaldagen i
år.
Den flotte pengegave fra
Inger Friis vil blive anvendt
til oprettelse af en fond til
ære for moderen. Et af fon-
dens hovedformål vil blive
at tilbagekøbe ældre grøn-
landsk kunst og kunsthånd-
værk fra udlandet.