Atuagagdliutit - 03.03.1998, Blaðsíða 7

Nr. 17 • 1998
7^^aCL^ap'(/ép/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
- Danmark-ilu
nutaamik peqati-
giittarariaqalerpu-
gut. Inuit Ataqati-
giit folketingimut
qinigassanngorti-
taat pingasut oqar-
put, ilagaallu par-
tiimi siulittaasoq
Josef Tuusi Motz-
feldt.
- Vi skal have et
nyt partnerskab
med Danmark,
siger Inuit Ataqa-
tigtiits tre folke-
tingskandidater,
her partiformanden
Josef Tuusi Motz-
feldt.
IA ønsker nyt partnerskab
med den danske del af riget
Der er sket meget nyt siden både grundloven og
hjemmestyreloven, og tiden til en revision af
rigsfællesskabet er inde, siger Inuit Ataqatigiit
(JB) - Mens de andre partier,
der stiller op til Folketinget,
har sat sig nogenlunde samme
mål, skiller Inuit Ataqatigiit
sig ud - især på ét væsentligt
punkt. Tydeligere, end de
øvrige partier vover det, vil
IA arbejde målrettet på at
Grønland skal blive selvsty-
rende inden for de næste 15
år.
-1 den kommende valgperi-
ode i Folketinget bliver det en
altoverskyggende udfordring
for de grønlandske medlem-
mer at sætte relationer til
Danmark på dagsordenen
gennem en grundlovsdebat,
siger partiets kandidater. - De
kommende år skal bruges til
de nødvendige skridt mod
selvstyre for rigsfællesska-
bets parter. Færøerne, Grøn-
land og Danmark skal som
ligeværdige skabe et funda-
ment for et nyt partnerskab.
- Grundloven har ikke ænd-
ret sig de seneste 45 år, og det
nuværende rigsfællesskab
bygger derfor på en forældet
lov. Snart sagt alt har foran-
dret sig i den periode. Og det
gælder også gennem hjemme-
styrets 20-årige historie, hvor
både Danmark og Grønland
er blevet placeret i en helt
andet verden end den, vi
kendte.
Stor forandring
- Hvorfor skal der laves om
på partnerskabet.
- Det er, fordi rigsfælles-
skabets grundlag hviler på
den 20 år gamle hjemmesty-
relov. I den periode er der
sket store ændringer, ikke ale-
ne indenfor rigsfællesskabet,
men også globalt.
- Hjemmestyrelovens ram-
mer er utidssvarende og for
længst sprængt, mener Inuit
Ataqatigiit. - Vi har fået stør-
re råderum i forhold til udlan-
det, også selvom der ikke er
vedtaget klare rammer herfor.
Der er nedsat en kommission
til ajourføring og revision af
hele justitsområdet. Danmark
er fortsat stærkt bundet til EU,
og forsvarsaftalen fra koloni-
tiden er stadig gældende.
Det giver efter IA’s mening
rig anledning til at enes om et
nyt partnerskab, og partiet
mener ikke, der kan være
tvivl om, at det er tvingende
nødvendigt at forny og revi-
dere det rigsfællesskab, som
de tre lande er fælles om.
- Alle uværdige elementer,
som for tiden præger rigsfæl-
lesskabet - det vil sige alle de
forhold, hvor befolkningerne
ikke har lige ret - bør afskaf-
fes inden årtusindeskiftet,
siger partiet. - Det er på høje
tid at tage det endelige opgør
med resterne fra kolonitiden
og dens efterladenskaber.
Skal blande sig
Inuit Ataqatigiit mener, at de
grønlandske folketingsmed-
lemmer skal blander sig i
andet end grønlandske
spørgsmål. Ideen er jo, at
både de færøske og grønland-
ske folketingsmedlemmer
skal deltage fuldt ud i Folke-
tingets arbejde og tage et
medansvar i alle beslutninger,
som rigets øverste myndighed
tager.
- Vi skal ikke køre på fri-
hjul, siger Inuit Ataqatigiit,
men tage stilling til alle sager,
i stedet for blot at være kræm-
mer med sin stemme i de par-
tigrupper, man tilslutter sig.
- De grønlandske folke-
tingsmedlemmer kan ikke
undslå sig fra at tage stilling
til for eksempel flygtningepo-
litikken, forsvarspolitikken,
rigets forhold til Nato, FN og
menneskerettighederne eller
mulige konsekvenser for ver-
den af USA’s attitude overfor
Irak, med meget mere.
Grønland internationalt
Grønland spiller også en rolle
internationalt, og Inuit Ataqa-
tigiit lægger op til, at partiet i
Folketinget vil have aktiv ind-
flydelse, medvirken og delta-
gelse i et dynamisk internatio-
nalt arbejde.
- Vi vil være med til at
afskaffe handelsbarrierer for
vore produkter, især hvad
sæler angår og medvirke til at
tilvejebringe afsætningsmu-
ligheder. Vi vil have medind-
flydelse ved afskaffelse af
forurening af miljøet, og vi vil
have større direkte indflydel-
se i internationale beslutnin-
ger om fangst og fiskeri.
Inuit Ataqatigiit vil desu-
den arbejde på at udbygge
handels-, forsknings- og ud-
dannelsesmæssige relationer
til og samarbejde med Grøn-
lands nabolande, og partiet vil
medvirke til fortsat udvikling
af Danmarks fremtrædende
politik for oprindelige folks
rettigheder.
Selvstyre for
internationalt samkvem
For Inuit Ataqatigiit er målet
et frit Grønland, der styres af
dets eget folk på folkets eget
sprog. - Vi ønsker et land, der
er gæstfriheden selv, og som
danner rammen om menne-
sker, der tror på sig selv.
- Vi ønsker et land, der er
på vej mod selvstyre, og som
derved bliver i stand til at
medvirke i den internationale
retsorden og internationalt
samkvem, og som går i front
for oprindelige folks rettighe-
der.
Dette nye partnerskab er
inden for rækkevidde. Det af-
gørende er, hvilke grønland-
ske folketingsmedlemmer,
der skal betros denne opgave,
siger Inuit Ataqatigiits kandi-
dater.
Kandidaterne er Josef
Motzfeldt, Johan Lund Olsen
og Manasse Berthelsen.
Qallimaat naalagaaffianik
peqatigiinneq kissaatigaat
Inatsisip tunngaviusup namminersornerunerlu pillugu
inatsisip atulersinneqarneranit nutaarpassuarnik piso-
qarsimavoq, naalagaaffeqatigiinnerullu nalileqqinne-
qarnissaanut piffissanngorpoq, Inuit Ataqatigiit oqarput
(JB) - Partiit Folketingimut
qinigassanngortitsisut allat
assigiingajattunik angunia-
gaqartut, Inuit Ataqatigiit al-
laanerusunik anguniagaqar-
put - pingaartumik immikko-
ortumi pingaarutilimmi ataat-
simi. Partiinit allanit erseq-
qinnerusumik IA-p angunia-
gassatut sulissutiginiarpaa u-
kiut tulliit 15-it ingerlaneran-
ni Kalaallit Nunaat nammi-
nersulissasoq.
- Ukiuni sisamani tullin-
nguuttuni suliassaq pingaar-
neq tassaasariaqarpoq Inat-
sisip tunngaviusup oqallisigi-
tinneratigut Danmark-imut
peqateqarnitta nalilersortin-
nissaa, partiip qinigassan-
ngortitai oqarput. - Ukiut
namminersulivinnissamut i-
kaarsaarfiusapput Savalimmi-
ut, Kalaallit Nunaata Dan-
mark-illu naligiittut inissisi-
malerlutik sanarfiniassavaat,
peqatigiinneq nutaaq angune-
qaqqullugu.
- Inatsit tunngaviusoq al-
lanngortinneqarani ukiuni 45-
ni atuutereerpoq. Piffissami
tassani suut tamarluinnanga-
jammik allanngorsimapput.
Taamatullu pisoqarsimavoq
namminersomerunerup ukiu-
ni 20-ni oqaluttuarisaanerani,
Danmark Kalaallit Nunaallu
inissisimalersimallutik si-
larsuarmi allarluinnarmi ilisi-
masatsinnit allaalluinnartumi.
Allanngomeru j ussuaq
- Peqatigiinneq sooq allan-
ngortinneqassava ?
- Naalagaaffeqatigiinneq ul-
lumikkutut ilusilemeqarpoq
namminersomerulemermut i-
natsit ukiunik 20-nik piso-
qaassuseqartoq tunngavigalu-
gu. Piffissap taassuma ingerla-
nerani allanngomerajussuamik
pisoqarsimavoq, naalagaaffe-
qatigiinnerup iluaniinnaanngi-
tsoq, nunarsuarmili tamarmi.
- Namminersomerulemermut
inatsisip killiliussai ullutsin-
nut naleqqukkunnaarput, qa-
ngalilu qartorarneqareersi-
mallutik, Inuit Ataqatigiit isu-
maqarput. - Ersarissumik kil-
liligaanngikkaluarmik nuna-
nut allanut tunngasut ilaat
nammineq oqartussaaffigile-
reerpavut. Eqqartuussiveqar-
neq pillugu nutarterinissamut
kommissionimik misissuisus-
samik pilersitsisoqarpoq.
Danmark EU-mut suli anner-
tunerujartuinnartumik pitut-
torsimavoq, illersomissamul-
lu isumaqatigiissut nunasiaa-
nitta nalaaneersoq suli atuup-
poq.
IA-p isumaa malillugu pe-
qatigiinneq nutaaq pillugu
isumaqatigiissuteqamissamut
piffissanngorpoq, partiilu isu-
maqarpoq naalagaaffeqati-
giinneq nunat pingasut ataat-
simoorfiat nutarterneqartari-
aqalersoq.
- Pissutsit naalagaaffeqati-
giinnermut naleqqutinngitsut
- tassalu pissutsit inuttaasut
naligiimmik pisussaaffigin-
ngisaat - ukiut tusintilikkaat
nikitsinnavit aaqqittariaqar-
put, partii isumaqarpoq. - Pif-
fissanngorpoq nunasiaasima-
nerup kingunerisa suli atuut-
tut tamakkerlugit peemeqar-
nissaannut.
Akuliunneq
Inuit Ataqatigiit isumaqarput
kalaallit folketingimut ilaa-
sortat apeqqutinut Kalaallit
Nunaannut tunngassuteqartu-
innaanngitsunut akuliuttari-
aqartut. Isumaavormi sava-
limmiormiut kalaallillu folke-
tingimut ilaasortat folketingip
sulineranut tamarmut peqa-
taassasut, aalajangiinernilu
tamani akisussaaqataassasut,
naalagaaffimmi oqartussaa-
nerpaat aalajangiuttagaanni.
Sarfarsiataaginnassan-
ngilagut, Inuit Ataqatigiit o-
qarput, sulianili tamani aala-
jangeeqataasarluta, partiinut
folketingimi attavigisanut
taaseqataaginnartarata.
- Kalaallit folketingimut i-
laasortat isummerfiginngit-
soorsinnaanngilaat, soorlu
qimaasunut politikeqarneq,
illersornissamut politikeqar-
neq, naalagaaffiup NATO-mi
inissisimanera, FN aamma
inuit pisinnaatitaaffiinik ator-
titsineq imaluunniit USA-p
Irak-imut pissusilersomera
nunarsuup sinneranut sunniut-
eqarsinnaasoq allarpassuillu.
Nunarput nunani allani
Kalaallit Nunaat nunani ta-
malaani aamma sunniuteqar-
poq, Inuit Ataqatigiillu angu-
niarpaat partii Folketingimi
sunniuteqaqataaniarput,
aqqutissiuusseqataaffigalugit
uummarissaaqataaffigalugillu
nunani assigiinngitsuni su-le-
qatigiinnerit.
- Peqataaffigiumavarput tu-
nisassiatta tunitsiviusinnaasu-
ni assigiinngitsuni inatsisiti-
gut killilersomeqamerata ato-
runnaarsinneqarnissaa, pi-
ngaartumik puisinit tunisassi-
at eqqarsaatigalugit, tunitsi-
vinnillu nutaanik annertusaa-
juarnissaq. Avatangiisinik
mingutsitsinerup akiomiame-
ranut annertunerusumik sun-
niuteqaqataajumavugut, aam-
malu aalisakkat piniakkallu
nunani tamalaani aalajanger-
saavigineqartameranni anne-
rusumik sunniuteqaqataaju-
malluta.
Inuit Ataqatigiit aamma su-
lissutigiumavaat nunanik sa-
nilerisanik niuemikkut, ilisi-
matusarnikkut ilinniartitaa-
nikkullu suleqateqarnerup
uummaarissumik sunniute-
qamerusumillu ineriartortin-
neqarnissaa, nunallu inoq-
qaavinut suliaqamermi Dan-
mark-ip inussiamersumik pe-
riuseqarnera iluaqutaaerusu-
mik atomeqarnissaanut peqa-
taajumalluni.
Namminersorneq
Inuit Ataqatigiit anguniarpaat
Kalaallit Nunaat nammineer-
luni oqartussaasoq, nammi-
neq inumminit aqunneqartoq,
nammineq oqaatsini atorlugit.
- Anguniarparput nunarput
avataanit tikikkuminartoq,
inuiannik imminut tatigisunik
ilinniarluarsimasunik naapit-
siffiusoq.
- Kissaatigaarput nunarput
namminersulivinnissamut i-
kaarsaalersoq, tassaasaria-
qartoq nunat tamalaat akor-
nanni akisussaaffimmik aal-
lussisoq, nunat inoqqaavinillu
allanik illersuillunilu suleqa-
teqartoq.
Peqatigiinneq inornarani
aanngasinngilaq. Pingaarute-
qarporlu kalaallit folketingi-
mut ilaasortat kikkut taamatut
suliassinneqassanersut, Inuit
Ataqaitgiit qinigassanngorti-
taat oqarput.
Qinigassanngortittut tas-
saapput Josef Motzfeldt, Jo-
han Lund Olsen aamma
Manasse Berthelsen.
SKIFTESAMLING
I konkursboet JHR Fiskeriselska-
bet ApS, reg.nr. 209.020, Nuuk
indkaldes til skiftesamling:
tirsdag den 24. marts 1998, kl. 9.00
til fortsat prøvelse af fordringerne
og eventuelt andre krav. En forteg-
nelse herover med kurators indstil-
linger og anmeldelserne ligger til
eftersyn i Landsretten 2 uger før
skiftesamlingen.
Skiftesamlingen afholdes i Grøn-
lands Landsret, Retssal 3, Retsbyg-
ningen, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
Grønlands Landsret,
24. februar 1998.
PROKLAMA
Alle og enhver, der har noget at for-
dre i boet efter Ane Sofie Tekla
Siegstad, cpr.n.r 020225-2192, i
Aasiaat, boende Sannerut 10,
3950 Aasiaat, der afgik ved døden
den 10. februar 1998, indkaldes
herved til med 6 måneders varsel at
anmelde og bevisliggøre sit krav
overfor Aasiaat Kredsret, Box 206,
3950 Aasiaat.
Med samme varsel indkaldes afdø-
des arvinger.
Proklamaet er præklusivt for kredi-
torer.
Boet er af kredsretten i Aasiaat
taget under offentlig skiftebehand-
ling som gældsfragåelsesbo.
Aasiaat Kredsret
Retskreds - X
den 26. februar 1998.
Venstre-t naalakkersuisuuneranni Kalaallit Nunaat periarfissarissaarneruvoq!
Under en borgerlig regering har Grønland altid haft gode betingelse
mssviv