Atuagagdliutit - 26.03.1998, Blaðsíða 8

8
Nr. 24 • 1998
f^taapapc/é/'a t/É
GRØNLANDSPOSTEN
Boligmanglen
stavnsbinder
arbejdskraften
Løftet pegefinger i
erhvervsrapporten
Suliffiit aalisarnermut attuumassuteqartut ilarpassuit
akilersinnaanngitsut atatiinnarneqarput, sulisunik
ilinniartitseqqinnissamut pisariaqartumut akornutaallutik.
Mange arbejdspladser i fiskerisektoren holdes kunstigt i live
og hindrer en nødvendig omskoling af arbejdskraften.
33 procent af det kystnære
fiskeri er helt værdiløst
En anden trediedel pver underskud, men har samfundsøkonomisk betydning,
siger rapporten »Mal og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling«
(JB) - Arbejdsgruppen, der
står bag rapporten om den
grønlandske erhvervsudvik-
ling siger ikke, at en trediedel
af det kystnære fiskeri skal
nedlægges. Men det er tæt på.
En trediedel af den kystnære
rejeflåde er lønsom. En anden
trediedel giver tab til den
enkelte fartøjsejer, men er
samfundsøkonomisk i orden.
Den sidste trediedel er det
rene tilsætning for både ejere
og samfund.
Men arbejdsgruppen fores-
lår ikke uden videre denne
gruppe kystnære fiskere
standset. De to sidste tredje-
dele skal ses efter i sømmene
for at få klarlagt, hvorfor de
fisker med underskud, og
først derefter skal der opstil-
les mål for, hvordan deres
økonomi kan forbedres - om
muligt.
Også fiskeriet fra de små
fartøjer - joller, mindre
motorbåde og lidt større num-
merbåde - skal analyseres,
fordi det reelle erhvervsmæs-
sige udbytte er tvivlsomt.
Aktionsradius er ringe, der er
mange liggedage på grund af
vejret, og indhandlingen er
ustabil og svingende. Allige-
vel er der stor forskel på
effekten af jollefiskeriet, idet
fiskeriet efter hellefisk nordpå
mange steder er endog særde-
les lønsomt.
Stor støtte til hver
arbejdsplads
Rapporten understreger, at
fiskeriet er det dominerende
erhverv i Grønland. Sektoren
bidrager med 30 procent af
den samlede produktion
indenfor de fire søjlenfiskeri,
råstoffer, turisme og »afledte
erhverv«. Desuden er 25 pro-
cent af den samlede arbejds-
styrke i Grønland - 6.400
mennesker - beskæftiget med
fiskerierhvervet i bred almin-
delighed. Det er også den sek-
tor, hvor færrest tilkaldte er
beskæftiget. Kun fire procent
af arbejdsstyrken er født
udenfor Grønland.
Fiskeriets store betydning
er der altså ingen tvivl om.
Men samtidig er det den
erhvervssektor, der får størst
økonomisk støtte. Alene i
1996 fik sektoren 235 millio-
ner kroner i direkte og indi-
rekte subsidier. Det betyder,
at hver eneste beskæftigede
person i fiskerisektoren får
37.000 kroner bundet i jobbet
af hjemmestyret.
Endvidere får Royal green-
land 61 millioner kroner hvert
år til at opreholde 200
arbejdspladser. Det svarer til,
at hver arbejdsplads får en
landskassestøtte på 300.000
kroner om året en god del
mere, end den SIK-ansatte får
udbetalt i løn.
Mere støtte
Gennem støtte til rederier og
kutterejere har hjemmestyret
skabt mulighed for en reduk-
tion og sammenlægning af
fiskeriflåden (kondemnerins-
ordningen), så kapaciteten i
dag svarer bedre til det biolo-
giske ressourcegrundlag, men
der er efter arbejdsgruppens
mening langt igen.
Den såkaldte kapacitetstil-
pasning af landanlæggene,
som Landstinget besluttede i
1997, har været passiv fordi
den ikke har gjort noget ved
overkapaciteten, men tvært
imod har holdt gang i en ræk-
ke kunstige arbejdspladser.
De 300.000 kroner pr.
arbejdsplads kunne forment-
lig være brugt langt bedre -
for eksempel til at uddanne de
sammen mennesker til andre
jobs.
Rapporten påpeger, at
mængden af fisk og rejer sæt-
ter naturlige grænser for yder-
ligere udvikling af sektoren.
Derfor gælder det om at få så
meget som muligt ud af hvert
eneste kilo råvare for at få
skabt de størst mulige værdier
af den givne råvaremængde.
Problemet fastholdes
De forskellige støtteordninger
er med til at fastholde proble-
merne omkring den urentable
del af fiskerierhvervet. Men
der er en forklaring på, hvor-
for man gennem indhand-
lingstilskud, ESU-lån, man-
detimeordninger og lignende
holder kunstigt liv i jollefi-
skeri, mindre både og en del
af landanlæggene.
En stor del af de kunstigt
beskæftigede har nemlig
ingen erhvervsuddannelse, og
de kan heller ikke umiddel-
bart overtage de godt 5.000
jobs, der i dag varetages af til-
kaldt arbejdskraft.
Det har været hensigten, at
råstof- og turistsektoren skul-
le opsuge den overflødige
arbejdskraft i fiskerisektoren.
Arbejdsgruppen vurderer, at
500 mennesker frem til 2005
må forlade fiskerisektoren, og
for at sluse dem ind i turist-
og råstoferhvervene må der
uddannelse til. Desuden må
de omskolede personer være
villige til at flytte hen, hvor
arbejdet findes.
(JB) - Det har været hjemme-
styrets hensigt, at den forven-
tede afgang af arbejdskraft i
fiskerisektoren skulle opslu-
ges af turist- og råstoferhver-
vene. Men det er ikke en
udvikling, der er grund til at
se særlig optimistisk på.
Det fremgår af rapporten
»Mål og strategier i den grøn-
landske erhvervsudvikling«,
og den begrunder sortsynet
med en række omstændighe-
der, der ikke har udviklet sig
som forventet.
For det første har der ikke
været gang i turisterhvervet.
Forudsætningerne for bran-
chens strategi er ikke opfyldt,
for eksempel lave flypriser,
hotelbyggeri, uddannelser,
infrastruktur med videre, og
samtidig fastholder hjemme-
styret med klækkelige tilskud
til fiskerierhvervet de kunsti-
ge arbejdspladser både til
havs og til lands.
Imidlertid kunne det godt
ske, at roståfområdet pludse-
lig eksploderer, og at behovet
for arbejdskraft i løbet af en
kort årrække bliver stort. Hvis
- eller når - det sker er Grøn-
land dårligt forberedt. Ingen
er uddannet til det, og de
grundlæggende forudsætnin-
ger for uddannelser er ikke til
stede.
Viljen er der
Men det er ikke viljen, der
mangler. En holdningsunder-
søgelse, der blev gennemført
af HS Analyse og Grønlands
Statistik i 1997, viser, at mere
end en trediedel af de 41-50
årige ufaglærte ønsker en
uddannelse.
Af samme undersøgelse
fremgår det imidlertid, at en
trediedel af de grønlandsk-
fødte afbrød deres uddannelse
på grund af familiemæssige
forhold, dårlige skolekund-
skaber og en række praktiske
forhold som for eksempel
manglende bolig og dårlig
økonomi.
Rapporten løfter pegefinge-
ren overfor hjemmestyret
med påstanden om, at hvis et
samfund tager befolkningens
holdninger alvorligt, skulle
det være muligt at tilpasse
uddannelsestilbudene, så
folk, der gerne vil, også for
mulighed for at overtage et
uddannelseskrævende job.
Samme undersøgelse om
arbejdskraftens holdninger
viste, at cirka halvdelen af de
unge var parate til at flytte til
en anden kommune, hvis der
var mulighed for at få arbejde.
En trediedel af 51-60 årige
var parat til det samme. Men
det er ikke så ligetil. Der hvor
der er arbejde, er der nemlig
også boligmangel, og det får
arbejdsgruppen til igen at løf-
te pegefingeren:
Når hjemmestyret og kom-
munerne har valgt at være
boligejere, så må de gøre job-
bet ordentligt og skaffe de
nødvendige boliger. Ellers
bør de overlade området til
private.
Folkeskole og boliger
Ved hjælp af disse citater fra
holdningsundersøgelserne pe-
ger rapporten på to væsentlige
årsager til, at uddannelsessy-
stemet ikke fungerer: 1) fol-
keskolen og 2) boligområdet.
Det har der været talt og skre-
vet meget om, men politisk
sker der ikke særlig meget.
Uden en god folkeskole, vil
uddannelsessystemet generelt
fungere dårligt, og uden boli-
ger har man sået kimen til en
lang række problemer, blandt
andet for distribution af ar-
bejdskraft til kommuner, der
har beskæftigelse.
Udsigten til en mere ratio-
nel udvikling af fiskerierhver-
vet spærres altså af offentlige
tilskud, uddannelsesproble-
mer og boligmangel.
Aalisariutit sinerissamut qanittumi aalisartut piginnittumut
amigartoorutaallutik aalisarput.
To trediedel af det kystnære fiskeri fisker med underskud for
ejeren.
ASS./FOTO:B. CORFITZ SØRENSEN