Atuagagdliutit - 26.03.1998, Blaðsíða 18

18
Nr. 24 • 1998
va&(/é/'a£/É
--:--- &—-----—----
GRØNLANDSPOSTEN
Akileraartameq imigassarlu
Af Kelly Berthelsen
Akitsuusiineq imigassamik akiuiniarnermut aqqutissatuaasimagaluarpat tamanna
ajussannikkaluarpoq. Kisianni Namminersomerullutik Oqartussat aningaasat taakku
iluatigiinnarlugit taamarujussuaq akitsuuteqartitsinarsimagunik akuerineqarsinnaanngilaq,
Kelly Berthelsen allappoq.
Hvis formålet med afgifter på spirtus alene er at bekæmpe spiritusproblemet, vil det være
acceptabelt. Men det er uacceptabelt, hvis hjemmestyret bruger de tårnhøje afgifter blot til
indtjening, mener Kelly Berthelsen.
Iginniarfiinini Eva
Hunsballe-mut akissut
KNI-Pilersuisoq sinnerlugu allattoq:Bernhard Christensen
Ullumikkut nunatsinni qanor-
luuniit aningaasarsiaqartigi-
galuarutta assigiilluinnanga-
jammik akileraariaaseqarpu-
gut. Tamannalu annerusumik
minnerusumilluuniit akueri-
neqarsinnaavoq.
Åkitsuutilli, aamma akile-
raarutitut taaneqarsinnaasut,
qiviaraanni inuit ilaannaat ila-
minnit amerlaneroqisunik aki-
leraartitaasarput. Atuakka-mi
»Ukiumoortumik kisitsisitigut
paasissutis sat 1997«, Naat-
sorsueqqissaartarfiup saqqum-
mersittagaani, takunneqarsin-
naavoq immiaaqqat, viinnit,
imigassallu kimittuut akitsuu-
taat 222,4 millioner koruuninik
isertitsissutaasimasut.
Atuagarlu taanna naaper-
torlugu inersimasut 40.000-iup-
pata inersimasoq ataaseq 5.600
koruunit missaannik Nammi-
nersomerullutik Oqartussanut
ukiumut akileraassaaq.
Naatsorsuutiginngitsoome-
qarsinnaanngilarli inuit ilaat
imigassartorneq ajussasut, i-
laallu imertaraluarlutik anni-
kinneroqisumik imertassasut.
Tamakku tunngavigalugit
kukkuneruallaarnavianngilaq
inuit ilaasa minnerpaamik
ukiumut 20.000 koruunit ti-
killugit Namminersomerullu-
tik Oqartussat akitsuutitigut
akileraartarnerassagaanni.
Uanset hvor meget man tje-
ner, bliver man i Grønland
beskattet næsten på samme
måde. Det kan man mere eller
mindre acceptere.
Når man derimod ser på
afgifter, som man også kan
kalde for en form for beskat-
ning, er det kun nogle menne-
sker, der betaler meget mere i
skat end andre. Ifølge bogen
»Statistisk Årbog 1997«, der
udgives af Grønlands Stati-
stik, kan man læse, at der er
betalt 222,4 millioner kroner i
afgifter til øl, vin og spiritus.
Ifølge bogen betaler en
voksen cirka 5.600 kroner pr.
år i afgifter til Grønlands
Hjemmestyre, når der er tale
Ilanngussamut
naqqiut
Marlunngormat saqqum-
mersumi nr. 23-imi Karen
Brummerstedt-ip nallak-
kersuisunut ammasumik al-
lagaqarnerani kukkuneq
naqqiuteqarfigilaassavarput.
Allassimavoq aqqalussami
illerfiata Danmarkimiit
timmisartukkut Qeqertar-
suarmukaannera 2.200 ko-
ruuninik akeqarsimasoq.
Tamanna eqqunngilaq, tas-
sami illerfiup angallarinera
22.000 koruuninik akeqar-
poq.
Tassa takuneqarsinnaavoq
inuit assigiinngeqisumik aki-
leraartitaasartut.
222,4 millioner koruunilli
immini qiviaraanni aamma
amerlaginngitsoorneqarsin-
naanngillat. Tassa nunatta a-
ningaasaqarnerata ilarujussua
imigassartornermik tunnga-
veqarpoq, tassa imigassartor-
tartut aningaasarsiutigineqar-
torujussuupput. Nunamut su-
mulluuniit innuttaasut imi-
gassartornerannik »inuussu-
tissarsiuteqarneq« kajunger-
nanngeqaaq, ingammillu ta-
manna nuanniippoq inuiaqati-
giiusugut imigassamik ajor-
nartorsiuteqarnerput nassue-
rutigereersimagatsigu.
Imigassap akisunerujussua
sumik pissuteqamersoq apeq-
qutigeqqajaananngitsuunngi-
laq. Imaagunarporli danskit
1900-ikkut aallartisimangaat-
siameranni imigassamik aki-
uiniarlutik akitsuusiisimane-
rat malinniarneqartoq. Akit-
suusiineq imigassamik akiui-
niarnermut aqqutissatuaasi-
magaluarpat tamanna ajus-
sanngikkaluarpoq. Allamilli
iliuuseqarani taassuma kisimi
sakkuginiameqamera akueri-
neqarsinnaanngilaq, tamanna
inuiaqatigiit ilaannut eqqui-
nerluttarmat. Kisianni Nam-
minersomerullutik Oqartussat
om 40.000 voksne.
Man kan naturligvis ikke
udelukke, at der er menne-
sker, der ikke drikker alkohol,
mens andre bruger mindre på
de alkoholiske drikke, selv
om de drikker. På den bag-
grund kan det ikke være helt
forkert, når man gætter og
påstår, at nogle personer beta-
ler op mod 20.000 kroner pr.
år i afgifter til Grønlands
Hjemmestyre. Derved kan
man se, at man beskattes
meget forskelligt.
222,4 millioner kroner er i
sig selv heller ikke et tal at
kimse ad. Meget af Grønlands
økonomi har grundlag i drik-
keriet, forstået på den måde,
at de der drikker, tjenes der
mange penge på. Det er ikke
nogen indbydende faktor for
hvilket som helst land, at man
»driver erhverv« på befolk-
ningens drikkevaner, især er
det ikke særlig godt for os,
når vi som samfund allerede
har indrømmet, at vi har et
spiritusproblem.
Man kan ikke lade være
med at spørge, på hvilke
grundlag spiritus skal være så
dyrt. Grunden er nok, at man
vil efterabe danskerne, da de i
begyndelsen af 1900-tallet
indførte afgifter for at imøde-
gå spiritusproblemet. Hvis
formålet med afgifter alene er
en udvej for at bekæmpe spi-
ritusproblemet, ville det være
aningaasat taakku iluatigiin-
narlugit taamarujussuaq a-
kitsuuteqartitsiniarsimagunik
suli ajomeruvoq. Namminneq
aningaasartuutit killisaqqaar-
natik inuiaqatigiit imigassa-
mik ajomartorsiortortaat ani-
ngaasaajarpaat.
Inuiaqatigiiusut akiitsoqar-
nerujussuarput eqqartorne-
qartarpoq. Imigassamilli ajor-
nartorsiuteqaraanni, imma-
qalu pinngitsoorsinnaajun-
naarsimallugu, allatut ajor-
nartumik akiligassat assigiin-
ngitsut kingulliunneqartaru-
narput imigassaq akisoqigami
allamut akissaarutsitsisarmat.
Aningaasatigut, ineqamikkut
allatigullu ajornartorsiuteqa-
raanni aamma suli imigassa-
mut nakkaakkiartornissaq qa-
ninnerusarpoq, tamannalu
Namminersomerullutik Oqar-
tussanit isiginngitsuusaame-
qarluni suli sakkortusarneqar-
tutut ippat mamianangaarpoq.
Naatsumik oqaatigalugu, imi-
gassap akitsuutai akileraaruti-
tigut assigiinngitsumik pin-
ninnerupput, inuiaqatigiit a-
jomartorsiutaannik iluanaar-
niuteqarnerullutik, mamian-
amerpaamillu, inuit ajomar-
torsiutaannik suli sakkortu-
saaginnartarlutik.
acceptabelt. Men det er uac-
ceptabelt, når man kun bruger
denne form som værktøj uden
at foretage sig andet, fordi det
kun rammer en del af befolk-
ningen. Det er endnu værre,
hvis Grønlands Hjemmestyre
sætter så tårnhøje afgifter,
bare fordi de ikke vil miste
denne form for indtægt. Uden
at nedsætte deres udgifter
dræner de et samfund med
spiritusproblemer for penge.
Der tales meget om, at be-
folkningen skylder mange
penge væk. Hvis man har et
spiritusproblem, og måske
ikke længere kan undvære
det, er det meget sandsynligt,
at man bliver nødt til at ned-
prioritere de forskellige reg-
ninger, fordi spiritussen på
grund af de tårnhøje priser
ikke levner penge til andre
formål. Med økonomiske
problemer, boligproblemer
og andre problemer kommer
man nærmere et spirituspro-
blem, og det er det Grønlands
Hjemmestyre meget forarge-
ligt lader til at forstærke ved
at negligere problemerne.
Kort sagt bruges spiritusafgif-
ten som forskelsbehandling i
beskatningen og som udnyt-
telse for at tjene penge på
samfundets problemer, og
ikke mindre forargeligt er det,
at man forstærker de enkelte
menneskers problemer på den
måde.
AG normu 22- mi Eva Huns-
balle aperivoq, Pilersuisumi
ilisivinnit atuakkat tammarar-
nerinut kina akisussaanersoq.
Eva Hunsballe-p taamatut
aperinini ilutigalugu nunar-
suup ingerlamga pillugu o-
qarluartaarutinik apersuivoq
mitallikujuppasissumillu i-
summerluni.
Eva Hunsballe-p apeqqutaa
akiuminartorujussuuvoq, qu-
larinngilarpullu Eva Hunsbal-
le-p nassuiaanitsinni pissutsit
ataqatigiinneri takusinnaalis-
sagai.
Akissut aana - piumaneqar-
nerisa amigaataanerat.
Pilersuisup inuiaqatigiit
ikiortigalugit ulluinnami atu-
gassanik, pisariaqartitanik al-
lanik kiisalu aamma inuussu-
tissarsiornermut atugassanik
nioqquteqamermik ingerlat-
sisuuvoq. Tamatumani pikko-
rissamissatsinnut pisussaaf-
feqarpugut, qanittukkullu niu-
ertorutsigut Nuummi pikko-
rissartinneqarput. Nuannaaru-
tigaarpullu allattaaq paasisi-
mammassuk pikkorissartitsi-
neq taanna pitsaalluinnartuu-
soq.
Nunaqarfinni niuertorutsi-
nut ilinniartitsinerput aam-
mattaaq aningaasaqamermut
pisiniarfinnillu ingerlatsiner-
mut tunngasunik imaqarpoq,
ilaatigullu tamatumani atuak-
kat tikinneqarput.
Pilersuisoq (siornatigut
KNI-usoq tamannalu sioqqul-
lugu KGH-jusoq) atuagaater-
passuaqartarsimagaluarpoq -
ajoraluartumilli paasisima-
varput nioqqutissat taamaat-
tut uninngaannartartut. Piu-
maneqamerat annikippallaar-
simavoq. Ukiuni makkunani
tuneqqissinnaanngisatsinnik
pisinaveersaartarpugut. Taa-
matut niuersinnaaneq nuna-
qarfinni pisiniarfinni sulisut-
sinnut ajoqersuussutiginiar-
tarparput.
Kingunerisat akueralugit
nassuerutigisariaqarparput, a-
tuagaarniatut pikkorippallaar-
simannginnatta. Amerlasuut -
minnerunngitsumik niuemer-
mik paasisimaarinnittut - isu-
maqatigissavaatigut nunaqar-
fimmi inuit 100-200-t pisini-
artartoralugit atuagaarniatut
»puttalaannarsinnaannginnat-
ta«. Kalaallit Nunaanni atua-
gaamiartameq taamaallaat il-
loqarfmni ingerlasinnaavoq.
Sulili pisussaaffeqamerput
misigisimalaarparput, taa-
maammallu kalaallit atuakki-
orfiit atuakkanillu saqqum-
mersitsitsisartui isumaqati-
giissuteqarfiniarlugit suli-niu-
teqarpugut, tamatumanilu a-
nguniameqarpoq kalaallisut
saqqummersinneqartut Piler-
suisup nunaqarfinni tamani
ataaseq marlulluunniit nuisit-
tassagai, atuartartut atuakka-
nik nutaanik takkuttoqamera-
nik ilisimatinniarlugit. Aam-
ma misigisimavugut taamaa-
liorluta atuakkanut tunngatil-
lugu kulturimut tapertaasin-
naalluta.
Qallunaatut atuakkiat, pi-
nerluttulersaarutit atuagassi-
allu pissanganartut - imaluun-
niit sulianut tunngasut - aam-
ma kalaallit saqqummersitta-
gaat amerlasuut illoqarfmni
annemi atuagaarniartunut isu-
magitittariaqarpagut. Taakku-
mi inuiaqatigiinnut kalaalli-
nut atuagassanik pilersui-
suupput - pikkoriffigigaallu
isumaqarpugut - aammalu a-
tuakkanut peqatigiffiit allar-
passuillu unammillerlugit a-
tuagassatsialannik piniartar-
put. Ilisimatinneqarnerput
malillugu sianerluni atuagaq
perusutaq piniameqarsinnaa-
voq, taannalu atuagaamiat al-
lakkatut nassiussinnaavaat.
Aammalu - naak Eva
Hunsballe-p tamanna tamik-
kut nikanarsagaanertut isigi-
galuaraa - atuakkanik atomi-
artarfinnut innersuussisaria-
qarpugut.
Pisiniartartut ataasiakkaat
isumaat ataqqisorujussuua-
gut. AG imaluunniit radioa-
viisi aqqutigalugu tamanut
ammasumik oqallinnissarput
ajorinngilarput. Pisiniartartut
isummaminnik saqqummius-
sisarnerat nuannaarutigisar-
parput.
Eva Hunsballe-p isummer-
suutai eqqumaffigisariaqar-
put, taamaaliorfigineqarpullu.
Aamma Eva Hunsballe aa-
lajangersimasinnaagaluarpoq
Pilersuisoq toqqaannartumik
oqaloqatigissallugu. Iginniar-
fimmi niuertoruseq toqqarlu-
gu saaffigalugu. Aasianni nu-
nap immikkoortuani aqutsisut
(telefon xx 22 44) saaffigalu-
git - imaluunniit aamma Sisi-
miuni Pilersuisup aqutsisui
saaffigalugit (86 47 11).
Isumarput malillugu taa-
matut toqqaannartumik oqal-
oqatigiinneq tamaginnut an-
nertunerusujussuarmik pis-
sarsiaqarfiusinnaagaluarpoq.
Taamaammat tusarfiginissat
qilanaaraarput.
Atuakkat eqqaassagutsigit,
Eva... Pilersuisoq nammi-
neerluni atuakkanik saqqum-
mersitsisarpoq, tamannalu a-
nersaatta qanoq inissisimane-
ranik oqaluttuarsinnaalaaru-
narpoq. Sapaatit akunneri
marlussunnguit qaangiuppata
»Kogebog for Grønland«
arfineq aappassaannik saq-
qummersinneqassaaq - uat-
sinnit - pisamerput malillugu
- Kalaallit Nunaanni atuakki-
ani pingaarutilik oqaatsit mar-
luk atorlugit saqqummersin-
neqartussaq qilanaariniaruk.
Siuliani oqaatigeriikkattut
aamma Iginniarfimmi saq-
qummissaaq - akilu eqqortoq
akigitillugu tuniniameqassal-
luni...
Beskatning og alkohol
Af Kelly Berthelsen
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN