Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 26.03.1998, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 26.03.1998, Blaðsíða 10
10 Nr. 24 • 1998 Akigititat iluarinngilaat Ammassalimmi kommu- nalbestyrelsep 1998-imi a- taatsimeeqqaamermiai Air Alpha-p timmisartuussiler- nissaa eqqartorpaat. - Isumaqatigiissut malil- lugu kiffartuussinikkut pit- sannguutissat kommunal- bestyrelsip iluarai, taamaat- torli sulisut ilaasussat nas- satassallu ataatsikkut isu- magisinnaaneraat qularuti- gineqarpoq, borgmester Vittus Mikaelsen oqarpoq. - Timmisartorfiit ilaanni meeqqat marlunnik ukioqa- lereersimasut soraamerusu- tisiallillu akitigut ajornin- ngorfigineqarnerat kom- munalbestyrelsip ajuusaa- rutigaa. Taamatuttaaq akit Max Kulusup avataani a- torneqarsinnaajunnaarnerat iluarineqanngilaq, ingerlaf- fiit tamarmik qaavaligut 395 kroninik akiliiffiuneru- salissammata, Vittus Mika- elsen oqarpoq. - Angallanneq pillugu ja- nuarimi isumasioqatigiitto- qareersorli kommunip namminersomerusut attavi- gisaqaqattaarpaat helikop- terimik timmisartuussisa- lemissamut isumaqatigiis- sut pillugu. Iluarsiissutit ar- lallit angusaqarfiupput, a- killi allannguuteqarfiun- ngillat. Assigiimmik ake- qartitsinertaaq takomariar- titsisunit isomartorsiorne- qarpoq, angalanerit ataatsi- mut tamaasa piariikkani akikilliliiffiginissamik peri- arfissinneqamissamik kis- saateqartut, Vittus Mikel- sen oqarpoq. Beklager prisforringelse Kommunalbestyrelsen i Ammassalik har på sit første møde i 1998 diskute- ret Air Alphas overtagelse af helikopterbeflyvningen i distriktet. - Kommunalbestyrelsen udtaler tilfredshed med den øgede service i kontrakten, men man er usikker overfor hvorvidt personalet både kan klare at tage sig af pas- sagerer og bagage samti- dig, siger borgmester Vit- tus Mikaelsen. - Kommunalbestyrelsen beklager prisforringelsen for børn over to år og pen- sionister på visse af stræk- ningerne. Kommunalbesty- relsen udtrykker ligeledes utilfredshed med, at det ikke længere er muligt at købe Max-pris billetter ud af andre distinationer end Kulusuk uden en merudgift på 395 kroner pr. stræk- ning, siger Vittus Mikael- sen. - Kommunen har siden trafikseminaret i januar ført korrespondance med hjem- mestyret om kontrakten for helikopterbeflyvningen. Det er lykkedes at komme igennem med nogle juste- ringer, men altså ikke om- kring prisforholdene. Det forenklede prissystem kriti- seres også af turisterhver- vet, der ønsker mulighed for rabat til brug for salg af pakkerejser, siger Vittus Mikaelsen. GRØNLANDSPOSTEN Umiarsuit takornarissanik angallassisartut siullersaat Nimatsinnul tikissaaq Første gang Grønland i år får besøg af et krydstoftskib er den 16. juni, hvor 16. juni, Edinburg Castle Nuummut talissalluni 1.000-inik ilaasoqarluni. Edinburg Castle lægger til kaj i Nuuk med 1.000 gæster ombord. Her er det Aana umiarsuaatileqatigiit Hapag-Lloyds-ip umiarsuaat Europa rederiet Hapag-Lloyds krydstogtskib Europa, der ved en tidligere lejlighed siornaakkuni Nuummi sissiugatoqqap avataani kisaqqasoq. ankrede op ved Kolinihavnen i Nuuk. Glem alt om Alaska Grønland er bare sagen Alene i år anløber mere end 76 krydstogtskibe Grønland. For at få del i turisternes dollars er det afgørende at være godt forberedt, siger Greenland Tourism NUUK(TK) - To nye kryds- togtrederier har besluttet at tage Grønland på programmet fra næste år, og det ene af de to nye rederier har desuden besluttet at flytte et krydstogt- skib, der ellers har sejlet fast ved Alaska, til Canadas øst- kyst. Herfra skal det sejle med krydstogtturister fra Canadas Østkyst, til Grønland og Island og retur. Det er det helt konkrete resultat af, at Greenland Tou- rism og Royal Arctic Line, fra den 3. til 6. marts deltog i Seatrade Cruise Shipping Convention i Miami i Florida - en messe, hvor alt hvad der kan krybe og gå i forhold til krydstogtturisme mødes, både for at skabe kontakter, men også for at udvikle nye rejsemål. Gennembrud for krydstogtturisme Det er 6. år Grønland er re- præsenteret på messen i Miami, og siden starten har det betydet et gennembrud for krydstogtturismen i Grønland. 1998 bliver således den hidtil største sæson i Grønland, hvor i tusindvis af krydstogtgæster fra Europa og USA vil strøm- me til Grønland. Det første skib i Grønland i år bliver Edinburgh Castle, der den 16. juni lægger til kaj i Nuuk med 1.000 passagerer ombord. I de følgende tre måneder får det engelske skib følgeskab af mindst 15-16 andre skibe, der bruger en grønlandsk havn som mel- lemstation, hvor langt de fle- ste anløb sker med Royal Arctic Line som agent. Indtil nu er der alene i år anmeldt 71 anløb, mod de 45 det blev til sidste sommer, op- lyser Greenland Tourism, der samtidig kan fortælle, at antallet af anløb garanteret bliver større. - Der er virkelig tale om et gennembrud. Mindst fem nye skibe har taget Grønland på deres sejlplan, alene i år, og nogle af dem, der har været her før, planlægger flere an- løb end tidligere, fortæller Søren Thalund, der er kom- munikationschef i Greenland Tourism og netop er vendt hjem fra messen i Miami. Turisterne skal vide hvor de kan købe - Besøgene er korte, men krydstogtturisme er interes- sant, fordi det skaber omsæt- ning, men det forudsætter selvfølgelig, at de mange tu- sinde gæster får mulighed for at komme af med deres pen- ge. - Det vil sige, at der skal være et pænt udbud af sou- venirs, kunsthåndværk, hus- flid, bøger og videoer, og så til nogle priser, der ikke er urealistisk høje, men ikke mindst skal varerne være til- gængelige. Derfor vil det være en god ide, at turisterne får et simpelt bykort udleve- ret, når de går fra borde. Her kan butikker og attraktioner være afmærket. Det kan lyde simpelt. Alligevel er det vores fornemmelse, at det - indtil nu - kun er få steder, der har udnyttet den mulighed, siger Søren Thalund. Resultat af ihærdig indsats Søren Thalund var sammen med fuldmægtig Bent Olsen fra Royal Arctic Lines salgs- og marketingsafdeling de to af Grønlands fire repræsen- tanter på messen i Miami, sammen med Peter G. Ras- mussen fra Greenland Incom- ming og Peter Morell fra Arctic Adventure, der begge er operatører på en række af de skibe, der har meldt deres ankomst til Grønland i denne sommer. - Boomet kommer ikke tilfældigt, siger Søren Thalund. Gennem seks år har Greenland Tourism været repræsenteret på messen - og de sidste tre år har Royal Arctic Line også deltaget, for at få deres bid af kagen. Et krydstogtskib betaler en del afgifter, hvis det beslut- ter at gå til kaj. For at tiltrække krydstogt- rederier er Grønland gået i et samarbejde med Island og Færøerne, for at tiltrække krydstogtrederier, og gennem de sidste år er der gjort en ihærdig indsats for at få Grøn- land ind på krydstogtskibenes sejlplaner. Det er den indsats, der giver bonus nu. Grønland interessant for mange rederier - Messen i Miami bekræftede os i, at mange rederier er på udkig efter nye destinationer, og det er helt klart, at Grøn- land er interessant, fordi lan- det er relativ ukendt og meget eksotisk for turister, der ellers har set det meste af, hvad der er værd at se, siger Søren Thalund. - På messen oplevede vi stor interesse for Grønland, både fra rederierne og fra pressen. I en af de rejseguider for krydstogtturister vi så på messen - en moppedreng på over 600 sider - skriver de, at har man først været i Grøn- land, ja - så »forget all about Alaska« (glem alt om Alas- ka). Grønland er langt bedre. - Derfor fokuserer vi for øjeblikket en del på ameri- kanske turister, hvor vi bruger 1000-året for Leif den Lykke- liges opdagelse af Amerika til at åbne amerikanernes øjne for Grønland som turistmål. Netop det tema er valgt for fremstødet »In the wake og the Vikings«, som Grønland har lanceret sammen med Færøerne, Island, Danmark, Norge og Canada. Konceptet præsenterede vi på messen i Miami, og responsen var absolut positiv. Vigtigt at forberede besøgene Nogle grønlandske byer er mere interessante end andre, når det gælder besøg af kryd- stogtskibene. De havne, der får flest besøg er Nuuk, Qa- qortoq, Ilulissat og Sisimiut. For de skibe som anløber Grønland flere gange har incomingbureauet Arctic Ad- venture, der er registreret i Narsaq, haft succes med at koordinere arrangementerne på land i samarbejde med de lokale turistkontorer. I kraft af de mange skibe bliver aktivi- teterne meget omfattende i år. - Derfor er det vigtigt, at det lokale turisterhverv allerede nu forbereder sig grundigt for at få størst mulig gavn af be- søgene, mener Søren Tha- lund. Der skal være være varer på alle hylder, tilstræk- keligt med mad, drikke og souvenirs, og så er det væs- entligt at udflugter og ture er på plads, hvad enten det dre- jer sig om byrundture til fods eller med bus, helikopterture eller sejlture mellem isfjelde- ne. Netop det sidste er de stør- re skibe normalt »bange« for, så hvis muligheden findes lokalt, vil mange benytte sig af tilbuddet. Lægger mange penge lokalt - Men selvom målet naturlig- vis er at få fingre i nogle af de mange dejlige dollars i turi- sternes lommer, er der ingen grund til at blive grådig, mener Søren Thalund. For at illustrere det, kan jeg fortælle, at et af krydstogtskibene sid- ste år ændre fartplan, fordi man ikke kunne opnå mæng- derabat på en byrundtur, når man kom med 400 gæster. Krydstogtturister lægger mange penge lokalt. Da ski- bet Vista fjord i 1994 anløb Nuuk og Ilulissat med 700 passagerer ombord, viste en undersøgelse, at passagererne lagde 600.000 kroner i form af havneudgifter, udflugter, souvenirs, og hvad de ellers købte lokalt. De fleste skibe har mellem 80 og 1.200 pas- sagerer ombord. Det største passagertal i år bliver for- mentlig Royal Princess, der kommer på besøg i Nanorta- lik med 1.200 amerikanske turister ombord. Alene i Nuuk kommer vil der i løbet af sommeren strømme 5.800 passagerer i land. ASS./ FOTO: SVEND KOLTE

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.