Atuagagdliutit - 31.03.1998, Qupperneq 7

Nr. 25 • 1998
7
GRØNLANDSPOSTEN
Paqumisunnata oqaloqatigiitta
Ajornartorsiutit ammasumik oqallisaanissaat pisariaqarluinnarpoq
NUUK(PM) - Meeqqanik ki-
nguaassiutikkut atomerluisar-
nerup tamikkut artukkeeru-
jussuartarnera qaangernia-
raanni ammasumik aqaluuse-
risariaqartoq taama atugaqar-
titaasimasunit Rane Henrik-
sen-imit aamma Karen Ma-
thiassen-imit isumaqarfigi-
neqarpoq. Naak siornatigut
imminnut ilisarisimanngik-
kaluarlutik Nuummi naapin-
nermik kingoma misigaat o-
qaloqatigiittamermikkut im-
minnut oqilisaateqatigiittarlu-
tik. Isumaqarput assigiinnik
ajomartorsiuteqamertik tun-
ngavigalugu paaseqatigiillu-
artamermikkut suli annermik
nanertisimanissaraluartik pin-
ngitsoortissinnaasarlugu.
Marluullutik atomerlugaa-
simanerup nassuerutiginis-
saata qanoq artomartiginera
misigereerpaat, nassueruti-
ginnginneranilu meeraanerup
nalaani inuusuttunngomermi-
lu misigissutsikkut aqqusaak-
kat qanoq imaannanngitsigi-
neri ilisimaarilluarpaat.
- Ilisimavarput inersimasut
meeqqanik kinguaassiutikkut
atomerluisartut ilaat nammin-
neq meeraanerminni taama
atugaqartitaasarsimasut. Taa-
maammat pissutsit iluarsiivi-
giniaraanni taama pissuse-
qartamerup kinguaariinni tul-
leriaani kingomunneqartua-
annassanngippat pinngit-
soomagu ammasumik oqalo-
qatigiissutigisariaqarpoq.
Amerliartorusunnaqaaq
Karen Mathiassen-ip Rane
Henriksen-illu ajornartorsiu-
tinik qaangiiniaanermi sule-
qatigiiffiit oqaloqatigiiffiusin-
naasut tamani tamaani piler-
sinneqarnissaat neriuutige-
qaat. Tassami amerliartome-
risigut oqallinnerulemikkullu
ajomartorsiutinik annikillisit-
siartuaarsinnaaneq upperiga-
mikku.
Karen Mathiassen oqalut-
tuarpoq nammineq aatsaat
20-it missaanik ukioqalerami
atornerlugaasimanerminik
nassuersinnaanngorsimalluni.
- Naak ajortumik pineqar-
neq ilisimagaluarlugu mee-
raalluni inuusuttuaraallunilu
ilumut ajomartorsiomeq o-
qaatigineq ajomarpoq. Misi-
gissutsit oqaasertalerumina-
apput kisianni sakkortuunik
kinguneqartarlutik, soorlu
naalannginneq naalanngeqati-
nut qanililluni akuleruteqqa-
jaaneq. Pissanganartorsiomi-
artualerpunga tamatumalu ki-
ngunerisaanik pujortaliaarsi-
mallunga, naamaartarsimal-
lunga aamma siusissukkut
imigassartortalersimallunga.
Imigassamik
a j omartorsiuteqa j aarneq
Karen Mathiassen-ip taama
oqaluttuamera Ranep nam-
mineq misigisimasaminut as-
singunerarpai. Annertuumik
nanertuuteqamini naalannge-
rujussuartarnernik kingune-
qartittarsimavaa, atuarfimmi
aserorterinernik, tillituun-
ngornermik, annertuumillu
imigassamik atuisarsimalluni.
- Imigassamut ima siusitsi-
gisukkut ajomartorsiuteqaler-
simavunga allaat 15-inik uki-
oqarlunga antabus-itortitaasi-
mallunga, Rane Henriksen
oqaluttuarpoq.
Annertuumik angajoqqaa-
nit sumiginnagaasutut misi-
gisimaneq peroriartamermin-
ni anniaatigisarsimavaat. Ra-
ne Henriksen-ip aamma Ka-
ren Mathiassen-ip angajoq-
qaavi meeqqat suli nukanga-
tillugit avissimapput, Ranillu
aanakkuni peroriartorfigalu-
git amaminut inuusuttuaran-
ngulemermini nooqqinnissa-
mi tungaanut. Karen-ip ami
peroriartorfigisimagaluarpaa
kisianni inuttut ajomartorsiu-
teqamini pillugu amaa imera-
juttunngorsimavoq niviarsi-
aqqamillu toqqissisimanartu-
mik perorsaasinnaasimanani.
- Angerlarsimaffipput er-
nguffiusarpoq anaanamalu si-
aniginngisaanik angutinik i-
meqatigisaanik arlaleriarlu-
nga atomerlunneqartarpunga.
Nammineq toqqissisimanan-
ngitsorujussuarmik peroriar-
torluni meeqqat allat paaqqu-
tarineqarluartut usomartaqaat
meerraallungalu arlaleriaqa-
lunga eqqarsartarpunga mee-
rarsianngorsimagaluaruma
uannut pitsaanerusimassaga-
luartoq.
Pinngortitsisisoq
kamaallugu
Meeraanermiit inuusuttun-
ngornermut ikaarsaarnermi
misigissutsit imminnut paa-
sutut ilillutik taarseraaffiisa
nalaani, ukiut taakkorpiaat a-
tomerlugaasimasut sakkortu-
nermik atortarsimavaat. Kan-
ngusunneq allamut sangutin-
neqarluni kamarujussartar-
nemik kinguneqartinneqartar-
poq, sulilu ikitut maminne-
qanngitsutut annemartigaluni
ulloq manna tikillugu takkut-
tarluni.
Ranip oqalutturaa inuusut-
tuaraalluni aalakoorlualeraa-
ngami pinngortitsisoq avoq-
qaarisarsimallugu taama ajor-
tigisunik atugaqartussanngor-
tilluni inunngortissimamma-
ni.
- Soorlu qitittut akomanni
nilliarujussuartarsimavunga
saammarsagassaajunnaarlunga
kamallunga. Angerlarsimaf-
fitsinni tigusinnaasakka suut
tamaasa eqqakattaarisarsima-
vakka allanilumi aamma ase-
rorterisarsimallunga. Silatto-
raangama tullianik qaqugu i-
meqqissinnaanissara taamaal-
laat niaqunniittarpoq.
Imminorusunneq
Ulloq manna tikillugu Karen-
ip Ranillu paasisinnaanngin-
nerarpaat sooq inersimasut
qanitatik pasitsaasaqarsima-
sut arlaannik iliuuseqamiarsi-
mannginnerat.
- Asaneqarani misigisiman-
artorujussuuvoq. Soorlu so-
qutaarpiarani tamatumalu ki-
nguneranik imminornissaq
assut eqqarsaatigeqqajaanar-
sisarluni.
Naak eqqarsaatit taamaattut
ullumikkut ungasinnerulersi-
magaluartut suli ulloqartarput
ussernartorsiorfiusartunik.
Nakkaannarumanatilli siun-
nersuisinnaasut tamaasa saaf-
figisimavaat.
Oqaloqatiginerini paasinar-
poq imminnut naapissimane-
rat oqilisaaqatigiissinnaane-
rallu pisunut pingaamerpaa-
nut ilaasoq.
Rane Henriksen misigisi-
masani pillugit siusinneru-
sukkut naqitakkut saqqumii-
nikuuvoq kinaassutsiminik i-
lisarititsinngikkaluarluni. Ka-
ren Mathiassen-ip allagaq
taanna atuaramiuk assut allat-
toq naapikkusulerpaa ikin-
ngutitaarerusullugu, assullu
tuppallerluni appaatigullu tu-
palluni inuttaa naapikkamiuk.
Assinganik atugaqarsima-
sut sulili allanut ilisimatitsisi-
manngitsut inummut tatigillu-
inakkaminnut oqamissaannik
siunnersorusuppaat. Taman-
nali suli saperpassuk immin-
nut misigisatillu pillugit an-
nertunngikkaluanik allaga-
qartamissaat siunnersuutiga-
lugu, soorunami allanut taku-
titassanngitsunik. Taamami
allagaqalaartameq misigissut-
sinik aniatitsineq siumut aal-
lariamermut aqqutaalluarsin-
naammata.
Lad os tale ud om tabuemner
Det er yderst vigtigt at tale åbent om problemerne
NUUK(PM) - For at kunne
komme over de meget hårde
psykiske eftervirkninger efter
seksuelt misbrug som barn,
må man tale åbent sammen,
mener Rane Henriksen og
Karen Mathiassen, der begge
er blevet krænket sexuelt som
børn. Selv om de ikke kendte
hinanden i forvejen, føler de,
at de aflaster hinanden ved
hjælp af deres samtaler, efter
at have mødt hinanden i
Nuuk. De mener, at de på
grund af samme slags trau-
mer, ved gensidig forståelse
har undgået, at deres proble-
mer er blevet optrappet og
uoverskuelige.
De ved begge, hvor svært
det er at indrømme, at man har
været udsat for seksuelt mis-
brug. Men efter at have
indrømmet dette, er de meget
bevidste om, hvor meget man
har været igennem under barn-
dommen og under puberteten.
- Vi ved, at nogle af de
mennesker, der misbruger
børn seksuelt, selv har været
udsat for samme oplevelser.
Hvis disse forhold skal stop-
pes, og ikke skal blive ved
med at fortsætte generation
efter generation, er det yderst
nødvendigt, at man taler
åbent om det.
Vil have flere med
Karen Mathiassen og Rane
Henriksen håber, at der rundt
omkring startes centre, der
formidler samtaler, som kan
hjælpe med til, at man kom-
mer over sine problemer. De
tror nemlig, når der kommer
flere til, og man taler mere om
det, vil det være med til at
mindske problemerne.
Karen Mathiassen fortæl-
ler, at hun først i 20 års alde-
ren fik mod til at indrømme,
at hun havde været seksuelt
misbrugt som barn.
- Selv om man vidste, at
man var ude for noget forkert,
er det svært som barn og i
ungdommen at fortælle, at
man virkelig har problemer.
Det er svært at sætte ord på
sine følelser, men det resulte-
rer i noget voldsomt, for
eksempel, at man får adfærd-
svanskelligheder, og at man
har let ved at blande sig med
andre problembørn. Jeg var
altid ude efter noget spænden-
de, og begyndte derfor at ryge
meget tidligt, sniffede og be-
gyndte tidligt at drikke.
Tidlig spiritusproblem
Rane siger, at hans egne ople-
velser minder meget om
Karen Mathiassens historie.
Hans store psykiske byrder
udmøntede sig i meget dårlig
opførsel, såsom hærværk på
skolen, kleptomani og stort
forbrug af alkohol.
- Jeg fik et spiritusproblem
så tidligt, at jeg allerede som
15-årig fik antabusbehand-
ling, fortæller Rane Henrik-
sen.
De har begge følt sig såret
over, at forældrene negligere-
de dem i deres opvækst. Både
Rane Henriksen og Karen
Mathiassens forældre blev
skilt, mens børnene endnu var
små, hvor Rane voksede på
hos bedsteforældrene, indtil
han i pubertetsalderen flytte-
de tilbage til sin mor. Karen
voksede ellers op hos sin mor,
men da hun blev dranker og
fik personlige problemer var
hun ikke i stand til at oprdage
datteren på betryggende vis.
- Vores hjem blev brugt til
drikkegilder, og flere gange
blev jeg misbrugt seksuelt af
de mænde min mor drak med,
uden hendes vidende. Når
man vokser op i utrygge for-
hold, bliver man meget mis-
undelig på andre børn, der
bliver opdraget og passet godt
på, hvorfor jeg i min barndom
mange gange spekulerede på,
om det ikke ville have været
bedre for mig, hvis jeg var
blevet bortadopteret.
Vrede mod skaberen
Ved overgangen fra barn til
puberteten blandes ens følel-
ser i en stor pærevælling. Og
det er i den alder de seksuelt
misbrugte har de største pro-
blemer at slås med. Skammen
får et helt andet udfald, for
eksempel i form af raserian-
fald, og for de to kommer den
i dag tilbage gang på gang
som et smertende åbent sår,
der ikke kan heles.
Rane fortæller, at når han i
sin ungdom blev rigtig fuld,
bebrejdede han skaberen, for-
di han havde ladet ham blive
født til at skulle leve et mise-
rabelt liv.
- Når der for eksempel var
dans, skreg jeg helt vildt i vre-
de, uden der var nogen der
kunne få mig til at falde til ro.
Hjemme kunne jeg finde på at
smide mndt med alle de løse
genstande, jeg kunne få fat
på, og jeg ødelagde også ting
i andre hjem. Når jeg blev
ædru, var det eneste jeg havde
i hovedet, hvornår jeg næste
gang kunne drikke mig fuld.
Selvmordstanker
Den dag i dag kan både Karen
og Rane ikke forstå, hvorfor
den nærmeste familie ikke
har gjort et eller andet, når de
fik mistanke om noget.
- Man føler meget, at man
ikke får kærlighed. Man føler
sig ubetydelig, og på grund af
det, tænker man meget på at
begå selvmord.
Selv om sådanne tanker i
dag er kommet lidt mere i
baggrunden, er der dage, hvor
de føler sig fristet til at gøre
det. Men for ikke at opgive,
henvender de sig til alle, der
kan komme med rådgivning.
Under samtalen med dem
finder man ud af, at deres
møde med hinanden og gensi-
dig aflastning er et af de vig-
tigste faktorer i deres terapi.
Rane Henriksen har i en
tidligere artikel fortalt om
sine oplevelser, dog som ano-
nym dengang. Da Karen
Mathiassen læste artiklen, vil-
le hun meget gerne møde
vedkommende og blive ven-
ner med ham, og da hun mød-
te manden var det en stor
trøst, og på samtidig blev hun
meget forbavset.
De vil gerne opfordre og
foreslå, at alle, der har været
ude for samme oplevelser,
skal fremkomme med deres
inderste til en, de kender godt
og stoler fuldt på. Hvis de
ikke kan få sig selv til at tale
om det, foreslår de, at man
skal skrive om sine oplevelser
og følelser. Det behøver ikke
være langt, og ikke noget, der
nødvendigvis skal vises til
andre. Når man på den måde
nedskriver sine følelser og får
dem ud, er det en af måderne
at komme videre frem i livet
på, mener Rane Henriksen og
Karen Mathiassen.
VM i isgolf
i Uummannaq
UUMMANNAQ - Den 13.
til 20 paril afholdes det
første VM i isgolf på hav-
isen ved Uummannaq, skri-
ver Rejsenyt fra Grønland.
Kriteriet for at deltage er
et handicap på under 36, så
enhver habil golfspiller kan
være med.
Endnu har isfjeldene
ikke fundet deres endelige
placeirng, så ingen ved
endnu præcis, hvordan ni-
hulsbanen kommer til at se
ud. Men alle forholdsregler
er truffet for at gøre VM i
isgolf til et vellykket arran-
gement. Turneringens golf-
dommer har været i Østrig
for at høste erfaringer ved
den 8. internationale isgolf-
tumering i Weissensee.
Målet er at gøre VM i is-
golf til en årlig begivenhed.
Isgolfbanen vil kunne hol-
des intakt i flere uger, og
direktør Arne Niemann,
Hotel Uummannaq, siger
til Rejsenyt fra Grønland, at
han ikke er i tvivl om, at
gæsterne vil have lyst til at
gå et par runder på verdens
eneste havis-golfbane
blandt fastfrosne isfjelde.
Japanimiut
arsamemik
takusaqarusupput
KANGERLUSSUAQ - Ar-
samemik takuniaalluni Nu-
natsinnukartamerit japanimi-
ut pilerigilerluinnarsimavaat,
Nunatsinnit Angallannermit
Nutaarsiassat allapput.
Arctic Adventure-ip naa-
tsorsuutigaa japanimiut
100-t ukioq manna Kanger-
lussualiassasut arsamemik
isiginnaariarlutik. Sila a-
junngikkajuppoq, qilammi-
lu allaaqqissumi qalipaater-
passuit immikkuullarissat
isiginnaamissaannut periar-
fissaqarluarpoq.
Arsamemik isiginnaari-
arluni angalasameq Tokyo-
mit Nunatsinnut angalaner-
nut allanut naleqqiullugu
akikinneruvoq. Arctic Ad-
venture-ip naatsorsuutigaa
piffissaq siusinnerusoq eq-
qarsaatigalugu ukiut tamaa-
sa japanimiut 500-t alutor-
nartunik isiginnaariartut ti-
kittassasut.
Japanere vil se
nordlys
KANGERLUSSUAQ -
Rejser til Grønland for at se
på nordlys er blevet et hit
blandt japanske gæster, skri-
ver Rejsenyt fra Grønland.
Arctic Adventure forven-
ter, at over 100 japanere i år
besøger Kangerlussuaq
udelukkende for at se på
nordlys. Vejret er som regel
fint med gode muligheder
for at se det specielle far-
vespil på den klare himmel.
Prisen på nordlysturen er
relativ lav i forhold til,
hvad en normal turistrejse
fra Tokyo til Grønland
koster. Arctic Adventure
regner med på sigt årligt at
kunne byde 500 japanere
velkommen til festforestil-
lingen på det åbne lærred.