Atuagagdliutit - 31.03.1998, Page 9

Nr. 25 • 1998
9
GRØNLANDSPOSTEN
Katastrofale
tal for
eksporten
Grønland oplevede i 1997 et fald i
eksporten på 292 millioner. Og det er
meget i en lille økonomi som den
grønlandske
Allannguut Allannguut %
Ton 1.000 kr Agg. kg.-mut akii Ton 1.000 kr Agg. kg.-mut akii
Katillugit -6.338 -291.965 -7,44 -13,64
Raajat qalipaajakkat qerisullu -997 -131.019 -6,66 -7,67 -19,70 -13,03
Raajat qalipallit qerisullu -3.926 -174.771 -2,39 -11,30 -19,52 -9,26
Saarulliit, qerititat -519 -4.208 -1,69 -36,95 -57,43 -32,48
Saarulllit, tarajukkat, imaluunniit panertut tarajukkat 1 69 -3,35 15,25 12,27 -2,58
Saarulliit nerpii, qerititat -667 -15.002 -0,49 -28,94 -30,56 -2,28
Saarulliit nerpii, panertut imaluunniit tarajukkat 0 -19 - -
Nataarnat qerititat -14 -319 0,57 -82,86 -82,45 2,42
Qalerallit, nillataartitat, qerititat imaluunniit tarajukkat 7.402 243.323 3,62 157,97 192,62 13,43
Aalisakkat imarmiut saaneeraajakkat -4.275 -155.486 -13,27 -89,55 -93,53 -38,10
Kapisillit, qerititat imaluunniit pujuukkat -2 -79 -2,06 -13,83 -21,61 -9,03
Suluppaakkat, qerititat 1 30 2,70 8,65 43,72 32,28
Suluppaakkat nerpii, qerititat -34 -520
Saattuat 1.590 40.622 -3,85 684,89 583,91 -12,87
Suaat, nillataartitat, qerisut imaluunniit laagillit 48 2.706 -0,90 58,38 55,92 -1,55
Uiluiit, qerititat imaluunniit pujuukkat 187 15.808 11,46 54,23 88,36 22,13
Eqaluit, qerititat imaluunniit pujuukkat -3 -99 -9,87 -65,62 -78,30 -36,89
Aalisakkat nerpii (aserortikkallu) 1 12 -1,92 38,56 27,57 -7,93
Aalisakkat allat 10.882 -140 -11,20 564,34 -0,55 -85,03
Neqit 3 197 5,73 22,05 49,07 22,14
Paarnat 0 -3 - - - -
Ammit meqqullit -88 3.764 - -47,82 29,61 .
Nioqqutissat allat -15.929 -116.833 - -74,22 -72,37 -
Takussutissani takuneqarsinnaavoq Nunatsinnit avammut tunisat ataasiakkaat 1996-imit 1997-imut qanoq nikingassuteqar-
tut. Kisitsisit tamangajalluinnarmik ikileriarfiupput, pingaartumik tunisassiat avammut tunisaanerusut eqqarsaatigalugit.
Avammut tuniniaaneq nalikillisoq
Nunatsinnit avammut tuniniaaneq 1997-imi 292 millioninik millivoq.
Nunatsinni aningaasarsiorneq taama annikitsigitillugu amerlapput
NUUK (TK) - Grønlands eks-
port faldt i 1997 - fra lidt over
2,14 milliarder til lidt under
1,85 milliarder kroner - eller
helt nøjagtigt et fald i eksport-
indtægterne på 292 millioner
kroner, hvilket svarer til 14
procent.
Og det er meget i en så lille
økonomi som den grønland-
ske, hvor salget af hellefisk
og rejer indtager en helt
dominerende stilling blandt
de varer, vi eksporterer.
Eksporten hænger uløseligt
sammen med, hvordan det går
i fiskeriet, både når det gælder
mængder, samt hvad det er
der trækkes op af havet, for
fisk og rejer udgør 95 procent
af værdien af det vi eksporte-
rer.
Færre rejer til
faldende priser
Som det fremgår af skemaet i
forbindelse med artiklen på
denne side, eksporterede vi i
1997 »kun« 12.004 tons pille-
de og frosne rejer - et fald på
997 tons. Samtidig faldt den
gennemsnitlige kilopris fra
51,16 kroner pr. kilo til 44,49
kroner pr. kilo - et fald på
6,66 kroner, eller 13 procent.
Hvor vi i 1996 tjente cirka
665 millioner kroner på pille-
de rejer, var indtægten i 1997
»kun« på 534 millioner kro-
ner - et fald på 131 millioner
kroner, hvilket svarer til 20
procent.
Faldet i eksporten af rejer
med skal var endnu større.
Her blev det til et minus på
3.926 tons. Fra 34.742 tons i
1996 til 30.816 tons i 1997 -
et fald på 11,3 procent. Til
forskel fra de pillede rejer
faldt den gennemsnitlige pris
pr. kilo for rejer med skal
knapt så meget. Fra 25,77
kroner pr. kilo i 1996 til 23,38
kroner pr. kilo i 1997, hvilket
svarer til et fald i den gen-
nemsnitlige pris på 9,2 pro-
cent.
Den samlede eksportværdi
af rejer faldt således med cir-
ka 306 millioner kroner i
1997, og betydningen af det
fald fremgår af, at rejer udgør
cirka 68 procent af den samle-
de værdi af det vi eksporterer.
Flere hellefisk
til stigende priser
Der er dog lyspunkter. Eks-
porten af hellefisk steg fra
4.696 tons i 1996 til 12.088
tons i 1997, og samtidig op-
nåedes der en højere pris på
det vi eksporterede. Den gen-
nemsnitlige pris pr. kilo hele-
fisk steg fra 26,96 kroner til
30,58 kroner i 1997.
Grønlands Statistik gør dog
opmærksom på, at stigningen
i eksporten af hellefisk skal
ses i sammenhæng med faldet
i eksporten af filet af salt-
vandsfisk, hvor der er sket en
ændring af eksportregistrerin-
gen. Derfor er det svært at
beskrive udviklingen, netop
inden for disse to grupper.
Når det gælder krabber har
der været tale om en markant
stigning i eksporten - fra 232
tons i 1996 til 1.822 tons i
1997 - men det er sket til fal-
dende priser. Hvor gennem-
snitsprisen pr. kilo i 1996 var
29,96 kroner, faldt den i 1997
til 26,11 kroner - et fald på
3,85 kroner pr. kilo. Trods
faldet i kiloprisen medfører
den større mænge en samlet
stigning i eksportværdien på
cirka 41 millioner kroner.
Det økonomiske råderum
Faldet i eksporten af især
rejer må, alt andet lige, give
dybe panderynker hos dem,
der er ansvarlige for at skrue
familien Grønlands budget
for næste år sammen. Grøn-
lands eksport er nemlig, sam-
men med bloktilskuddet fra
Danmark, som skal forhand-
les inden for kort tid, det, der
skaber det samlede økonomi-
ske råderum.
Jo mere vi er i stand til at
eksportere, jo mere har vi at
gøre godt med, når det gælder
helt nødvendige investeringer
i uddannelse, boliger, renove-
ring og udvikling af samfun-
det i øvrigt.
Ikke udsigt til
større eksport
Hvorfor så ikke bare øge eks-
porten?
Det kan vi ikke, fordi de
biologiske ressourcer i disse
år er under pres. Meldingen
fra biologerne er, at der er
færre rejer, og de er mindre
end før. Og det har politiker-
ne lyttet til. Kort før nytår
blev kvoterne for den vigtig-
ste art - rejerne - for 1998
reduceret med knapt 4.000
tons - fra 64.600 tons i 1997
til 60.729 tons i 1998. Det
blev gjort for at sikre det
»størst mulige samfundsøko-
nomiske udbytte«, der er det
politisk fastsatte mål for
fiskeripolitikken.
Derfor er der heller ikke
umiddelbar udsigt til en sti-
gende eksport, og dermed
øgede indtægter for Grønland
i 1998, hvis altså ikke prisen
på rejer stiger væsentligt. Og
det er der, ifølge Royal Gre-
enland, ikke umiddelbart ud-
sigt til.
NUUK (TK) - 1997-imi Nu-
natsinnit avammut tuniniaa-
neq millivoq - 2,14 milliarder
sinnilaarluginit 1,85 milliar-
der kroner ataallugit - avam-
mut tuniniakkat aningaasarsi-
utaanerat 292 millioner kroni-
nik ikileriarput, assigaa 14
procent.
Nunatsinni aningaasarsior-
neq taama annikitsigitillugu
aningaasarpassuupput, qale-
rallit raajallu avammut tunini-
artakkatsinni amerlaneruffiat.
Aalisamerup qanoq inger-
lanerani avammut tuniniar-
takkanut atalluinnarpoq, a-
merlassusit eqqarsaatigalugit,
kiisalu suut qaqinneqartamer-
sut, aalisakkammi raajallu a-
vammut tuniniartakkat nali-
ngisa 95 procenteraat.
Raajat ikinnerit
akikinnerillu
Kisitsisitigut takussutissani
takuneqarsinnaavoq 1997-imi
raajat qalipaajakkat qerisut
»taamaallaat« 12.004 tons a-
vammut tunineqartut - 997
tonsinik ikileriarlutik. Aggu-
aqatigiissillugu kiilumut akii
51,16 kronimit 44,49 kroni-
mut akikillipput - akikillissut
6,66 kroner, imaluunniit 13
procent. Raajat qalipaajakkat
1996-imi 665 millioner kro-
ninnassutigisagut 1997 »taa-
maallaat« 534 millioner kro-
ninnassutigaagut - ikileriaat
131 millioner kroner, tassa 20
procent.
Raajat qalipallit avammut
tunineqartut ikinnerungaar-
put. Ikileriaat 3.926 tons.
1996-imi 34.742 tons, 1997-
imi 30.816 tons - ikileriaat
11,3 procent. Raajat qalipaa-
jakkat agguaqatigiissillugu
kiilumut akikillinerisut qali-
pallit taamatorsuaq akikillin-
ngillat. 1996 kiilumut 25,77
kroner, 1997-imi 23,38 kroni-
mut, agguaqatigiissillugu 9,2
procent.
Raajat avammut tunisat
ataatsimut 1997-imi 306 mil-
lioner kroninik nalikillipput,
appariamermut attuumassute-
qarluinnarpoq avammut tuni-
sartakkatta katillugit nalingisa
raajat 68 procentiummata.
Qalerallit amerlanerit
akitsoriartuinnartullu
Taamaattorli pitsaasortaqar-
put. Qalerallit avammut tuni-
sat 1996-imi 4.696 tonsinit
1997-imi 12.088 tonsinut a-
merleriarput, avammullu tu-
nisat akitsunerutillugit pissar-
sissutigaagut. Kiilumut 26,96
kroninit 1997-imi 30,58 kro-
nimut akitsorlutik.
Naatsorsueqqissaartarfiup
malugeqquaa qalerallit avam-
mut tunisat amerlinerannut a-
tatillugu aalisakkat allat i-
marmiut saaniiakkat avam-
mut tunisaanerat ikilisimam-
mat, avammullu tunisat nalu-
naarsortarnerat allanngorsi-
malluni. Taamaattumik taak-
ku marluk qanoq ineriartome-
rat nalileruminaappoq.
Saattussat avammut tunisat
amerlisimaqaat - 1996-imi
232 tonsinit 1997-imi 1.822
tonsinut - akikinnerusunilli
tunineqartarlutik. 1996-imi
agguaqatigiissillugu kiilumut
29,96 kroneqarput, 1997-imi
26,11 kroneqarlutik - kiilu-
mut akikillissut 3,85 kroner.
Kiilumut akikilligaluartut a-
merlanerit tunineqamerisigut
nalingi 41 millioner kronit
missaannik amerleriaataap-
put.
Aningaasanik
pissaqarsinnaaneq
Avammut tunisat iktlinerisi-
gut, pingaartumik raajat, Nu-
natta aningaasaqamerani aap-
paagumut pilersaarusiorner-
mut akisussaasut isumakulut-
tussaapput. Nunatsinnit a-
vammut tuniniaaneq, Dan-
markimit ataatsimoorussamik
tapiissutit qanittukkut isuma-
qatigiinniutissat ilanngullugit,
tassaapput aningaasanik pis-
sarsiaqarsinnaanitsinnik pi-
lersitsisartut.
Avammut tunisaqanerusin-
naanerput ilutigitillugu ani-
ngaasaliisinnaanerussaagut,
soorlu ilinniartitaanermut, i-
nissianut, nutarterinemut al-
latigullu inuiaqatigiit ineriart-
orneranni aningaasaliissutit
pisariaqartut eqqarsaatigiga-
anni.
Tunisat
amerlissagunanngillat
Soormi avammut tunisat a-
merliinnaraanni?
T aamaaliorsinnaanngilagut
pisuussutit uumassusillit uki-
uni makkunani ajomartoorfi-
ummata. Aalisakkanik misis-
suisut nalunaarput raajat ikin-
nerusut minnerullutillu. Poli-
tikerit tamanna tusarpaat. U-
kiortaalersoq raajat 1998-imi
pisarineqarsinnaasut 4.000
tonsinik ikilisinneqarput,
1997- imi 64.600 tonsinit
1998- imi 60.729 tonsinut.
Taamaaliortoqameranut peq-
qutaavoq »inuiaqatigiit ani-
ngaasaqamikkut sapinngisa-
mik annertunerpaamik pissar-
sissutaanissaat«, aalisameq
pillugu politikkikkut anguni-
arlugu aalajangerneqareer-
mat.
Taamaattumik avammut
tuniniaanerup imaalitsiaanna
annertusinissaa ilimangan-
ngilaq, taamaalillunilu 1998-
imi Nunatta isertitai amerlil-
lutik, raajat akitsomeqarujus-
suanngippata. Royal Green-
landilu malillugu tamanna ili-
mananngilaq.
Ændring Ændring i %
Ton 1.000 kr Gnsn. kr. pr. kg. Ton 1.000 kr Gnsn. kr. pr. kg.
Ialt -6.338 -291.965 -7,44 -13,64
Rejer pillede og frosne -997 -131.019 -6,66 -7,67 -19,70 -13,03
Rejer, med skal og frosset -3.926 -174.771 -2,39 -11,30 -19,52 -9,26
Torsk, frosset -519 -4.208 -1,69 -36,95 -57,43 -32,48
Torsk, saltet, tørret el tørret og saltet 1 69 -3,35 15,25 12,27 -2,58
Filet af torsk, frosset -667 -15.002 -0,49 -28,94 -30,56 -2,28
Filet af torsk, tørret el. saltet 0 -19
Helleflynder, frosset -14 -319 0,57 -82,86 -82,45 2,42
Hellefisk, fersk, frosset el. saltet 7.402 243.323 3,62 157,97 192,62 13,43
Filet af saltvandsfisk -4.275 -155.486 -13,27 -89,55 -93,53 -38,10
Laks, røget, frosset el. saltet -2 -79 -2,06 -13,83 -21,61 -9,03
Rødfisk, frosset 1 30 2,70 8,65 43,72 32,28
Filet af rødfisk, frosset -34 -520
Krabber 1.590 40.622 -3,85 684,89 583,91 -12,87
Rogn, fersk/kølet, frosset, saltet el. i lage 48 2.706 -0,90 58,38 55,92 -1,55
Kammuslinger, frosset, tørret el. saltet 187 15.808 11,46 54,23 88,36 22,13
Ørred, frosset el. røget -3 -99 -9,87 -65,62 -78,30 -36,89
Fiskekød (også hakket) 1 12 -1,92 38,56 27,57 -7,93
Andet fisk 10.882 -140 -11,20 564,34 -0,55 -85,03
Kød 3 197 5,73 22,05 49,07 22,14
Bær 0 -3 -
Pelsvarer -88 3.764 -47,82 29,61 _
Andre varer -15.929 -116.833 - -74,22 -72,37 -
Skemaet viser ændringerne fra 1996 til 1997fordelt på de enkelte varer, der eksporteres fra
Grønland. Et skema, der er præget af næsten ene minusser, især på de produkter, der udgør
langt den overvejende del af eksporten.