Atuagagdliutit - 16.04.1998, Blaðsíða 2

2 - TORSDAG 16. APRIL 1998
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red) / Fax: 32 31 47 (Ann)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Flansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Vivi Møller-Reimer, lokal 32
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertOK Nielsen, lokal 35
SULIARINNITTUT
PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA
TRYK
Nunatta Naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Qaanaami piniartukulunnguit
isumaginnilluartartunik. Amerlaqaalli isu-
magisassaminnut pikkorlutsigaat ilatsiin-
EQQORTUUJUARUNANNGILAQ Qaa-
naarmiut illersortuassagaanni. Uumoorpoq
sarsakaataasimammata, piffissallu ingerla-
nerani isumasioqqaarnagit aalajangiiso-
qartarsimavoq. Eqqortuliorfigineqarnissaq
pillugu ilungersuutaanni tapersersomeqar-
tariaqarput. Utoqqatserfigineqarlutillu
taarsiiffigineqartariaqarput. Danmark aam-
ma USA nassuertariaqarput innuttaasut
akuerinngisaannik iliorsimallutik inun-
nuut, kulturimut inuiaqatigiinnuullu tun-
ngasut arlalissuit suusupagisimallugit.
Mianersuuttariaqarparpulli isumaqartu-
arnissarput Nunatsinni kommuneqarfiit
avannarlersaani innuttaasut atukkamikkut
tamatigut nallinnartut. Ukiorpaalunni ki-
ngullemi taavanermiut nallinnartutut saq-
qummiunneqartuarsimapput filmiliortut
tusagassiortullu ajornartorsiutaat sutigut
tamatigut oqaluttuarisarlugit, assigiimmil-
lu isummertoqartarluni innuttaasut eqqun-
ngitsuliorfigineqarsimasut. Nallinnarluin-
nartullu.
Tamakku sivisuumik tusaajualeraanni
silarsuarmi avatangiisinut patsisissaqan-
ngitsumik qulartungortitsisarput, uukapaa-
tinneqaqqinnissarlu pinngitsoorniarlugu
siunissami ajortuliorfigineqamissami akor-
nutaasinnaasut siumut taarsiiffigineqamis-
samik piumasaqartoqartalerluni. Pisinnaa-
titaaffiit pillugit piumasaqamissaq akornu-
tissaqanngilaq, aammali pisinnaatitaaffiit
sumut killinnissaat killissaqarpoq. Piuma-
saqartuamerlu ingasattajaarutaalerpat tu-
pinnanngitsumik narrutsannermik pilersit-
sisarpoq, kiisalu nunap sinneranit nallittui-
neq, misiginneqataaneq paasinninnerlu
peerutissapput.
NALLIGUSUTTUARNEQ avannaarsuni
nunaqqatitsinnut tunngasoq maannamut
isumaqarfigisartagarput pissusissamisoor-
pallaanngilaq. Ullumi aviisimi oqaluttuat
marlussuit Qaanaamit ilannguppagut. Aap-
paa tissinaannarporluunniit. Eqqartorne-
qarpoq piniartut tallimat umimmannik
angisoorsuarnik tallimanik kukiffammin-
nik iloqillersimasunik 15-inik toqoraajar-
tortussat. Piniariarneq ajomaatsoq neqaat
tunigaanni piniartunut sapaatip akunnera
ataatsip ingerlanerani 20.000-30.000 kro-
ninnassutaasussat. Piniariassagunilli akis-
sarserusupput. Tamarmik immikkut kronit
tusintit arferngat avillugu pissarsissapput,
piniarnermik nakkutilliisunit kitaamiunit
marlunnit ingiaqatigineqassapput, taakku-
nunnga qimussit sisamat 60.000 kronit na-
linginut attartomeqartussaallutik. Toqoraa-
jartorneq 100.000 kronit sinningaatsiarlu-
git akeqassaaq, taakku sipaameqarsinnaa-
simassagaluarput namminersornerullutik
oqartussat periarfissinneqamertik akuerisi-
magaluarpassuk, tassa pinngortitamik iller-
suisut »Perigrine Fund« akeqanngitsumik
umimmaat tamaasa kukiffaat killorusuk-
kaluaramikkit.
Tupinnarluinnarpoq namminersornerul-
lutik oqartussat taama uukapaatigimmata,
tamannalu assersuutaalluarsinnaavoq sooq
nunami maani sorpassuit pitsaasumik
ingerlasinnaannginnerannut. Piniartunut
umimmanniartussanut inunnik ikiuutisisi-
titsinermik taaneqarsinnaasoq ingasalluin-
narpoq. Soorunami taakkununnga ajun-
ngeqaaq, uagutsinnulli allanut ajorluinnar-
poq.
QAANAAMUT piniameq soorunami a-
peqqutaalluinnarpoq, tusartuarparpullu
Thulemi piniartut pikkorilluinnartuusut.
Taamaattumik pakatsinarpoq umimmaat
angisoorsuit 15-it piniarnissaat immini
akissarsiassatut pilerigineqanngimmata.
Maanna umimmanniarnermi piniartunut
suliamut ataatsimut marloriarluni akissar-
sissutaavoq.
Pikkorissorsuummatalu eqqumiiginarlu-
innarpoq nappaalaneq tuniluuttoq peqqu-
tigalugu qimmitik annaaqqimmatigit. Ullu-
mi aviisimi oqaluttuat taanna aapparaat.
Ukiut amerlavallaanngitsut matuma sioma
Qaanaaq ajunaanersuarmik eqqorneqar-
poq, qimmit nappaalallutik toqorarmata,
ikiuiniamerujussuarlu aallartinneqarluni.
Piniartulli tamarmik tamanna ilinniutigisi-
manngilaat. Qimmit untritillit arlallit
maanna toqoreerput, akiuussutissamik ka-
pineqarsimannginnamik, uffa akiuussutis-
saq akeqanngitsoq. Kommunip akilertar-
pai. Piniartut taamaallaat pifftssamik inni-
minneeriarlutik akiuussutissamik kapisit-
siinnarsinnaapput.
Tamarmilli taama ilatsiinnarlutik soquti-
gitsaanngillat. Inoqarpoq pikkorissunik
nartarlutik. Tamakkulu qimmii maanna
toqorarput.
MAANNAMUT ISUMAQARNITSITUT
- piniartut nallinnamerarlugit - taamaan-
ngilarli. Qimmiminik annaasaqartumut
ajunaamersuuvoq. Maannali pisuussute-
qanngitsuunngillat, taarsiiffigineqarnissa-
millu piumasaqaat tunngavissaqarpianngi-
laq, qimmit toqorameranni piginnittoq sun-
niuteqarnissaminut periarfissaqarsiman-
ngippat.
Ajunaarneq pingitsoorsinnaagaluarmat
naakktginnissinnaaneq misiginneqataasin-
naanerlu ajomakusoorput. Soorunami pini-
artut ikiorneqartariaqarput, qimmeqan-
ngikkunimmi nerisassarsiorsinnaanngillat.
Aammali ajunaamersuit pinngitsoortinni-
arlugit namminneq suliniuteqartarnissartik
ilinniartariaqarpaat. Taama maanna oqalo-
russarnerannut ataqqinninneq annikitsua-
raasinnaavoq.
Om søllefangere i
DET ER NÆPPE helt retfærdigt altid at
holde med dem fra Qaanaaq. Sandt er det,
at de er blevet hundset rundt med, og at der
i tidens løb er truffet alvorlige og afgøren-
de beslutninger om dem, hen over hovedet
på dem. Den retfærdige kamp, de kæmper
for at få oprejsning, skal de støttes i. De har
krav på undskyldninger og erstatninger.
Danmark og USA skal erkende, at de har
desavoueret befolkningen og tilsidesat en
række menneskelige, kulturelle og sam-
fundsmæssige hensyn.
Men vi skal tage os i agt for altid at
synes, at alting er så synd for befolkningen
i Grønlands nordligste kommune. Det har
den nemlig fået tudet ørerne fuld af gen-
nem de sidste mange år, når filmfolk og
journalister har skildret deres vanskelighe-
der fra alle mulige synsvinkler og med den
enslydende konklusion, at der er sket
overgreb mod befolkningen. Og at det er så
synd for den.
Når man hører dette længe nok, bliver
man mere skeptisk overfor omverdenen,
end godt er, og for ikke at blive snydt,
kræver man på forhånd kompensation for
ulemperne af eventuelle fremtidige over-
greb. Det er i orden at kræve sin ret, men
der er grænser for, hvor langt retten ræk-
ker. Og når kræveriet overdrives, skaber
det retfærdig forargelse, og medynken,
medlidenheden og forståelsen i resten af
landet går fløjten.
HELT SÅ SYND for vore nordligste med-
borgere, som vi hidtil har syntes, er det
nemlig ikke. I dagens avis bringer vi et par
historier fra Qaanaaq. Den ene er helt gro-
tesk. Den handler om fem fangeres afliv-
ning af 15 store moskusokser, hvis klove
har udviklet sig abnormt. En nem jagt, der i
kødpris kan indbringe hver af de implicere-
de fangere 20.000-30.000 kroner på en uge.
Men de vil have løn for at gå på jagt. Fem
et halvt tusinde kroner hver får de, og de
bliver ledsaget af et par vestgrønlandske
jagtbetjente, til hvem der hyres fire hunde-
slæder til en samlet pris på 60.000 kroner.
Aflivningsmanøvren kommer til at koste
langt over 100.000 kroner, som kunne være
sparet, hvis hjemmestyret havde taget imod
et tilbud fra naturbeskyttelses-organisatio-
nen »Perigrine Fund«, der ville beskære
klovene på samtlige dyr helt gratis.
Qaanaaq
Det er uhyrligt, at hjemmestyret er gået
med på den galej, og det er et tydeligt
eksempel på, hvorfor det er så svært at få
tingene til at fungere i det her land. Det er
en form for ekstrem socialbistand til de
implicerede fangere. Godt for dem, natur-
ligvis, men skidt for os andre.
FOR QAANAAQ er fangst selvfølgelig
altafgørende, og vi har altid lært, at fanger-
ne i Thule er fantastisk dygtige. Derfor vir-
ker det noget skuffende, at 15 store mos-
kusokser ikke er attraktive nok i sig selv
uden yderligere betaling.'Den moskusok-
sejagt, der nu gennemføres, giver fangerne
løn to gange for det samme arbejde.
Og når de nu er så dygtige, virker det
også grotesk, at de igen mister deres hunde
på grund af en epidemi. Det er, hvad den
anden historie i dagens avis handler om.
Det er ikke mange år siden, katastrofen
ramte Qaanaaq, da alle hunde døde af hun-
desyge, og en storstilet hjælpeaktion blev
igangsat. Men det er langt fra alle fangere,
der har lært noget af det. Flere hundrede
hunde er nu omkommet, fordi de ikke er
vaccineret, og det på trods af, at vaccinati-
on er gratis. Kommunen betaler. Det ene-
ste, fangerne skal gøre, er at bestille tid og
få det gjort.
Heldigvis er det langt fra alle, der har
gjort sig skyldige i den slendrian. Der er
dygtige folk med orden i sagerne. Men der
er altså også en masse, der er så uprofessi-
onelle, at de lader stå til. Og nu kreperer
deres hunde.
SOM VI HIDTIL HAR MENT - at der er
synd for fangerne - er det altså ikke. Det er
til enhver tid en katastrofe for den, der
mister sine hunde. Men denne gang er det
ikke uforskyldt, og kravet om erstatning, er
ikke så velbegrundet, som hvis hundedø-
den skyldtes årsager, ejerne ikke har haft
mulighed for at påvirke.
Og det er vanskeligere at mobilisere sym-
pati og medfølelse, når ulykken kunne have
været undgået. Selvfølgelig skal fangerne
have hjælp, for uden hunde, ingen mad pa
bordet. Men de skal lære også selv at yde en
indsats for at imødegå katastrofen. Respek-
ten for det lal, de har lavet i denne omgang,
kan ligge på et meget lille sted.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN