Atuagagdliutit - 16.04.1998, Blaðsíða 16

16 • TORSDAG 16. APRIL 1998
ATUAGAGDLIUTIT

1986-imi Nuummi qaannamik sungiusaqatigiinneq. Kåléraq qaannamit
aallaasersornissamik ilinniartoq.
På kajaktræningslejr i 1986 i Nuuk. Kåléraq lærer
at skyde fra kajak.
Kåléraq ilinniarnermi nalaani Kreta-mut angalaqataagami kiassuaq qatsukkamiuk
qaqqarsuaq Ida 2500 meterisut portutigisoq qaqivaa.
På en studietur til Kreta fik Kåléraq nok af varmen og kravlede op på det 2500 meter høje
bjerg Ida.
FRILUFTSLIV *
FOR FULD MUSIK
Grønlands Kajakforbunds »Grand old man« Kåléraq
Bech havde aldrig forestillet sig, at han nogen sinde
skulle padle kajak, da han midt i 80’erne var med til
at starte kajakforening i Sisimiut. Nu er hele familien
grebet af en gal pagaj
SISIMIUT(LM) - Kåléraq
Bech var bare 12 år, da han
drog ud på sin første ekspedi-
tion. Det var en sortebær-
ekspedition til den lille Saa-
tormiut 2-3 kilometer fra Ma-
niitsoq. Det, der gjorde turen
til en ekspedition, var, at de
tre sortebærhungrende drenge
ikke havde nogen båd. Men
de fandt en gammel sunken
robåd ved stranden. Fik den
trukket på land og tømt den.
De fandt et par forskallings-
brædder, der kunne bruges til
årer, og så roede de mod Saa-
tormiut. Det vil sige to af dem
roede, og den tredie øsede, for
det var nødvendigt, hvis sku-
den skulle undgå at gå ned.
Turen tog to timer hver vej.
- Vi fik skæld ud, da vi kom
hjem, fortæller Kåléraq Bech
lakonisk.
- Fra jeg var helt lille fore-
gik al min fritid ude, hvis jeg
da ikke sad og spillede musik
sammen med kammeraterne.
Fanden i voldsk
Mens Kåléraq Bech fortæller
anekdoter og viser billeder fra
sit lange udeliv, må man uvil-
kårligt tænke: Denne rolige
fattede mand har vist været
lidt fanden i voldsk som
knægt og ung mand. Ikke
bare dengang da det handlede
om at få stillet sortebærsulten,
hvor han og gutterne ikke en
gang tænke på at samle sorte-
bær, men kun på at spise dem.
Men også da han dagen før
GM i 1973 fik sit første par
langrendsski, stillede op og
fik en tredieplads - eller da
han på studietur til Kreta i
70’eme fik nok af varmen ved
stranden og udpegede et højt
sneklædt bjerg inde på øen og
erklærede overfor kammera-
terne, at det ville han bestige
dagen efter - og gjorde det.
Ville bygge huse
Kåléraq Bech er født i Maniit-
soq i 1950 og voksede op
sammen med sin mor og fem
søskende.
Fra ganske lille vidste han,
hvad han ville beskæftige sig
med, når han blev voksen.
Han ville arbejde med træ og
bygge huse. I 1971 fik han
svendebrev som tømrer og ar-
bejdede med faget i to år. En
helt speciel oplevelse fik ham
til at beslutte at gå videre i
uddannelsessystemmet. Nem-
lig da han en sommer arbejde-
de i Atammik sammen med
en dansk kollega. Danskeren
fik 15 kroner i timen. Kåléraq
fik 8 kroner i timen, selvom
han havde ekstrajob med at
varetage kontakten til byg-
dens indbyggere.
- Jeg tror, at det var der, at
jeg besluttede, at jeg måtte
uddanne mig mere. At vi alle
sammen skal uddanne os.
I 1973 tog han til Danmark
for at gøre noget ved det.
Først tog han teknisk forbere-
delseseksamen i Haslev, så
gik han på Byggeteknisk sko-
le i Odense og sluttede af med
at uddanne sig til bygnings-
konstruktør i Horsens. Med
det blev han færdig i 1978.
I Horsens mødte han Elias
Larsen, som også læste til
bygningskonstruktør og Jens
Zeeb, som uddannede sig til
ingeniør.
Og når Kåléraq ikke var
ude at træne fodbold eller
løbe marathon, så samledes
de tre og lagde planer for
fremtiden. De ville bygge
huse i Grønland. Huse som
ikke var for dominerende og
som var tilpasset naturen i
Grønland. De besluttede at
starte et byggerådgivnings-
firma, ledet af og ejet af grøn-
lændere.
Grønlandsk rådgivning
De planer blev til virkelighed
i 1980, hvor rådgivnings-
firmaet Sanati blev en realitet.
Adressen blev Sisimiut.
Det er Elias Larsens hjemby,
og her var kun et rådgivnings-
firma i forvejen. Og så er det
Grønlands næststørste by.
- Det var s-vært i starten, for
vi fik ikke så mange ordrer.
Men i 1984 skete der et skift.
I 1983 var der nemlig møde i
Sisimiut for formændene for
alle tekniske udvalg i Grøn-
land. Vi inviterede dem op på
virksomheden for at fortælle
om os selv og om, hvad vi
lavede, og at vi var et lands-
dækkende firma. I 1982 var
for eksempel kun to procent
af vores opgaver i Sisimiut.
Efter det skete der for alvor
noget.
Fra Kåléraq Bech blev fær-
1979-imi Aasianni immakkut sisorarneq. Vandski i Aasiaat i 1979.
ASS./ FOTO: NAMMINEQ PIGISAQ / PRIVAT