Atuagagdliutit - 07.05.1998, Side 7

GRØNLANDSPOSTEN
SISI MAN NGORNEQ 7. MAJ 1998 • 7
Nunatsinni suli
salmonellaqartoq
Nunatta timmiai salmonellaqanngillat
Nunatsinni timmissat uumasullu allat salmonella-qanngillat.
Salmonellabakterierne findes ikke i de grønlandske
fuglevildt.
Danmark-imi inuussutissa-
nik nioqqutissiomermi sal-
monellap bakteriaanik nu-
ngusaaniarlutik qallunaat
naalakkersuisui sorsuuteqar-
lutik annertunerusumik su-
liniuteqaluartut, taamaattoq
suli pissutissaqarluarpoq
kukkukuuaqqat sialluartar-
nissaat manniillu uunneqan-
ngitsut aappaluttortaasa ator-
naveersaamissaat. Sioma nu-
natsinni pingasut salmonel-
lap bakteriaanik toqunarto-
qalersut katsorsarneqartari-
aqarsimapput.
Tamatumani pineqarpoq
tyfus-ip bakteriaa, assigiin-
ngitsullu arlaqarput. Taa-
maattumik toqunartoqaler-
tamermi sunniutit aamma as-
sigiinngittarput. Iluamik nap-
palersitsisinnaanngitsut an-
nikitsumik naarlutsitsisarput,
aamma taaneqartarlutik
»Roskildesyge«-mik, inger-
laannangajak qaangiuttartut.
Annertuumik nappalersitsi-
sartut sakkortuumik kissar-
neqalersitsisarput, napparsi-
masoq inuunilulersarluni as-
sullu naarlulersarluni, ilaan-
nikkullu anaa aammik ako-
qalersarluni. Taamatut nap-
paateqalersut nakorsamit ka-
tsorsameqartariaqarput.
Nakorsaqarfimmi allaffis-
sornikkut nakorsaanerugal-
lartoq Gunnar Pallisgaard
AG-mut oqarpoq, salmonel-
lap bakteriai toqunneqartar-
tut kukkukuuaqqat uulluar-
neqarsimagaangata sialluar-
neqarsimagaangatalu, aam-
malu manniit uulluameqarsi-
magaangata. Ilanngullugu o-
qaatigaa nerisassat mikiartut
nerinaveersaariuinnartariaqar-
tut. Aamma kalaalimemit.
Eqqiluisaameq
Tassami nerisassat peqqis-
saaruttariaqarput, nerisassi-
omermilu eqquluisaartoqar-
tariaqarpoq. Gunnar Pallis-
gaard-ip oqaluttuaraa salmo-
nellabakteriat kukkukuuaq-
qaneersut nerisassanut alla-
nut tunillaassinnaasut, kuk-
kukuuaqqamik tunillanne-
qarsimasunik nerisassiomer-
mi agguivik atorneqarsima-
soq nerisassanut allanut aam-
ma atorsimagaanni.
Nakorsaqarfimmi allaffis-
sornikkut nakorsaanerugal-
lartup erseqqissaatigaa, nali-
nginnaasumik nerisassanik
nillataartitsivimmiititsinermi
bakteriat nerisassanut allanut
tunillaassinnaanngitsut.
Danmark-imi timmiarus-
sanik kinguaassiortitsinermi
1 timmiarussat salmonellap
o bakteriaanik akoqalertamerat
g pissuteqarpoq timmiarussat
3 inikilliornerannik, bakterial-
< lu sukkasuumik siaruartar-
put, ilaatigut timmissat anaat
aqqutigalugit.
Timmiarussat nunatsinni
kalaalimineerniarfinni tuni-
niarneqartartut salmonella-
mik akoqanngillat. Uumasut
nakorsaat Erling Hartmann
Hansen AG-mut oqarpoq,
Nuummi kalaalimineemiar-
fimmi timmiarussat 1996-
imi misissuiffigineqarsima-
sut.
- Tamanna Kalaallit Nu-
naanni ajomartorsiutaanngi-
laq. Nappaat tamanna aatsaat
pilersinnaavoq annertooru-
jussuarmik timmissanik ki-
nguaassiortitsinermi, Kalaal-
lit Nunaannilu taamaaliorto-
qarneq ajorpoq.
Erling Hartmann Hansen-
ip ilanngullugu oqaatigaa
puisit, arferit uumasulluun-
niit allat salmonellap bakte-
riaanik akoqanngitsut. Taa-
maattumik ersissutiginagu
puisip tinguanik ooqanngit-
sumik nerisoqarsinnaavoq.
Uumasullu nakorsaata
Gunnar Pallisgaard-itut er-
seqqissaatigaa, nerisassior-
nermi eqqiluisaarnissaq pi-
ngaaruteqarluinnartoq.
Salmonella stadig i Grønland
Ingen salmonella i grønlandske fugle
(PM) - På trods af den dan-
ske regerings større indsats i
bekæmpelsen mod forekom-
sten af salmonellabakterier i
den danske fødevareproduk-
tion, er der stadig god grund
til at gennemstege kyllinger-
ne og undlade at bruge rå
æggeblomme. I Grønland var
der sidste år tre tilfælde af
salmonellaforgiftning, der
krævede behandling.
Der er tale om en tyfusbak-
terie, og der findes forskelli-
ge arter. Derfor er sympto-
merne på en infektion også
forskellige. Dem man ikke
rigtig bliver syge af, viser sig
som lidt ondt i maven også
kaldet »Roskildesyge« og
som hurtigt går over igen. I
de mere alvorlige tilfælde vil
der forekomme høj feber,
patienten bliver sløj og får
alvorlig diarré i nogle tilfæl-
de med blod i afføringen.
Denne tilstand kræver læge-
behandling.
Fungerende embedslæge
Gunnar Pallisgaard siger til
AG, at salmonellabakterien
bliver uskadeliggjort, når
kyllingerne bliver gennem-
kogt eller gennemstegt, og
æggene gennemkoges. Han
tilføjer, at man også for en
hver pris skal holde sig fra
fordærvet mad. Det gælder
også grønlandske madvarer.
God hygiejne
I det hele taget gælder det
om, at have gode hygiejniske
forhold omkring madvarer
og madlavning. Gunnar Pal-
lisgaard fortæller, at salmo-
nellabakterier fra en kylling
kan smitte over på andre
madvarer, hvis man under
tilberedningen af en kylling
bruger samme skærebrædt
fra den inficerede kylling til
at tilberede andre madvarer
på.
Den fungerende embeds-
læge understreger, at bakteri-
en for eksempel ikke kan
smitte over på andre madva-
rer ved en almindelig opbe-
varing i køleskabet.
Salmonellåforekomsten i
det danske fugleopdræt skyl-
des dyrenes trange vilkår,
som giver bakterierne gode
forhold til udbredelse gen-
nem afføringen for eksem-
pel.
De grønlandske fugle, der
sælges fra »Brædteme« i de
forskellige byer, er ikke sal-
monellainficerede. Dyrlæge
Erling Hartmann Hansen
siger til AG, at der blev fore-
taget en undersøgelse af fug-
levildtet på Brædtet i Nuuk
tilbage i 1996.
- Det er ikke noget pro-
blem i Grønland. Det er
typisk en sygdom der fore-
kommer, når der er tale om
intensiv fugleproduktion, og
det er der jo ikke tale om i
Grønland.
Erling Hartmann Hansen
oplyser også, at er ikke fore-
kommer salmonellabakterier
i hverken sæler, hvaler eller
andre dyr. Det vil sige, at
man stadig kan tage sig en
bid rå sællever uden risiko
for denne infektion.
Dyrlægen understrejer dog
ligesom Gunnar Pallesgaard,
at man skal have hygiejnen i
højsædet, når det gælder
madvarer.
Katuami inersuarmi annermi isiginnaartitsisarfiup saava inuusuttunik qitittunik
attassisinnaanngitsoq.
Gulvet foran scenen i den store sal i Katuaq, kunne ikke holde til en flok unge dansende
mennesker.
Katuap naqqa nakkaattoq
NUUK (PM) - Talliman-
ngormat kingullermik kultu-
rikkut illorsuup inersuartaani
inuusuttorpassuit tusarnaar-
titsinermut ornigussimasut
tuparujussuarput nateq nak-
kaakkiartuleqimmat. Iner-
suup naqqa nakkaappoq i-
nuusuttut isiginnaartitsiviup
sioraani qittatilermata. Inun-
nik ajoqusertoqanngilaq, qa-
norlu ilineraniluunniit navi-
anartorsiortoqarani, Nuuk
Posse nipilersortillugu inuu-
suttut pississaarlutik qittam-
mata naterlu nakkaattoortil-
lugu.
Persuttaasarneq unitseq-
qullugu tusamaartitsisoqar-
poq, unnuk taanna peqatigiif-
fik »Persuttaaneq Unitsilli«
aaqqiissuussimmat. Nateq
nakkaattoorpoq unnuk taan-
na pingaamertut tusamaartit-
sisussaq qallunaaq rapper-
tartoq tusaamaneqarluartoq
MC Clemens suli tusamaar-
titsilinngitsoq. Tusamaartit-
sinerli ingerlaqqissinnaavoq
nakkattoorfiusoq assiaquser-
neqarmat, unnukkulli disko-
tek-ernissaq taamaatiinnar-
neqarpoq.
Aquguani unnukkut tusar-
naartitseqqittoqarpoq, qitin-
nertaqanngitsumilli.
Nateq maannakkut qajan-
naaqqusemeqarsimavoq, lys-
teknikerillu Henrik Bram-ip
qularutigeqqunngilaa nateq
siornagumut naleqqiullugu
marloriaammik qajannaan-
nerusoq. Ersissutigineqas-
sanngilaq tullaaritillugu nak-
kaattoomissaa. Erseqqissaa-
tigaa Århus-imi ingeniøritut
suliffiup siunnersuisartup sa-
naaq akisussaaffigigaa, taas-
sumalu isumagissagaa ajor-
nartorsiutip ajorteqqittussaa-
junnaarlugu aaqqinneqamis-
saa. Ilanngullugu isumagine-
qassaaq julip naalernerani
ICC-p ataatsimeersuamissaa
sioqqullugu nateq allamik
taarsemeqartumaartoq.
Gulvet i Katuaq brød sammen
NUUK(PM) - De mange
unge mennesker, der var til
koncert i kulturhusets store
sal fredag i sidste uge, fik sig
noget af en overraskelse, da
gulvet begyndte at give efter.
Det fine gulv i den store sal
brasede ganske enkelt sam-
men, da de unge rejste sig fra
de magelige stole og dansede
og hoppede lige foran sce-
nen. Ingen kom noget til, og
der var på intet tidspunkt fare
på færde, da de dansende til
Nuuk Posse’s rytmer hoppe-
de i takt, så gulvet brast.
Det var en anti-vold-kon-
cert, der denne aften blev af-
holdt i kulturhuset af »Stop
Volden«. Gulvet faldt sam-
men, inden aftenens hovedat-
traktion, den meget kendte
danske rapper, MC Clemens
nåede at komme på scenen.
Koncerten kunne dog
fortsætte efter, at der blev
opsat en afspærring, mens
aftenens diskotek måtte afly-
ses.
Aftenen efter var der igen
koncert, men uden dans.
Gulvet er nu forstærket, og
lystekniker Henrik Bram
garanterer for, at det er dob-
belt så stærkt som før. Man
skal ikke være bange for, at
det begynder at give efter,
mens man går på det. Han
understreger, at det er et
dansk rådgivende ingeniør-
firma i Århus der har ansva-
ret for konstruktionen, og at
dette firma skal sørge for en
holdbar, permanent løsning
på problemet. Det garanteres
desuden, at der bliver lagt
nyt gulv inden ICC-konfe-
rencen finder sted i slutnin-
gen af juli.
Casino til salg
48 fods - 14,5 meter lang - SKA-båd til salg.
(Tidligere opmålingsfartøj for Søfartsarkivet).
Motor: Volvo Penta MD 96-160 HK.
Deutz 5,5 HK hjælpemotor.
24 volt/220 volt 1 stk omformer, 2 stk. genera-
torer.
Elektronik: 1 stk. Radar Raytheon R41X, Ray-
theon ekkolod V-850, Raytheon GPS 390,
elektrisk kompas og VHF-radio.
Indretning: 2 kahytter, 2 saloner, 1 toilet.
(Badeværelse med håndvask næsten færdig).
Køjer til 7 personer. 2 stk lastrum og meget
stor dæksplads.
løvrigt: Gaskomfur med ovn, stort køleskab
med frostboks, også til gas. 2 tons ferskvand-
stanke (varmt og koldt). 2 1/2 tons brændstoft-
anke. Skibet opvarmes med olievarmer, Miku-
ni med rumtermostat og radiatorer, eller motor-
varme fra hovedmotor. Teakdæk. Skibet er
meget stærkt og bygget af kalmerfyr med
ishud, til ræling ishud af yellow-metal, (kobber
og messing), 10 personers Viking redningsflå-
de, efterset her i 1998. Meget ekstraudstyr
samt reservedele. Skibet er velegnet til såvel
familie- og turistsejlads.
For nærmere oplysninger kontakt telefon 57 17
16 eller telefon 86 40 16 efter kl. 18.00.
ASS7 FOTO: AG