Atuagagdliutit - 07.05.1998, Side 10

10 • TORSDAG 7. MAJ 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Naalakkersuisut eqartumik pipput
IA-p Nunatsinnik aqutsineq naalakkersuisoqatigiillu
tatiginassusiat apeqquserpaa
Naalakkersuisut
DLF naapissavaat
Suliumajunnaarnersuaq
taamaatippat naalakkersuisut
Danmarkiliassapput Danmarks
Lærerforening oqaloqatigiartorlugu
(LRH) - IA-p siulittaasua
Josef Motzfeldt, IA sinnerlu-
gu Inatsisartuni meeqqat atu-
arfiat oqallisigineqarmat u-
paruaavoq meeqqat atuarfi-
anni aaqqiagiinnginneq ilu-
arsiniarsarinerani naalakker-
suisut eqarpallaamik pissusi-
lersortut.
- Naalakkersuisut kattuf-
finnik attaveqarniarnerat
aaqqissuussaavallaarnanilu
eqarpallaarpoq, uffa tamanna
ilungersunaleruttortoq, Josef
Motzfeldt oqarpoq.
- Siulliunneqarpoq naalak-
kersuisut DLF Arbejdsret-
ten-imut eqqartuussassan-
ngortinniarmagu. Nunap
naalakkersuisui inatsisinik
tunngasunut allaffeqarfili su-
lisoqarnermullu pisortaqar-
filik paatsiveqanngillat taa-
ma iliorsinnaasimammata,
taamaallaallu angusaraat eq-
qartuussivimmi tassani inat-
sisitigut tunngaviit Kalaallit
Nunaanni atuutinngitsut.
- Eqartumik taama iliorne-
(LRH) - Meeqqat atuarfiat
ileqqutoqqatut ingerlaannar-
nera allanngortittariaqarpar-
put Siumup oqaaseqartartua
Ruth Heilmann oqarpoq, atu-
arfik pillugu ataasinngomer-
mi inatsisartut oqallimmata.
- Tamatta ilisimavarput a-
tuartitsinerup ingerlalluarnis-
saaq, ineriartorteqqinneqar-
luni pingaartinneqartussaal-
lunilu, namminersorneruner-
put piviusorpalaartumik tun-
ngaveqartissagutsigu, min-
rit Nunatsinnik aqutsisunik
kiisalu naalakkersuisooqati-
giinnik apeqqusiinerit, aali
pitsaasumik aqutsinerartut,
akuersaarneqarsinnaanngil-
luinnarput, Josef Motzfeldt
oqarpoq.
Pilerinanngillat
IA isumaqarpoq maanna
aaqqiagiinnginnerit iluarsi-
neqarsinnaasut ilinniartitsi-
sut atorfeqarnarminni atu-
gaat akissarsiaallu pitsaanin-
ngortinnerisigut.
- Atorfmnut allanut naleq-
qiullugit pilerinanngippal-
laarput, Josef Motzfeldt o-
qarpoq.
Taamaattumik IA-p isu-
maa malillugu suliaqarfinnit
allanit ilinniartitsisussarsior-
tarnissaq mianersuuttaria-
qartoq, soorlu assassorner-
mik sulialinnik, igasunik,
mersortartunik timersorner-
millu sungiusaasunik.
- Isumaqarpuguttaaq ullor-
mit ullormut ilinniartitsisun-
ngorniat 180-it qinnuteqar-
nerunngitsumillu namminer-
sulivikkiartornitsinni. Siu-
mumit sakkortuumik erseq-
qissassavarput atuarfiup ine-
riartorteqqinnerani pingaar-
tinneqarneranilu piumasa-
qaatit pingaarnerpaajusut,
Ruth Heilmann oqarpoq, er-
seqqissaavorlu Siumup akue-
risinnaajunnaaraa ilinniartit-
sisunik Danmarkimit tikisit-
sisarnermut ukiumut 45 mil-
lioner kroner atortuarnissaat,
amerlasuut ukiualunnguit
nissaannik naatsorsuutigisat,
ilinniartitaanerup allanngor-
tinnera peqqutigalugu, maa-
ngaannaq pilersitaasoq, Josef
Motzfeldt oqarpoq.
- Naalakkersuisut nassuia-
ataat pitsaasunik angusaqar-
fiussappata, ilinniartitsisun-
ngorniat amerlillugit, ima-
luunniit ilinniartitsisutut
naammassisimasut tamar-
mik, imaluunniit amerlanerit,
ilinniartitsisutut sulerusus-
sappata, kiisalu ilinniartit-
sisut allaneersut naammattut
Nunatsinni sulerusussappata
maannakkut pisariaqartitsi-
nerup nalaani, ilinniartitsisut
atugaat iluarsineqartariaqar-
put, Josef Motzfeldt oqar-
poq, eqqumiigaalu atuafeqar-
nermi ajornartorsiutit aatsaat
aaqqinniarneqalermata illo-
qarfinni anginerni pissutsit
aatsaat ajorsilermata.
Ilinniartitsisut kattuffii
marluusut IA inussiarnersu-
mik kaammattorpai kattunni-
aqqullugit.
maaneeriarlutik angerlartar-
lutik.
- Paarlattuanik Siumut isu-
maqarpoq ukiumut 45 milli-
oner kroner atomeqartassa-
sut ilinniartitsisunngorniar-
nermut pitsanngorsaatinut
kiisalu atuarfinni sulinermut
pitsanngorsaatissanut.
Ilinniarfissuaqartuassaaq
- Nassuiaammi siunnersuuti-
gineqarpoq ilinniartitsisun-
ngomiarneq allanngortinne-
Josef Motzfeldt
- Tamanna anguneqarsin-
naappat, naalakkersuisullu o-
qaatigereermassuk NAK-
mik qitiusumik isumaqati-
giissut taamaatinniarlugu kii-
salu eqqaasitsissutigalugu
politikkikkut siunertamik
neriorsuutigereerlugu tjene-
stemanditut atorfinitsitsisar-
neq isumaqatigiissusiorluni
atorfinitsitsisarnermik taar-
serniarlugu, naatsorsuutigi-
neqartariaqarpoq ilinniartit-
sisut kattuffiinik kattuttunik
nutaamik isumaqatigiissusi-
ortoqarsinnaasoq, ukioq
2000 utaqqeqqaarnagu, Josef
Motzfeldt oqarpoq.
qangaassasoq. Piumasaraar-
put illumikkut Ilinniarfissu-
armi ilinniartooreersut tak-
kuttussallu ilinniarnerminnik
ingerlatsilluarnissaat. Ilinni-
arfissuup saniatigut ilinniar-
titsisunngomiarnissaq periar-
fissinneqartariaqarpoq, Ilin-
niarfissuarmilli aqunneqarlu-
nilu ataqatigiissaarneqassa-
soq, Ruth Heilmann oqar-
poq.
Timelærererpassuagut
pikkorissarnissamut periar-
fissinneqarnerusariaqarput
kiisalu ilinniartitsisunngor-
sinnaanermut, Ruth Heil-
mann oqarpoq, oqarportaaq
Siumut isumaqartoq ullu-
mikkumut naleqqiullugu atu-
arfik suliffigikkuminarsarta-
riaqartoq.
(LRH) - Meeqqat atuarfianni
aaqqiagiinnginneq suleqati-
giissutiginiarlugu tamanna
pisariaqarpoq, naalakkersui-
sunut siulittaasoq Jonathan
Motzfeldt oqarpoq, ataasin-
ngornermi inatsisartuni oqal-
lineqarmat.
- Suliumajunnaarnersuaq
taamaatippat Danmarks
Lærerforening ataatsimee-
qatigigutsigu tupinnanngit-
sumik kissaatigut aallaavius-
sapput. DLF nalunaarpoq
piumasaqaatitik aatsaat a-
taatsimeeqatigilerutsigit saq-
qummiunniarlugit, naalak-
kersuisunut siulittaasoq o-
qarpoq.
Naalakkersuisunut ilaa-
sortaq Konrad Steenholdt
oqarpoq naalakkersuisut
DFL oqaloqatigineratigut
aaqqiagiinnginneq iluarsinia-
raluarsimallugu.
- Sulili iluatsinngilaq. Naa-
lakkersuisulli naatsorsuuti-
gaat DLF aamma naalakker-
suisut paaseqatigiissinnaasut
atorfinitsitsiunnaaqqusineq
pillugu. Atuarfiusussamullu
piffissaq imaalereermat pisa-
riaqarpoq naalakkersuisut
kommunillu immikkut iliu-
useqartariaqarlutik ilinniar-
titsisussaaleqinerup kingu-
nissai qaangemiarlugit, qa-
norluunniit pisoqaraluarpat
taamaattuassasoq, taamaat-
torli annikillisinneqarsinnaa-
soq GLF aamma DLF paase-
qatigigaanni, Konrad Steen-
holdt oqarpoq.
Ilinniartut ilinniartitsipput
Meeqqat atuarfianni ajomar-
torsiutit qaangipallanniarlu-
git naalakkersuisut suligasu-
artussanik ataatsimiititalior-
put, siunnersuisussat Nunar-
put siunissami qanoq iliorlu-
ni nammineq tamakkiisumik
ilinniartitsisoqalemiarluni.
- Siunniutigaat nunarsu-
armi pitsaanerpaamik meeq-
qat atuarfeqalemissaat. Nalu-
naarusiami siunniussat naa-
lakkersuisut soqutiginartip-
paat tulluunnerarlugillu nali-
leqqinnissaannut oqallisigi-
nissaannullu, Konrad Steen-
holdt oqarpoq, nalunaarusiaq
»Meeqqat tunngavigalugit
nuna ineriartortinneqassaaq«
quppernermi allami eqqar-
tomeqartoq pillugu.
- Nalunaarusiami ataatsi-
mut aaqqiinissamut innersui-
soqaraluartoq siunnersuuti-
gineqarpoq ullumikkut ilin-
niartitsisussaaleqineq ukiu-
mut atuarfiusussamut tuller-
mut qanoq aaqqinneqassa-
nersoq, tassa ilinniartitsisun-
ngorniat anguniakkamikkut
atatillugu pilersaarusiorluak-
kamik immikkut ilinniartin-
neqassasut, atuagarsorneq
sungiusamerlu paarlakaallu-
git. Taakku saniatigut time-
læreriusut illoqarfimminniil-
lutik ilinniartitsisunngomia-
tut ilinniartut tulleriissaari-
nikkut atuartitsisarnermik
ingerlatsissasut, naggataagut
ilinniartitsisutut naammas-
sisimasutut naatsorsuunne-
qarsinnaallutik. Taamatut-
taaq piffissap ingerlanerani
timelærerit illoqarfimminni
ilinniartitsisunngorniatulli i-
linniarsinnaassapput, Konrad
Steenholdt oqarpoq, partii-
nillu tamanit isumaqatigine-
qarpoq kultureqarnermut i-
linniartitaanermullu ataatsi-
miititaliaq periarfissinneqas-
sasoq ataatsimiinnissamut
meeqqallu atuarfianni aaq-
qiagiinngissutit iluarsineqar-
nissaannut siunnersuuteqas-
sallutik, Inatsisartut meeqqat
atuarfiat pillugu oqalliseq-
qinnginneranni.
Landsstyret handlede akavet
IA stiller spørgsmålstegn ved ledelsen af Grønland og
troværdigheden af koalitionslandsstyret
Siumup kissaatigaa atuarfimmi
pitsaanemik atugaqassasoq
Siumup akuerisinnaajunnaarpaa ukiumut Danmarkimit ilinniartitsisut
tikisittarnerinut 45 millioner kronit atorneqartarnerit
Siumut vil have forbedret
arbejdsvilkårene i folkeskolen
Siumut kan ikke længere tolerere, at der hvert år bruges
45 millioner kroner på at tilkalde nye lærere fra Danmark
(LRH) - Formand for IA,
Josef Motzfeldt, påpegede på
IA’s vegne ved Landstingets
drøftelse af situationen i fol-
keskolen, at landsstyret har
været alt for famlende i sit
forsøg på at løse den nu-
værende konflikt inden for
folkeskolen.
- Landsstyrets forsøg på at
kontakte alle organisationer
har kørt på en alt for uorgani-
seret og famlende måde i en
tid, hvor det er yderst kritisk
med denne sag, sagde Josef
Motzfeldt.
- Først landsstyrets forsøg
på indbringelse af DLF i Ar-
bejdsretten. Det er helt hen i
vejret, at landets regering,
som har et lovkontor og et
personaledirektorat, har kun-
net handle på den måde for
blot at få en melding om, at
lovgrundlaget for den pågæl-
dende ret ikke er gældende
for Grønland.
- De meget akavede hand-
linger, som stiller et stort
spørgsmålstegn ved ledelsen
af Grønland og troværdighe-
den af koalitionslandsstyret,
som påberåber sig et ordent-
ligt styre, kan overhovedet
ikke tolereres, sagde Josef
Motzfeldt.
Ikke attraktive nok
IA mener, at den igangvæ-
rende konflikt inden for fol-
keskoleområdet skal løses
ved at gøre lærernes arbejd-
svilkår og lønninger bedre.
- De er ikke længere at-
traktive nok i forhold til
mange andre stillinger, sagde
Josef Motzfeldt.
Derfor, mener IA, skal
man nok være varsom med at
regne med at kunne hente
hjælp fra andre faglærte som
håndværkere, kokke, syrsker
og idrætstrænere.
- Samtidig synes vi, at for-
ventningen om, at 180 stu-
dernede vil søge ind på
læreruddannelsen fra dag til
dag, ved at man ændrer på
uddannelsens opbygning, bør
udtrykkes som ren fantasi,
sagde Josef Motzfeldt.
- Såfremt landsstyrets
redegørelse skal munde ud i
gode resultater, så endnu fle-
re ønsker at komme ind på
læreruddannelsen, og hvis
alle uddannede folkeskole-
lærere, eller de fleste af dem,
vil ønske at arbejde som fol-
keskolelærere, samt hvis et
tilstrækkeligt antal lærere
udefra vil ønske at arbejde i
Grønland under den midlerti-
dige behovsperiode, så bør
vilkårene for lærerne bringes
i orden, sagde Josef Motz-
feldt, som iøvrigt undrede sig
over, at man først har fået
travlt med at løse problemer-
ne inden for skolevæsenet
nu, hvor de kritiske forhold
er nået frem til de store byer.
IA opfordrede samtidig
venligt de to lærerorganisati-
oner til at søge at fusionere.
- Hvis det kan opnås, og da
landsstyret har meldt ud, at
de vil ophæve deres hovedaf-
tale med NAK og med hen-
visning til, at man politisk
har en hensigtserklæring om
at erstatte tjenestmandsan-
sættelserne med overens-
komstansættelser, så må man
forvente, at der kan indgås en
ny overenskomst med den
fusionerede lærerorganisati-
on, uden at man først venter
på år 2000, sagde Josef
Motzfeldt.
(LRH) - Vi er nødt til at gøre
en indsats for at ændre folke-
skolens traditionelle struktur,
sagde Siumuts ordfører, Ruth
Heilmann, da Landstinget
mandag drøftede folkesko-
lens fremtid.
- Vi ved alle, at det mest
basale krav er, hvor godt og
omfattende undervisningen i
folkeskolen gennemføres,
videreudvikles og prioriteres,
hvis vores hjemmestyre skal
køre på et realistisk grund-
lag, og ikke mindst på vores
vej til egentligt selvstyre. Fra
Siumut skal vi på det kraftig-
ste understrege, at kravene til
videreudvikling og priorite-
ring af folkeskolen må være
det vigtigste i denne proces,
sagde Ruth Heilmann, som
understregede, at Siumut
ikke længere kan tolerere, at
der hvert år bruges 45 millio-
ner kroner for at tilkalde nye
lærere fra Danmark, hvoraf
mange vender hjem igen
efter få år heroppe.
- Siumut finder det mere
attraktivt, at der i stedet bru-
ges cirka 45 millioner kroner
om året til forbedring af
læreruddannelsen og arbejd-
svilkårene i folkeskolen.
Seminariet skal bestå
- Redegørelsen foreslår gen-
nemgribende ændring af
læreruddannelsen. Vi kræ-
ver, at de elever, som i dag
allerede er igang med deres
læreruddannelse på Semina-
riet og nytilkommende skal
have mulighed for at passe
deres uddannelse på Semina-
riet. Samtidig bør man have
kræfter til at kunne arrangere
alternative læreruddannelser
uden for Seminariet, men
styret og koordineret af Se-
minariet, sagde Ruth Heil-
mann.
- Vore mange timelærere
må gives bedre muligheder
for at dygtiggøre sig og for at
tage en lærereksamen, sagde
Ruth Heilmann, som også
pegede på, at Siumut mener,
at der må gøres en betydelig
større indsats i forhold til i
dag for at gøre skolen til en
attraktiv arbejdsplads.