Atuagagdliutit - 07.05.1998, Qupperneq 11

GRØNLANDSPOSTEN
SISI MAN NGORNEQ 7. MAJ 1998 • 11
Jonathan Molzfeldt
Landsstyret mødes
med DLF
Når storkonflikten er overstået rejser
landsstyret til Danmark for at tale
med Danmaks Lærerforening om
krisen i folkeskolen
(LRH) - Det er nødvendigt
med samarbejde for at løse
den igangværende konflikt
inden for folkeskolen, sagde
landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt, da Landstinget
mandag drøftede den aktuel-
le konfliktsituation inden for
folkeskolen.
- Når vi mødes med Dan-
marks Lærerforening engang
når storkonflikten er over-
stået, er det ganske klart, at
samtalerne må tage udgangs-
punkt i vores ønsker. DLF
har meddelt, at de først vil
fremlægge organisationens
krav, når vi sidder ved sam-
me bord, oplyste landsstyre-
formanden.
Landsstyremedlem Kon-
rad Steenholdt kunne fortæl-
le, at landsstyret har forsøgt
at løse konflikten med DLF
gennem dialog.
- Men hidtil forgæves.
Landsstyret har dog stadig
forventning om, at DLF og
landsstyret vil kunne nå til en
sådan forståelse, at den
iværksatte blokade ophører.
Tiden er imidlertid nu så
fremskredet i forhold til det
kommende skoleår, at det er
nødvendigt at iværksætte
særlige tiltag fra landsstyrets
og kommunernes side for at
afbøde konsekvenserne af
den lærermangel, der under
alle omstændigheder er op-
stået, men som dog vil kunne
mindskes, såfremt det lykkes
at nå til en forståelse med
såvel GLF som DLF, sagde
Konrad Steenholdt.
Elever underviser
For at finde hurtige løsninger
på problemerne i folkeskolen
har landsstyret nedsat et hur-
tigtarbejdende udvalg, der
skulle komme med et forslag
til, hvordan Grønland i høje-
re grad i fremtiden kan blive
selvforsynende med lærere.
- Udvalget har taget ud-
gangspunkt i en målsætning
om at skabe verdens bedste
folkeskole. Og landsstyret
finder anbefalingerne i rap-
porten interessante og egne-
de til en nærmere vurdering
og drøftelse, sagde Konrad
Steenholdt om rapporten
»Med børn skal land byg-
ges«, som omtales andet sted
i avisen.
- Selvom rapporten anbe-
faler en helhedsløsning,
giver rapporten også et kon-
kret forslag til, hvorledes den
aktuelle lærermangelsituati-
on vil kunne løses i det kom-
mende skoleår, nemlig ved at
anvende de lærerstuderende
som undervisere i et særligt
tilrettelagt studium, der base-
res på vekselvirkning mel-
lem teori og praksis. Herud-
over gennem en udvidelse af
den decentrale læreruddan-
nelse, der giver de nuværen-
de timelærere mulighed for
gradvist at opnå større og
større kompetence gennem
selvstændige studer efter et
klippekortprincip, hvorefter
de til sidst vil opnå kompe-
tence som uddannede lærere.
Timelærerne vil således gra-
divst gennemføre de samme
studier, som øvrige decentra-
le lærerstuderende, sagde
Konrad Steenholdt, som fik
samtlige partier med på, at
kultur- og undervisningsud-
valget får mulighed for at
træde sammen og finde fæl-
les forslag til løsning af kon-
flikten i folkeskolen, før
Landstinget igen tager folke-
skolen op til drøftelse.
Sapilemermik nalunaameq
Pinngitsoorani ilinniagassanik ilinniartitsinissap qularnaarnissaa
sapilemermik nalunaamtaavoq, Akulliit Partiiat isumaqarpoq,
Kattusseqatigiit isumaqartut mittarfiliortiterneq kinguartinneqartariaqartoq
meeqqat atuarfianni aaqqiisoqaqqullugu
(LRH) - Meeqqat atuarfianni
pinngitsoorani ilinniagassa-
nik kalaallisut, qallunaatut,
kisitsinermik/matematikimik,
tuluttoornermik aamma fysik
/kemi-mik ilinniartitsinerup
qularnaarneqarnissaa oqal-
lisigineqarmat, tamanna tas-
saavoq sapilemermik nalu-
naarneq akuersaarneqarsin-
naanngitsoq, meeqqat atuar-
fiat pillugu nassuiaat Akulliit
Partiianni siulittaasumit
Bjarne Kreutzmann-imit taa-
ma oqaaseqarfigineqarpoq.
- Akuersaarneqarsinnaan-
ngilluinnarpoq pinngitsoora-
nilu kinguneqartussaalluni
ileqqorissaamerup naalatsit-
siniarnerullu tungaasigut
meeqqat imminiiginnarne-
qarnerannik. Taamatut piso-
qartariaqanngilluinnarpoq,
pinaveersaartitsinermik an-
nikikkaluartumk suliniute-
qarneq eqqarsaatigalugu.
Annikinnerannut pissutaa-
voq kommunet ilaat annertu-
nerusumik akissaqanngim-
mata sunngiffimmi sammi-
sassaqartitsiniarnermut,
Bjarne Kreutzmann oqarpoq.
- Pissutsit naammaginan-
ngilluinnarput, iluaqutaasin-
naanngilarli 1. augustip tu-
ngaanut eqqarsaatersuinnar-
nissaq. Isummiussat aalaja-
ngiusimasariaqarput siunis-
sarlu ungasinnerusoq eqqar-
saatigalugu eqqarsaatersorlu-
ni, Bjarne Kreutzmann oqar-
poq, nassuiaat akuerinerarlu-
gu tusaatissatullu tigunerar-
lugu.
Kinguartitsinissaq
Anthon Frederiksen-ip Kat-
tusseqatigiinneersup erseq-
qissaatigaa, ilinniartitsisut
ilinniartitsineranni nal. akun-
neri atorneqartartut ikiline-
qarnissaannik, atuaqatigiit
kattunneqarnissaannik, assi-
giinngitsunik ukiulinnik a-
taatsimut atuartitsisalemissa-
mik, immikkut ilinniartitsi-
samerit annikillisinneqarnis-
saannik, allamiut oqaasiinik
4. klassemiit atuartitsisaler-
nissamik, 10. klassemit 12.
klassemut atuartuni atuartit-
sissutit piumassutsimik toq-
qarneqarsinnaasut atorun-
naarsinnissaannik allarpassu-
amillu naalakkersuisut siun-
nersuuttaat akuersaarsinnaa-
nagu.
- Taamaattumik angajoq-
qaat, ilinniartitsisut meeqqal-
lu taakkuninnga naammagit-
taalliuteqarnerat paasilluar-
lugu tapersiiumavunga, Ant-
hon Frederiksen oqarpoq.
- Ajornartorsiutit artuk-
kiisut atulersimasavut qaa-
ngerumallugit, meeqqallu a-
tugarisamikkut suli eqqome-
qaqqinnginnissaat qulamaa-
rumallugu, Inatsisartunut i-
laasortat ataqqinartut, nunat-
sinni politikikkut oqartussaa-
nerpaat akisussaasullu kaju-
missaarumavakka, immikkut
ittunik suliniuteqartariaqar-
tugut ilinniartitsisut, nakorsat
peqqinnissaqarfimmilu suli-
sut allat amigaatigisatta akis-
saatitigut ajornartorsiutaasa
aaqqiiviginissaannik, Ant-
hon Frederiksen oqarpoq.
- Meeqqat nunatta siunis-
sarai, taakkulu aningaasanik
naammattunik atuiffigisaria-
qarpavut. Taamaattumik si-
unnersuutigissavara mittar-
fiit maannakkut sanaartome-
qartut ilaasa kinguartinne-
qamissaat, imaluunniit siul-
lermik mittarfiit ujaraaqqa-
nik qallersuutillit sanaartor-
neqarnissaat, sanaartornermi
aningaasartuutit ilaat sipaa-
rutigineqartut atorlugit suli-
sut pineqartut akissaataasa
pitsanngortinnissaannut.
- Meerartatta uagullu peq-
qinnissarput pingaaruteqar-
neruvoq mittarfinnit, pissut-
sillu taamaattuassapput, Ant-
hon Frederiksen oqarpoq.
Atassut DLF-imik paasinnippoq
- Danmarkimi ilinniartitsisut kattuffiat ilaasortaminik Nunatsinni
atorfinitseqqusiunnaarnera paasinarpoq, Otto Steenholdt, Atassut, oqarpoq
(LRH) - Meeqqat atuarfiat
pillugu Inatsisartut oqallim-
mata Atassummit ilinniartit-
sisut nersomeqarput.
- Danmarks Lærerforening
Nunatsinni atorfinitsitseq-
qujunnaarmat paasinarpoq.
Kattuffimmi pitsaasuni atu-
gaqalernissaq siunertaavoq,
akissaatit pitsaanerit kiisalu
utoqqalinersiassat amerlinis-
saat, piffissaq sioqqullugu
angerlariataassagaluarunik,
Otto Steenholdt Atassut sin-
nerlugu oqarpoq.
- Ullumikkut imaattoqar-
poq: Tjenestemanditut ator-
feqaraanni ukiut pingasut
aatsaat atorfeqarsimagaanni
utoqqalinersiat amerlisat pis-
sarsiarineqarsinnaapput. U-
toqqalinersiat angerlaraanni
pissarsiarineqarsinnaasut. U-
kiut pingasut ataallugit ator-
feqarsimagaanni pissarsias-
sat annaaneqassapput, lands-
karsimullu ikineqarlutik.
Taama pineqarsimagalua-
ruma landskarsi tillinniatut
unnerluutigisimassagaluar-
para, Otto Steenholdt oqar-
poq, oqarportaaq partii mi-
sissuisimasoq ilinniartitsisut
allallu akissarsiaat naller-
suullugit.
- Soorluuna aallamiutaasu-
mik akissarsiat ikippallaar-
tut. Ilaatigut tamanna peqqu-
taalluni ilinniartitsisorpassuit
allani suliffissarsiortarput a-
kissarsiaqarfiunerusuni, Otto
Steenholdt oqarpoq.
Qangalili ajomartorsiut
Otto Steenholdt oqarpoq Ina-
tsisartut ataatsimiittarfianiit-
tut kialluunniit nipituuliutigi-
navianngikkaa ajomartorsiut
sumit pinngomersoq. Kikkut
tamarmik akisussaaqataap-
put. Ukiut ingerlanerini kik-
kut tamarmik arlaannik ilior-
sinnaasimagaluarput, Otto
Steenholdt isumaqarpoq.
- Namminersornerusoqa-
linnginneranili atuarfik ilin-
niartitsisussaaleqinerlu ajor-
nartorsiutaapput. Inatsisartu-
ni oqallisaasarsimavoq, ilaa-
sortallu utoqqaanerulaartut
eqqaamassajunnarsivaat,
naalakkersuisunut ilaasortaa-
sarsimasut paarlakaattut ne-
riorsuilluartarsimasut 1984
nallertinnagu ilinniartitsisus-
saaleqineq aaqqereersimas-
sasoq.
- Maanna ukiut 14-it qaa-
ngiutereerput - suli qaangii-
soqangitsoq.
- Atassumit maanna naa-
lakkersuisuusoq nersualaan-
ngitsoorusunngilarput saq-
qummiussaa erseqqarissoq
pillugu, Otto Steenholdt o-
qarpoq.
Atassut forstår DLFs blokade
- Det er forståeligt, at den danske lærerforening i Danmark varslede blokade
for sine medlemmer ved ansættelse i Grønland, siger Otto Steenholdt,
Atassut
(LRH) - Folkeskolelærerne
fik et skulderklap af Atassut,
da Landstinget drøftede
lærerkonflikten i folkesko-
len.
- Det er forståeligt, at Dan-
marks Lærerforening varsle-
de blokade ved ansættelser i
Grønland. Det gjorde fore-
ningen for at få gode vilkår,
bedre lønninger og udbetalt
opsat pension i tilfælde af, at
de rejser hjem utidigt, sagde
Otto Steenholdt på vegne af
Atassut.
- Forholdene er sådan: Når
man er i en stilling som tje-
nestemand, så kan man først
få udbetalt opsat pension, når
der er gået tre år efter ansæt-
telse. En pension, som man
kan få med hjem. Hvis man
har siddet i en ansættelse
under tre år, kan man ikke få
ubetalt dette gode, som så
går til landskassen. Hvis jeg
havde været udsat for den
behandling, ville jeg have
anklaget landskassen for at
være en tyv, sagde Otto
Steenholdt, som også kunne
oplyse, at partiet har set på
lærerlønningerne og sam-
menlignet dem med andre
lønninger.
- Det synes som om grund-
lønnen er for lavt sat. Det er
en af grundene til, at så man-
ge lærere finder andre jobs,
som giver mere i løn, sagde
Otto Steenholdt.
Gammelt problem
Otto Steenholdt mente ikke
der var nogen i Landstings-
salen, som skulle råbe for
højt op om, hvem, der er
medskyldig i de katotiske
forhold inden for folkesko-
len. Alle har et medansvar.
Alle har kunnet gøre noget i
de forløbne år, mente Otto
Steenholdt.
- Problemerne omkring
skolen og lærermanglen var
allerede til stede, inden
hjemmestyret blev indført.
Der har været debatter i
Landstinget om emnet, og de
lidt ældre medlemmer kan
sikkert huske, at de skiftende
landsstyremedlemmer højt
og tydeligt har lovet, at
lærermanglen ville være løst
inden 1984.
- Der er nu gået 14 år siden
dengang - uden at man har
løst problemet.
- Vi vil fra Atassut ikke
undlade at rose det nuværen-
de landsstyremedlem for det
klare oplæg han her har
fremlagt, sagde Otto Steen-
holdt.