Atuagagdliutit - 07.05.1998, Síða 15

GRØNLANDSPOSTEN
SISI MAN NGORNEQ 7. MAJ 1998 • 15
Savaateqarnermut Upernaviarsummilu Misileraavimmut Nunaateqamermut Siunersuisarfik
isumaginnittuuvoq.
Landbrugsrådet står i spidsen for Konsulenttjenesten for Fåreavl og for Forsøgsstationen
Upernaviarsuk.
Gode råd er dyre
Tuusi Motzfeldt har fået kastet lys over landsstyrets egne råd
NUUK(KK) - Gode råd er
dyre, siger et gammelt mund-
held.
Derfor har landstingsmed-
lem Tuusi Motzfeldt, Inuit
Ataqatigiit, på en onsdagsfo-
respørgsel i Landstinget bedt
landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt, Siumut, om at
fortælle, hvor mange råd
landsstyret har nedsat i åre-
nes løb.
- Selv om det er landssty-
rets opfattelse, at etablerin-
gen af diverse råd er lands-
tingsmedlemmerne uved-
kommende, har vi på bag-
grund af henvendelser fra
interesserede borgere pligt til
at bane vejen for en større
indsigt i disse råd, siger
Tuusi Motzfeldt i sin begrun-
delse.
- Derfor mener jeg, at vi
har pligt til at vide, hvilke
råd de enkelte landsstyreom-
råder har nedsat, og hvilke
økonomiske og ressource-
mæssige vilkår, disse råd har
som arbejdsbetingelser.
Tuusi Motzfeldts spørgs-
mål går altså ikke på de råd,
der er nedsat på bagrund af
Landstingets lovgivning,
men udelukkende de råd,
som landsstyret eller de en-
kelte landsstyreområder har
nedsat.
- Landsstyrets formål med
at nedsætte råd på eget initia-
tiv er at sikre den bedst muli-
ge faglige rådgivning og at
sikre den nødvendige høring
af de involvere organisatio-
ner, svarer landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt.
Landbrug, erhverv og
kondemnering
Landsstyremedlemmet for
fiskeri, fangst, erhverv og
landbrug Paaviaaraq Heil-
mann, Siumut, har nedsat
Landbrugsrådet, Kondemne-
ringsrådet og Grønlands
Erhvervsråd.
Landbrugsrådet er et råd-
givende organ for landsstyret
i spørgsmål knyttet til land-
brug. Rådet fremkommer
med udtalelser om nye akti-
viteter til regulering af lands-
brugserhvervet i Grønland.
Landbrugsrådet har endvide-
re fået delegeret opgaver af
landsstyret, der væsentligt
består i at fungere som ledel-
se af Konsulenttjenesten for
Fåreavl og Forsøgsstationen
Upernaviarsuk.
I forbindelse med Lands-
tingets bevilling på 10 milli-
oner kroner til kondemne-
ringsformål i den kystnære
rejeflåde blev Kondemne-
ringsrådet nedsat. Rådet har
afsluttet sit arbejde vedrøren-
de opstilling af retningslinier
for kondemnering af kyst-
nære rejefartøjer i november
1997. Rådet vil genoptage
sine aktiviteter, hvis der
skulle vise sig behov for en
korrektion af retningslinierne
for kondemneringen.
Grønlands Erhvervsråd har
til formål at virke for fremme
af erhvervsudviklingen i
Grønland, at rådgive lands-
styret i nærings- og erhvervs-
mæssige formål samt at
fremme anvendelsen af grøn-
landsk producerede varer og
tjenesteydelser.
Medlemsskabet af Grøn-
lands Erhvervsråd er baseret
på frivillighed, og udgifter til
møderne holdes indenfor
direktoratets drift.
Ernæring,
idræt og handel
Landsstyremedlemmet for
sundhed, miljø og forskning
Marianne Jensen, Siumut,
har nedsat Grønlands Emæ-
ringsråd, hvis formål er at
fremme udarbejdelsen af en
ernæringspolitik for Grøn-
land, at oplyse og rådgive om
ernæringens sundhedsmæssi-
ge betydning i Grønland, og
at fremme forskningen in-
denfor de sundhedsmæssige,
kulturelle og økonomiske as-
pekter af den grønlandske
kost.
Landsstyremedlemmet for
kultur, uddannelse og kirke
Konrad Steenholdt, Atassut,
har nedsat Idrættens råd. For-
målet er at rådgive landssty-
ret i alle spørgsmål vedrøren-
de idræt, og udgifter til
idrættens råd holdes indenfor
direktoratets rammer.
Landsstyremedlemmet for
turisme, trafik, handel og
kommunikation Peter Grøn-
vold Samuelsen, Siumut, har
nedsat Handelsrådet, som
blandt andet skal virke til
fremme for Grønlands inter-
nationale handelsmæssige
relationer, fremme udenland-
ske investores interesse for
Grønland samt at rådgive
landsstyret i internationale
handelsmæssige spørgsmål.
Bortset fra Handelsrådet,
som har fået bevilget
500.000 kroner i 1998 og i
hvert af overslagsårene
1999-2001, er der ikke øre-
mærkede penge til disse råd
på finansloven.
De enkelte råd beslag-
lægger en medarbejder i de
enkelte direktoratet i forskel-
lig tid - lige fra et par timer
til et par dage om måneder.
Fire landsstyremedlemmer
har altså nedsat seks forskel-
lige råd til at rådgive sig i
specielle spørgsmål.
Om det er få eller mange
kan diskuteres, men Tuusi
Motzfeldt var på onsdagsfo-
respørgslen i landstingssalen
tilfreds med landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldts
redegørelse.
Diuusissaaleqmarmioq
Tuusi Motzfeldt-ip naalakkersuisut siunnersortai
paasitippai
NUUK(KK) - Iliuusissaale-
qinarmioq, oqariartaatitoqaq
taamaappoq.
Taamaattumik inatsisartu-
nut ilaasortaq Tuusi Motz-
feldt, Inuit Ataqatigiit, pi-
ngasunngornikkut apeqqaris-
saamermi naalakkersuisunut
siulitaasoq Jonathan Motz-
feldt, Siumut, qinnuigaa oqa-
luttuaqqullugu naalakkersui-
sut ukiut ingerlanerini qassi-
nik siunnersuisortaarsima-
nersut.
- Naalakkersuisut isuma-
qaraluartut siunnersuisut ina-
tsisartunut ilaasortat susassa-
rinngikkaat, innuttanit soqu-
tiginnittunit saaffigineqartar-
nigut tunngavigalugit pisus-
saaffigaarput siunnersuisut
pulaffiginerussallugit, Tuusi
Motzfeldt tunngavilersuum-
mini oqarpoq.
- Taamaattumik isumaqar-
punga pisussaaffigalutigu
paasissallugu, naalakkersui-
soqarfiit ataasiakkaat qassi-
nik siunnersuisoqamersut, a-
ningaasallu nukissallu qanoq
annertutigisut iluini sulisar-
nersut.
Tuusi Motzfeldtip apeqqu-
taani tunngaviunngilaq Inat-
sisartut inatsisaanni tunnga-
veqarlutik siunnersuisartuu-
sut, taamaallaalli naalakker-
suisut naalakkersuisoqarfiil-
lu ataasiakkaat siunnersui-
sartuliaat.
- Naalakkersuisut nam-
minneerlutik siunnersuiso-
qartarneranni siunertaavoq
qulakkeerissallutik suliaqar-
finni pitsaanerpaamik siun-
nersuisoqassallutik, kattuffiit
attuumassutillit tusamiaasin-
naaqqullugit, naalakkersui-
sunut siulittaasoq Jonathan
Motzfeldt oqarpoq.
Nunalerineq,
inuussutissarsiorneq
aalisariutikillisaaneq
Aalisamermut, piniamermut,
inuussutissarsiomermut nu-
nalerinermullu naalakkersui-
soq Påviåraq Heilmann, Siu-
mut, Nunalerinermut siun-
nersortinik pilersitsivoq, kii-
salu Aalisariutikillisaaner-
mut Inuussutissarsiomermul-
lu Siunnersortinik.
Nunalerinermut siunner-
sortit naalakkersuisunut nu-
nalerinermi siunnersortaap-
put. Nunatsinni nunaleriner-
mi allanngorsaanerni saq-
qummiussisarput. Nunaleri-
nermut siunnersortit naalak-
kersuisunit aamma suliak-
kerneqartarput, Savaateqar-
nermut Upernaviarsummilu
Misileraavimmi siunnersorti-
nut pisortaasutut inissisimal-
lutik.
Sinerissamut qanittumi aa-
lisariutikillisaanermut atatil-
lugu Inatsisartut 10 millioner
kroninik aningaasaliissute-
qamerisigut siunnersuisartut
aallartinneqarput. Sinerissa-
mut qanittumi raajamiutinik
aalisariutikillisaanermut ma-
leruagassatut najoqqutassat
november 1997-imi naam-
massipput. Iluarsartuutissa-
nik nassaartoqarpat siunner-
suisartut suleqqilissapput.
Nunatsinni Inuussutissar-
siutinut Siunnersortit siuner-
taraat Nunatsinni inuussutis-
sarsiomerup ineriartortinnis-
saa, inuussutissalerinermi i-
nuussutissarsiomermilu siu-
nertanut naalakkersuisunut
siunnersuisuunissaq, kiisalu
nioqqutissat kiffartuussutillu
nunatsinni suliat atomissaan-
nik siuarsaanissaq.
Nunatsinni Inuussutissar-
siomermi Siunnersortitut i-
laasortaaneq nammineq piu-
massuseq naapertorlugu suli-
aavoq, ataatsimiinnernilu a-
ningaasartuutit pisortaqarfi-
up ingerlatsineranut ilan-
ngullugit aningaasartuutaa-
sarput.
Inuussutit, timersomeq
niuemerlu
Peqqinnissaqarnermut, ava-
tangiisinut ilisimatusarner-
mullu naalakkersuisoq Mari-
anne Jensen, Siumut, Inuus-
suteqarnermut Siunnersortit
pilersippai, siunertaraallu
Nunatsinni inuussutissaqar-
nermut politikkissap suliari-
neqarnissaa siuarsamiarlugu,
Nunatsinni inuussutissap
peqqinnassusia paasiniaassu-
tigalugu siunnersuiffigalugu-
lu, kalaallit nerisassaat peq-
qinnissami, kultureqarnermi
aningaasaqarnermilu sunniu-
tit pillugit ilisimatusarnerup
siuarsarnissaa.
Kultureqarnermut, ilinni-
artitaanermut ilageeqarner-
mullu naalakkersuisoq Kon-
rad Steenholdt, Atassut, ti-
mersornermut siunnersuisu-
liorsimavoq. Siunertaavoq
timersomermut tunngasunut
tamanut naalakkersuisut si-
unnersorneqarnissaat, siun-
nersuisullu aningaasartuutaat
pisortaqarfiup ingerlatsinera-
nut ilaapput.
Takornariartitsinermut, a-
ngallannermut, niuernermut
attaveqaqatigiinnermullu
naalakkersuisoq Peter Grøn-
vold Samuelsen, Siumut,
Niuernermut Siunnersuisuli-
orpoq, ilaatigut nunatta niu-
emikkut nunat tamat akor-
nanni attuumassutaat siuar-
samiarlugu, nunat allamiut
Nunatsinni soqutiginnittut
aningaasaliinissaat siuarsar-
niarlugu kiisalu nunat tamat
niuernermut tunngasortaani
naalakkersuisunik siunner-
susartussaasut.
Niuernermut siunnersui-
sartut 1998-imi 500.000 kro-
ninik aningaasaliiffigineqar-
tut, kiisalu taamatut 1999-
2001-imut, eqqarsaatigissan-
ngikkaani siunnersuisartut
taakku aningaasanut inatsim-
mi ilanngunneqanngillat.
Siunnersuisarfiit ataasiak-
kaat pisortaqarfmni ataasiak-
kaani piffissap ilaani ataatsi-
mik sulisoqartarput - qaam-
mammut nalunaaquttap a-
kunnerini marlussunni ima-
luunnit ulluni marlussunni.
Naalakkersuisunut ilaasor-
tat sisamat siunersuisartunik
assigiinngitsunik arfinilinnik
immikkut apeqqutinut siun-
nersuisartussatut pilersitsisi-
mapput.
Amerlanersut ikinnersul-
luunniit apeqquserneqarsin-
naavoq, pingasunngornermi-
li inatsisartuni apeqqarissaar-
nermi Tuusi Motzfeldtip
naalakkersuisunut siulittaa-
sup Jonathan Motzfeldtip
nassuiaataa naammagisi-
maarpaa.
SPECIALTILBUD
Reserver inden d. 26.5.98
VW Golf 1.8 ABS, airbags, radio, cas.,servostyring.
Toyota Avensis ABS, airbags, radio, cas.,servostyring,
elruder, air condition m.m.
Renault Megane ABS, airbags, radio, cas.,servostyring,
Scenic 1.6 MPV 2 soltage m.m.
Ford Mondeo ABS, airbags, radio, cas.,servostyring,
Stationwagon elruder, aircondition.m.m.
Ovennævnte er kun eksempler, kontakt Bukkehave nu og
få det rigtige tilbud. Udlevering fra mere end 50 stationer i
Danmark, incl. alle lufthavne.
Bukkehave
CAR RENTAL