Atuagagdliutit - 07.05.1998, Blaðsíða 16

16 • TORSDAG 7. MAJ 1998
ATU AG AG DU UTIT
Illit isummat / Din mening
100-ut sinnerujussuarlugit sulisoqanngilaq, kisitsilli eqqortoq tassaasoq 109 KNR-imi
pisortaq Peter Frederik Rosing oqarpoq.
Der er ikke langt over 100 ansatte, men det rigtige antal er 109, siger KNR-direktør Peter
Frederik Rosing.
Politik på formodninger
og antagelser
Landstinget manipuleres med urigtige oplysninger
Taamungaannaq
tunngavilerlugu politikki
Inatsisartut paasissutissanik kukkusunik tuniorarlugit
uukapaatinniaraat
I A/G nr. 33 fra 30. april god-
tede bladet sig med den
negative modtagelse i Lands-
tinget af et forslag fra lands-
styremedlemmet for kultur,
som ønskede en udskydelse
af starten på KNR’s tilbage-
betaling af sit lån fra Lands-
kassen på i alt 5 mio. kr. 1
bladets referat af kommenta-
rerne fra Atassuts finanspoli-
tiske ordfører Anders Nils-
son, forledes læseren til at
tro, at - for det første - KNR
har anmodet Landstinget om
en udskydelse af betaling af
første rate på 1 million kro-
ner, og - for det andet - at der
i KNR er »angiveligt langt
over 100 ansatte«, blandt
andre »en oversolid gruppe
mellemledere, hvoraf mere
end 20 siges at oppebære
særlige tillæg som projektle-
dere« (forfatterens egen
fremhævelse).
Det er tankevækkende, at
et politisk parti på den måde
bygger sin politiske stilling-
tagen til en sag på formod-
ninger, antagelser - ja sågar
fordomme (»alt fra KNR er
negativt«), og påvirker der-
med en beslutningsproces
ved hjælp af gætterier.
Jeg mener derfor at det vil
være på sin plads med en
belysning af de faktiske for-
hold, som åbenbart har givet
landsstyremedlemmet for
kultur en ide om en »red-
ningsaktion« for KNR.
KNR har ikke søgt
udskydelse
KNR har ikke søgt om den
omtalte udskydelse af starten
på tilbagebetalingen af lånet.
Derimod har KNR ved flere
lejligheder og efter aftale
med Direktoratet for Kultur
(KUP) fremsat forslag til en
gennemgribende vurdering
af KNR’s økonomi med hen-
blik på at der tages efterføl-
gende tiltag til løsning af
problemerne. Det har KNR
blandt andet gjort, fordi insti-
tutionen ikke har fået den
lovede kompensation for
manglende reklameindtægter
i en størrelsesorden på 1-2
millioner kr. i 1997/98 - et
indtægtstab, som er en følge
af, at Landstinget har gen-
nemtrumfet indstillingen af
skiltereklameme i TV i dag-
og nattetimerne fra 1.8.97,
og at der ikke længere skulle
tages betaling for OBS-ind-
slag - og fordi KNR heller
ikke har fået en løn- og pris-
fremskrivning på 1,5 pro-
cent, repræsenterende et
beløb på godt 700.000 kr. i
1998. Her kan forøvrigt ind-
føjes, at KNR har budgetteret
med at påbegynde sine af-
drag på lånet i år og har alle-
rede betalt både afdrag og
renter for første kvartal 1998.
På baggrund heraf har
KNR gjort KIIP opmærksom
på, at institutionen har behov
for en økonomisk indsprøjt-
ning på 1,5-1,7 millioner kr.
pr. år fra dette år og frem til
år 2002. Et sådant input ville
gøre KNR i stand til at afdra-
ge på sit lån og således være
gældfri fra 2003.
En eventuel udskydelse af
afdragene ville blot have be-
tydet 435.563,- kr. i yderlige-
re omkostninger i afdragspe-
rioden, omend det ville give
institutionen en forbigående
likviditetsforbedring.
Det var KIIP's indstilling
Det var derimod KIIP, som
ved KNR’s initiativ har med-
delt, at direktoratet havde
indstillet til landsstyret, at
KNR fik eftergivet 1 million
kr. pr. år i fem år. KNR er
ikke orienteret om, at lands-
styret havde afvist direktora-
tets forslag og kun ville gå
med til at udskyde afdraget i
1 år.
Alternativet er at KNR
foretager yderligere økono-
miske stramninger, hvor der
budgetteres med et overskud
på 800.000-1.000.000 kr. fra
1999. En sådan disposition
ville blandt andet indebære
en personalereduktion på tre-
fire medarbejdere og færre
sendetimer i radio og TV.
Men KNR’s likviditet ville
blive forbedret, og KNR vil-
le kunne betale sit lån tilba-
ge. Hvis det er den vej, pro-
blemet ønskes løst, vil KNR
ikke betænke sig på at gøre
det - på trods af, at KNR’s
bestyrelse har givet udtryk
for et behov for øget beman-
ding for at KNR kan løfte sin
opgave på en tilfredsstillende
måde.
Til yderligere belysning af
de faktiske forhold skal det
anføres, at KNR’s »angive-
ligt langt over 100« ansatte
for tiden er på 109 fuldtids-
ansatte, heri medregnet tek-
nikerelever, fordelt på
KNR’s mangfoldige funktio-
ner i de forskellige afdelin-
ger: Radioprogram, radiotek-
nik, TV-program, TV-teknik,
Syv og dertil kommer to
timelønnede, hvilket giver
117 fuldtidsstillinger, hvilket
også svarer til oplysningerne
på side 583 i dette års finans-
lov, hvor der opereres med
117 årsværk.
Og forøvrigt er 15 af disse
årsværk mellemlederstillin-
ger, inklusive to stillinger
som projektledere - en i radio
og en i TV. Projektlederstil-
ling som nr. 2 i TV er for
tiden ubesat. Disse faktuelle
oplysninger er alment til-
gængelige - selv for politiske
partier og den trykte presse.
Af Peter Fr. Rosing,
direktør for KNR
A/G nr. 33-imi aprilip 30-an-
neersumi qujaruteqalugu al-
laatigineqarpoq KNR’ip
Landskassemit taarsigassar-
siaasa 5 millioner kronit taar-
5 sersorneqalemissaata kingu-
5 artinneqarnissaanik kulture-
3 qarnermut naalakkersuisup
« siunnersuutaata Inatsisartuni
akuersaarnartinneqarsiman-
nginnera. Atassutip aningaa-
saliisarnermut politikkimik
oqaluttorisaata Anders Nils-
sonip oqaaserisimasaasa avi-
simit allaatigineqameratigut
atuartoq isumaqalersinneqas-
saaq - siullermik - KNR’ip
Inatsisartut qinnuigisimagai
naafferartumik akilersuutis-
sami siulliit 1 million kronit
kinguartinneqarnissaannik,
aammalu - aappassaanik -
KNR’imi »sulisut 100 sin-
nerujussuarlugit amerlatigi-
gunartut«, ilaatigut atorfillit
ittuaqqanik taaneqartut a-
merlaqisut, tusakkat malillu-
git taakkunannga 20-nit a-
merlanerit »suliassanik i-
ngerlatsisutut« immikkut ta-
pisiaqartitaasut (allattup
nammineq uertillugit allatai).
Ila tupinnaqaaq naalakker-
suinikkut partiip oqaluuseri-
saq naalakkersuinikkut isum-
merfigisinnaammagu eqqori-
aanerit, taamaassorinninnerit
- ilami isummiussat aalaja-
ngiutiinnakkat (»KNR’i-
meersut tamarmik ajorput«)
tunngavigalugit, taamalu aa-
lajangiiniameq eqqoriaanerit
tunngavigalugit sunnerniar-
saralugu.
Taamaattumik erseqqissar-
tariaqarsoraakka pissusivi-
usut kultureqarnermut naa-
lakkersuisup KNR’imik »an-
naassiniartariaqarnissamik«
isumassarsissutigisimaguna-
gai.
KNR taarsigassarsiami
taarsersulernissaasa kingu-
artinnissaannik qinnuteqan-
ngilaq. Akerlianik KNR ar-
laleriarluni aamma Kulture-
qarnermut Pisortaqarfik
(KIIP) isumaqatigiissuteqar-
figalugu siunnersuuteqartar-
simavoq aningaasaqarniar-
nerminut tunngasut aaqqiis-
suteqamissaq siunertaralugu
sukumiisumik nalilersorne-
qamissaannik. KNR taamaa-
liorpoq piseqqusaarutitigut
isertitarisinnaasaraluani an-
naasani 1997/98-imi 1-2 mil-
lioner kroninik nalillit taar-
teqartinneqanngimmata - tas-
sa isertitassaagaluit annaane-
qarmata TV-mi allagartatigut
piseqqusaarutit ulluunerani
unnuakkullu aallakaatinne-
qartaraluartut 1.8.97 unitsin-
neqarmata, aammalu inuia-
qatigiinnut paasissutissanik
aallakaatitsisarnerit akiler-
seqqusaajunnaarmata annaa-
neqartut - aammalu KNR
akit akissarsiallu qaffaataan-
nut matusissutissaminik
1,5%-inik, 1998-imi 700.000
kronit sinnilaarlugit aningaa-
sartaqartunik, aningaasaliif-
figineqanngimmat. Matuma-
ni ilanngullugu taaneqassaaq
KNR’ip ukioq mannamiit
taarsersuinissani aningaasa-
tigut pilersaarutiminiitim-
magu, aammalu ukioq man-
na akiligassami, taamatullu
akiligassat erniaasa ukioq
manna akiligassat sisamarar-
terutaat akilereermagit.
Tamakku tunngavigalugit
KNR’ip KIIP ilisimatippaa
ukioq 2002 tikillugu ani-
ngaasaliissutigineqartartus-
sat ukiut tamaasa 1,5-1,7
millioner kroninik ilaneqar-
tarnissaat pisariaqartinne-
qartoq. KNR’imut aningaa-
saliissutaasartut taamatut ila-
neqarsinnaappata KNR’ip
taarsigassarsiani taarsersor-
sinnaassavai ukiorlu 2003-
mit akiitsuerussimassalluni.
Taarsersuinissap kinguar-
tinneqarnissaa piffissap naaf-
ferartumik taarsersuiffiusup
iluani aningaasartuutissat
435.563 kroninik amerlissu-
tigiinnartussaavaat, naak ti-
goriaannamik aningaasassa-
qamiarneq sivikitsumik pit-
sannguallatsinneqassagalu-
artoq.
Akerlianik KIIP - KNR
paasiniaammat - nalunaar-
poq naalakkersuisunut inner-
suussutigisimagini KNR aki-
ligassani ukiumut 1 million
kronit ukiuni tallimani aki-
lertariaarullugit aningaasa-
liiffigineqassasoq. KNR ilisi-
matinneqanngilaq KUP’ip
siunnersuutaa naalakkersui-
sut itigartissimammassuk,
taamaallaallu taarsersuiler-
nissap ukiumik ataatsimik
kinguartineqarnissaa akuer-
saarsinnaasimammassuk.
Taama pisoqassanngippat
KNR aningaasartuutimigut
sukatereqqittariaqassaaq
1999-imiit ukiumut 800.000-
1.000.000 kroninik sinne-
qartooruteqartarnissaaq siu-
nertaralugu aningaasatigut
pilersaarusiortarluni. Taa-
maaliomissaq sulisut pinga-
sut-sisamanik ikilinerannik
aammalu radiokkut TV-
kkullu aallakaatitat ikilineri-
nik naleqassaaq. Taamaalio-
raannili KNR’ip tigoriaan-
narnik aningaasassaqarnera
pitsaanerulissaaq, KNR’illu
taarsigassarsiani taarsersin-
naalissavai. Taamatut aaqqii-
soqarnissaa kissaatigineqar-
pat KNR taamaaliornissami-
nut nangaariassanngilaq -
naak KNR’ip siulersuisuisa
saqqummiutereeraluaraat
KNR’ip suliassani naamma-
ginartumik naammassisin-
naassappagit sulisut amerli-
nissaat pisariaqartinneqar-
toq.
Pissusiviusunut saqqum-
miunnerannut ilanngullugu
taaneqassaaq KNR’imi suli-
sut »100 sinnerujussuarlugit
amerlatigigunartut« massak-
korpiaq 109- ummata, taak-
kunani ilaallutik teknikeris-
satut ilinniartut, sulisut aggu-
aassimallutik KNR’ip im-
mikkoortortamini ingerlatar-
passuinut: radiokkut aalla-
kaatitassiornermut, radiomi
teknikkimut, TV-kkut aalla-
kaatitassiornermut, TV-mi
teknikkimut, Radioavisimut,
sinerissami immikkoortoqar-
finnut kiisalu Københavnimi
aaqqissuisoqarfimmut. Ator-
fiit 7 inuttaqanngillat, aam-
malu ilanngutassaapput nal.
akunnermusiallit marluk, tas-
sa atorfiit ukioq naallugu su-
liffiusut katillugit 117, taak-
kulu ukioq mannamut ani-
ngaasanut inatsimmi qupp.
583-imi taaneqartunut naa-
pertupput, tassani ukioq
naallugu sulisut 117 taane-
qarmata.
Atorfiit taakku ilaat 15
»ittuaqanik taaneqartut« a-
torfigaat, taakkunani ilaallu-
tik »suliassanik ingerlatsisu-
tut« (projektledere) atorfiiit
marluk, ataaseq radiomi a-
taaserlu TV-mi. TV-mi ator-
fiup taamaattup aappaa mas-
sakkorpiaq inuttaqanngilaq.
Pissusiviusunik pasissutissat
tamakku kikkunnulluunnit
ammapput - aamma politike-
rinut avisinullu.
Allattoq: Peter Fr. Rosing,
KNR-imi pisortaq.
KNR-ip pisortaa Peter
Frederik Rosing oqarpoq,
piseqqusaarutitigut isertita-
risinnaasaraluamik nalingi
matussuserneqarnissaannik
neriorsorneqarsimallutik.
KNR-direktør Peter
Frederik Rosing mener, at
de er blevet lovet at få
dækket deres udgifter i
forbindelse med eventuelle
reklameindtægter.
ASSV FOTO: AG