Atuagagdliutit - 09.07.1998, Qupperneq 2

2 • TORSDAG 9. JULI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861 -imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red) / Fax: 32 31 47 (Ann)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
SULIARINNITTUT
PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA
TRYK
Nunatta Naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Naiigiinneq akisuvoq
KIISAMI naatsorsuutigilissavarput siutit-
qinngat-toqqusaat isillu nakorsaqamermi
ingerlaavartumik patajaatsumillu aqunne-
qarlemissaat. Peqqutaaginnarporli tunniu-
tiinnaratta. Peqqinnissamut pisortaqarfiup
nassuerutigaa tamakku Nunatsinni inger-
lanneqarsinnaanngitsut. Taamaattumik
Rigshospitalet isumaqatigiissuteqarfigine-
qarpoq 1. januar 1999-imit taakku Dan-
markimit ingerlanneqalissasut.
Ullumikkutut itsillugu pisortaqarfiup
Dronning Ingridillu Napparsimmavissuani
aqutsisut aaqqiissutaat pisariaqarpoq. Aat-
saat taamaaliomikkut napparsimasut qu-
lakkeersinnaavaat pikkorissunit nakorsar-
neqarsinnaallutik. Nakorsat tamakkunani
suliarinnittussat Danmarkimi nakorsaqati-
mittut akissarsiaqartinneqassapput - nuan-
naarutigalugulu iluarusuutiginnarsinnaa-
varput. Ilumut?
PEQQINNISSAQARFIMMI ajomartorsi-
utit aaqqinniarlugit naalakkersuisut sule-
qatigiittariaqalerput. Peqqinnissaqarfik
Nunatsinnit aqunneqartariaqarpoq Dan-
markimiunngitsoq. Naalakkersuisut taama
isumaqatigiinnermik akuerinnissinnaasut
kanngusuttariaqarput.
Rigshospitalimik isumaqatigiissut tama-
tumani atuinermit akisunerunngilaq. Suli-
assat Danmarkimut nuunnerini nakorsat
taamaallaat akissarsiariumasaattut akissar-
sitinneqarsinnaapput, Nunatsinni sulinissa-
minni piumasaqaataat malillugit.
Naiigiinneq pappilissakkut politikkiuvoq
pitsak, piviusunili atorsinnaanani. Inuuneq
karsiunngilaq, innuttaasut poortoriarlugit
kusanartutut takornartanut tikeraartunut
nittarsaanneqarsissaat.
Ilaat takipput, allat mikillutik. Pualasoo-
qarpoq saluttoqarlunilu. Assigiinngilagut,
inuunerpullu taamtorluinnaq assigiin-ngi-
laq. Ilaat illoqarfimmiuupput, allat nuna-
qarfimmiuullutik. Illoqarfinni anginemi
najugaqartoqarpoq, allat mikinemi. Ilaat
aalisarnermik inuussutissarsiuteqarput,
allat allaffimmiutut. Innuttaasut ilusilersor-
neqarsinnaanngillat assigiimmik angissusi-
lerlugit, assigiimmillu iliorfigalugit.
Peqqinnissaqarfiup tamanna takutippaa,
aammalumi atuarfeqarfiup erseqqilluin-
nartumik. Sammisat taakku isamilluinnar-
put, politikerit suna tamaat sakkugalugu
tamatta assigiitsikkusukkamitigut. Nali-
giinnerup aqqani tamatta ajorluinnartumik
pissaagut.
POLITIKERIT qanarsuarli ilisimavaat na-
korsat, peqqissaasut sulisullu allat peqqin-
nissaqarfimmiittut Nunatsinnut kajunger-
tikkuminnaannerannut peqqutaaginnartoq
akissarsiat sulianut naleqqiullugit ikippal-
laaqimmata, kiisalu nunaminniiginnarunik
akissarsiassaannut naleqqiullugit. Pinngor-
titarsuaq alianaatsoq, imaatigut angalaar-
neq sisorarsinnaanerlu periarfissaasutut
sakkuginiaraannik uukapaatitsiniarneru-
voq. Atorfinitsitsiniarluni pilerisaarutini
salloqittaasoqarpoq, oqartoqarpat sunngif-
fimmi nuannaamiutissarpassuit kusanartut
taaneqartut tamaasa piffissaqarfigineqassa-
sut. Napparsimmavinni sulisuugaanni ta-
makkununnga nalinginnaq iliornissanut
piffissaqartoqanngilaq. Nukissamininnguit
piareersimasuusamemut qimmuuttoortar-
nemullu atomeqartarput, uffa »Kalaallit
Nunaannit tiguartinnissamut« inuit atortus-
saagaluaraat.
Nakorsat, peqqissaasut ernisussiortullu
inuupput. Inuttulli allatulli sunngiffimmin-
ni inoorusukkaluarput. Politikkili ullumik-
kut ingerlanneqartoq pisuulluni ilungersor-
tillugit ulapittartutut atortarpagut, nukis-
saaruttullu angerlamut utertillugit.
Taamaattumik ulluni 14-ikkaartuni paar-
latsit atortarpagut. Nunatsinni peqqinnissa-
qarfimmi sulisuulluni ilaqutariittut inuus-
oqarsinnaanngitsoq paasitsialaalerlugulu
annakkuummerlutik angerlaqqissapput su-
leqatitillu oqaluttuullugit Kalaallit Nu-
naanni pissutsit qanoq innerinik.
NAATSORSUINERIT takutippaat nakor-
sat peqqissaasullu aalajangersimasumik
atorflllit akissarsiaat amerlilluaraanni ul-
lumikkut ileqqorisamut taarsiullugu akeq-
qatigiinnaraa - tassa peqqinnissaqarfimmi
atorfiit paarlatsinik inuttalersortarlugit.
Nakorsat paarlattaasut 34-t akissarsia-
qartinneri nakorsat 43-t aalajangersimasu-
mik atorflllit akissarsiaannit akisunerup-
put. Imaaginnanngilaq taakku tunngaviu-
sumik akissarsiaat assigiinngitsuummata,
aammali angalanermut aningaasartuutit
amerlasaqimmata. Tamakkuli nuannaarlu-
ni akilemeqartarput, uffa nakorsat piareer-
simanerini qimmuunnerinilu amerlanemik
akilertarunikkit - taamaalillunilu qulak-
keerneqarsinnaalluni nakorsat atorfimmin-
niiginnartassagaluarput ullut 14-it sinner-
lugit.
Aammalu naligiisitsinerup aqqani peq-
qinnissaqarfimmi atorfillit Danmarkimit
pissarsiarisartakkanut piumasaqaataavoq
sivikinnerpaamik ukiuni pingasuni ator-
fimminniiginnassasut, aatsaallu utersin-
naalerlutik. Piumasaqaat tamanna peqqu-
taalluni Nunatsinnut qinnuteqamissaq a-
merlasuut omiginartinngilaat.
QAQUGUUNA naalakkersuisut tamakker-
lugit paasiniaraat ajomartorsiut tamanna
peqqinnissamut pisortaqarfiup kisimi
aaqqissinnaanngilaat. Ajomartorsiut ima
tamanik attuitigaaq iluarsiniaraanni naa-
lakkersuisut tamakkerlutik akisussaaffiga-
lugu.
Uungaannaq isigaluni naligiinnissamik
eqqarsaat qimallugu ajomartorsiutit ataa-
siakkaat misissorneqarniarlik. Nakorsat,
peqqissaasut, ernisussiortut allallu ami-
gaatigisagut pisariaqartitaannik akissarsi-
aqalertinniarlik, imaallaat ullut 14-it sin-
nerlugit atorfimminniittassagarluarput. In-
nuttaasut tamanna iluaqutigiinnassavaat.
Siutit-qinngat-toqqusaat isillu nakor-
saqarnerat allatut eqqarsaatersuutigineqar-
simavoq iliuuseqarfigineqarlunilu. Ullu-
mikkutut itsillugu aaqqissut eqqortuuvoq.
Neriunarporli aaqqiissutaagallaannartoq.
Peqqinnissaqarfik 1992-imi Nunatsinnit
ingerlanneqalerpoq taamaaginnartariaqar-
porlu.
ENDELIG KAN vi se frem til, at øre-
næse-hals- og øjenområdet får kontinuerlig
og stabil ledelse. Men det sker kun, fordi vi
har kastet håndklædet i ringen. Direktoratet
for sundhed har erkendt, at det er umuligt
at varetaget området fra Grønland. Derfor
har direktoratet indgået en aftale med Rigs-
hospitalet om, at de to specialer fra 1. janu-
ar 1999 bliver styret fra Danmark.
Som situationen ser ud her og nu, er det
en nødvendig løsning, som direktoratet og
ledelsen på Dronning Ingrids Hospital er
nået frem til. For kun på den måde kan
patienterne være sikre på at blive behandlet
professionelt. Lægerne, der skal arbejde
inden for de to områder, får den samme
løn, som deres kolleger i Danmark - og vi
kan alle være glade og læne os tilfredse til-
bage. Eller hva’.
NU MÅ LANDSSTYRET finde ud af at
stå sammen og finde løsninger på sundhed-
svæsenets problemer. Sundhedsvæsenet
bør styres fra Grønland og ikke fra Dan-
mark. Det burde være et flovt landsstyre,
der tillader en aftale af denne art.
Aftalen med Rigshospitalet koster ikke
mere end det, der i forvejen bruges på
området. Kun i kraft af at området flyttes
til Danmark, kan det lade sig gøre at give
lægerne den løn, de kræver for at komme
til Grønland og arbejde.
Lighed for alle er en meget god politik
på papir, men duer ikke i hverdagen. Livet
er ikke en aflang boks, hvor befolkningen
kan pakkes sammen og fremstå som en
smuk enhed, der fremvises til fremmede på
besøg.
Nogle er lange, andre korte. Nogle er
tykke, andre tynde. Vi er ikke ens, og vores
hverdag er lige så forskellig. Nogle bor i
byer, andre i bygder. Nogle bor i større
byer, andre i mindre. Nogle lever af fiske-
ri, andre af kontorarbejde. Det er umuligt at
modellere befolkningen til en homogen
størrelse, som man kan behandle ens.
Det viser sundhedsvæsenet, men også
skolevæsenet med al tænkelig tydelighed.
Områderne braser sammen ned over hove-
derne på os, fordi politikerne af alle kræf-
ter forsøger at gøre os alle ens. Vi ender
med møg op over begge ører i lighedens
navn.
LÆNGE HAR POLITIKERNE vidst, at
den eneste grund til, at læger, sygeplejer-
sker og alt andet personale, der mangler i
det grønlandske sundhedsvæsen, er svær at
lokke til Grønland, fordi lønningerne gan-
ske enkelt ikke svarer til det arbejde, de
udfører og til det, de vil få ved at blive
hjemme. At lokke med smuk natur, sejltu-
re og skisport er at stikke folk blår i øjne-
ne. Annoncerne lyver overfor folk, når de
påstår, at der bliver tid til alle de smukke
fritidsfomøjelser, der nævnes. Hverdagen
for medarbejderne på sygehusene levner
ikke tid til den slags pjank. Vagter og over-
tid tager den smule kræfter, der skulle bru-
ges til at få folk til at blive »bidt af Grøn-
land«.
Læger, sygeplejersker og jordemødre er
rent faktisk også mennesker. De ønsker
ligesom alle andre at have et liv udenfor
arbejdet. Med den politik, der føres i dag,
bliver de nedgraderet til en flok arbejdshe-
ste, som vi sender hjem igen, når kræfterne
er opbrugt.
Derfor får vi vikarer, der kommer her i
en 14-dages periode. De når lige at finde
ud af, at det er umuligt at have et alminde-
ligt familieliv, når man arbejder inden for
det grønlandske sundhedsvæsen, før de
igen tager lettet hjem og fortæller deres
kolleger, hvordan forholdene er i Grøn-
land.
UDREGNINGER HAR vist, at det stort set
går lige op at give både fastansatte læger
og sygeplejersker en klækkelig lønfor-
højelse i forhold til det man gør i dag - hvor
der for et godt ord hentes vikarer op til stil-
lingerne inden for sundhedsvæsenet.
Det koster mere at have 34 vikarierende
læger, end det koster at lønne de 43 fastan-
satte læger i landet. Ikke fordi grundlønnen
hos de to grupper er forskellig, men fordi
rejseudgifterne er så høje. Men det betaler
man med glæde i stedet for at give lægerne
det mere for deres vagter og overtid - og
dermed have en større sikkerhed for, at
lægerne bliver i deres stillinger i mere end
14 dage.
I lighedens navn er der også for persona-
le, der rekrutteres fra Danmark til stillin-
gerne i sundhedsvæsenet, krav om, at de
skal blive i deres stilling i tre år, før de kan
få hjemrejse. En passus, som afholder
mange fra at søge til Grønland.
HVORNÅR GÅR DET op for et samlet
landsstyre, at det er et problem, som ikke
alene løses af direktoratet for sundhed. Et
problem, som rækker så langt, at det er det
samlede landsstyre, der har ansvaret for at
rette det op.
Gå dog væk fra det snæversynede lig-
hedsprincip og se på de enkelte problemer
hver for sig. Giv lægerne, sygeplejersker-
ne, jordemødrene, og alle de andre grupper
vi mangler, den løn, der skal til for, at de
vil blive i deres stillinger i mere end 14
dage. Det kan befolkningen kun være tjent
med.
Med øre-næse-hals og øjenspecialeme
har man tænkt andre tanker og har gjort en
indsats. Som det ser ud i dag, er det en rig-
tig løsning. Men forhåbentlig kun en mid-
lertidig løsning.
Sundhedsvæsenet blev overdraget Grøn-
land i 1992 og her bør det blive.