Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 09.07.1998, Qupperneq 2

Atuagagdliutit - 09.07.1998, Qupperneq 2
2 • TORSDAG 9. JULI 1998 ATUAGAGDLIUTIT ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN 1861 -imi tunngavilerneqartoq Politikkikkut partiilersuunnermut aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq. AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq. oqallinnermut akuliuttoq blander sig i debatten ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN Grundlagt 1861 Fri af partipolitiske og økonomiske interesser. AG udkommer hver tirsdag og torsdag. NAQITERISITSISOQ / UDGIVER Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Gronlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tit.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 (Red) / Fax: 32 31 47 (Ann) e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: kl. 8-16 AAQQISSUISUUNEQ ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Brønden, lokal 30 ALLAFFISSORNEQ ADMINISTRATION Jan H. Nielsen, lokal 28 Inge Nielsen, lokal 20 ANNONCET ANNONCER Laila Bagge Hansen, lokal 25 AAQQISSUISOQARFIK REDAKTION Laila Ramlau-Hansen, lokal 23 Kurt Kristensen, lokal 33 Pouline Møller, lokal 37 John Jakobsen, lokal 31 Hans-Hendrik Johansen, lokal 32 Aleqa Kleinschmidt, lokal 35 Aage Lennert, lokal 34 UtertoK Nielsen, lokal 35 SULIARINNITTUT PRODUKTION David Petersen, lokal 26 Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26 Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39 NAQITERNEQARFIA TRYK Nunatta Naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Naiigiinneq akisuvoq KIISAMI naatsorsuutigilissavarput siutit- qinngat-toqqusaat isillu nakorsaqamermi ingerlaavartumik patajaatsumillu aqunne- qarlemissaat. Peqqutaaginnarporli tunniu- tiinnaratta. Peqqinnissamut pisortaqarfiup nassuerutigaa tamakku Nunatsinni inger- lanneqarsinnaanngitsut. Taamaattumik Rigshospitalet isumaqatigiissuteqarfigine- qarpoq 1. januar 1999-imit taakku Dan- markimit ingerlanneqalissasut. Ullumikkutut itsillugu pisortaqarfiup Dronning Ingridillu Napparsimmavissuani aqutsisut aaqqiissutaat pisariaqarpoq. Aat- saat taamaaliomikkut napparsimasut qu- lakkeersinnaavaat pikkorissunit nakorsar- neqarsinnaallutik. Nakorsat tamakkunani suliarinnittussat Danmarkimi nakorsaqati- mittut akissarsiaqartinneqassapput - nuan- naarutigalugulu iluarusuutiginnarsinnaa- varput. Ilumut? PEQQINNISSAQARFIMMI ajomartorsi- utit aaqqinniarlugit naalakkersuisut sule- qatigiittariaqalerput. Peqqinnissaqarfik Nunatsinnit aqunneqartariaqarpoq Dan- markimiunngitsoq. Naalakkersuisut taama isumaqatigiinnermik akuerinnissinnaasut kanngusuttariaqarput. Rigshospitalimik isumaqatigiissut tama- tumani atuinermit akisunerunngilaq. Suli- assat Danmarkimut nuunnerini nakorsat taamaallaat akissarsiariumasaattut akissar- sitinneqarsinnaapput, Nunatsinni sulinissa- minni piumasaqaataat malillugit. Naiigiinneq pappilissakkut politikkiuvoq pitsak, piviusunili atorsinnaanani. Inuuneq karsiunngilaq, innuttaasut poortoriarlugit kusanartutut takornartanut tikeraartunut nittarsaanneqarsissaat. Ilaat takipput, allat mikillutik. Pualasoo- qarpoq saluttoqarlunilu. Assigiinngilagut, inuunerpullu taamtorluinnaq assigiin-ngi- laq. Ilaat illoqarfimmiuupput, allat nuna- qarfimmiuullutik. Illoqarfinni anginemi najugaqartoqarpoq, allat mikinemi. Ilaat aalisarnermik inuussutissarsiuteqarput, allat allaffimmiutut. Innuttaasut ilusilersor- neqarsinnaanngillat assigiimmik angissusi- lerlugit, assigiimmillu iliorfigalugit. Peqqinnissaqarfiup tamanna takutippaa, aammalumi atuarfeqarfiup erseqqilluin- nartumik. Sammisat taakku isamilluinnar- put, politikerit suna tamaat sakkugalugu tamatta assigiitsikkusukkamitigut. Nali- giinnerup aqqani tamatta ajorluinnartumik pissaagut. POLITIKERIT qanarsuarli ilisimavaat na- korsat, peqqissaasut sulisullu allat peqqin- nissaqarfimmiittut Nunatsinnut kajunger- tikkuminnaannerannut peqqutaaginnartoq akissarsiat sulianut naleqqiullugit ikippal- laaqimmata, kiisalu nunaminniiginnarunik akissarsiassaannut naleqqiullugit. Pinngor- titarsuaq alianaatsoq, imaatigut angalaar- neq sisorarsinnaanerlu periarfissaasutut sakkuginiaraannik uukapaatitsiniarneru- voq. Atorfinitsitsiniarluni pilerisaarutini salloqittaasoqarpoq, oqartoqarpat sunngif- fimmi nuannaamiutissarpassuit kusanartut taaneqartut tamaasa piffissaqarfigineqassa- sut. Napparsimmavinni sulisuugaanni ta- makkununnga nalinginnaq iliornissanut piffissaqartoqanngilaq. Nukissamininnguit piareersimasuusamemut qimmuuttoortar- nemullu atomeqartarput, uffa »Kalaallit Nunaannit tiguartinnissamut« inuit atortus- saagaluaraat. Nakorsat, peqqissaasut ernisussiortullu inuupput. Inuttulli allatulli sunngiffimmin- ni inoorusukkaluarput. Politikkili ullumik- kut ingerlanneqartoq pisuulluni ilungersor- tillugit ulapittartutut atortarpagut, nukis- saaruttullu angerlamut utertillugit. Taamaattumik ulluni 14-ikkaartuni paar- latsit atortarpagut. Nunatsinni peqqinnissa- qarfimmi sulisuulluni ilaqutariittut inuus- oqarsinnaanngitsoq paasitsialaalerlugulu annakkuummerlutik angerlaqqissapput su- leqatitillu oqaluttuullugit Kalaallit Nu- naanni pissutsit qanoq innerinik. NAATSORSUINERIT takutippaat nakor- sat peqqissaasullu aalajangersimasumik atorflllit akissarsiaat amerlilluaraanni ul- lumikkut ileqqorisamut taarsiullugu akeq- qatigiinnaraa - tassa peqqinnissaqarfimmi atorfiit paarlatsinik inuttalersortarlugit. Nakorsat paarlattaasut 34-t akissarsia- qartinneri nakorsat 43-t aalajangersimasu- mik atorflllit akissarsiaannit akisunerup- put. Imaaginnanngilaq taakku tunngaviu- sumik akissarsiaat assigiinngitsuummata, aammali angalanermut aningaasartuutit amerlasaqimmata. Tamakkuli nuannaarlu- ni akilemeqartarput, uffa nakorsat piareer- simanerini qimmuunnerinilu amerlanemik akilertarunikkit - taamaalillunilu qulak- keerneqarsinnaalluni nakorsat atorfimmin- niiginnartassagaluarput ullut 14-it sinner- lugit. Aammalu naligiisitsinerup aqqani peq- qinnissaqarfimmi atorfillit Danmarkimit pissarsiarisartakkanut piumasaqaataavoq sivikinnerpaamik ukiuni pingasuni ator- fimminniiginnassasut, aatsaallu utersin- naalerlutik. Piumasaqaat tamanna peqqu- taalluni Nunatsinnut qinnuteqamissaq a- merlasuut omiginartinngilaat. QAQUGUUNA naalakkersuisut tamakker- lugit paasiniaraat ajomartorsiut tamanna peqqinnissamut pisortaqarfiup kisimi aaqqissinnaanngilaat. Ajomartorsiut ima tamanik attuitigaaq iluarsiniaraanni naa- lakkersuisut tamakkerlutik akisussaaffiga- lugu. Uungaannaq isigaluni naligiinnissamik eqqarsaat qimallugu ajomartorsiutit ataa- siakkaat misissorneqarniarlik. Nakorsat, peqqissaasut, ernisussiortut allallu ami- gaatigisagut pisariaqartitaannik akissarsi- aqalertinniarlik, imaallaat ullut 14-it sin- nerlugit atorfimminniittassagarluarput. In- nuttaasut tamanna iluaqutigiinnassavaat. Siutit-qinngat-toqqusaat isillu nakor- saqarnerat allatut eqqarsaatersuutigineqar- simavoq iliuuseqarfigineqarlunilu. Ullu- mikkutut itsillugu aaqqissut eqqortuuvoq. Neriunarporli aaqqiissutaagallaannartoq. Peqqinnissaqarfik 1992-imi Nunatsinnit ingerlanneqalerpoq taamaaginnartariaqar- porlu. ENDELIG KAN vi se frem til, at øre- næse-hals- og øjenområdet får kontinuerlig og stabil ledelse. Men det sker kun, fordi vi har kastet håndklædet i ringen. Direktoratet for sundhed har erkendt, at det er umuligt at varetaget området fra Grønland. Derfor har direktoratet indgået en aftale med Rigs- hospitalet om, at de to specialer fra 1. janu- ar 1999 bliver styret fra Danmark. Som situationen ser ud her og nu, er det en nødvendig løsning, som direktoratet og ledelsen på Dronning Ingrids Hospital er nået frem til. For kun på den måde kan patienterne være sikre på at blive behandlet professionelt. Lægerne, der skal arbejde inden for de to områder, får den samme løn, som deres kolleger i Danmark - og vi kan alle være glade og læne os tilfredse til- bage. Eller hva’. NU MÅ LANDSSTYRET finde ud af at stå sammen og finde løsninger på sundhed- svæsenets problemer. Sundhedsvæsenet bør styres fra Grønland og ikke fra Dan- mark. Det burde være et flovt landsstyre, der tillader en aftale af denne art. Aftalen med Rigshospitalet koster ikke mere end det, der i forvejen bruges på området. Kun i kraft af at området flyttes til Danmark, kan det lade sig gøre at give lægerne den løn, de kræver for at komme til Grønland og arbejde. Lighed for alle er en meget god politik på papir, men duer ikke i hverdagen. Livet er ikke en aflang boks, hvor befolkningen kan pakkes sammen og fremstå som en smuk enhed, der fremvises til fremmede på besøg. Nogle er lange, andre korte. Nogle er tykke, andre tynde. Vi er ikke ens, og vores hverdag er lige så forskellig. Nogle bor i byer, andre i bygder. Nogle bor i større byer, andre i mindre. Nogle lever af fiske- ri, andre af kontorarbejde. Det er umuligt at modellere befolkningen til en homogen størrelse, som man kan behandle ens. Det viser sundhedsvæsenet, men også skolevæsenet med al tænkelig tydelighed. Områderne braser sammen ned over hove- derne på os, fordi politikerne af alle kræf- ter forsøger at gøre os alle ens. Vi ender med møg op over begge ører i lighedens navn. LÆNGE HAR POLITIKERNE vidst, at den eneste grund til, at læger, sygeplejer- sker og alt andet personale, der mangler i det grønlandske sundhedsvæsen, er svær at lokke til Grønland, fordi lønningerne gan- ske enkelt ikke svarer til det arbejde, de udfører og til det, de vil få ved at blive hjemme. At lokke med smuk natur, sejltu- re og skisport er at stikke folk blår i øjne- ne. Annoncerne lyver overfor folk, når de påstår, at der bliver tid til alle de smukke fritidsfomøjelser, der nævnes. Hverdagen for medarbejderne på sygehusene levner ikke tid til den slags pjank. Vagter og over- tid tager den smule kræfter, der skulle bru- ges til at få folk til at blive »bidt af Grøn- land«. Læger, sygeplejersker og jordemødre er rent faktisk også mennesker. De ønsker ligesom alle andre at have et liv udenfor arbejdet. Med den politik, der føres i dag, bliver de nedgraderet til en flok arbejdshe- ste, som vi sender hjem igen, når kræfterne er opbrugt. Derfor får vi vikarer, der kommer her i en 14-dages periode. De når lige at finde ud af, at det er umuligt at have et alminde- ligt familieliv, når man arbejder inden for det grønlandske sundhedsvæsen, før de igen tager lettet hjem og fortæller deres kolleger, hvordan forholdene er i Grøn- land. UDREGNINGER HAR vist, at det stort set går lige op at give både fastansatte læger og sygeplejersker en klækkelig lønfor- højelse i forhold til det man gør i dag - hvor der for et godt ord hentes vikarer op til stil- lingerne inden for sundhedsvæsenet. Det koster mere at have 34 vikarierende læger, end det koster at lønne de 43 fastan- satte læger i landet. Ikke fordi grundlønnen hos de to grupper er forskellig, men fordi rejseudgifterne er så høje. Men det betaler man med glæde i stedet for at give lægerne det mere for deres vagter og overtid - og dermed have en større sikkerhed for, at lægerne bliver i deres stillinger i mere end 14 dage. I lighedens navn er der også for persona- le, der rekrutteres fra Danmark til stillin- gerne i sundhedsvæsenet, krav om, at de skal blive i deres stilling i tre år, før de kan få hjemrejse. En passus, som afholder mange fra at søge til Grønland. HVORNÅR GÅR DET op for et samlet landsstyre, at det er et problem, som ikke alene løses af direktoratet for sundhed. Et problem, som rækker så langt, at det er det samlede landsstyre, der har ansvaret for at rette det op. Gå dog væk fra det snæversynede lig- hedsprincip og se på de enkelte problemer hver for sig. Giv lægerne, sygeplejersker- ne, jordemødrene, og alle de andre grupper vi mangler, den løn, der skal til for, at de vil blive i deres stillinger i mere end 14 dage. Det kan befolkningen kun være tjent med. Med øre-næse-hals og øjenspecialeme har man tænkt andre tanker og har gjort en indsats. Som det ser ud i dag, er det en rig- tig løsning. Men forhåbentlig kun en mid- lertidig løsning. Sundhedsvæsenet blev overdraget Grøn- land i 1992 og her bør det blive.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.