Atuagagdliutit - 14.07.1998, Side 6

6 • TIRSDAG 14. JULI 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Paamiut
hårdt ramt
- Giv os ansættelseskompetence både
til lærere og sundhedspersonale,
siger borgmester i Paamiut, Lars
Sørensen
PAAMIUT(LRH) - Da skol-
Paamiuni borgmester Lars Sørensen isumaqarpoq kommunit ataasiakkaat
peqqinnissaqarfimmi atuarfeqarfimmilu atoifinitsitsinissamut pisinnaatinneqartariaqartut.
Borgmester i Paamiut, Lars Sørensen mener, at de enkelte kommuner bør have
anæsttelseskompetence for folk indenfor sundhedsvæsenet og skolevæsenet.
Paamiut
ilungersortoq
- Ilinniartitsisunik peqqinnissaqarfimmilu
atorfinitsitsinissamut piginnaasitsigut, Paamiuni
borgmester Lars Sørensen oqarpoq
PAAMIUT(LRH) - Ukioq
eåret sluttede rejste 13 lærere
fra skolen i Paamiut, og det
er kun lykkedes at finde seks
andre uddannede lærere, som
vil tage stilling i kommunen.
Dermed kommer skolen til at
mangle 11 uddannede skole-
lærere. Samtidig er skolens
inspektør gået på pension. En
situation, som kommunalbe-
styrelsen skal tage stilling til
i den nærmeste fremtid.
- Vi havde egentlig håbet
på, at vi kunne få en dob-
beltsproget til stillingen som
skoleinspektør. Men det har
vi foreløbig måttet opgive,
siger borgmester Lars Søren-
sen.
Foreløbig er der derfor
udarbejdet en handlingsplan,
hvori man lægger op til, at
der i løbet af en to-årig peri-
ode skal findes en egnet dob-
beltsproget til stillingen som
skoleinspektør. I mellemti-
den får viceskoleinspektøren
stillingen som skoleinspek-
tør. Han skal under alle oms-
tændigheder på pension om
to år. I de to år skal skolein-
spektøren således have en
person med som »føl« - en
dobbeltsproget, der kan over-
tage stillingen, når skolein-
spektøren går på pension.
Problemer
- Vi har ikke tidligere haft de
helt store problemer med
ansættelse af uddannede
lærere til skolen. Og vi får da
også i det kommende skoleår
glæde af fem elever, som går
på den decentrale lærerud-
dannelse, siger Lars Søren-
sen.
- Men vore problemer lige
her og nu går jo desværre
ikke kun på skolen. Vort
sundhedsvæsen har vi haft
problemer med længe. Og
jeg mener i bund og grund, at
vi ville være bedst tjent med,
at vi selv fik ansættelses-
kompetencen overfor de to
grupper inden for skolevæse-
net og sundhedsvæsenet. Jeg
ved KANUKOKA er igang
med at undersøge mulighe-
derne, og jeg håber det lyk-
kes, siger Lars Sørensen.
- Jeg ved for eksempel, at
der er flere yngre lærere, der
har tænkt på at søge her til
kommunen. Men administra-
tionen af skolen har været et
problem, der nu bliver løst.
Jeg mener, hvis vi selv kunne
forklare folk vore mål og ret-
ningslinier, så tror jeg, vi vil-
le have nemmere ved at få
folk til at søge, siger Lars
Sørensen.
Ingen mangler
- Det ville også være nemme-
re for os selv at fortælle, at vi
ikke har problemer med at
tilbyde bolig, stilling til
ægtefælle og institutions-
plads til børnene, mener Lars
Sørensen.
- Vi mener der er områder,
hvor kommunerne meget
nemmere selv kan klare at
løse problemerne i stedet for,
at de skal forsøge at løse dem
centralt, siger Lars Sørensen.
- For eksempel har vi kon-
taktet direktoratet for sund-
hed og har fortalt, at vi kan
tilbyde institutionsplads,
bolig og arbejde til ægtefæl-
le. Men det kommer ikke
videre end dertil.
- Samtidig er problemet, at
når det løses centralt, så vir-
ker det som om man har en
tendens til at falde til ro, når
der først er ansat en læge for
eksempel her i byen, hvor
der er normeret to. Men pro-
blemet er jo ikke løst, for det
er ikke nok med en læge her.
Han kan ikke magte det i
længden. Og vi har da været
ude for en læge, der ønskede
at blive, men som ikke men-
te, at det var det værd, når
der i hans tid her ikke var
plads til bare den mindste
privatliv. Jeg mener læger og
sygeplejersker ønsker lige-
som alle andre at have fritid.
Helhedsløsning
- Kun en helhedsløsning er
en hel løsning. Man løser
ikke vores problem ved at
ansætte en læge, når sygeple-
jersken så rejser og situatio-
nen i løbet af kort tid er
omvendt.
- Jeg tror virkelig, at de
enkelte kommuner ville være
bedre tjent med, at de selv
ansatte de medarbejdere, de
havde behov for. Kommu-
nerne ville gøre en mere hel-
hjertet indsats, fordi de gjor-
de det for sig selv, mener
borgmester i Paamiut, Lars
Sørensen.
- Den måde man kører
systemet på i dag inden for
sundhedsvæsnet bliver folk
trætte af at være her. Min
barndomskammerat, der er
læge, har fortalt mig, at han
flyttede til Danmark, fordi
det her ikke er et liv for folk
med familie, siger Lars
Sørensen.
- Det handler ikke kun om
penge, men også om den
måde man behandler folk på.
Det er klart, der inden for
lægefaget ligesom alle andre
steder findes folk, som blot
ønsker at tjene penge. Men
jeg tror ikke det er en generel
holdning. Folk vil gerne
arbejde her, hvis arbejdsfor-
holdene er til at holde ud. Og
jeg mener ikke engang, at det
er nødvendigt at få flere nor-
merede stillinger - bare man
kunne få de stillinger, der er
normerede besat med folk,
der bliver her i længere tid,
siger Lars Sørensen.
atuarfiusoq naammassimmat
ilinniartitsisut 13-it Paamiu-
nit aallarput, arfiniliinnaallu
atorfinipput. Atuarfiullu pi-
sortaa soraarninngorpoq.
Kommunalbestyrelsip qanit-
tukkut aalajangiiffigissavaa.
- Neriukkaluaratta marlu-
innik oqaasilik pisortanngus-
sasoq. Tamannali piviusun-
ngorsinnaanngilaq, borgme-
ster Lars Sørensen oqarpoq.
Maannakkuugallartoq pi-
lersaarusiortoqassaaq ukiut
marluk ingerlanerini marlu-
innik oqaasilimmik atuarfim-
mi pisortaqalernissaq. Ta-
manna tikillugu pisortap tul-
lia pisortaagallassaaq. Ukiut
marluk qaangiuppata soraar-
ninngortussaavoq. Ukiut
taakku marluk ingerlanerini
atuarfimmi pisortaq misilit-
sissaqq - marluinnik oqaasi-
lik, pisortaq soraarpat atorfi-
nissinnaasoq.
Ajomartorsiutit
- Siomatigut ilinniartitsisu-
nik atorfinitsitsineq ajomar-
torsiutigisanngilarput. Ukioq
mannalu illoqarfimmi ilinni-
artitsisunngorniat tallimat
iluaqutigissavagut, Lars Sø-
rensen oqarpoq.
- Maannali atuarfimmi
ajornartorsiuteqanngilagut.
Peqqinnissaqarfik sivisuu-
mik ajomartorsiuteqarfigaar-
put. Isumaqarluinnarpungalu
iluaqutigissagaluaripput atu-
arfeqarfimmi peqqinnissa-
qarfimmilu atorfinitsitsisar-
nerit uagut ingerlatileralua-
rutsigit. Ilisimavara KANU-
KOKA-p misissoraa, neriup-
pungalu iluatsissasoq, Lars
Sørensen oqarpoq.
- Nalunngilara ilinniartit-
sisut inuusuttut arlallit maa-
nga nuukkusukkaluartut. A-
tuarfimmili aqutsineq akor-
nuteqarsimavoq, maanna ilu-
arsiniagassaq. Anguniakka-
gut najoqqutassagullu nam-
mineqq nassuiaassuteqarfigi-
saraluarutsigit maani atorfi-
nittut amerlanerussagaluar-
put, Lars Sørensen oqarpoq.
Amigaateqanngillat
- Inissanik, aapparisallu su-
liffissaannik kiisalu meeq-
qerivinni inissaqartitsinerput
pillugit nammineq paasisitsi-
niutigisinnaagaluarutsigu
ajornaannerussagaluarpoq,
Lars Sørensen isumaqarpoq.
- Isumaqarpugut arlallit
kommunip nammineq iluar-
siivigisinnaagaluarai, qitiu-
sumik aaqqinermit pitsaane-
rusumik, Lars Sørensen
oqarpoq.
- Assersuutigalugu peqqin-
nissaqarfimmut oqareeralu-
arpugut meeqqerivinni inis-
saqartitsilluta, inissaqartitsil-
luta aapparisallu suliffissa-
qartillugit. Ingerlateqqinne-
qartanngillalli.
- Isumaqarnarporlu ajor-
nartorsiut qaangersorisaraat
qitiusumit nakorsamik ataat-
simik maanga atorfinitsitsi-
soqaraanga suna tamarmi
iluarsisoq, uffa marluusus-
saagaluartut. Maanili nakor-
saq ataasiinnaq naamman-
ngilaq. Sivitsorpat sapilissa-
vai. Nakorsaq ataaseq maa-
niiginnarnissamik kissaate-
qaraluarpoq, nuannarinngi-
laali kisimiikkami ilaquttani
ilagisinnaannginnamigit ilu-
aqutaanngitsoq. Isumaqarpu-
nga nakorsat peqqissaasullu
uagutsitulli ilaquttaminnik
ilaqarusuttartut.
Aaqqiissutissat
- Ataatsimoortumik aaqqii-
nissaq kisimi iluaqutaasin-
naavoq. Nakorsaq ataaseq a-
torfinitsikkaanni iluaqutaan-
ngilaq peqqissaasorlu aallar-
luni, piffissarlu ingerlatsiar-
toq pissutsit killormut ilillu-
tik.
- Isumaqarluinnarpunga
kommunit ataasiakkaat ilua-
qutigissagaluaraat nammin-
neq pisariaqartitatik atorfi-
nitsittarunikkit. Kommunit
aamma ilungersomerussaga-
luarput namminneq iluaqu-
tissaminnik iliorunik, Paa-
miut borgmesteriat Lars Sø-
rensen isumaqarpoq.
Peqqinnissaqarfimmi
aaqqissuussineq ullumikku-
tut ingerlatillugu inuit maa-
niinnertik qatsuttarpaat.
Meeraagallarama kamma-
laatima nakorsap oqaluttuup-
paanga Danmarkimut nuun-
nerminut peqqutaasoq ilaqu-
taqarluni Nunatsinni nakor-
satut sulinissaq tulluutinngit-
soq, Lars Sørensen oqarpoq.
- Aningaasat apeqqutaa-
ginnanngillat, aammali inuit
qanoq iliorfiginerlugit. Soo-
runami nakorsat ilaat inuttut
allatulli aningaasarsiorusuin-
narput. Tamarmilli taamaat-
tuunngillat. Maani sulisoqa-
rusukkaluarpoq, sulinermi
atugassarititaasut ajunngip-
pata. Isumaqanngilangaluun-
niimmi atorfigisinnaasat a-
merlinissaat - taamaallaat i-
luaqutaasinnaavoq atorfiit i-
nuttassarsiuussat sivisuner-
mik maaneerusuttunik inut-
tassarsigaanni, Lars Søren-
sen oqarpoq.
NAPA
pisortartaassaaq
NUUK - Nunat Avannar-
liit Piorsarsimassutsikkut
Attaveqaataanni, NAPA-
mi, pisortassatut Nordisk
Ministerådep Lars Lund-
green atorfinitsippaat. Lars
Lundgreen ukioq manna 1.
septemberimit 31. august
2002-mut atorfinitsinne-
qarpoq.
Lars Lundgreen Sveri-
ge-meersuuvoq, Vast-imi
Stiftelsen Musik-mi Mark-
nad & Projekt pisortaaffi-
gisimallugu.
Lars Lundgreen-ip ki-
ngoraarpaa maannamut
pisortaasimasoq Ole Ox-
holm ukiut arfineq pinga-
sut pisortaareerluni julip
31-ani sulifimminit soraar-
tussaq.
Kultureqamermut siun-
nersorti Myrna Lynge Lars
Lundgreen-ip sulilernis-
saata tungaanut NAPA-p
pisortarigallassavaa.
- Sprogdebatten
er skadelig
NUUK - Lederne på det
grønlandske arbejdsmar-
ked bliver i mange tilfælde
anvendt forkert. Adskillige
ledere bliver brugt som
administratorer i stedet for
at beskæftige sig med mål,
planer og visioner, der kan
skabe værdier i det grøn-
landske samfund.
Det siger en tænketank
på 10 medlemmer, som
blev nedsat på det arbejds-
markedspolitiske seminar i
Qaqortoq fornyligt.
Tænketanken siger også,
at Grønland i dag har ar-
bejdsopgaver, som kun
kan udføres af tilkaldte
med specielle uddannelser
- for eksempel læger,
ingeniører, geologer og
piloter.
Gruppens vurdering er
derfor, at debatten om-
kring de tilkaldtes mang-
lende sprogkundskaber
virker skadelig for samar-
bejdsklimaet på arbejds-
pladserne. Gruppen opfor-
drer i stedet til samarbejde,
tolerance og dialog om-
kring de tilkaldtes mang-
lende sprogkundskaber.
Landsstyremedlemmet
for arbejdsmarked Mikael
Petersen vil bruge tænket-
anken i det kommende ar-
bejde med en arbejdsmar-
kedsreform.
Tænketanken består af
konsulent i Mercuri Urval
Hans Erik Fischer, fuld-
mægtig i Socialdirektora-
tets arbejdsmarkedsafde-
ling Keld Jensen, forsker
ved Institut for Fremtids-
forskning Uffe Paludan,
direktør for Århus Flyde-
dok Arne Pedersen, direk-
tør for Pilersuisoq Ger-
hardt Petersen, informati-
onsdirektør i Greenland
Turism Jens K. Lyberth,
afdelingsleder i Royal
Greenland H. P. Christen-
sen, arbejdspsykolog i
energiforsyningen Nukis-
siorfiit Arnaq Grønvold,
konsulent i lønmodtager-
organisationen SIK Moses
Olsen og kontorchef i
Grønlands Arbejdsgiver-
forening Martin Ben Shal-
mi.