Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 14.07.1998, Síða 6

Atuagagdliutit - 14.07.1998, Síða 6
6 • TIRSDAG 14. JULI 1998 ATUAGAGDLIUTIT Paamiut hårdt ramt - Giv os ansættelseskompetence både til lærere og sundhedspersonale, siger borgmester i Paamiut, Lars Sørensen PAAMIUT(LRH) - Da skol- Paamiuni borgmester Lars Sørensen isumaqarpoq kommunit ataasiakkaat peqqinnissaqarfimmi atuarfeqarfimmilu atoifinitsitsinissamut pisinnaatinneqartariaqartut. Borgmester i Paamiut, Lars Sørensen mener, at de enkelte kommuner bør have anæsttelseskompetence for folk indenfor sundhedsvæsenet og skolevæsenet. Paamiut ilungersortoq - Ilinniartitsisunik peqqinnissaqarfimmilu atorfinitsitsinissamut piginnaasitsigut, Paamiuni borgmester Lars Sørensen oqarpoq PAAMIUT(LRH) - Ukioq eåret sluttede rejste 13 lærere fra skolen i Paamiut, og det er kun lykkedes at finde seks andre uddannede lærere, som vil tage stilling i kommunen. Dermed kommer skolen til at mangle 11 uddannede skole- lærere. Samtidig er skolens inspektør gået på pension. En situation, som kommunalbe- styrelsen skal tage stilling til i den nærmeste fremtid. - Vi havde egentlig håbet på, at vi kunne få en dob- beltsproget til stillingen som skoleinspektør. Men det har vi foreløbig måttet opgive, siger borgmester Lars Søren- sen. Foreløbig er der derfor udarbejdet en handlingsplan, hvori man lægger op til, at der i løbet af en to-årig peri- ode skal findes en egnet dob- beltsproget til stillingen som skoleinspektør. I mellemti- den får viceskoleinspektøren stillingen som skoleinspek- tør. Han skal under alle oms- tændigheder på pension om to år. I de to år skal skolein- spektøren således have en person med som »føl« - en dobbeltsproget, der kan over- tage stillingen, når skolein- spektøren går på pension. Problemer - Vi har ikke tidligere haft de helt store problemer med ansættelse af uddannede lærere til skolen. Og vi får da også i det kommende skoleår glæde af fem elever, som går på den decentrale lærerud- dannelse, siger Lars Søren- sen. - Men vore problemer lige her og nu går jo desværre ikke kun på skolen. Vort sundhedsvæsen har vi haft problemer med længe. Og jeg mener i bund og grund, at vi ville være bedst tjent med, at vi selv fik ansættelses- kompetencen overfor de to grupper inden for skolevæse- net og sundhedsvæsenet. Jeg ved KANUKOKA er igang med at undersøge mulighe- derne, og jeg håber det lyk- kes, siger Lars Sørensen. - Jeg ved for eksempel, at der er flere yngre lærere, der har tænkt på at søge her til kommunen. Men administra- tionen af skolen har været et problem, der nu bliver løst. Jeg mener, hvis vi selv kunne forklare folk vore mål og ret- ningslinier, så tror jeg, vi vil- le have nemmere ved at få folk til at søge, siger Lars Sørensen. Ingen mangler - Det ville også være nemme- re for os selv at fortælle, at vi ikke har problemer med at tilbyde bolig, stilling til ægtefælle og institutions- plads til børnene, mener Lars Sørensen. - Vi mener der er områder, hvor kommunerne meget nemmere selv kan klare at løse problemerne i stedet for, at de skal forsøge at løse dem centralt, siger Lars Sørensen. - For eksempel har vi kon- taktet direktoratet for sund- hed og har fortalt, at vi kan tilbyde institutionsplads, bolig og arbejde til ægtefæl- le. Men det kommer ikke videre end dertil. - Samtidig er problemet, at når det løses centralt, så vir- ker det som om man har en tendens til at falde til ro, når der først er ansat en læge for eksempel her i byen, hvor der er normeret to. Men pro- blemet er jo ikke løst, for det er ikke nok med en læge her. Han kan ikke magte det i længden. Og vi har da været ude for en læge, der ønskede at blive, men som ikke men- te, at det var det værd, når der i hans tid her ikke var plads til bare den mindste privatliv. Jeg mener læger og sygeplejersker ønsker lige- som alle andre at have fritid. Helhedsløsning - Kun en helhedsløsning er en hel løsning. Man løser ikke vores problem ved at ansætte en læge, når sygeple- jersken så rejser og situatio- nen i løbet af kort tid er omvendt. - Jeg tror virkelig, at de enkelte kommuner ville være bedre tjent med, at de selv ansatte de medarbejdere, de havde behov for. Kommu- nerne ville gøre en mere hel- hjertet indsats, fordi de gjor- de det for sig selv, mener borgmester i Paamiut, Lars Sørensen. - Den måde man kører systemet på i dag inden for sundhedsvæsnet bliver folk trætte af at være her. Min barndomskammerat, der er læge, har fortalt mig, at han flyttede til Danmark, fordi det her ikke er et liv for folk med familie, siger Lars Sørensen. - Det handler ikke kun om penge, men også om den måde man behandler folk på. Det er klart, der inden for lægefaget ligesom alle andre steder findes folk, som blot ønsker at tjene penge. Men jeg tror ikke det er en generel holdning. Folk vil gerne arbejde her, hvis arbejdsfor- holdene er til at holde ud. Og jeg mener ikke engang, at det er nødvendigt at få flere nor- merede stillinger - bare man kunne få de stillinger, der er normerede besat med folk, der bliver her i længere tid, siger Lars Sørensen. atuarfiusoq naammassimmat ilinniartitsisut 13-it Paamiu- nit aallarput, arfiniliinnaallu atorfinipput. Atuarfiullu pi- sortaa soraarninngorpoq. Kommunalbestyrelsip qanit- tukkut aalajangiiffigissavaa. - Neriukkaluaratta marlu- innik oqaasilik pisortanngus- sasoq. Tamannali piviusun- ngorsinnaanngilaq, borgme- ster Lars Sørensen oqarpoq. Maannakkuugallartoq pi- lersaarusiortoqassaaq ukiut marluk ingerlanerini marlu- innik oqaasilimmik atuarfim- mi pisortaqalernissaq. Ta- manna tikillugu pisortap tul- lia pisortaagallassaaq. Ukiut marluk qaangiuppata soraar- ninngortussaavoq. Ukiut taakku marluk ingerlanerini atuarfimmi pisortaq misilit- sissaqq - marluinnik oqaasi- lik, pisortaq soraarpat atorfi- nissinnaasoq. Ajomartorsiutit - Siomatigut ilinniartitsisu- nik atorfinitsitsineq ajomar- torsiutigisanngilarput. Ukioq mannalu illoqarfimmi ilinni- artitsisunngorniat tallimat iluaqutigissavagut, Lars Sø- rensen oqarpoq. - Maannali atuarfimmi ajornartorsiuteqanngilagut. Peqqinnissaqarfik sivisuu- mik ajomartorsiuteqarfigaar- put. Isumaqarluinnarpungalu iluaqutigissagaluaripput atu- arfeqarfimmi peqqinnissa- qarfimmilu atorfinitsitsisar- nerit uagut ingerlatileralua- rutsigit. Ilisimavara KANU- KOKA-p misissoraa, neriup- pungalu iluatsissasoq, Lars Sørensen oqarpoq. - Nalunngilara ilinniartit- sisut inuusuttut arlallit maa- nga nuukkusukkaluartut. A- tuarfimmili aqutsineq akor- nuteqarsimavoq, maanna ilu- arsiniagassaq. Anguniakka- gut najoqqutassagullu nam- mineqq nassuiaassuteqarfigi- saraluarutsigit maani atorfi- nittut amerlanerussagaluar- put, Lars Sørensen oqarpoq. Amigaateqanngillat - Inissanik, aapparisallu su- liffissaannik kiisalu meeq- qerivinni inissaqartitsinerput pillugit nammineq paasisitsi- niutigisinnaagaluarutsigu ajornaannerussagaluarpoq, Lars Sørensen isumaqarpoq. - Isumaqarpugut arlallit kommunip nammineq iluar- siivigisinnaagaluarai, qitiu- sumik aaqqinermit pitsaane- rusumik, Lars Sørensen oqarpoq. - Assersuutigalugu peqqin- nissaqarfimmut oqareeralu- arpugut meeqqerivinni inis- saqartitsilluta, inissaqartitsil- luta aapparisallu suliffissa- qartillugit. Ingerlateqqinne- qartanngillalli. - Isumaqarnarporlu ajor- nartorsiut qaangersorisaraat qitiusumit nakorsamik ataat- simik maanga atorfinitsitsi- soqaraanga suna tamarmi iluarsisoq, uffa marluusus- saagaluartut. Maanili nakor- saq ataasiinnaq naamman- ngilaq. Sivitsorpat sapilissa- vai. Nakorsaq ataaseq maa- niiginnarnissamik kissaate- qaraluarpoq, nuannarinngi- laali kisimiikkami ilaquttani ilagisinnaannginnamigit ilu- aqutaanngitsoq. Isumaqarpu- nga nakorsat peqqissaasullu uagutsitulli ilaquttaminnik ilaqarusuttartut. Aaqqiissutissat - Ataatsimoortumik aaqqii- nissaq kisimi iluaqutaasin- naavoq. Nakorsaq ataaseq a- torfinitsikkaanni iluaqutaan- ngilaq peqqissaasorlu aallar- luni, piffissarlu ingerlatsiar- toq pissutsit killormut ilillu- tik. - Isumaqarluinnarpunga kommunit ataasiakkaat ilua- qutigissagaluaraat nammin- neq pisariaqartitatik atorfi- nitsittarunikkit. Kommunit aamma ilungersomerussaga- luarput namminneq iluaqu- tissaminnik iliorunik, Paa- miut borgmesteriat Lars Sø- rensen isumaqarpoq. Peqqinnissaqarfimmi aaqqissuussineq ullumikku- tut ingerlatillugu inuit maa- niinnertik qatsuttarpaat. Meeraagallarama kamma- laatima nakorsap oqaluttuup- paanga Danmarkimut nuun- nerminut peqqutaasoq ilaqu- taqarluni Nunatsinni nakor- satut sulinissaq tulluutinngit- soq, Lars Sørensen oqarpoq. - Aningaasat apeqqutaa- ginnanngillat, aammali inuit qanoq iliorfiginerlugit. Soo- runami nakorsat ilaat inuttut allatulli aningaasarsiorusuin- narput. Tamarmilli taamaat- tuunngillat. Maani sulisoqa- rusukkaluarpoq, sulinermi atugassarititaasut ajunngip- pata. Isumaqanngilangaluun- niimmi atorfigisinnaasat a- merlinissaat - taamaallaat i- luaqutaasinnaavoq atorfiit i- nuttassarsiuussat sivisuner- mik maaneerusuttunik inut- tassarsigaanni, Lars Søren- sen oqarpoq. NAPA pisortartaassaaq NUUK - Nunat Avannar- liit Piorsarsimassutsikkut Attaveqaataanni, NAPA- mi, pisortassatut Nordisk Ministerådep Lars Lund- green atorfinitsippaat. Lars Lundgreen ukioq manna 1. septemberimit 31. august 2002-mut atorfinitsinne- qarpoq. Lars Lundgreen Sveri- ge-meersuuvoq, Vast-imi Stiftelsen Musik-mi Mark- nad & Projekt pisortaaffi- gisimallugu. Lars Lundgreen-ip ki- ngoraarpaa maannamut pisortaasimasoq Ole Ox- holm ukiut arfineq pinga- sut pisortaareerluni julip 31-ani sulifimminit soraar- tussaq. Kultureqamermut siun- nersorti Myrna Lynge Lars Lundgreen-ip sulilernis- saata tungaanut NAPA-p pisortarigallassavaa. - Sprogdebatten er skadelig NUUK - Lederne på det grønlandske arbejdsmar- ked bliver i mange tilfælde anvendt forkert. Adskillige ledere bliver brugt som administratorer i stedet for at beskæftige sig med mål, planer og visioner, der kan skabe værdier i det grøn- landske samfund. Det siger en tænketank på 10 medlemmer, som blev nedsat på det arbejds- markedspolitiske seminar i Qaqortoq fornyligt. Tænketanken siger også, at Grønland i dag har ar- bejdsopgaver, som kun kan udføres af tilkaldte med specielle uddannelser - for eksempel læger, ingeniører, geologer og piloter. Gruppens vurdering er derfor, at debatten om- kring de tilkaldtes mang- lende sprogkundskaber virker skadelig for samar- bejdsklimaet på arbejds- pladserne. Gruppen opfor- drer i stedet til samarbejde, tolerance og dialog om- kring de tilkaldtes mang- lende sprogkundskaber. Landsstyremedlemmet for arbejdsmarked Mikael Petersen vil bruge tænket- anken i det kommende ar- bejde med en arbejdsmar- kedsreform. Tænketanken består af konsulent i Mercuri Urval Hans Erik Fischer, fuld- mægtig i Socialdirektora- tets arbejdsmarkedsafde- ling Keld Jensen, forsker ved Institut for Fremtids- forskning Uffe Paludan, direktør for Århus Flyde- dok Arne Pedersen, direk- tør for Pilersuisoq Ger- hardt Petersen, informati- onsdirektør i Greenland Turism Jens K. Lyberth, afdelingsleder i Royal Greenland H. P. Christen- sen, arbejdspsykolog i energiforsyningen Nukis- siorfiit Arnaq Grønvold, konsulent i lønmodtager- organisationen SIK Moses Olsen og kontorchef i Grønlands Arbejdsgiver- forening Martin Ben Shal- mi.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.