Atuagagdliutit - 27.10.1998, Side 13

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 27. OKTOBER • 13
Gronlands Hjemmestyre er
et pioner-eksempel pa et
velfungerende selvstyre
En unik kultur og en stærk
og storslået natur skaber
store indtryk og udtryk
Gronlands Kulturhus i
Nuuk forener det historiske
og det moderne Gronland
Pujortartartut inuiaqatigiinnik
napatitseqataaUuinnarput
paat, maannali 185 millioner
kroniusussanngorput.
Aningaasarpaalukasiit pis-
sarsiarinissaasa saniatigut
naalakkersuisut pingaartip-
paat akitsuutit amerlinerisi-
gut peqqinnissaqamermi a-
nguniakkanut tulluuttoq, tas-
sa Nunatsinni pujortartame-
rup annikillisinneqamissaa.
Nunarsuaq tamakkerlugu
Nunarput pujortartartoqar-
nersat ilagaat, danskinullu
naleqqiulluta marloriaammik
cigaritSinik pujortartarpugut.
Rekorti taamaattoq Kalaal-
lit Nunaata tulluusimaaruti-
gisussaanngilaa.
Akitsuutit amerlinerisigut
Nunatsinni
15-ileereersimasut tamarmik
ukiurnut
agguaqatigiissillugu 5.060
kroner
pujortaguttarnerminnut
atortassavaat.
Efter afgiftsforhøjelsen skal
alle i Grønland på 15 år og
derover bruger
gennemsnitligt 5.060 kroner
om året for at dække deres
nikotinhunger.
Innuttaasut pujortaguttaranerisigut landskarsi 1999-imi 185 millioner
kroninnassutigissavaat
NUUK(KK) - Pujortartartun-
nguakkuluit Nunatsinni
malersorneqartuaraluarlutik
inuiaqatigiinni innuttaalluar-
tuupput napatitseqataallutik.
Pujortartartup cigaritsi a-
taaseq ikikkaangagu 1,51
kroner landskarsimut nak-
kartarpoq. Aningaasat lands-
karsip aningaasalliortup pin-
ngitsoosinnaanngilluinnagai.
Naalakkersuisut naatsor-
suutigaat 1999-imi tupat aki-
tsuutaannit landskarsi 185
millioner kroninik pissarsif-
figissallgit, qanittukkullu a-
merlisinneqartut.
Pingasunngornermi 21.
oktober aningaasaqamermut
naalakkersuisut Daniel Skif-
te-p inatsisartut ataatsimiit-
tarfiani cigaritsit tupallu allat
akitsuutaasa amerlineqamis-
saat saqqummiuppaa.
Daniel Skiftep siunnersuu-
tigaa cigaritsit, imusiffissat,
cigaat, cigaavaqqat tupallu
akitsuutaat 10 procentimik
ilaneqassasut.
Akitsuutit kingullermik i-
laneqarput 1993-imi, taama-
nilu 8 1/4 procentiuvoq.
Ileqqoq akisooq
Nunatsinni tupat pingaamer-
saat, cigaritsi, pingasunngor-
neq sioqqullugu poortanut
20-ikkaanut akitsuutaat
27,40 kroniuvoq.
Ullumikkut pujortartartut
20-kkaanik pisigaangamik
30,20 kroner landskarsimut
tunniuttarpaat - imaluunniit
cigaritsi ataaseq ikikkaanga-
mikku 1,51 krone.
Nunatsinni inuit 15-inik
qummullu ukiullit ullormut
arfineq pingasut sinnilaarlu-
git pujortartarput, Nunatsinni
Naatsorsueqqissaartarfiup
kisitsisai malillugit.
Taamaalilluni ukiurnut ci-
garitsit 2.300-t, inersimasup
ataatsip agguaqatigiissillugu
ukiurnut 3.500 kronit missaat
cigaritsinut akitsuutitigut
landskarsimut nakkartittar-
paat.
Akitsuutit ilaneqareerne-
ranni KNI akinut najoqqutas-
sanik nassiussuivoq, cigarit-
sit assigiinngitsut amerlane-
rit 20-kkaat 44,00 kroneqas-
sasut, qulikkaallu 22,25 kro-
neqassasut.
Taamaalilluni 15-inik uki-
oqalereersimasut tamarmik
agguaqatigiissillugu pujor-
tagunnerminni ukiurnut
5.060 kroner atortalissavaat.
Nunatsinni amerlasoorsu-
amik pujortartartoqanngim-
mat, pujortanngersut ilaasa
taamaalillutik nuna tamak-
kerlugu agguaaqatigiissitsi-
neq matussuserniassagunik-
kut ulapputtariaqarput.
Akitsuut allaassutilik
Skandinavisk Tobakskom-
pagni-mi cigaritsip ataatsip
suliarinera ørialuinnanngua-
nik akeqarpoq, tassani Dan-
markimi Nunatsinnilu ciga-
ritsinik ilisimaneqarnernik
tamanik tunisassiarineqartar-
lutik.
Akitsuutip pujortarnerup
nuannemera akisuunngortip-
paa.
Akileraartitsinermut mini-
steriaqarfik AG-mut ilisima-
titsivoq, Danmarkimi cigarit-
si ataaseq 92 ørimik akitsuu-
teqartoq, imaluunnit 20-k-
kaanut 18,40 kroner, tassa
pisiniarfinni 30,00 kronit
missaannik akeqarlutik.
Nunatsinni cigaritsi ataa-
seq 1,51 kronimik akitsuute-
qarpoq, imaluunniit 20-kkaa-
nut 30,20 kroner, pisiniarfin-
ni 44,00 kroninik akeqarlu-
tik.
Cigaritsit poortat Nunat-
sinni Danmarkimut naleqqi-
ullugu 14 kroninik akisune-
rupput.
Nunatsinni pisiniarfiit ci-
garitsinut poortanut 6,00 kro-
ninik iluanaaruteqartarput.
Iluanaarut pisarpoq lands-
karsip akitsuutai 30,20 kroni-
usut, KNI-p tuniniaasutut
iluanaarutai 7,80 kroner - ka-
tillugit 38,00 kroner.
Nunatsinni pisiniarfiit ilu-
anaarutitik ilaqqeqqammer-
paat.
Akitsuutit nutaat ilassutaat
2,80 kroniuvoq, tuniniaaner-
mulli najoqqutaq 3,00 kroni-
mut qaffappoq.
Pisiniarfiit iluanaarutis-
saannut KNI-p taama qaffaa-
nermut siunnersuuteqarner-
migut patsisigaa, akeq 43,80
kroner akunnammat, 44 kro-
nilu ørertaqanngitsoq akilii-
sitsinermi ajornaannerum-
mat.
Millionit ingerlapput
Tupat akitsuutaat amerline-
risigut naalakkersuisut naat-
sorsuutigaat ukiurnut lands-
karsi 15 millioner kronit mis-
saannik iluanaaruteqassasoq.
Aningaasanut 1999-imut
inatsimmut siunnersuummi
akitsuutit nutaat aalajangiun-
neqanngikkallarmata akit-
suutit 170 millioner kronit
pissarsissutigissamaaraluar-
Gronland er rig pa olie og
mineralske rastoffer som
zink, guld, kobber og nikkel
Grønlands oprindelige folk kalder sig inuit eller kalaallit, som betyder menneske • Inuit er et af få oprinde-
lige folk, der er anerkendt som et særskilt folk • Hjemmestyret sikrer landets befolkning udvikling på egne
præmisser • Hjemmestyret trådte i kraft i 1979 • Kun ganske få områder som bl.a. udenrigs- og forsvars-
politik hører ikke under Hjemmestyret • Landstinget er Hjemmestyrets folkevalgte parlament, der vælger
laridsstyret/regeringen • Grønland har i dag et dynamisk selvstyre i stadig udvikling • Landet har ialt
56.000 indbyggere, hvoraf 85% er inuit • 80% af befolkningen lever i byerne og alene 13.000 i Nuuk •
Grønland har en udstrækning fra nord til syd, der svarer til afstanden fra København til Tunis • 85% af
verdens største ø er dækket af indlandsisen • Klimaet er arktisk med gennemsnitstemperaturer fra -30 til
+9 grader • Grønland er rig på olie og mineralske råstoffer som zink, guld, kobber, nikkel og diamanter •
Råstofudvinding er sammen med fiskeri, fangst og service bærende erhverv • Hvalrosser, sæler og hvaler
er en vigtig ernæringskilde, rejer en vigtig eksportvare • 65% er beskæftiget i den offentlige sektor og oa.
45% i serviceerhverv • I pagt med naturen bruges fritiden bl.a på jagt, fiskeri, skisport og snescooter.
Løn- og personale-
direktør
til Hjemmestyret
Du har en erfaringsmæssig
baggrund, der dokumenterer
gode strategiske lederevner -
herunder evne til medarbej-
derudvikling og resultatorien-
teret opgaveprioritering. Du
kender til mekanismerne i en
politisk styret organisation med
mange interessenter, og du har
stærke forhandlingsevner.
Stillingen er en tjenestemandsstilling - for
tiden klassificeret i den grønlandske løn-
ramme 38 med et særligt tillæg på kr.
66.750 og et yderligere særligt tillæg på
kr. 97.920. Tjenestemandsansættelse er i
henhold til Landstingslov nr. 5 af 14. maj
1990. Stillingen kan evt. besættes på over-
enskomstvilkår. Tjenestestedet er Nuuk,
hvor bolig kan anvises og betales efter
gældende regler. Løn- og ansættelses-
forhold, herunder ret til til- og fratrædel-
sesrejse og bohaveflytning, er i henhold
til gældende aftaler ved tiltrædelsen.
Yderligere oplysninger om stillingen kan
indhentes hos adm. direktør Kaj Kleist,
Grønlands Hjemmestyre, på tlf. +299 34
50 00 eller hos konsulent Søren Munk,
Mercuri Urval, på tlf. +45 39 45 65 00.
Send venligst ansøgningen mærket
”Dir./PD" inden den 15. november 1998
________ til Mercuri Urval
Executive Service,
Merkurvej 302,
&cecuti«e!feuHc* 7400 Herning.
Personaledirektoratet forhandler
løn- og ansættelsesvilkår for
ansatte i Grønlands Hjemme-
styre og i de grønlandske
kommuner. Direktoratet udfor-
mer også hjemmestyrets løn-
politik og fastsætter regler og
love på personaleområdet.
Der venter store udfordringer for den
nye direktør. Der skal opstilles nye mål
og handlingsplaner for direktoratet og
forhandles nye overenskomster på SIK-
og DJØF-området. På længere sigt skal
der udarbejdes en sammenhængende
løn- og personalepolitik for Hjemmestyret
- herunder en generel personaleadmini-
strativ vejledning (PAV).
Direktoratet er centralt placeret i forhold
til fagdirektoraterne og må være en flek-
sibel sparringpartner i udvikling og til-
pasning af aftalesystemet i relation til
udviklingen på arbejdsmarkedet.
Direktøren har det overordnede ledelses-
ansvar for direktoratet og refererer poli-
tisk til det ansvarlige landsstyremedlem
og administrativt til Hjemmestyrets admi-
nistrerende direktør. Jobbet lægger op til
et tæt parløb med landsstyremedlemmet
om udarbejdelse af mål og strategier og
implementering i hele organisationen.
Direktoratet har ca. 80 medarbejdere og
den daglige ledelse af fagkontorerne
varetages henholdsvis af kontor- og
afdelingschefer.
ASS J FOTO: HHJ