Atuagagdliutit - 03.11.1998, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 3. NOVEMBER • 7
Grønlandsflyp Inatsisartut
isumataartippai
Grønlandsflyp Inatsisartut pinngitsaalillugit 21 millioner kronit ilassutitut
akuersitippaat, taamaanngippat timmisartorfiit aningaasarsiuutaanngitsut
unitsinneqassammata
(EE) - Grønlandsfly oqarpoq
timmisartukkut nioqqutissa-
nik nutaanik sikusartumi pi-
lersuinini aningaasarsiffigi-
sanngikkaa. Taamaattumik
21 millioner kronit ilassutis-
sat pisariaqarput. Aningaasa-
qamermut ataatsimiititaliap
21 millioner kronit taama
nassuiaateqarfigai, Aasiaat
avannaanut yoghurtinik nu-
taanik naatitanillu assartui-
nemut atomeqartartut.
- Grønlandsfly naalakker-
suisumut nalunaaruteqarsi-
mavoq timmisartorfiit ani-
ngaasarsiutaanngitsut taa-
maatiinnartariaqartut, ilaal-
lutik sikusartunut nioqqutis-
sanik nutaanik timmisartuk-
kut assartuisamerit, manna
tikillugu Grønlandsflyp ani-
ngaasannassutiginagit inger-
lattarsimasaralui.
Aningaasanut ilassutitut i-
natsisissap aappassaaneeme-
qarnerani aningaasaqarner-
mut ataatsimiititaliaq taama
allappoq. Grønlandsflyp tim-
misartuussisarneri aningaa-
sartuutaanngitsut tassaapput
helikopterimik timmisartuus-
sinerit. Landskarsi taama
timmisartuussinermut ukiu-
mut 60 millioner kroninik
akiliisareerpoq.
Taama assartuisameq aki-
leraartartut kisimik akiliga-
rinngilaat. Sikusartuni atui-
sartut nioqqutissamut timmi-
sartuussamut ataatsimut 30-
40 kronit kiilumut akiliutigi-
sarpaat. Assersuutigalugu
iipili ataaseq Uummannami
pisiniarfinni ukiuunerani 7
aamma 10 kronip akomanni
akeqartarpoq.
Siumuinnaq assartuineq
Taama akisutigisumik assar-
tuinermut ilaatigut siumuin-
naq assartuisameq peqqutaa-
voq. Helikoperit useqaratik
utertarput, siumuinnaq nas-
suissanik assartuisoqartar-
mat.
Taamaalilluni taama assar-
tueriaaseq ukioq mannaan-
naq inuiaqatigiit qaavatigut
21 millioner kroninik akilis-
savaat.
Grønlandsfly aappaagu
qaavatigut 7 millioner kroni-
nik pissarsissaaq timmisar-
tuussiffiit sinneqartoorfiun-
ngitsut timmisartorfigiinnar-
nissaannut akiliutitut. Angal-
lannermut naalakkersuisoq
Peter Grønvold Samuelsen
tamatumunnga 67 millioner
kroninik qinnuteqarsimavoq.
Aningaasaqamermut ataat-
simiititaliaq Inatsisartunut
inassuteqarnissaminnut na-
ngaasimapput Grønlandsfly
21 millioner kroninik tapiis-
sutitut tunineqarnissaanut
aappaagumullu 7 millioner
kroninik. Timmisartuutile-
qatigiiffik ukioq manna 60
millioner kroninik tapiffigi-
neqareerpoq.
Isumasioqatigiinneq
Tapiissutissatut inatsisip aap-
passaaneemeqamerata Grøn-
landsflyp qinnuteqaataa unis-
sutigaa. Aningaasaqamermut
ataatsimiititaliap angallan-
nermut naalakkersuisoq
isumasioqatigerusussimavaa
nassuiaaqqullugu sooq 21
millioner kroninik qinnute-
qarsimanersoq, ukiut marluk
matuma sioma misissuisitse-
reerluni oqarsimagaluarmat
ukiuni tulliuttuni akuersissu-
tit amerlineqamissaat pisaria-
amtissasoq.
Peter Grønvold Samuelsen
aningaasaqamermut ataatsi-
miititaliamut nassuiaateqar-
poq akuersissutit 1998-imi
helikopterimik timmisartuus-
sinermut taamaallaat atuut-
tut. Imaanngilaq ukiut arlallit
timmisartuussinermi ami-
gartoorutit katersorneqarsi-
maneri eqqartomeqartut. Ta-
matuma saniatigut neriorsui-
voq ukiuni tulliuttuni ani-
ngaasanik tapiissutitut anin-
gaasaliisoqaqqinnissamik
kissaatigisaqartoqassanngit-
soq.
Aningaasaqamermut ataat-
simiititaliap inassutigaa
naalakkersuisunut ilaasortap
nassuiaateqareemeratigut ta-
piissutitut aningaasaliinissat
akuerineqassasut, Inatsisar-
tullu tamanna ajoriffissaqar-
tinngilaat.
Grønlandsfly sætter
Landstinget på plads
Grønlandsfly truer Landstinget til at bevilge 21 millioner kroner i
tillægsbevilling, ellers stopper beflyvningen af de ikke kommercielle ruter
(EE) - Grønlandsfly hævder,
at selskabet ikke modtager
betaling for forsyning af fly-
friske varer i islægsområder-
ne. Derfor er en ekstrabevil-
ling på 21 millioner kroner
nødvendig. Det fremgår af
finansudvalgets forklaring
på, at det koster 21 millioner
kroner at transportere for
eksempel yoghurt og frisk
frugt til byer nord for Aasi-
aat.
- Grønlandsfly har tilken-
degivet overfor landsstyre-
medlemmet, at Grønlandsfly
må stoppe beflyvningen af
de ikke kommercielle desti-
nationer, heri inkluderet fly-
frisk forsyning til islægsom-
rådeme, hvilket hidtil er sket
uden, at Grønlandsfly har
modtaget egentlig kompen-
sation herfor.
Det skriver finansudvalget
til andenbehandlingen af til-
lægsbevillingsloven. Grøn-
landsflys ikke kommercielle
ruter er helikopterflyvnin-
gen. Landskassen betaler i
forvejen 60 millioner kroner
i år til denne trafik.
Det er ikke kun skattebor-
gerne, der betaler denne
fragt. Forbmgeme i islægs-
områderne betaler 35-40 kro-
ner pr. kilo transporteret
vare. Det betyder for eksem-
pel, at et æble kommer til at
koste imellem syv og ti kro-
ner stykket om vinteren, i en
butik i Uummannaq.
Envejsfragt
Den dyre fragt skyldes til
dels, at transporten er ensi-
dig. Helikopterne flyver tom-
me tilbage, fordi der kun bli-
ver fløjet fragt den ene vej.
Det vil sige, at samfundet
nu skal betale 21 millioner
kroner ekstra for denne
transportform, alene i år.
Til næste år får Grønlands-
fly syv millioner kroner
ekstra for at flyve sine ikke
overskudsgivende ruter.
Landsstyremedlemmet for
trafik, Peter Grønvold Samu-
elsen har nemlig søgt om
godt 67 millioner kroner på
denne konto.
Finansudvalget har tøvet
med at indstille overfor
landstinget at yde denne
ekstrabevilling på 21 millio-
ner kroner til Grønlandsfly
og syv millioner kroner til
næste år. Flyselskabet får i
forvejen godt 60 millioner
kroner i tilskud i år.
Samråd
Det var netop Grønlandsflys
ansøgning, der fik stoppet
andenbehandlingen af til-
lægsbevillingsloven. Finans-
udvalget har krævet at få
landsstyremedlemmet for
trafik i samråd, for at få for-
klaret, hvorfor han har søgt
21 millioner kroner, når han
efter en undersøgelse for to
år siden har erklæret, at der
ikke er brug for en udvidelse
af bevillingen i de næste år.
Peter Grønvold Samuelsen
li! har overfor finansudvalget
§ forklaret, at bevillingen kun
S dækker helikopterflyvning i
1 1998. Der er altså ikke tale
| om flere års opsamlet under-
| skud i forbindelse med flyv-
5 ning. Desuden lover han, at
~j der ikke vil blive tale om
< yderligere ønske om merbe-
villinger de næste år.
Finansudvalget har efter
landsstyremedlemmets rede-
gørelse indstillet, at ekstrabe-
villingen bør vedtages, og
det har Landstinget stillet sig
tilfreds med.
Grønlandsfly 21 millioner kroninik tapiissutitut aningaasa-
nik pissarsinngikkuni nioqqutissanik nutaanik sikusartunut
assartuussisarunnaassaaq. Taama nalunaatfigineqarneq
aningaasaqamermut ataatsimiititaliap nakkaannarfigaa.
Hvis ikke Grønlandsfly får 21 millioner kroner i tillægsbe-
villing, stopper selskabet med at flyve flyfrisk forsyning til
islægsområdeme. Denne besked har fået finansudvlaget til
at makke ret.
Naalakkersuisunut ilaasortap Peter Grønvold
Samuelsenip aningaasaqamermut ataatsimiititaliaq
isumasioqatigereerlugu neriorsuivoq ukiuni
tulliuttuni Grønlandsfly aningaasanik tapiissutinik
kissaateqaqqissanngitsoq.
Landsstyremedlem Peter Grønvold Samuelsen har i
et samråd med finansudvalget lovet, at der ikke vil
blive tale om yderligere ønsker om merbevillinger til
Grønlandsfly de næste år.
Inuiaqatigiit
karsiat amigar-
toorajussuartoq
Ukioq manna landskarsi
ingerlatsinermut sanaar-
tornermullu aningaasar-
tuutini 170 millioner kro-
ninik amigartoorpoq, ani-
ngaasartuutit katinnerinie
Inatsisartut 45 millioner
kroninik ilassutitut ani-
ngaasaliissutissanik aku-
ersereersut.
Inatsisartut ilassutitut
aningaasaliissutaat inuia-
qatigiinnut akisoqaat.
Ukioq manna aningaa-
sartuutinut ilimaginngisa-
nut 110 millioner kronit
atomeqarput. Naalakker-
suisut siornamut aningaa-
sanut inatsit saqqummi-
uppaat, ukioq mannamut
60 millioner kroninik
amigartoorfissatut. Uki-
ulli ingerlanerani 170
millioner kroninngorsi-
mapput.
170 millioner kronit
tassaapput ingerlatsiner-
mut sanaartornermullu
aningaasartuutit. Inger-
latsinermut sanaartorner-
mullu aningaasartuutit
inemeranni nunanut alla-
nut taarsigassarsiat taar-
sersornerat ilanngillat.
Nunanut allanut taarser-
sukkat 185 millioner kro-
nit ilanngukkaanni amig-
aartoorutiviit 335 millio-
ner kroniupput.
Rekordhøj
underskud i
samfundskassen
Landskassen kommer ud
med et underskud på godt
170 millioner kroner i
drifts- og anlægsudgifter
i år, efter at landstinget
har vedtaget en tillægsbe-
villing med samlede ud-
gifter til godt 45 millio-
ner kroner.
Landstingets tillægsbe-
villingslove har været
dyre for samfundet. Godt
110 millioner kroner er
gået til uforudsete udgif-
ter i år. Landsstyret præ-
senterede sidste år en
finanslov med et under-
skud på godt 60 millioner
kroner i år. Det er så svul-
met op til 170 millioner
kroner i løbet af året.
De 170 millioner kro-
ner er drifts- og anlægs-
udgifter. Det vil sige, at
afdraget på udlandslånet
ikke er med i det såkaldte
DAU-resultat. Med af-
draget på udlandslånet på
185 millioner kroner er
det reelle underskud på
355 millioner kroner.
ASSJ FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER