Atuagagdliutit - 03.11.1998, Blaðsíða 8

8 • TIRSDAG 3. NOVEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
- Qinersivik ataaseq
kommuninut iluaqutaassaaq
Kommuneqarfiit kattuffiata qinersinermut inatsit nutaaq iluaraa
Kommuneqarfiit kattuffianni siulittaasoq Edvard Møller:
- Inatsisartut ataatsimiittarfianni nuna tamakkerlugu
kommuninilu politikkip avissartivinneri KANUKOKA-mut
nukittorsaataasinnaavoq.
Formanden for kommunernes landsforening Edvard Møller:
- En klar adskillelse i landstingssalen mellem landspolitik
og kommunalpolitik kan føre til et styrket KANUKOKA.
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naata qinersivik ataasin-
ngortinnerata nassatarisin-
naagaluaraa qinersereerner-
mi kommunit ilaat Inatsisar-
tuni nutaani ilaasortaarunne-
rannik, kommuneqarfiit kat-
tuffiata KANUKOKA-p al-
lannguut ajorinngilaa.
- Inatsisartut nuna tamak-
kerlugu politikkimik ingerlat-
sisussaapput, kommunit aam-
ma KANUKOKA kommuni-
ni politikkimik ingerlatsissal-
lutik, siulittaasoq Edvard
Møller AG-mut oqarpoq.
- Isumaqarpunga nuna ta-
makkerlugu politikerinngor-
tussat Inatsisartunut qinersi-
soqareerpat misigissasut Nu-
natta tamakkerluni ingerlal-
luamissaanik akisussaaneru-
lersutut, sumiiffimminni aal-
lartitatut pituttorsimajunnaa-
runik.
- Inatsisartut ukiut ingerla-
nerini ataatsimiittarfimmi o-
qallittarnerat isorinianngik-
kaluarlugu, taamaattoq ilaati-
gut aggerfimminnik illersui-
vallaartutut nipeqartarput.
- Uissuummissutissaanngi-
larlu Inatsisartut qinemeqa-
raangamik - qinigassanngor-
teqqikkaangamillu sumiiffit-
sit annikitsoq toqqammavigi-
sarpaat, nunali tamaat sulis-
sunniarlugu siunertat sumiif-
fimmik pingaartitsinermit a-
komusemeqarsinnaavoq.
N ammaqatigiinneq
AG: - Kommunilli ilaasa
Inatsisartuni sinniisuerutis-
sapput?
Edvard Møller: - Upemaaq
kommunini qinersinermi
kommunit qinersivittut ataa-
siinnanngortinneqarmata,
nunaqarfiit ataasiakkaat ta-
marmik immikkut ilaasorta-
qarunnaarlutik, aamma anni-
laanngassutigineqarpoq.
- Nunaqarfiit ilaasa anni-
laanngatigaat kommunalbe-
styrelsimi sunniutaarutissal-
lutik, qinersinerulli inemeraa
nunaqarfiit amerlanersaat su-
li kommunalbestyrelsimi i-
laasortaatitaqameri.
- Isumaqarpungalu kom-
munalbestyrelsini nunaqar-
finnit ataatsimit marlunnil-
luunniit ilaasortaatitaqanngi-
tsut pissutsit eqqumaffigillu-
araat. Isumaqarluinnarpunga
kommunalbestyrelsit ataa-
siakkaat suliniutigigaat kom-
muni tamakkerlugu iluaqu-
tissanik naapertuuttumik ag-
guaaqatigiinnissaq.
- Kommunalbestyrelsini
nunaqarfiit ilaasortaatitaqan-
ngitsuni assigissavaa kom-
munit Inatsisartuni ilaasor-
taatitaqarunnaartut nuna ta-
makkerlugu politikkeqamer-
mi minigameqarlutillu pui-
gomeqamissaat isumaqarfi-
ginngilara.
Kattuffik sakkortuneq
AG: - Kalaallit Nunaat qi-
nersivik ataasinngornerani
kommuneqarfiit kattuffiata
suliaanik allanngortitsissa-
va?
Edvard Møller: - Takor-
loorneqarsinnaavoq. Nuna
tamakkerlugu kommuninilu
politikki Inatsisartut ataatsi-
miittarfiani immikkoortinne-
qarluinnarnerisa nassatari-
sinnaavaat kattuffimmik sak-
kortusaaneq.
- Naatsorsuutigineqarsin-
naavoq kommunit soqutigi-
saminnik Inatsisartunut naa-
lakkersuisunullu malugitin-
niarlugit kommunit kattuffik
atomerulissagaat, illoqarfim-
minni qinikkamut suliakkiis-
sutiginagit.
- Isummanik taama allan-
ngortitsineq Nunatsinnut ta-
marmut iluaqutaassaaq. Ilaa-
tigut Inatsisartunut naalak-
kersuisunullu ajornaattarsi-
magunarpallaaqaaq kommu-
nit 18-iusut imminnut unam-
misittarlugit.
- Inatsisartut ataatsimiittar-
fiani uungaannaq isigaluni
kommuninut soqutigisat peer-
nerisigut kommunit suleqa-
tigiinnerulemerisigut Nunat-
sinni kommunit sulinerat a-
taatsimut isigalugu sakkortu-
sarneqassaaq. Innuttaasunut
tamanut iluaqutaassaaq, su-
miiffikkaani innuttat suleqati-
giilluarnerulerlutik aalaja-
ngiisartut innuttallu imminnut
qaninnerulerlutik.
AG: - Kalaallit Nunaat qi-
nersivik ataasinngornerani
akornuteqanngila ?
Edvard Møller: - Isuma-
qarpunga qinigaarlaaq nuna
tamakkerlugu sunniuteqar-
nissaminut ajoraluartumik
sanngiissuteqassaaq. Qineq-
qusaameq sivikitsoq ilaasor-
tatoqqanut iluaqutaassaaq,
tamakkumi tusagassiuutiti-
gut saqqummeriallaqqinne-
rugamik.
- Neriuppungali allannguut
Nunatsinni politikkimi inuu-
sunnemik ilaasortanngortit-
sinissatsinnut akomutaassan-
ngitsoq.
Suleqatigiinneq -
kattunnerunngitsoq
Ukiut ingerlanerini Nunat-
sinni kommunit 18-iusut i-
laasa kattunnissaat pillugit
siunnersuutinik takkuttoqar-
tuarpoq.
Kujataani kommunit pi-
ngasut Diskobugtimilu kom-
munit tallimat ima imminnut
qanitsigaat kattunnissaannut
pilerinarsinnaallutik.
Apeqqutit takkuttuarput: -
Diskobugtimi ilumut pisari-
aqamerluni tallimanik borg-
mestereqarnissaq, kommu-
nalbestyrelsit tallimat, kom-
munaldirektørit tallimat, ani-
ngaasaqarnermut pisortat tal-
limat ilaallu ilanngullugit
12.308-nik innuttaqartuni,
angallannerup annertusinera-
ni mittarfittaartomermilu kii-
salu attaveqaqatigiinnissa-
mut periarfissat nutaaliat a-
torlugit suut tamarmik ajor-
naanninngorsimallutik?
Manna tikillugu akissute-
qartoqanngilaq.
AG: - Kalaallit Nunaat i-
natsisartunut qinersinermi
qinersivik ataasinngornera
kommunit ikilinissaannut al-
loriarneq siulliunerluni?
Edvard Møller: - Isuma-
qarpunga kommunit kattut-
sinnissaat ukiuni makkunani
piffissaanngitsoq. Paarlattua-
nik isumaqarpunga kommu-
nit killeqarfii pitarlugit sule-
qatigiinnerulerneq siumut
aqqutissaasoq.
- Kujataani taamaasiule-
reerpugut Nanortalik, Qaqor-
toq aamma Narsaq Kujataani
kommuneqarfiit Kattuffilior-
lutik, Kitaanilu mittarfittaar-
tortoqarnerisigut kommunit
killeqarfiit pitarlugit suleqa-
tigiissutissanik nutaanik pe-
riarfissiisoqassaaq.
- Assersuutigalugu Uum-
mannap aamma Upemaviup
tamip nakorsaanik atorfinit-
sitsinissaq suleqatigiissuti-
gissavaat. Mittarfiit qarasaa-
siallu iluaqutsiullugit kom-
munit imminnut qaninneru-
jussuanngorput, taamaattu-
mik nunap isorartunerujussu-
anik oqarluni utoqqatsissuti-
toqqat atorunnaarput.
- Isumaqarpunga kommu-
nit siunissami suleqatitgiin-
nerat sakkortusameqassasoq
piumassutsikkut suleqatigiil-
luni, pinngitsaaliissutit kat-
tunnerillu aqqutiginagit,
kommuneqarfiit kattuffianni
siulittaasoq Edvard Møller
oqarpoq.
- Én valgkreds styrker det kommunale arbejde
Kommunernes landsforening er ikke utilfreds med den nye valglov
NUUK(KK) - Selv om den
nye valglov med Grønland
som en stor valgkreds kan
betyde, at nogle kommuner
slet ikke bliver repræsenteret
i det nye landsting efter val-
get, er de grønlandske kom-
muners landsforening, KA-
NUKOKA, ikke utilfreds
med ændringen.
- Landstingets opgave er at
føre landspolitik, og kommu-
nernes og KANUKOKAs
opgave er at føre kommunal-
politik, siger landsforenin-
gens formand Edvard Møller
til AG.
- Jeg tror, at de kommende
landspolitikere efter lands-
tingsvalget vil føle et bredere
ansvar for hele Grønlands
velfærd, når de ikke længere
er bundet af et snævert geo-
grafisk mandat.
- Uden at kritisere lands-
tingspolitikemes indsats i åre-
nes løb har debatten i lands-
tingssalen på nogle punkter
været præget af en stærk
lokalpolitisk undertone.
- Det kan heller ikke over-
raske, når landsting,spoliti-
keme er valgt - og søger gen-
valg i de små geografiske
kredse, men overblikket kan
risikere at gå tabt i de lokal-
patriotiske detaljer.
Solidariteten lever
AG: - Men nogle kommuner
kan miste deres stemme i
landstingssalen?
Edvard Møller: - Der var
også nervøse røster fremme
sidste forår, da de enkelte
kommuner ved kommunal-
valget blev slået sammen til
een valgkreds i stedet for at
øremærke et medlem af
kommunalbestyrelsen til
hvert enkelt af bygderne.
- Nogle bygder frygtede at
miste indflydelse i kommu-
nalbestyrelserne, men resul-
tatet af valget blev, at langt
de flesté bygder fortsat er
repræsenteret i kommunalbe-
styrelsen.
- Samtidig er det min op-
fattelse, at de kommunalbe-
styrelser, som mangler re-
præsentanter fra en eller to af
bygderne i kommunen, er
meget opmærksomme på
dette forhold. Jeg er overbe-
vist om, at de enkelte kom-
munalbestyrelser arbejder
for at en så retfærdig forde-
ling af goderne som muligt i
hele kommunen.
- Som det er tilfældet med
bygderne i kommunalbesty-
relserne tror jeg heller ikke,
at en kommune, som ikke
bliver repræsenteret i det nye
landsting, bliver udsultet
eller ligefrem glemt af
landspolitikeme.
Styrket landsforening
AG: - Vil Grønland som en
fælles valgkreds ændre ar-
bejdet i kommunernes lands-
forening?
Edvard Møller: - Det kun-
ne man godt forestille sig. En
klar adskillelse mellem
landspolitik og kommunal-
politik i landstingssalen kan
føre til en styrket landsfore-
ning.
- Kommunerne vil i frem-
tiden i højere grad nok bruge
landsforeningen som redskab
til at markere de kommunale
interesser overfor Landstin-
get og landsstyret i stedet for
at lade initiativerne gå gen-
nem deres lokale landstings-
medlem.
- En sådan holdningsæn-
dring vil være til gavn for et
samlet Grønland. Det har
måske i nogle situationer
været for let for Landstinget
og landsstyret at spille de 18
kommuner ud mod hinanden.
- Ved at fjerne de snævre
kommunale interesser fra
landstingssalen kan et bedre
kommunalt sammenhold be-
tyde en styrkelse af det sam-
lede kommunale arbejde i
Grønland. Det vil komme
alle borgere tilgode i form at
et stærkt lokalsamfund med
kort afstand mellem beslut-
ningstagerne og indbygger-
ne.
AG: - Er der ingen ulem-
per ved Grønland som en en-
kelt valgkreds?
Edvard Møller: - Jeg tror
desværre, at det bliver svært
for en »grøn« kandidat at slå
igennem på landsplan. En
kort valgkamp vil være en
fordel for de etablerede nav-
ne, som også vil få lettere
adgang til medierne.
- Jeg håber imidlertid ikke,
at ændringen kommer til at
stå i vejen for det generati-
onsskifte, som vi står overfor
i grønlandsk politik.
Sammearbejde -
ikke sammenlægning
Der har gennem årenes løb
ikke skortet på forslag om at
sammenlægge nogle af de 18
kommuner i Grønland.
De tre kommuner i Syd-
grønland og de fem kommu-
ner i Diskobugten ligger
indenfor en overskuelig geo-
grafisk afstand, som kunne
friste til en kommunesam-
menlægning.
Det kætterske spørgsmål
lurer: - Er det i Diskobugten
virkeligt nødvendigt med
fem borgmestre, fem kom-
munalbestyrelser, fem kom-
munaldirektører, fem økono-
michefer, fem kommunein-
geniører og så videre i et
område med 12.308 indbyg-
gere, hvor øget trafik og nye
landingsbaner sammen med
den moderne kommunikati-
onsteknik gør tingene lidt
lettere end i kajakpostens
tid?
Hidtil har svaret blæst i
vinden.
AG: - Kan et Grønland
som en fælles valgkreds til
landstingsvalget være det
første skridt mod et Grøn-
land med færre kommuner?
Edvard Møller: - Jeg tror
ikke, at en kommunesam-
menlægning er aktuel i disse
år. Jeg tror i stedet, at et
meget tættere samarbejde pa
tværs af kommunegrænserne
er vejen frem.
- Vi er godt i gang i Syd-
grønland, hvor Nanortalik,
Qaqortoq og Narsaq har dan-
net Sydgrønlands kommune-
forening, og de nye landings-
baner langs Vestkysten vil
også åbne muligheder for nye
samarbejdsformer på tværs af
kommunegrænserne.
- For eksempel vil Uum-
mannaq og Upemavik sam-
arbejde omkring ansættelsen
af en psykolog. Med lan-
dingsbaner og computere er
kommunerne rykke meget
tættere på hinanden, så de
gamle undskyldninger med
de store afstande gælder ikke
længere.
- Jeg tror, at det fremtidige
kommunale arbejde skal
styrkes gennem frivilligt
samarbejde og ikke gennem
tvang og sammenlægninger,
siger formanden for de grøn-
landske kommuners lands-
forening Edvard Møller.
ASSJFOTO: AG