Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 03.11.1998, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 03.11.1998, Blaðsíða 12
12 • TIRSDAG 3. NOVEMBER 1998 ATUAGAGDLIUTIT Qallunaat akomanni kalaalerpalutsitsineq Aalborgimi Kalaallit Illuat Jyllandip avannaani kalaallinut 2000-inut sammisaqarfiulluarpoq AALBORG(CSL) - Dan- markimi kalaallit illui nunap immikkoortuiniitut kalaalli- nut tusinterpaalunnut Dan- markimi najugalinnut najuga- qarallartunulluunniit, soorlu ilinniartunut, pingaaruteqar- luinnarput. Taakkunani kalaaleqatit naapinneqarsinnaapput. A- taatsimoornermik uppemar- saasut. Kinaassutsip nagguii- nik ataavartitsisut, pisaria- qarpallu siunnersomeqarfiul- lutillu ilitsersuiffiusinnaasut. Kalaallit illuisa periarfissiis- sutaat ilisimaarigaanni ilua-t- sinnarput. Soorlu qulamaa- riffittut atuuttut. Atunngik- kaluaraanniluunniit. Soorunami aamma Aal- borgimi Kalaallit Illuat uper- naaq ukiunik 25-nngortorsi- ortoq taamaappoq. Umanakvej-imi illumut i- seraanni qummut teqeqqu- limmi igalaaminermik qalial- immut isertariaavoq, ukioq naallugu inimi qaammaritsit- sisoq. Iikkamiippoq umim- maap amia aamma nannup amia. Iikkani marlunni Chri- stian Rosingip qalipagaanik nivingasoqarpoq, meterinik marlunnik portutigisoq arfi- neq pingasunilu silitsigisoq. Nunatsinni sineriak qalipan- neqarsimavoq, qaqqat aputi- tarasaartut kangerlullu tu- ngutsorissaoq, soorlumi iik- kat Nunatsinni silaannarmik naamatitsisut. Ini taaguuteqarpoq Pyra- miden, tassanilu kulturikkut assigiinngitsunik sammisa- qarfiusarlunilu aalajangersi- masunik saqqummersitsiviu- voq. Illumut atapputtaaq i- neeqqat 16-it kalaallinut ilin- niartunut inigitinneqartut. Oqartoqarsinnaavoq Ka- laallit Illuat pingasunik sam- misaqarfiusoq: Kulturikkut paasisitsiniamikkulu immik- koortortaq. Ilinniartunik si- unnersuisarfik. Isumaginnin- nikkullu immikkoortortaq. Ukiumut 2.8 mio. kroner aningaasartuutaasarput. Ani- ngaasartuutit Namminersor- nerullutik Oqartussat aamma Aalborg Kommune-p amer- laqatigiingajanmk avittagaat. - Aningaasaqarneq ullu- mikkutut itsillugu aningaasa- qamikkut ajomartorsiortutut misiginngilagut, Ole Juhl o- qarpoq, Aalborgillu kommu- niata kalaallinut illoqarfimmi najugalinnut pitsaasumik ili- ornera immikkut taarusup- paa. Taama iliomeq ilaatigut ukiorpassuarni Aalborgimi Grønlandshavnen-imi ani- ngaasaqarnikkut suleqati- giinnermik tunngaveqartoq, tassani umiarsuit Nunatsin- nut ingerlaartartut usilersor- neqarlutillu usingiameqartar- lutik. - Ilinniartut maaniinnertik nuannareqaat. Ilaatigut Pyra- miden nereqatigiiffigisar- paat. Tassani aviisit kalaalli- suut tassani atuarneqarsin- naapput. Tassani kalaalerpa- lutsitsiniarsaraagut, aamma- lu kalaallisut avammut kiin- nertameq sakkortusamiarlu- gu, Ole Juhl oqarpoq. Kultur paasissutissiinerlu Kulturikkut paasissutissii- nikkullu immikkoortortaq Hanne Christiansenimit a- qunneqarpoq, oqaatigaalu Kalaallit Illuat soqutigineqa- riartuinnartoq. Nalliuttorsi- omermut atatillugu siuariar- tomeq ima tusaammi allaa- seraa: - Ukiut marluk matuma si- oma takornarissat qallunaal- lu takkuterpiartanngillat. Takkuttutuallu pakatsillutik anisarput - takusassaqan- nginnamik. Ullumikkut a- merlaqisut takkuttarput - aa- lajangersimasumik saqqum- mersitat takuniarlugit aam- malu kalaallit qallunaallu eq- qumiitsuliortut saqqummer- sitaat kalaalerpaluttunik i- mallit taarserartut takuniarlu- git- - Saqqummersitat nutaat takkuttuarput, pilersaaruti- nillu nassiffigitinniarluni maangalu sianertoqartuarsin- naavoq. Tammajuitsussarse- rusukkaannilu pisiniarfipput Iserit makkunannga peqar- poq: allaffissat, allaatit, alla- gartarsuit, sanalukkat, pin- nersaatit minnerunngitsumil- lu kalaalimerngit, Hanne Christiansen oqarpoq. Ilinniartut Soorlu AG-mi allaaserineqa- reersoq Aalborg kalaallit i- linniartut ornigarluarpaat. 1996-imit 1997-imut ilinni- artut 30-nit 60-inut amerlip- put, naatsorsuutigineqarpor- lu siuariameq ingerlaannas- sasoq. Nalaatsornerinnaan- ngilarlu. Aalborgimi Kalaallit Illuat ilinniartunik paasissutissii- sarfia ilinniartunik akulerut- sitsiniamermi suliniuteqarlu- artutut tusaamasaalluarpoq, ilinniartut maanaannaq taa- maatinnissaat pinngitsoortin- niarlugu. Akulerutsitsiniameq ilaati- gut pisarpoq sap. ak. ataatsi- mi immikkut paasisitsiniaa- nikkut, ilinniartut nutaat qa- ngarnisallu peqataaffigisa- gaat. Tamakku saniatigut Aalborg Universitet-imi ilisi- matusameq suleqatigiiffikka- arluni ingerlanneqartarpoq, tamatumalu nassatarisaanik kalaallit ilinniartut inoo- qatigiinnissami pilertortumik attaveqarfeqalertarlutik. Isumaginniffik Isumaginnittoqarfimmi suli- assat assigiinngeqaat. Amer- lanertigut saaffiginniffiusar- poq tamanut siunnersuisar- fik. Aammattaaq oqaluttaa- neq - eqqartuussivinni, peq- qinnissaqarfimmi aamma kommunimi. Naapittarfik Qaagit isuma- ginninnermilu suliaqarfiit ar- lallit annertuumik suliniarfi- upput. Ilaatigut kalaallit arnat nakkaassimalersimasut suli- niarfmpput. Suliniarfiup ilaa- tigut nassataraa, maanna ka- laallit arnat kisermaat im- mikkut illumik sanaanneqa- lermata, uiminnik qallunaa- nik inooqateqarusukkunnaar- tunut. Suliniutip nalilemera- ni paasineqarpoq amapassuit aappatik najugaqatigiinnar- taraat kisimiilernissartik er- sissutigigamikku. Kulturikkut paasisitsiniaanikkullu sulisoq Hanne Christiansen oqaluttuarpoq, ukiut marluk kingulliit ingerlanerini Kalaallit Illuat takomarissanit omigameqarluartalersimasoq. Kultur- og informationsmedarbejder Hanne Christiansen fortæller, at der de sidste to år for alvor er begyndt at komme turister i Det Grønlandske Hus. Pisortaq Ole Juhl: - Kalaalerpalutsitsiniarsaraagut, kiisalu kalaallisut avammut kiinnertameq sakkortusamiarlugu. Forstander Ole Juhl: - Vi forsøger at skabe et grønlandsk miljø, der samtidig styrker det grønlandske ansigt udadtil. Et grønlandsk miljø i danske omgivelser Det Grønlandske Hus i Aalborg er et åndehul med mange funktioner for de godt 2000 grønlændere i Nordjylland AALBORG(CSL) De fire grønlandske huse i Danmark spiller i hver deres region en afgørende rolle for de flere tusinde grønlændere, der per- manent bor i Danmark eller blot opholder sig midlertidigt i landet, som f.eks. de unge studerende. Det er her grønlændere, kan møde andre landsmænd. Få bekræftet fællesskabet. Bevare rødderne til sin iden- titet og om nødvendigt søge råd og vejledning. Bare be- vidstheden om Husets tilbud rummer i sig selv en værdi. Det fungerer som et slags sikkerhedsnet. Selv når man ikke bruger det. Det gælder naturligvis og- så Det Grønlandske Hus i Aalborg, der i foråret kunne fejre 25-års jubilæum. Når man kommer ind i Huset på Umanakvej, træder man ind under et pyramide- formet glastag, der sikrer et flot lys i rummet hele året. På væggene hænger skindet fra en moskusokse og et stort is- bjørneskind. To vægge er dækket af et to gange otter meter stort maleri af den grønlandske kunstner Chri- stian Rosing. Motivet er et grønlandsk kystlandskab med sneklædte klipper og en dyblå fjord, der får væggene til at ånde af Grønland. Salen kaldes Pyramiden og er hjemsted for forskellige kulturelle arrangementer samt den faste udstilling. I tilknytning til Huset er der desuden indrettet 16 ung- domsboliger for grønlandske uddannelsessøgende. Groft sagt kan man sige, at Det Grønlandske Hus vareta- ger tre funktioner: En kultur- og informationsafdeling. En uddannelsesvejledning. Og en social afdeling. Det årlige budget er på knap 2.8 miil. kroner. Udgif- ter, der deles næsten ligeligt mellem Hjemmestyret og Aalborg Kommune. - Som økonomien er i dag, føler vi os absolut ikke øko- nomisk klemt, siger Ole Juhl, der fremhæver Aalborgs kommunes positive indstil- ling over for den grønland- ske befolkning i byen. En holdning, der bl.a. beror på det mangeårige økonomiske samarbejde omkring Grøn- landshavnen i Aalborg, hvor al last fra og til Grønland af- skibes. - De studerende er meget glade for at være her. De bru- ger bl.a. Pyramiden til fæl- lesspisning. Der er også mu- lighed for at læse grønland- ske aviser. Vi forsøger at skabe et grønlandsk miljø, som samtidig er med til at styrke det grønlandske ansigt udadtil, siger Ole Juhl. Kultur og information Kultur- og informationsafde- lingen varetages af Hanne Christiansen, som melder om en øget interesse for Det Grønlandske Hus. I et tids- skrift i forbindelse med jubi- læet formulerede hun udvik- lingen således: - For to år siden kom der stort set ingen turister og danskere i Huset. Og de, der kom, gik skuffede herfra - her var intet at se på. I dag kommer der mange - både for at se vores faste udstilling og for at nyde de skiftende udstillinger med grønlandske kunstnere eller danske kunst- nere, der arbejder med grøn- landske motiver. - Der kommer hele tiden nye udstillinger, og man kan altid ringe hertil og få til- sendt et program. Og vil man gerne have en souvenir med hjem, har vores butik Iserit både postkort, kuglepenne, plakater, kunsthåndværk, smykker og ikke mindst grønlandske fødevarer, siger Hanne Christiansen. Studerende Som tidligere nævnt i AG har Aalborg en stor tiltrækning på grønlandske studerende. Fra 1996 til 1997 steg antal- let af studerende fra 30 til 60, og man forventer, at udvik- lingen vil fortsætte. Og det er ikke tilfældigt. Uddannelsesvejledningen i Det Grønlandske Hus i Aal- borg er kendt for sit store ar- bejde med at integrere de stu- derende, så de ikke falder fra studiet i utide. Integrationsarbejdet består bl.a. i afholdelsen af en sær- lig introduktionsuge, hvor nye og ældre studerende mødes. Hertil kommer, at studiemiljøet på Aalborg Universitet i høj grad beror på gruppearbejde, hvilket medvirker til, at de grønland- ske studerende hurtigt op- bygger et socialt netværk. Den sociale afdeling Den sociale afdeling vareta- ger en vifte af forskellige op- gaver. De fleste henvendel- ser er rettet til den Åbne Rådgivning. Herudover bi- står man med tolkeopgaver - både i retten, indenfor syge- husvæsenet og i kommuner- ne. Værestedet Qaagit og en række særlige sociale projek- ter er et andet felt, hvor der lægges mange kræfter. Bl.a. har man gennemført et projekt for grønlandske kvinder, der er ulykkeligt fanget i et destruktivt, socialt livsmønster. Projektarbejdet har bl.a. udmøntet sig i, at der nu bygges et særligt hus for enlige grønlandske kvin- der, der ønsker at komme ud af deres forhold med danske mænd. En evaluering af pro- jektet har nemlig vist, at mange af kvinderne bliver i forholdet, fordi de er bange for at være alene. ASS7 FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.