Atuagagdliutit - 03.11.1998, Blaðsíða 12

12 • TIRSDAG 3. NOVEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Qallunaat akomanni
kalaalerpalutsitsineq
Aalborgimi Kalaallit Illuat Jyllandip avannaani
kalaallinut 2000-inut sammisaqarfiulluarpoq
AALBORG(CSL) - Dan-
markimi kalaallit illui nunap
immikkoortuiniitut kalaalli-
nut tusinterpaalunnut Dan-
markimi najugalinnut najuga-
qarallartunulluunniit, soorlu
ilinniartunut, pingaaruteqar-
luinnarput.
Taakkunani kalaaleqatit
naapinneqarsinnaapput. A-
taatsimoornermik uppemar-
saasut. Kinaassutsip nagguii-
nik ataavartitsisut, pisaria-
qarpallu siunnersomeqarfiul-
lutillu ilitsersuiffiusinnaasut.
Kalaallit illuisa periarfissiis-
sutaat ilisimaarigaanni ilua-t-
sinnarput. Soorlu qulamaa-
riffittut atuuttut. Atunngik-
kaluaraanniluunniit.
Soorunami aamma Aal-
borgimi Kalaallit Illuat uper-
naaq ukiunik 25-nngortorsi-
ortoq taamaappoq.
Umanakvej-imi illumut i-
seraanni qummut teqeqqu-
limmi igalaaminermik qalial-
immut isertariaavoq, ukioq
naallugu inimi qaammaritsit-
sisoq. Iikkamiippoq umim-
maap amia aamma nannup
amia. Iikkani marlunni Chri-
stian Rosingip qalipagaanik
nivingasoqarpoq, meterinik
marlunnik portutigisoq arfi-
neq pingasunilu silitsigisoq.
Nunatsinni sineriak qalipan-
neqarsimavoq, qaqqat aputi-
tarasaartut kangerlullu tu-
ngutsorissaoq, soorlumi iik-
kat Nunatsinni silaannarmik
naamatitsisut.
Ini taaguuteqarpoq Pyra-
miden, tassanilu kulturikkut
assigiinngitsunik sammisa-
qarfiusarlunilu aalajangersi-
masunik saqqummersitsiviu-
voq. Illumut atapputtaaq i-
neeqqat 16-it kalaallinut ilin-
niartunut inigitinneqartut.
Oqartoqarsinnaavoq Ka-
laallit Illuat pingasunik sam-
misaqarfiusoq: Kulturikkut
paasisitsiniamikkulu immik-
koortortaq. Ilinniartunik si-
unnersuisarfik. Isumaginnin-
nikkullu immikkoortortaq.
Ukiumut 2.8 mio. kroner
aningaasartuutaasarput. Ani-
ngaasartuutit Namminersor-
nerullutik Oqartussat aamma
Aalborg Kommune-p amer-
laqatigiingajanmk avittagaat.
- Aningaasaqarneq ullu-
mikkutut itsillugu aningaasa-
qamikkut ajomartorsiortutut
misiginngilagut, Ole Juhl o-
qarpoq, Aalborgillu kommu-
niata kalaallinut illoqarfimmi
najugalinnut pitsaasumik ili-
ornera immikkut taarusup-
paa. Taama iliomeq ilaatigut
ukiorpassuarni Aalborgimi
Grønlandshavnen-imi ani-
ngaasaqarnikkut suleqati-
giinnermik tunngaveqartoq,
tassani umiarsuit Nunatsin-
nut ingerlaartartut usilersor-
neqarlutillu usingiameqartar-
lutik.
- Ilinniartut maaniinnertik
nuannareqaat. Ilaatigut Pyra-
miden nereqatigiiffigisar-
paat. Tassani aviisit kalaalli-
suut tassani atuarneqarsin-
naapput. Tassani kalaalerpa-
lutsitsiniarsaraagut, aamma-
lu kalaallisut avammut kiin-
nertameq sakkortusamiarlu-
gu, Ole Juhl oqarpoq.
Kultur paasissutissiinerlu
Kulturikkut paasissutissii-
nikkullu immikkoortortaq
Hanne Christiansenimit a-
qunneqarpoq, oqaatigaalu
Kalaallit Illuat soqutigineqa-
riartuinnartoq. Nalliuttorsi-
omermut atatillugu siuariar-
tomeq ima tusaammi allaa-
seraa:
- Ukiut marluk matuma si-
oma takornarissat qallunaal-
lu takkuterpiartanngillat.
Takkuttutuallu pakatsillutik
anisarput - takusassaqan-
nginnamik. Ullumikkut a-
merlaqisut takkuttarput - aa-
lajangersimasumik saqqum-
mersitat takuniarlugit aam-
malu kalaallit qallunaallu eq-
qumiitsuliortut saqqummer-
sitaat kalaalerpaluttunik i-
mallit taarserartut takuniarlu-
git-
- Saqqummersitat nutaat
takkuttuarput, pilersaaruti-
nillu nassiffigitinniarluni
maangalu sianertoqartuarsin-
naavoq. Tammajuitsussarse-
rusukkaannilu pisiniarfipput
Iserit makkunannga peqar-
poq: allaffissat, allaatit, alla-
gartarsuit, sanalukkat, pin-
nersaatit minnerunngitsumil-
lu kalaalimerngit, Hanne
Christiansen oqarpoq.
Ilinniartut
Soorlu AG-mi allaaserineqa-
reersoq Aalborg kalaallit i-
linniartut ornigarluarpaat.
1996-imit 1997-imut ilinni-
artut 30-nit 60-inut amerlip-
put, naatsorsuutigineqarpor-
lu siuariameq ingerlaannas-
sasoq. Nalaatsornerinnaan-
ngilarlu.
Aalborgimi Kalaallit Illuat
ilinniartunik paasissutissii-
sarfia ilinniartunik akulerut-
sitsiniamermi suliniuteqarlu-
artutut tusaamasaalluarpoq,
ilinniartut maanaannaq taa-
maatinnissaat pinngitsoortin-
niarlugu.
Akulerutsitsiniameq ilaati-
gut pisarpoq sap. ak. ataatsi-
mi immikkut paasisitsiniaa-
nikkut, ilinniartut nutaat qa-
ngarnisallu peqataaffigisa-
gaat. Tamakku saniatigut
Aalborg Universitet-imi ilisi-
matusameq suleqatigiiffikka-
arluni ingerlanneqartarpoq,
tamatumalu nassatarisaanik
kalaallit ilinniartut inoo-
qatigiinnissami pilertortumik
attaveqarfeqalertarlutik.
Isumaginniffik
Isumaginnittoqarfimmi suli-
assat assigiinngeqaat. Amer-
lanertigut saaffiginniffiusar-
poq tamanut siunnersuisar-
fik. Aammattaaq oqaluttaa-
neq - eqqartuussivinni, peq-
qinnissaqarfimmi aamma
kommunimi.
Naapittarfik Qaagit isuma-
ginninnermilu suliaqarfiit ar-
lallit annertuumik suliniarfi-
upput.
Ilaatigut kalaallit arnat
nakkaassimalersimasut suli-
niarfmpput. Suliniarfiup ilaa-
tigut nassataraa, maanna ka-
laallit arnat kisermaat im-
mikkut illumik sanaanneqa-
lermata, uiminnik qallunaa-
nik inooqateqarusukkunnaar-
tunut. Suliniutip nalilemera-
ni paasineqarpoq amapassuit
aappatik najugaqatigiinnar-
taraat kisimiilernissartik er-
sissutigigamikku.
Kulturikkut paasisitsiniaanikkullu sulisoq Hanne Christiansen oqaluttuarpoq, ukiut marluk
kingulliit ingerlanerini Kalaallit Illuat takomarissanit omigameqarluartalersimasoq.
Kultur- og informationsmedarbejder Hanne Christiansen fortæller, at der de sidste to år for
alvor er begyndt at komme turister i Det Grønlandske Hus.
Pisortaq Ole Juhl: - Kalaalerpalutsitsiniarsaraagut, kiisalu kalaallisut avammut
kiinnertameq sakkortusamiarlugu.
Forstander Ole Juhl: - Vi forsøger at skabe et grønlandsk miljø, der samtidig styrker det
grønlandske ansigt udadtil.
Et grønlandsk miljø
i danske omgivelser
Det Grønlandske Hus i Aalborg er et åndehul med
mange funktioner for de godt 2000 grønlændere i
Nordjylland
AALBORG(CSL) De fire
grønlandske huse i Danmark
spiller i hver deres region en
afgørende rolle for de flere
tusinde grønlændere, der per-
manent bor i Danmark eller
blot opholder sig midlertidigt
i landet, som f.eks. de unge
studerende.
Det er her grønlændere,
kan møde andre landsmænd.
Få bekræftet fællesskabet.
Bevare rødderne til sin iden-
titet og om nødvendigt søge
råd og vejledning. Bare be-
vidstheden om Husets tilbud
rummer i sig selv en værdi.
Det fungerer som et slags
sikkerhedsnet. Selv når man
ikke bruger det.
Det gælder naturligvis og-
så Det Grønlandske Hus i
Aalborg, der i foråret kunne
fejre 25-års jubilæum.
Når man kommer ind i
Huset på Umanakvej, træder
man ind under et pyramide-
formet glastag, der sikrer et
flot lys i rummet hele året. På
væggene hænger skindet fra
en moskusokse og et stort is-
bjørneskind. To vægge er
dækket af et to gange otter
meter stort maleri af den
grønlandske kunstner Chri-
stian Rosing. Motivet er et
grønlandsk kystlandskab
med sneklædte klipper og en
dyblå fjord, der får væggene
til at ånde af Grønland.
Salen kaldes Pyramiden og
er hjemsted for forskellige
kulturelle arrangementer
samt den faste udstilling. I
tilknytning til Huset er der
desuden indrettet 16 ung-
domsboliger for grønlandske
uddannelsessøgende.
Groft sagt kan man sige, at
Det Grønlandske Hus vareta-
ger tre funktioner: En kultur-
og informationsafdeling. En
uddannelsesvejledning. Og
en social afdeling.
Det årlige budget er på
knap 2.8 miil. kroner. Udgif-
ter, der deles næsten ligeligt
mellem Hjemmestyret og
Aalborg Kommune.
- Som økonomien er i dag,
føler vi os absolut ikke øko-
nomisk klemt, siger Ole Juhl,
der fremhæver Aalborgs
kommunes positive indstil-
ling over for den grønland-
ske befolkning i byen. En
holdning, der bl.a. beror på
det mangeårige økonomiske
samarbejde omkring Grøn-
landshavnen i Aalborg, hvor
al last fra og til Grønland af-
skibes.
- De studerende er meget
glade for at være her. De bru-
ger bl.a. Pyramiden til fæl-
lesspisning. Der er også mu-
lighed for at læse grønland-
ske aviser. Vi forsøger at
skabe et grønlandsk miljø,
som samtidig er med til at
styrke det grønlandske ansigt
udadtil, siger Ole Juhl.
Kultur og information
Kultur- og informationsafde-
lingen varetages af Hanne
Christiansen, som melder om
en øget interesse for Det
Grønlandske Hus. I et tids-
skrift i forbindelse med jubi-
læet formulerede hun udvik-
lingen således:
- For to år siden kom der
stort set ingen turister og
danskere i Huset. Og de, der
kom, gik skuffede herfra -
her var intet at se på. I dag
kommer der mange - både
for at se vores faste udstilling
og for at nyde de skiftende
udstillinger med grønlandske
kunstnere eller danske kunst-
nere, der arbejder med grøn-
landske motiver.
- Der kommer hele tiden
nye udstillinger, og man kan
altid ringe hertil og få til-
sendt et program. Og vil man
gerne have en souvenir med
hjem, har vores butik Iserit
både postkort, kuglepenne,
plakater, kunsthåndværk,
smykker og ikke mindst
grønlandske fødevarer, siger
Hanne Christiansen.
Studerende
Som tidligere nævnt i AG har
Aalborg en stor tiltrækning
på grønlandske studerende.
Fra 1996 til 1997 steg antal-
let af studerende fra 30 til 60,
og man forventer, at udvik-
lingen vil fortsætte. Og det er
ikke tilfældigt.
Uddannelsesvejledningen i
Det Grønlandske Hus i Aal-
borg er kendt for sit store ar-
bejde med at integrere de stu-
derende, så de ikke falder fra
studiet i utide.
Integrationsarbejdet består
bl.a. i afholdelsen af en sær-
lig introduktionsuge, hvor
nye og ældre studerende
mødes. Hertil kommer, at
studiemiljøet på Aalborg
Universitet i høj grad beror
på gruppearbejde, hvilket
medvirker til, at de grønland-
ske studerende hurtigt op-
bygger et socialt netværk.
Den sociale afdeling
Den sociale afdeling vareta-
ger en vifte af forskellige op-
gaver. De fleste henvendel-
ser er rettet til den Åbne
Rådgivning. Herudover bi-
står man med tolkeopgaver -
både i retten, indenfor syge-
husvæsenet og i kommuner-
ne.
Værestedet Qaagit og en
række særlige sociale projek-
ter er et andet felt, hvor der
lægges mange kræfter.
Bl.a. har man gennemført
et projekt for grønlandske
kvinder, der er ulykkeligt
fanget i et destruktivt, socialt
livsmønster. Projektarbejdet
har bl.a. udmøntet sig i, at
der nu bygges et særligt hus
for enlige grønlandske kvin-
der, der ønsker at komme ud
af deres forhold med danske
mænd. En evaluering af pro-
jektet har nemlig vist, at
mange af kvinderne bliver i
forholdet, fordi de er bange
for at være alene.
ASS7 FOTO: AG