Atuagagdliutit - 12.11.1998, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 12. NOVEMBER • 3
Naalakkersuisut
qunusut
Naalakkersuisut peqqinnissamut tunngasunik
politikkimik aalajangersaanissamut qunujunnaarpata
Kalaallit Nunaanni peqqinnissaqarfik
ingerlallualerumaartoq, Peqqissaasut Kattuffiata
siulersuisui isumaqarput
Pissutsit tamakku pitsannguiffigineqanngippata atorfmivittussanik pissarsiniartarnerup
peqqissaasunillu uninngatitsiinnarniartarnerup ajornarnera politikerit
nassuerutigiumanngikkaat Peqqissaasut Kattuffiata siulersuisui isumaqarput.
Politikerne vil ikke erkende, at det ikke er muligt at tiltrække fastansatte og fastholde
sygeplejersker uden forbedring af de forhold de arbejder under, mener bestyrelsen for
Peqqissaasut Kattuffiat.
Landsstyre uden mod
Grønland får først et rask sundhedsvæsen den dag
landsstyret har mod til at fastlægge en politik på
sundhedsområdet, mener bestyrelsen for Peqqissaasut
Kattuffiat
NUUK(LRH) - Peqqinnissa-
qarfiup iluani pissutsit aat-
saat pitsannguuteqarujussu-
arsinnaapput, naalakkersui-
sut tamakkiisut peqqinnissa-
qarfimmut anguniakkanik
annertusisarujussuarnik aala-
jangersaaginnaratik aammat-
taaq politikkimik aalajanger-
saanissamut qunujunnaar-
pata. Peqqissaasut Kattuffia-
ta unnugu sisamanngornermi
ataatsimeersuartitsinerani si-
ulersuisut oqariartuutaat taa-
ma nipilik saqqummiunne-
qassaaq.
Siulersuisut nalunaarum-
minni oqaatigaat, politikerit
innuttaasunut neqeroorutigi-
sinnaasaasa annertussusaan-
nik ersarissumik aalajanger-
saaffiusumik politikkeqar-
nissaq pisariaqartoq. Taama-
tullu pisariaqarpoq suut ne-
qeroorutigisinnaannginnerlu-
git, aammalu neqeroorutit
qanoq pitsaassuseqarnissaat
pillugu erseqqissumik saq-
qummiussinissaq. Tamatuma
saniatigut polierikerit aalaja-
ngertariaqarpaat sulisut qa-
noq piginnaaneqassanersut.
Apeqqutit taakku politikerit
akissutissarsigunikkit ani-
ngaasanik, anguniakkat
naammassinissaannut pisari-
aqartinneqartunik immik-
koortitsisariaqartut, siuler-
suisut isumaqarput.
- Tamatuma tamakkiisu-
mik politikerinit ersarissu-
mik isummerfigineqarsin-
naatinnagu, ingerlatseriaaseq
anguniakkanit pitsaasunit i-
pitinneqassaaq, sulilertomer-
nik aaqqiissutissanillu aki-
suunik kinguneqartumik.
Naalakkersuisut Inatsisartul-
lu politikkikkut akisussaaf-
fitsik naammassisariagar-
paat. Tamannami qinikkanut
naatsorsuutaasarmat, siulit-
taasoq Karna Lynge, siuler-
suisut nalunaarutaanni ataat-
simeersuamermi saqqummi-
unneqartussami allappoq.
Politikerit
aalaj angigassaraat
- Peqqinnissaqarfimmi sul-
lissinerit innuttaasunut neqe-
roorutigineqarsinnaasut, kii-
salu ineriartomerup pitsaas-
sutsillu qanoq isikkoqassa-
nersut politikerit aalajanger-
tarpaat, Karna Jokumsen na-
lunaarummi oqarpoq.
- Maannarpiaq suna ta-
marmi samminiarneqarpoq.
Peqqinnissakkut sullissinerit
amerlasuut, nunani avannar-
lemi allani pitsaassutsit assi-
ginik peqarnissaq allallu. Ta-
makkuli naapertuutinngillat,
nunanut avannarlemut alla-
nut naleqqiullugu peqqin-
nissaqarfiup aningaasaqame-
ranut killissarititaasut, peq-
qissaasut akissarsiakinneri,
sulinermi pitsaanngitsumik
atugaqameq pigaartuusamer-
passuamik sulinngiffissanil-
lu aannaasaqartarnernik ki-
nguneqartartoq, sivikitsumik
atorfeqartitsisarnerpassuit, i-
nissaaleqineq allallu eqqar-
saatigalugit.
- Pissutsit tamakku pitsan-
nguiffigineqanngippata ator-
finivittussanik pissarsiniar-
tarnerup peqqissaasunillu
uninngatitsiinnarniartarnerup
ajornarnera politikerit nassu-
erutigiumanngilaat. Aaqqii-
gallartarnemut, soorlu piffis-
sami sivikitsumi taarteqartar-
nermut taartaasartoqarfim-
miillu peqqissaasoqartarner-
mut millionikkaaralutik atu-
erusunnerupput, kisianni
peqqissaasut ulluinnarni »as-
soroorlutik suliniartut« akis-
sarsiaannik suliffimminilu
atugaannik pitsanngorsaanis-
samut aningaasanik atueru-
sunngillat, Karna Jokumsen
oqarpoq.
Amigaateqarneq
Peqqissaasut Kattuffiat uki-
oq mannattaaq naatsorsoq-
qissaakkanik suliaqarsimap-
put, aalajangersimasumik a-
torfeqarusunnginnerup an-
nertusiartorneranut upper-
narsaatissamik. Sulisoqar-
nermut Pisortaqarfiup peq-
qinnissaqarfimmi atorfinit-
sitsinermut allagaqaasiai ma-
lillugit najoqqutassiarineqar-
tumi ersørpoq, 1995-imi peq-
qissaasut piffissami sivikit-
sumi atorfeqarsimasut 101-
iusimasut, atorfeqavissullu
54-iusimallutik. 1996-imi
piffissami sivikitsumi atorfe-
qarsimasut 102-jupput, ator-
feqavissut 29-iullutik, taak-
kunanngalu tallimat Kalaallit
Nunaanni ilinniarsimapput.
1997-imi piffissami sivikit-
sumi atorfeqarsimasut 127-
iupput, 40-t atorfeqavissuul-
lutik, taakkunanngalu aqqa-
nillit Kalaallit Nunaanni ilin-
niarsimasuupput.
Piffissami sivikitsumi a-
torfeqarsimasut atorfeqartar-
nerat allanngorarpoq, qaam-
mammi ataatsimiit ukioq ili-
vitsoq tikillugu sivisussusi-
limmi atorfeqartarsimallutik,
taakkunanilu qaammatit arfi-
nillit inorlugit atorfeqarsima-
sut amerlanerupput.
- Atorfeqavissut amerlaqi-
sut ukiumi ataatsimi marlun-
niluunniit sulereerludk sulif-
fitsik qimattarpaat. Tassa i-
neriartorneq nuanniitsoq eq-
qumaffigisariaqartoq alla.
Tamanna ilorraap tungaanut
saatinniarneqassappat peq-
qutaasoq misissortariaqar-
poq, Karna Jokumsen oqar-
poq.
- Ilassutitut aningaasaliis-
sutit 42 millioner koruuniu-
sut amerlanersaat taartinut
atorneqartussaapput. Ilorraap
tungaanut saatitsiniartoqas-
sappat, aningaasat taakku a-
torfeqavissunut atorneqaru-
nik ajunnginnerussagaluar-
poq, Peqqissaasut Kattuffiata
siulersuisui oqarput.
NUUK(LRH) - Store forbed-
ringer indenfor sundheds-
væsenet kommer først den
dag, det samlede landsstyre
ikke blot vedtager nogle
meget overordnede mål for
sundhedsvæsnet, men har
mod til at fastlægge en poli-
tik på området. Det er den
melding bestyrelsen for
Grønlands sygeplejerskeor-
ganisation, Peqqissaasut Kat-
tuffiat, fremlægger for de
delegerede på organisatio-
nens generalforsamling i
aften, torsdag.
Bestyrelsen siger i beret-
ningen, at det er nødvendigt
med en politik, som klart
fastlægger omfanget af de
ydelser, politikerne vil tilby-
de befolkningen. Ligeledes
er det nødvendigt at gøre sig
klart, hvilke opgaver man
ikke er i stand til at tilbyde,
og hvilken kvalitet ydelserne
i givet fald skal have. Samti-
dig må politikerne gøre sig
g klart, hvilke kvalifikationer
| personalet skal have. Når
g politikerne er nået frem til
jj svar på disse spørgsmål, må
| de herefter afsætte de økono-
mi miske midler, der skal til for
<5 at opfylde målene, mener
3 bestyrelsen.
“ - Uden klar politisk stil-
lingtagen til området som
helhed, drukner systemet i
gode hensigter, der fører til
ad hoc mæssige og dyre løs-
ninger. Landsstyre og Lands-
ting må påtage sig det politi-
ske ansvar. Det er, hvad man
forventer af folkevalgte, skri-
ver formand Karna Jokum-
sen i bestyrelsens beretning
til generalforsamlingen.
Politikere bestemmer
- Det er politikerne, der be-
slutter, hvilke sundhedsydel-
ser, der kan tilbydes befolk-
ningen samt hvilken udvik-
ling og kvalitet, der skal
være i sundhedsvæsenet,
siger Karna Jokumsen.
- I øjeblikket vil man det
hele. Mange sundhedsydel-
ser, samme kvalitet som i
andre nordiske lande og så
videre. Det hænger blot ikke
sammen med de økonomiske
rammer sundhedsvæsenet
har, de lavere lønninger til
sygeplejersker, de dårlige
arbejdsvilkår med mange
vager og mistede fridage, de
mange korttidsansættelser,
de manglende boliger og så
videre - set i forhold til andre
nordiske lande.
- Politikerne vil ikke er-
kende, at det ikke er muligt
at tiltrække fastansatte samt
fastholde sygeplejersker
uden forbedring af disse fro-
hold. De vil gerne bruge den
ene million efter den anden
på lappeløsninger som brug
af korttidsvikarer og vikar-
bureausygeplejersker, men
de vil ikke bruge penge på at
forbedre løn- og ansættelses-
vilkår for de sygeplejersker,
som »trækker læsset« i hver-
dagen, siger Kama Jokum-
sen.
Manglende kontinuitet
Peqqissaasut Kattuffiat har
igen i år udarbejdet statistisk
materiale, som dokumenterer
den stigende mangel på kon-
tinuitet. Materialet, der byg-
ger på ansættelsesbreve ud-
stedt af personaledirektoratet
ved ansættelser i sundheds-
væsenet viser, at der i 1995
var 101 kortidsansatte og 54
fastansatte sygeplejersker. I
1996 var der 102 korttidsan-
satte og 29 fastansatte syge-
plejersker, hvoraf de fem var
uddannet i Grønland. 1 1997
var der 127 korttidsansættel-
ser og 40 fastansatte sygeple-
jersker, hvoraf de 11 var
uddannet i Grønland.
Korttidsansættelserne vari-
erer fra under en måned til et
år med hovedvægten på an-
sættelser under seks måne-
der.
- Mange fastansatte forla-
der deres stillinger efter 1-2
års ansættelse. En anden ke-
delig udvikling, som er vig-
tig at være opmærskom på.
Hvis man vil vende udviklin-
gen, vil det være en ide at un-
dersøge årsagen, siger Kama
Jokumsen.
- Tillægsbevillingen på 42
milliner kroner bruges ho-
vedsageligt til vikarer. Pen-
gene ville være bedre brugt
på de fastansatte for at vende
udviklingen, mener bestyrel-
sen for Peqqissaasut Kattuf-
fiat.
Politikerit maannarpiaq peqqinnissaqarfiup iluani suna tamaat piumavaat. Peqqinnissaqar-
ftup neqeroorutigisinnaasaanik amerlasuunik aammalu nunani avannarlerni pissutsinut
assingusunik pitsaassusillit piumavaat. Tamakkuli peqqinnissaqarfimmi aningaasatigut
killissarititaasunut naleqqutinngitsut Peqqissaasut Kattuffiata siulersuisui isumaqarput.
Politikerne vil i øjeblikket det hele med sundhedsvæsenet. De vil have mange sundhedsydel-
ser og samme kvalitet som i de nordiske lande. Det hænger blot ikke sammen med de
økonomiske rammer sundhedsvæsnet har, mener bestyrelsen for Peqqissaasut Kattuffiat.
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-REIMER