Atuagagdliutit - 12.11.1998, Blaðsíða 8

8 • TORSDAG 12. NOVEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Kinguaassiutitigut
meeqqanut pinerluttut
oqaatigineqassapput
Pinerlunnerup pineranit oqaatiginninnermut
sivitsoraangat uppernarsaanissaq ajornarninngortarpoq
(PM) - Paasinarluinnarpoq
kinguaassiutitigut pinerluffi-
gitittut kissaatigisarmassuk
pinerluttup pineqaatissinne-
qarnissaa. Taamaapputtaaq
meeraanerminni kinguaassi-
utitigut pinerluffigitissima-
sut. Ilaatigut ukiut arlallit
ingerlasarput pinerluffigitis-
simasut saperunnaaraangata,
misigisapalaatillu ima qaa-
ngeriartorsimatigalugit, pi-
nerlussimasup oqaatiginissaa
eqqarsaatigisalerlugu.
Politimester Jørgen Meyer
AG-mut oqarpoq pisut ataa-
siakkaarlugit nalilertarnis-
saat apeqqutaasartoq, eqqar-
tuussivikkut kinguneqartit-
sisoqassanersoq pillugu.
- Pineri uuteqarneq sakkor-
tuneruppat ilimanarnerusar-
poq oqaatiginninneq piner-
luttumik unnerluussinermik
kinguneqamissaanut, naak u-
kiut arlallit qaangiutereersi-
magaluartut.
- Pinerluuteqarnerup oqaa-
tiginninnerullu akornanni
piffissaq sivisuneruppat up-
pernarsaasersornissaq ajor-
narninngortarpoq. Unner-
luussinnginnermilu upper-
narsaateqartariaqarpormi pi-
nerlunneq ilumut pisimaner-
soq, politimester oqarpoq.
Qanganitsertameq
Nassuiaavortaaq kinguaassi-
utitigut pinerluutit sakkor-
tuut, soorlu meeqqat kingua-
asiutaasigut pinerluffigineri,
pinerluttumut pineqaatissiis-
sutigineqarsinnaapput, naak
pinerlunnerup kingoma ukiut
arlallit qaangiutereeraluartut,
taamaallaat pinerlunnerup
pisimanera uppernarsarsin-
naagaanni.
- Oqaatiginnittoqaraangat
oqaatiginnittup nassuiaanera
kisiat tunngavigalugu tamati-
gut unnerluussisinnaasanngi-
lagut. Pinerlussimasoq pin-
ngitsuunerartuarsinnaavoq,
taamaattumik pinerlussima-
nerup pisimanerata upper-
narsarsinnaanera pingaarto-
rujussuuvoq.
Inatsisinik unioqqutitsine-
rit akiliisitaanerinnarmik ki-
nguneqartussat ukiut marluk
qaangiukkaangata qanganit-
sertarput. Pineqartarput kan-
nguttaatsuliornerit annikin-
nerusut. Taamaakkaluartoq
Jørgen Meyer oqarpoq aala-
jangersimasumik oqartoqar-
sinnaanngitsoq sammisaq
qaqugukkut qanganitsertar-
toq. Ataasiakkaarlugit nali-
lersomeqassapput, tamatigut
pisimasunut tunngasut assi-
giinngitsut paasiniarluarne-
qartassallutik.
Pinerluutit annikinnerit
- Kinguaassiutitigut piner-
lunnerit annikinnerit, soorlu
meeqqat atisaasigut attua-
laarlugit imaluunniit kan-
nguttaatsuliornerit, ukiut
marluk ingerlanerini nalu-
naarutigineqanngikkaangata
qanganitsertarput, unioqqu-
titsineq akiliisitsinerinnar-
mik kinguneqartussaammat.
Pinerlunnerit sakkortujartor-
neri ilutigalugit qanganitser-
nissaanut piffissaq sivitsor-
nerujartuinnassaaq, politime-
ster erseqqissaavoq.
- Nalomisoqameranili naa-
tsorsuutigineqarsinnaavoq
politiit unnerluussissasut.
Taamaattoqarnerani eqqar-
tuussiveqarfiup aalajanger-
nissaa apeqqutaassaaq.
Kikkulluunniit meeqqat
kinguaassiutitigut atorner-
lunneqartunik pasitsaassaqa-
runik ilimasunnertik tunnga-
vigalugu politiinut attaveqas-
sapput. Nunaqarfinnissaaq
taamaaliortoqartassaaq kom-
munefoged oqaloqatigine-
qarsinnaalluni. Oqaatigin-
ninnissamut nalornissuteqa-
runi politeeqarfimmi pisor-
taq saaffrgisinnaavaa, tamak-
ku pillugit misilittagai ilisi-
masaalu annertunerummata.
Pisut qanoq iliorfigissallugit
politeeqarfiup pisortaata na-
lililiinissaminut politimester-
eqarfimmi inatsisilerituut si-
unnersiorsinnaavai.
Grove seksuelle forbrydelser
mod børn kan altid anmeldes
Men jo længere tid der går mellem forbrydelse og
anmeldelse, jo sværere er bevisførelsen
(PM) - Det er let at forstå, at
ofre for seksuelle forbrydel-
ser gerne vil have forbryde-
ren tildelt en foranstaltning.
Det gælder også for mange,
der har været udsat for seksu-
elt misbrug som børn. Ofte er
der gået nogle år, når ofrene
tager mod til sig, og er kom-
met så langt i deres bearbejd-
ning af traumerne, at de
overvejer at anmelde forbry-
delserne.
Politimester Jørgen Meyer
oplyser overfor AG, at det er
et vurderingsspørgsmål fra
sag til sag, om der kan blive
tale om et retsligt efterspil.
- Jo grovere en forbrydelse
er, jo større sandsynlighed er
der for, at en anmeldelse kan
medføre tiltale af pågælden-
de gerningsmand, også selv-
om der er gået nogle år, efter
forbrydelsen er begået.
- Der kan være problemer
med bevisførelsen, jo længe-
re tid der går mellem forbry-
delse og anmeldelse. Det
skal nemlig kunne bevises, at
forbrydelsen har fundet sted,
før der kan rejses tiltale,
siger politimesteren.
Forældelsesfrister
Han forklarer videre, at gro-
ve seksuelle forbrydelser
som kønslig omgang med
børn kan medføre foranstalt-
ning for gerningsmanden,
også selvom der er gået flere
år efter forbrydelsen, når blot
man kan bevise, at overgre-
bet har fundet sted.
- Når vi får en anmeldelse er
det jo ikke altid, at der kan rej-
ses tiltale alene på anmelde-
rens udsagn. Gerningsmanden
kan til hver en tid nægte sig
skyldig, derfor er det meget
vigtigt, at vi kan bevise, at for-
brydelsen har fundet sted.
Lovovertrædelser, der kun
ville medføre en bødedom
forældes, når der er gået to år.
Det gælder typisk mindre
alvorlige blufærdighedskræn-
kelser. På trods af det siger
politimester Jørgen Meyer, at
man ikke har noget facit på,
hvornår en sag er forældet.
Det skal vurderes fra sag til
sag, hvor man hver gang får
belyst de forskellige omstæn-
digheder omkring sagen.
De mindre
grove overgreb
- Når det seksuelle overgreb
har været beføling uden på
tøjet af et barn, eller for
eksempel blufærdigheds-
krænkelse, og det ikke an-
meldes inden der er gået to
år, bliver sagen forældet, for-
di overtrædelsen højst san-
synligt ville have medført en
bødedom for gerningsman-
den. Men jo grovere forbry-
delsen er, jo længere tid går
der før den er forældet,
understreger politimesteren.
- Men i tvivlsspørgsmål vil
politiet nok rejse tiltale. Så er
det op til retsvæsenet, at
komme med en afgørelse.
Alle der har mistanke om,
at bøm udnyttes seksuelt kan
kontakte politiet omkring
deres formodninger. Det
gælder også i bygderne, hvor
man kan tale med kommune-
fogeden. Hvis han på nogen
måde er i tvivl omkring
eventuel anmeldelse, kan han
rette henvendelse til stations-
lederen i distriktet, der har
større erfaring og mere viden
omkring den slags sager. Sta-
tionslederen kan rådføre sig
med juristerne i politimester-
embedet i vurderingen af,
hvordan sagen skal gribes an.
Nuussuaq 51-imi inissiaq tamavimmi sequmissimavoq. Kurt Hansen nalaasaarfimmi
issiaannarsimagaluaruni toqusimassagaluarpoq.
Alt er raseret i lejligheden på Nuussuaq 51. Hvis Kurt Hansen var blevet siddende på
sofaen, var han blevet slået ihjel.
Ajunaangajalluinnarpoq
Ajutoorneq minutsinik tallimanik sioqqullugu inissiamit
anivoq
NUUK(PM) - Tupigisas-
saanngilaq taxatilik Kurt
Hansen tupassimaqimmat,
arfininngornerup ullaavata
tungaani inissiaq najugaa
»Nuussuaq 51« usisaassuup
apormagu sequmiivillugulu.
- Inissiamiiginnarsimasuu-
guma toqutaasimassagaluar-
punga. Ajutoornerli minutsi-
nik tallimanik sioqqullugu
anivunga taxa-nik ingerla-
titsiniarlunga, ilumullimi ilu-
atsitsisimaqaanga.
Inissiamut iseraanni soorlu
qaartartumeerneqarsimasoq.
Suut tamarmik sequmissi-
mapput. Inimi iggavimmilu
pequtit tamavimmi aserorsi-
mapput iggavimmi sikaaviit
kisimik pinnatik. Iserluni
uuliasunnersuaq, usisaas-
suup uuliaa natermut kuussi-
mammat, naallu qatserisartut
ikuallajasut peereeraluaraat
suli tikkaarilluarpoq.
- Inissiaq iluarsaanneqa-
reeraluarpalluunnit uteqqik-
kusunngilanga, Kurt Hansen
AG-mut oqarpoq, pequttami
aseqqukut akornanni assam-
miummik »Grønlandsring«-
imik ujarleraluartilluni. Pigi-
sanilu eriagisat annaaneri ug-
gorigaluarpai. Pequtit pisat-
tallu allat aserorsimasut a-
kornanniippoq tupilak tuu-
gaamik sanaaq aserorsima-
voq, »inuaq« ilanngarluni.
- Uggornarluinnassusia. -
Hmm.
- Aqqusinermi maani per-
naammik angallannermi a-
jutoortoqanngilaq. Siorna
lastbiilit sarripput inissiallu
teqeqqua attoqillallugu. Taa-
maattumik illoqarfiup ilaani
inissiamik pissarsiorpunga.
- Aappaatigut qujanaan-
narpoq inissiara eqqorneqar-
mat, Kurt Hansen oqarpoq,
kisimiillungami najugaqar-
punga. Sanilera pannilu a-
ngerlarsimapput, taamaattu-
mik nuannaarutigaara usi-
saassuaq uanga inissiannut
apormat. Saneqqussimagalu-
arpagu alianarluinnartumik
ajunaartoqarsimassagaluar-
poq.
Var nær blevet slået ihjel
Forlod lejligheden fem minutter før ulykken
NUUK(PM) - Der er ikke
noget at sige til, at vognmand
Kurt Hansen stadig er choke-
ret, efter at en tungt lastet
dumper vædrede og raserede
hans lejlighed på »Nuussuaq
51« lørdag formiddag.
- Hvis jeg var blevet inde i
lejligheden, var jeg blevet
slået ihjel på stedet. Men jeg
gik fem minutter før ulykken
for at køre taxa, så jeg har
været virkelig heldig.
Når man kommer ind i lej-
ligheden, ser det ud som om,
der er sprunget en bombe.
Alt er raseret. Møblementet i
stuen og i køkkenet er totalt
smadret lige med undtagelse
af køkkenskabene. En stank
af dieselolie rammer én, for-
di olien fra dumperens tank
flød ud på gulvet, og selvom
brandmænd har fjernet det
brandfarlige materiale, stin-
ker der stadig overvældende.
- Jeg tør ikke flytte tilbage
til denne lejlighed, selv efter
det er gjort i stand, siger Kurt
Hansen til AG, mens han for-
gæves leder efter en »Grøn-
landsring« midt imellem alle
de ødelagte ejendele. Han
kan naturligvis ikke undgå at
ærge sig over at miste de
ting, der har affektionsværdi
for ham. Blandt alle de itu-
slåede møbler og andre ejen-
dele er der en tupilak af hval-
tand, der har knækket noget
af »fingeren«.
- Det er vel nok ærgerligt.
- Hmm.
- Det er ikke første gang,
der er sket en trafikulykke på
denne vej. Sidste år var det
en lastbil, der skred ud over
vejen og snittede hjørnet af
blokken. Så jeg søger en lej-
lighed i en anden bydel.
- På en måde var det hel-
digt, at det var min lejlighed
det gik ud over, siger Kurt
Hansen, for jeg bor alene.
Min nabo og hendes datter
var hjemme, så jeg er glad
for, at dumperen ikke ikke
kørte ind i deres lejlighed.
Der kunne være sket en fryg-
telig ulykke.
ASS./ FOTO: LIL-FOTO