Atuagagdliutit - 17.11.1998, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 17. NOVEMBER 1998
ATU AG AG DU UTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamanngorneq.
oqallinnermut ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
akuliuttoq Grundlagt 1861
blander sig Fri af partipolitiske og økonomiske interesser,
i debatten AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Flansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
Utertox Nielsen, lokal 35
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Avissaavinneq ■ kimit?
TAAMAALLUNI Finn Lynge Kalaal-
lit Nunaanni najugaqarallarami AG-mi
oqallissaaruteqarluartarpoq, pingaartu-
nik oqallissutissaqamerit tamaasa. Po-
litikierinngorporli aallarlunilu. Ukiuni
arlalinni aallartitatut taaneqarsinnaallu-
ni sulivoq, Bruxelles-imi nunallu tamat
ataatsimiittamerini, nunani issittuni pi-
sunik paasisimasaqanngitsut akomanni
Nunatsinnut tunngasut ulapputigisar-
pai.
Finn Lynge-p peqannginnermini Nu-
natsinni saqqumivallaarunnaarpoq,
oqalliseqataasutullu tusamerusarparput
inuit nunanilu killemi ilisimaatsut a-
kornanni aaqqiagiinngittoqartillu peqa-
taagaangat.
Finn Lynge-p oqallisissiai eqqarsaa-
tigilluagaasarput piviusorpalaarlutillu.
Minnerunngitsumik atuakkiaaranngu-
aq oqallinnermut pingaarutilik »Selv-
stændighed for Grønland?« (Kalaallit
Nunaat namminersulivittoq?) (qupp.
12 atuaruk - aaqq.)
Taassuma oqallisigineqamera manna
ikillugu tupinnaannartumik angunia-
gaviup paasineqarneranik sunnigaa-
voq. Isumaqatigiittoqarpoq namminer-
sulivinnissaq anguniagaassasoq. Naa-
lagaaffik Kalaallit Nunaattut ittoq nam-
minersulivinnissamut suliniute-
qartariaqarpoq. Oqalliseqataasut ta-
marmik isumaqatigiissutigaat, naak a-
merlanerit isumaqaraluartut aningaasa-
qameq qanoq annertutigisumik nam-
minersulivinnissamut Kalaallit Nunaa-
ta akissaqamissaanut killiliisut.
Namminersulivinnissap pissusissa-
misoomerarnera Finn Lynge-p apeqqu-
serpaa, avissaavinnissarlu toqqaannar-
tumik nangaasaarutigaa.
Kalaallit Nunaata kiffaanngissuse-
qamera nunat tamat akomanni inissisi-
maneranut naleqqiuppaa, maannami
kikkulluunniit namminiivinnissamut
periarfissinneqartanngimmata. USA-p
illersornissamut atatillugu Kalaallit
Nunaat Amerikamut avannarlermut ila-
asutut naatsorsuutigaa, Kalaallit
Nunaallu naalagaaffittut namminersu-
livissappat iluaqutaanngilaq kalaallit
nukit atomagit eqqarsariartaasitoqaat
sakkugalugu sassaraanni, taamaassap-
pat allat tamarmik - soorlu USA - nuki-
nik atorluni eqqarsartarneq atorlugu
sassassapput Kalaallillu Nunaata
»namminersulivinnera« aqulerlugu.
FINN LYNGE oqallissaarummini al-
lappoq, Nunarput arlaatigut Danmark-
imut ataannamni pitsaanerpaamik kif-
faanngissuseqassasoq. Taama eqqarsa-
riartaaseqarneq ajoquteqanngilaq.
Amerlavallaat namminersulivinnissap
pilerinameranit pututinneqarput isuma-
qarlutillu avissaameq inuiaqatigiittut/
kultureqarnikkut innimigineqarnissa-
mut tunngavissaasoq.
Taamaattoqanngilarli. Namminersor-
neq - tamakkiisumik - nassataqassaaq
pissutsinut allanut suleqatigiinnullu
allanut pinngitsoomani pinngitsuuisin-
naaj unnaarnermik.
Qangaanerusoq AG pisortat aningaa-
saataannik pinngitsuuisinnaanngilaq.
60-ikkunnilu - siusinnerusukkullu -
naalagaaffiup karsia akilersuivoq. AG
naalaagaaffiup aningaasaataanik pin-
ngitsuuisinnaanngilaq, tamatumali sa-
niatigut tamakkiisumik kiffaanngissu-
seqarpoq. Naalagaaffiup sukkut tamaa-
na akuleruttarnera eqqaassanngikkaan-
ni, aviisip aaqqissuussinikkut kiffaan-
ngissutsimut qulamaarisuusoq, ukiuni
tamakkunani aviisi kiffaanngissuseqar-
poq - pingaartumik aaqqissuussinikkut
- ukiuni AG-p pisortanit »avissaarnera-
ni« attatiinnassallugu ajomakusoorto-
rujussuaq.
Paarlattuanik aviisi nammineernissa-
ni pinngitsoorsinnaajunnaarpaa, niu-
verneq tunngavigalugu aningaasanik
isertitassanik pissarsiortalernermigut.
Upperissavatsigutillluatungaatini niu-
ernermik ingerlatsiniarluni ajornaat-
suinnaanngilaq, aappaatigullu isorisa-
qamiartarluni tusagassiomermik sulia-
qartuulluni.
Avissaavinneq nassuiarneqarsin-
Uafhængighed - af hvem?
DER VAR ENGANG, mens Finn Lyn-
ge boede i Grønland, at AG nød godt af
hans debatindlæg, hver eneste gang,
der var noget vigtigt at tale om. Men så
blev han politiker og rejste sin vej. Han
blev vel nærmest en slags diplomat i en
årrække og havde travlt med at tale
Grønlands sag i Bruxelles og i en ræk-
ke internationale forsamlinger, hvor
ingen virkelig forstår, hvad der foregår
i Arktis.
Finn Lynges fravær gjorde ham min-
dre synlig i Grønland, og som debattør
hørte vi for det meste kun til ham, når
han deltog aktivt i en eller anden kon-
flikt mellem inuit og den vestlige ver-
dens etablerede ignoranter.
Finn Lynges debatoplæg har altid
været veltænkte og saglige. Det gælder
ikke mindst hans lille, men meget væ-
sentlige debatbog »Selv-stændighed
for Grønland?« (læs side 12 - red.).
Debatten om dette emne har hidtil
været præget af en overraskende infor-
ståethed om endemålet. Der har været
enighed om at stile efter selvstændig-
hed. En nation som Grønland må arbej-
de henimod suverænitet. Det har alle
aktive debattører været enige om, selv-
om de fleste finder, at økonomien sæt-
ter temmelig skarpe grænser for, hvor
meget suverænitet, Grønland har råd
til.
Nu sætter Finn Lynge spørgsmåls-
tegn ved det selvfølgelige i ønsket om
selvstændighed, og han fraråder direk-
te løsrivelse.
Han vurderer Grønlands frihed i for-
hold til Grønlands placering i den
internationale verden, i hvilken ingen
får lov til at være sig selv helt og hol-
dent. USA opfatter i strategisk forstand
Grønland som en del af Nordamerika,
og hvis Grønland ønsker at stå alene
som suveræn stat, hjælper det ikke
noget at møde op med sin gamle grøn-
landske ikke-vold-filosofi, for så vil
andre - for eksempel USA - komme fa-
rende med deres voldsorganisationer
og tage vare på Grønlands »suveræni-
tet«.
FINN LYNGE siger i sit debat-oplæg,
at Grønland vil få størst mulig frihed i
en eller anden form for fællesskab med
Danmark. Den tankegang er de ikke
noget i vejen med. Alt for mange er
forblændet af uafhængighedens velsig-
nelser og tror, løsrivelse er en forud-
sætning for national/kulturel ukrænke-
lighed.
Men sådan er det ikke. Det at stå på
egne ben - helt og holdent - betyder
uundgåeligt afhængighed af nye for-
hold og nye partnere.
AG var engang økonomisk afhængig
af offentlige kasser. Og tilbage i tres-
serne - og før den tid - var det kun
statskassen, der betalte gildet. AG var
altså økonomisk afhængig af staten,
men havde herudover sin fulde frihed.
Bortset fra nogle ganske få tilfælde af
indblanding fra staten, som i virkelig-
heden førte til yderligere garantier for
bladets redaktionelle frihed, oplevede
avisen i de år en uafhængighed - især
redaktionelt - som var meget vanskelig
at opretholde i de år, AG for alvor blev
»uafhængig« af det offentlige.
Bladet blev nemlig i stedet afhængig
af at klare sig selv, altså af at skaffe
indtægter på forretningsmæssige vil-
kår. Og tro os: Det er ikke let at drive
forretning med den ene hånd og kritisk
journalistik med den anden.
Uafhængigheden er umulig at define-
re. For hvad er det egentlig for en uaf-
naanngilaq. Avissaavinneq-una qanoq
ittoq soqutigisarigipput.
OQALLISSAARUSIAMINI Finn
Lynge allappoq partiit isummertaria-
qartut tamanna pillugu qanoq isuma-
qamerlutik. Sammisaq taama pingaar-
tigisoq erseqqissumik politikkeqarfiu-
sariaqarpoq.
Finn Lynge-p eqqortuliorsorinngilaa
oqallinneq ilaatigooriarluni misigissut-
sikkut isummanit aallaaveqartarnera,
piviusunut attuumanngilluinnartunik.
Partiit politikkiminnut erseqqissumik
isummertariaqarput qanoq iliortoqarta-
riaqassanersoq. Oqallinnitsinni suna
eqqarsaatigaarput?
Isumaq taamaattoq tapersersortari-
aqarparput. Qinersisartut innuttaasullu
paasisariaqarpaat suut toqqammavigis-
sanerlugit, namminersulivinnissaq pil-
lugu maannamut oqallinnermi asuliin-
naq takorluuinerit tunngavigiusartut
pinnagit.
Finn Lynge-p oqallissaarutaa ilan-
ngussaavoq pisariaqartoq qujarunnar-
torujussuarlu, neriuutigisariaqarporlu
ilumoorussat piviusullu tunngavigalu-
git oqallisigineqarumaartoq, eqqumii-
pajaartunik piviusunit qimarratiginnin-
nermi eqqarsaataasartut tunngavigina-
git, soorlu manna tikillugu oqallinner-
mi tunngaviusarsimasut.
hængighed, vi er interesseret i.
I SIT DEBATOPLÆG skriver Finn
Lynge, at partierne bør melde ud, hvad
de mener om denne sag. Der skal være
en klar politik på dette vigtige område.
Finn Lynge finder det unfair, at
debatten i ny og næ startes på nogle
følelsesmæssige præmisser, som ikke
har hold i virkeligheden. Partierne må
med deres politik give et konkret bud
på, hvad der reelt kan lade sig gøre.
Hvad er det i virkeligheden, vi taler
om?
Det synspunkt bør vi alle bakke op.
Vælgerne og befolkningen har krav på
at kunne forholde sig til noget reelt i
stedet for de dagdrømme, selvstændig-
hedsdebatten hidtil har bygget på.
Finn Lynges debatoplæg er et nød-
vendigt og meget velkomment bidrag,
og man må nu håbe, at det bliver drøf-
tet på alvorlige og realistiske præmis-
ser og ikke på grundlag af den eventyr-
agtige virkelighedsforflygtigelse, som
al for stor en del af debatten hidtil har
bygget på.