Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.11.1998, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 17.11.1998, Blaðsíða 6
6 • TIRSDAG 17. NOVEMBER 1998 ATUAGAGDLIUTIT Ittoqqortoormiini akileraarut 1999-imi allanngussanngilaq Kalaallit Nunaanni kommunit minnersaanni naatsorsuutit ukiup tulliani nikingasoorfiunatik 20 millioner koruuniunissapput Ukioq 2000 Ittoqqortoormiit ukiunik 75-iliillutik nalliuttorsiussapput, piareersaatillu aallar- tereerput. Kommunip nalliuttorsiornissamut 1999-imut 200.000 kroner immikkoortippaa. Ittoqqortoormiit kan i år 2000fejre sit 75 års jubilæum, og forberedelserne til fødselsdagen er allerede i gang. På kommunens budget for 1999 er der afsat 200.000 kroner til jubilæet. Ittoqqortoormiit holder skatten i ro i 1999 Regnskabet i Grønlands mindste kommune balancerer til næste år med 20 millioner kroner NUUK(KK) - Kalaallit Nu- naanni kommunit minnersaat aningaasaatilissuunngikkalu- artoq, Ittoqqortoormiini 500- rpianik inulimmi kommuni- mut akileraarut 1999-imi 27 procentimi nikisinneqassan- ngilaq. Nunap karsianut akileraa- rut 11 procentiusoq aamma kommuninut ataatsimut aki- leraarut 4 procentiusoq, qa- nittukkut Inatsisartut aalaja- ngigaat ilanngullugit Ittoq- qortoormiit Kommunianni 1999-imi akileraarutissaq 42 procentiussaaq. - Taamaalilluni akileraarut ukiut sisamassaanni allan- ngortinneqanngilaq, borgme- ster Jens Napatoq, Siumut, o- qarpoq. Ittoqqortoormiit Kommu- nianni piniartoqarfiusumi a- kissarsiat akileraarutaasussat ikittunnguupput. Akileraaru- tip procentia ataaseq »taa- maallaat« 250.000 koruuni- nik kommunip karsianut i- sertitsissutaasarpoq, taa- maammallu aningaasat naammatsinniarlugit eqqar- sarluarsinnaassuseq eqaalli- saamerlu atortariaqarlutik. 1999-imut missingersuuti- gineqartut amigartoorfiuna- tik sinneqartoorfiunatillu 19.933.000 koruuniupput, kommunalbestyrelsillu angu- niarpaa 200.000 koruuninik sinneqartuulaamissaq. Nunap karsianit 13 millio- ner koruunit Ittoqqortoormii- nut nassiunneqassapput: Ta- piissutit tamakkiisut 8.779.000 koruuniusut, nal- immassaatitullu tapiissutit 4.360.000 koruuniusut. Tamatuma saniatigut 144.000 koruunit emiatigut isertinneqassapput. Atuarfik akisuvoq Kommunip naatsorsuutaani ataasiakkaanut aningaasaliis- sutissat annersaat kulturimut ilinniartitaanermullu tunnga- suuvoq, ingerlanneqamera u- kiup tulliani 7.081.000 ko- ruuninik aningaasartuuteqar- fiussalluni. Taakku nunap karsiata a- taatsimoorussamik tapiissu- taanit amerlanerupput, nu- nallu karsianit Ittoqqortoor- miinut 5 millioner koruunit atuarfeqarnermut, sunngif- fimmi sammisaqartitsiner- mut, atuakkanik atomiartar- feqamermut inunnullu paasi- sitsiniaanermut atugassatut nassiunneqassapput. Meeqqat atuarfianni pit- saassuseq annertusitinniarlu- gu, kommunalbestyrelsi nammineerluni meeqqat siu- nissaannut aningaasaleeru- sussimavoq. Tamatuma ilaatigut kingu- nerisaanik 9. klassit pituttor- simannginnerulissapput. U- kiup atuarfiusup augustimi aallartinnerani qaammammi ataatsimi atuarsinnarlutik It- toqqortoormiit illoqarfittut ikinngutaanut, Aalborg-imut aallassapput, qaammatini pi- ngasuni qallunaavaqqat atu- arfianni atuassallutik. Qallunaatut oqaatsinik pi- ginnaaneqarluarnerulissuti- gissavaat, tamannalu inuu- suttuaqqanut nutaarpassuar- nik paasisaqarfiussaaq. Ukioq manna atuartut aq- qaneq marluk Aalborg-i- miipput. Ukiuni makkunani Ittoqqortoormiini meeqqat a- merliartorput, taamatullu aamma atuartut amerliartor- lutik, ukiullu tulliani 9. klas- sinngortussat Aalborg-iliar- nissaannut 300.000 koruunit immikkoortinneqarput. Qarasaasiaqarneq akisuvoq Inunnik isumaginnittoqarfik 4.969.000 koruuninik kom- munip karsianut piumasaqar- simagaluartoq, Ittoqqortoor- miini isumaginninnermut a- ningaasartuutit Kalaallit Nu- naat tamakkerlugu agguaqa- tigiisitsinikkut ikinnerupput. Ilaatigut piniartutut kultu- ritoqaq suli atugaavoq, ilaat- igullu pisarineqartut inunnit agguameqartarnerat suli an- nertuumik atugaalluni. Ilaa- tigullu aamma atortorissaa- rutinik pigisaqarusunneq im- maqa Kitaanisulli annertuti- ginngilaq. Kisianni Ittoqqortoormii- tut ittumi inuiaqatigiinni mi- kisuni kommunip allaffeqar- fiisa ingerlanneqameri akisu- ngaatsiartarput. Qinikkat ataatsimiititalial- lu assigiinngitsut 995.000 koruuninik aningaasartorfi- ussapput, kommunimilu al- laffissomikkut aqutsineq i- laasortaanermullu akiliutit 3.890.000 koruuneqassallu- tik. Taakku saniatigut kommu- ni 1999-imi nutaanik qara- saasiatigut atortunik 350.000 koruuninik nalilinnik pisisa- riaqassaaq. Ukiualunnguit matuma si- ornatigut Ittoqqortoormiit qarasaasiakkut attaveqaati- nik nutaanik peqalerpoq, kommunili 1999-imi 350.000 koruunit nalinginik atortussarsisariaqassaaq, Windows atorlugu avammut attaveqarsinnaalerumalluni, pingaartumik kommuninut allanut aamma Namminer- somerullutik Oqartussanut. Kommunip teknikkikkut suliassanut 1.295.000 koruu- nit, ineqarnermut 112.000 koruunit aamma pilersuiner- mut 1.141.000 koruunit ani- ngaasartuutigisimavai. N alliuttorsiomeq Ittoqqortoormiit 1925-imi tunngavilerneqarput, tassa Ammassalimmi innuttaasut 82-it avannarpartertinneqar- lutik nuutinneqarmata. Taamaammat kommuni ukioq 2000-mi ukiut 75-in- ngorlugit nalliuttorsiussaaq, kisiannili kommunalbesty- relsip 1999-imut naatsorsuu- tini 200.000 koruunit nalliut- torsiomissamut immikkoor- tereerpai. Suli nalliuttorsiornissamut komite-mik pilersitsisoqav- inngilaq, tamakkiisumilli i- sumaqatigiissutaavoq illo- qarfiup 1925-imi tunngavi- lerneqarnera malunnartillu- ameqassasoq. NUUK(KK) - Selv om pen- gene er små i Grønlands mindste kommune, fasthol- der Ittoqqortoormiit med sine godt 500 indbyggere i 1999 en kommunal skatte- procent på 27. Sammen med landsskatten på 11 procent og den fælle- skommunale skat på fire pro- cent, som Landstinget netop har vedtaget, bliver den sam- lede skatteprocent i Ittoqqor- toormiit Kommunea på 42 procent i 1999. - Dermed er skatten på fjerde år holdt i ro, siger borgmester Jens Napatoq, Siumut. Den skattepligtige ind- komst i den typiske fanger- kommune Ittoqqortoormiit er lav. En enkelt skatteprocent giver »kun« 250.000 kroner i kommunekassen, så der må i stedet bruges fantasi og snil- de for at få økonomien til at hænge sammen. Budgettet for 1999 balan- cerer med 19.933.000 kro- ner, og kommunalbestyrel- sen stiler mod et lille over- skud på 200.000 kroner. Gennem kommuneskatten på de 27 procent får Ittoqqor- toormiit til næste år 6.650.000 kroner i kommu- neskassen. Landskassen sender over 13 millioner kroner til Ittoq- | qortoormiit: De generelle til- I skud er på 8.779.000 kroner, § mens udligningstilskuddet er g på 4.360.000 kroner. S Dertil kommer en mindre “ renteindtægt på 144.000 kro- ner. Folkeskolen koster Den største enkeltpost på det kommunale regnskab er kul- tur- og undervisningsområ- det, som koster 7.081.000 kroner at drive til næste år. Det er mere end bloktil- skuddet fra landskassen, som sender fem millioner kroner til Ittoqqortoormiit til driften af skolevæsenet, fritidsvirk- somheden, biblioteksvæse- net og folkeoplysningen. For at højne kvaliteten i folkeskolen, har kommunal- bestyrelsen imidlertid ønsket at skyde nogle af sine egne midler i børnenes fremtid. Det betyder blandt andet, at 9. klasse får luft under vin- gerne. Efter en måneds sko- legang ved skoleårets begyn- delse i august rejser klassen til Ittoqqortoormiits ven- skabsby Aalborg for at gå i en dansk skole i tre måneder. Det giver bedre dansk- kunstskaber, og det sætter mange nye indtryk i de unge mennesker. I år er 12 elever på ophol- det i Aalborg. I disse år vok- ser antallet af børn og derme- de også skoleelever i Ittoq- qortoormiit, og til næste år er der blevet afsat 300.000 kro- ner til den nye 9. klasses Aal- borg-rejse. EDB er dyrt Selv om socialvæsenet kræ- ver 4.969.000 kroner af kom- munekassen, er de sociale udgifter i Ittoqqortoormiit la- vere end det grønlandske landsgennemsnit. Dels eksisterer den gamle fangerkultur stadig, og folk deles i vid udstrækning om den fangst, som nu engang bliver bragt i hus. Dels er forventningerne til de mate- rielle goder måske ikke så store som på Vestkysten. Det er til gengæld for- holdsmæssigt dyrt at opret- holde en kommunal admini- stration for så lille et sam- fund som Ittoqqortoormiit. De folkevalgte og forskel- lige råd og nævn koster 995.000 kroner, mens den kommunale administration og kontingenter koster andre 3.890.000 kroner. Dertil kommer, at kommu- nen i 1999 bliver tvunget til at investere 350.000 kroner i et nyt EDB-udstyr. Ittoqqortoormiit gik over til den nye EDB-teknik for et par år siden, men kommunen skal i 1999 købe udstyr for 350.000 kroner for at kunne kommunikere med omverde- nen gennem systemet Wind- ows, først og fremmest med de andre kommuner og hjemmestyret. Det tekniske område koster kommunen 1.295.00 kroner, boligområdet 112.000 kroner og forsyningsvirksomheden 1.141.000 kroner. Jubilæum Ittoqqortoormiit blev grund- lagt i 1925, da 82 indbyggere fra Ammassalik blev flyttet nordpå. Kommunen kan derfor fej- re 75 års jubilæum i år 2000, men kommunalbestyrelsen har allerede på sit budget for 1999 afsat 200.000 kroner til disse festligheder. Der er endnu ikke nedsat en egentlig festkomité, men der er bred enighed om at fej- re byens grundlæggelse i 1925 med manér. Ittoqqortoormiit kommunini siullersaalluni 1999-imut akileraarutip procentia allanngortinngilaa. 27 procentiujuarpoq, taamaalilluni akileraamermut katillugit 42 procent. Som den første kommune har Ittoqqortoormiit fastlagt skatteprocenten for 1999. Den blev uændret 27 procent, så den samlede skatteprocent kommer op på 42 procent. ASSJ FOTOFF-ARKIV: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.