Atuagagdliutit - 17.11.1998, Qupperneq 6

6 • TIRSDAG 17. NOVEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Ittoqqortoormiini akileraarut
1999-imi allanngussanngilaq
Kalaallit Nunaanni kommunit minnersaanni
naatsorsuutit ukiup tulliani nikingasoorfiunatik
20 millioner koruuniunissapput
Ukioq 2000 Ittoqqortoormiit ukiunik 75-iliillutik nalliuttorsiussapput, piareersaatillu aallar-
tereerput. Kommunip nalliuttorsiornissamut 1999-imut 200.000 kroner immikkoortippaa.
Ittoqqortoormiit kan i år 2000fejre sit 75 års jubilæum, og forberedelserne til fødselsdagen
er allerede i gang. På kommunens budget for 1999 er der afsat 200.000 kroner til jubilæet.
Ittoqqortoormiit
holder skatten i ro i 1999
Regnskabet i Grønlands mindste kommune
balancerer til næste år med 20 millioner kroner
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naanni kommunit minnersaat
aningaasaatilissuunngikkalu-
artoq, Ittoqqortoormiini 500-
rpianik inulimmi kommuni-
mut akileraarut 1999-imi 27
procentimi nikisinneqassan-
ngilaq.
Nunap karsianut akileraa-
rut 11 procentiusoq aamma
kommuninut ataatsimut aki-
leraarut 4 procentiusoq, qa-
nittukkut Inatsisartut aalaja-
ngigaat ilanngullugit Ittoq-
qortoormiit Kommunianni
1999-imi akileraarutissaq 42
procentiussaaq.
- Taamaalilluni akileraarut
ukiut sisamassaanni allan-
ngortinneqanngilaq, borgme-
ster Jens Napatoq, Siumut, o-
qarpoq.
Ittoqqortoormiit Kommu-
nianni piniartoqarfiusumi a-
kissarsiat akileraarutaasussat
ikittunnguupput. Akileraaru-
tip procentia ataaseq »taa-
maallaat« 250.000 koruuni-
nik kommunip karsianut i-
sertitsissutaasarpoq, taa-
maammallu aningaasat
naammatsinniarlugit eqqar-
sarluarsinnaassuseq eqaalli-
saamerlu atortariaqarlutik.
1999-imut missingersuuti-
gineqartut amigartoorfiuna-
tik sinneqartoorfiunatillu
19.933.000 koruuniupput,
kommunalbestyrelsillu angu-
niarpaa 200.000 koruuninik
sinneqartuulaamissaq.
Nunap karsianit 13 millio-
ner koruunit Ittoqqortoormii-
nut nassiunneqassapput: Ta-
piissutit tamakkiisut
8.779.000 koruuniusut, nal-
immassaatitullu tapiissutit
4.360.000 koruuniusut.
Tamatuma saniatigut
144.000 koruunit emiatigut
isertinneqassapput.
Atuarfik akisuvoq
Kommunip naatsorsuutaani
ataasiakkaanut aningaasaliis-
sutissat annersaat kulturimut
ilinniartitaanermullu tunnga-
suuvoq, ingerlanneqamera u-
kiup tulliani 7.081.000 ko-
ruuninik aningaasartuuteqar-
fiussalluni.
Taakku nunap karsiata a-
taatsimoorussamik tapiissu-
taanit amerlanerupput, nu-
nallu karsianit Ittoqqortoor-
miinut 5 millioner koruunit
atuarfeqarnermut, sunngif-
fimmi sammisaqartitsiner-
mut, atuakkanik atomiartar-
feqamermut inunnullu paasi-
sitsiniaanermut atugassatut
nassiunneqassapput.
Meeqqat atuarfianni pit-
saassuseq annertusitinniarlu-
gu, kommunalbestyrelsi
nammineerluni meeqqat siu-
nissaannut aningaasaleeru-
sussimavoq.
Tamatuma ilaatigut kingu-
nerisaanik 9. klassit pituttor-
simannginnerulissapput. U-
kiup atuarfiusup augustimi
aallartinnerani qaammammi
ataatsimi atuarsinnarlutik It-
toqqortoormiit illoqarfittut
ikinngutaanut, Aalborg-imut
aallassapput, qaammatini pi-
ngasuni qallunaavaqqat atu-
arfianni atuassallutik.
Qallunaatut oqaatsinik pi-
ginnaaneqarluarnerulissuti-
gissavaat, tamannalu inuu-
suttuaqqanut nutaarpassuar-
nik paasisaqarfiussaaq.
Ukioq manna atuartut aq-
qaneq marluk Aalborg-i-
miipput. Ukiuni makkunani
Ittoqqortoormiini meeqqat a-
merliartorput, taamatullu
aamma atuartut amerliartor-
lutik, ukiullu tulliani 9. klas-
sinngortussat Aalborg-iliar-
nissaannut 300.000 koruunit
immikkoortinneqarput.
Qarasaasiaqarneq
akisuvoq
Inunnik isumaginnittoqarfik
4.969.000 koruuninik kom-
munip karsianut piumasaqar-
simagaluartoq, Ittoqqortoor-
miini isumaginninnermut a-
ningaasartuutit Kalaallit Nu-
naat tamakkerlugu agguaqa-
tigiisitsinikkut ikinnerupput.
Ilaatigut piniartutut kultu-
ritoqaq suli atugaavoq, ilaat-
igullu pisarineqartut inunnit
agguameqartarnerat suli an-
nertuumik atugaalluni. Ilaa-
tigullu aamma atortorissaa-
rutinik pigisaqarusunneq im-
maqa Kitaanisulli annertuti-
ginngilaq.
Kisianni Ittoqqortoormii-
tut ittumi inuiaqatigiinni mi-
kisuni kommunip allaffeqar-
fiisa ingerlanneqameri akisu-
ngaatsiartarput.
Qinikkat ataatsimiititalial-
lu assigiinngitsut 995.000
koruuninik aningaasartorfi-
ussapput, kommunimilu al-
laffissomikkut aqutsineq i-
laasortaanermullu akiliutit
3.890.000 koruuneqassallu-
tik.
Taakku saniatigut kommu-
ni 1999-imi nutaanik qara-
saasiatigut atortunik 350.000
koruuninik nalilinnik pisisa-
riaqassaaq.
Ukiualunnguit matuma si-
ornatigut Ittoqqortoormiit
qarasaasiakkut attaveqaati-
nik nutaanik peqalerpoq,
kommunili 1999-imi
350.000 koruunit nalinginik
atortussarsisariaqassaaq,
Windows atorlugu avammut
attaveqarsinnaalerumalluni,
pingaartumik kommuninut
allanut aamma Namminer-
somerullutik Oqartussanut.
Kommunip teknikkikkut
suliassanut 1.295.000 koruu-
nit, ineqarnermut 112.000
koruunit aamma pilersuiner-
mut 1.141.000 koruunit ani-
ngaasartuutigisimavai.
N alliuttorsiomeq
Ittoqqortoormiit 1925-imi
tunngavilerneqarput, tassa
Ammassalimmi innuttaasut
82-it avannarpartertinneqar-
lutik nuutinneqarmata.
Taamaammat kommuni
ukioq 2000-mi ukiut 75-in-
ngorlugit nalliuttorsiussaaq,
kisiannili kommunalbesty-
relsip 1999-imut naatsorsuu-
tini 200.000 koruunit nalliut-
torsiomissamut immikkoor-
tereerpai.
Suli nalliuttorsiornissamut
komite-mik pilersitsisoqav-
inngilaq, tamakkiisumilli i-
sumaqatigiissutaavoq illo-
qarfiup 1925-imi tunngavi-
lerneqarnera malunnartillu-
ameqassasoq.
NUUK(KK) - Selv om pen-
gene er små i Grønlands
mindste kommune, fasthol-
der Ittoqqortoormiit med
sine godt 500 indbyggere i
1999 en kommunal skatte-
procent på 27.
Sammen med landsskatten
på 11 procent og den fælle-
skommunale skat på fire pro-
cent, som Landstinget netop
har vedtaget, bliver den sam-
lede skatteprocent i Ittoqqor-
toormiit Kommunea på 42
procent i 1999.
- Dermed er skatten på
fjerde år holdt i ro, siger
borgmester Jens Napatoq,
Siumut.
Den skattepligtige ind-
komst i den typiske fanger-
kommune Ittoqqortoormiit er
lav. En enkelt skatteprocent
giver »kun« 250.000 kroner i
kommunekassen, så der må i
stedet bruges fantasi og snil-
de for at få økonomien til at
hænge sammen.
Budgettet for 1999 balan-
cerer med 19.933.000 kro-
ner, og kommunalbestyrel-
sen stiler mod et lille over-
skud på 200.000 kroner.
Gennem kommuneskatten
på de 27 procent får Ittoqqor-
toormiit til næste år
6.650.000 kroner i kommu-
neskassen.
Landskassen sender over
13 millioner kroner til Ittoq-
| qortoormiit: De generelle til-
I skud er på 8.779.000 kroner,
§ mens udligningstilskuddet er
g på 4.360.000 kroner.
S Dertil kommer en mindre
“ renteindtægt på 144.000 kro-
ner.
Folkeskolen koster
Den største enkeltpost på det
kommunale regnskab er kul-
tur- og undervisningsområ-
det, som koster 7.081.000
kroner at drive til næste år.
Det er mere end bloktil-
skuddet fra landskassen, som
sender fem millioner kroner
til Ittoqqortoormiit til driften
af skolevæsenet, fritidsvirk-
somheden, biblioteksvæse-
net og folkeoplysningen.
For at højne kvaliteten i
folkeskolen, har kommunal-
bestyrelsen imidlertid ønsket
at skyde nogle af sine egne
midler i børnenes fremtid.
Det betyder blandt andet,
at 9. klasse får luft under vin-
gerne. Efter en måneds sko-
legang ved skoleårets begyn-
delse i august rejser klassen
til Ittoqqortoormiits ven-
skabsby Aalborg for at gå i
en dansk skole i tre måneder.
Det giver bedre dansk-
kunstskaber, og det sætter
mange nye indtryk i de unge
mennesker.
I år er 12 elever på ophol-
det i Aalborg. I disse år vok-
ser antallet af børn og derme-
de også skoleelever i Ittoq-
qortoormiit, og til næste år er
der blevet afsat 300.000 kro-
ner til den nye 9. klasses Aal-
borg-rejse.
EDB er dyrt
Selv om socialvæsenet kræ-
ver 4.969.000 kroner af kom-
munekassen, er de sociale
udgifter i Ittoqqortoormiit la-
vere end det grønlandske
landsgennemsnit.
Dels eksisterer den gamle
fangerkultur stadig, og folk
deles i vid udstrækning om
den fangst, som nu engang
bliver bragt i hus. Dels er
forventningerne til de mate-
rielle goder måske ikke så
store som på Vestkysten.
Det er til gengæld for-
holdsmæssigt dyrt at opret-
holde en kommunal admini-
stration for så lille et sam-
fund som Ittoqqortoormiit.
De folkevalgte og forskel-
lige råd og nævn koster
995.000 kroner, mens den
kommunale administration
og kontingenter koster andre
3.890.000 kroner.
Dertil kommer, at kommu-
nen i 1999 bliver tvunget til
at investere 350.000 kroner i
et nyt EDB-udstyr.
Ittoqqortoormiit gik over
til den nye EDB-teknik for et
par år siden, men kommunen
skal i 1999 købe udstyr for
350.000 kroner for at kunne
kommunikere med omverde-
nen gennem systemet Wind-
ows, først og fremmest med
de andre kommuner og
hjemmestyret.
Det tekniske område koster
kommunen 1.295.00 kroner,
boligområdet 112.000 kroner
og forsyningsvirksomheden
1.141.000 kroner.
Jubilæum
Ittoqqortoormiit blev grund-
lagt i 1925, da 82 indbyggere
fra Ammassalik blev flyttet
nordpå.
Kommunen kan derfor fej-
re 75 års jubilæum i år 2000,
men kommunalbestyrelsen
har allerede på sit budget for
1999 afsat 200.000 kroner til
disse festligheder.
Der er endnu ikke nedsat
en egentlig festkomité, men
der er bred enighed om at fej-
re byens grundlæggelse i
1925 med manér.
Ittoqqortoormiit kommunini siullersaalluni 1999-imut akileraarutip procentia
allanngortinngilaa. 27 procentiujuarpoq, taamaalilluni akileraamermut katillugit 42 procent.
Som den første kommune har Ittoqqortoormiit fastlagt skatteprocenten for 1999.
Den blev uændret 27 procent, så den samlede skatteprocent kommer op på 42 procent.
ASSJ FOTOFF-ARKIV: AG