Atuagagdliutit - 17.11.1998, Qupperneq 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 17. NOVEMBER • 7
Ittoqqortoormiini saliineq
1999-imi kommunip saligaannissaanut
aningaasaliineq
NUUK(KK) - Sanaartor-
nissanut kissaateqaralua-
qaagut, kissaatigisalli ta-
maasa piviusunngortissin-
naanngilagut, Ittoqqor-
toormiini borgmester Jens
Napatoq Siumut, oqarpoq,
aappaagumut aningaasa-
liissutissat akuerineqareer-
nerini.
Kommunalbestyrelsilli
kommunnip saligaatsuu-
nissaa pingaartippaat -
illoqarfimmi nunaqarfinni-
lu Ittaajimmiit aamma Uu-
narteq-mi - 1999-imi kom-
munip missingersuutaani
pingaartinneqarluarlutik.
Eqqagassatoqarsuit illo-
qarfiup qeqqaniittut - nap-
partat uuliamut atornikut
manngertomikut kiisalu il-
lunit eqqakkat - peerneqar-
nissaannut kommunalbe-
styrelsip 100.000 kroner
immikkoortippai. Kusa-
narpianngimmatami.
Ittoqqortoormiit ukiut
arlallit matuma siorna
illoqarfiup avataani eqqaa-
vittaarput, maannali piffis-
sanngorpoq illqoarfimmi
igitassat peemissaat.
Nunaqarfinni Ittaajimmi
aamma Uunartermi illunit
eqqagassanut 66.000 kro-
ner immikkoortinneqarput.
Eqqagassanut aaqqiissu-
taasinnaavoq eqqagassat
nunaqarfinnit Ittoqqor-
toormiinut assartorlugit, u-
kiut marlussuit matuma si-
orna ikuallaavittaartoq.
Ikuallaavilli naammagi-
nartumik ingerlanngilaq, i-
laatigut peqqutaalluni It-
toqqortoormiini illunit eq-
qagassat allanut naleqqiul-
lugit allaanerummata. Illo-
qarfiup avinngarusimanera
peqqutigalugu kiisalu uki-
up ingerlanerani upemaak-
kullu nerisassatigut atuk-
kat allaanerummata eqqa-
gassani igalaamineqarluni-
lu qillertuusaqaqaaq, iku-
allaaviullu iluarsisinnaan-
ngilai.
Igalaamernit qillertuu-
sallu akitsuuserneqarsin-
naagaluarput immikkut
tunniuttagassanngorlugit,
siunnersuutilli arlaqarsi-
magaluartut iluarsineqan-
ngilaq.
Imeqamiarneq
Kommunip missingersuu-
taani Uunarteq-mi imiisi-
vimmut angisuumut
50.000 kroner immik-
koortinneqarput.
Nunaqarfiup innuttai tal-
limaasut ukiukkut imissaa-
leqisarput, aaqqiissutaasar-
simavorlu Ittoqqortoormii-
nit Uunarteq-mut imeq 8
kilometer snescooterinik
ingerlanneqartarsimanera.
Aaqqiineq ajornakusoo-
raluartoq imiisivimmik pe-
qarnissamik pisariaqartit-
sinngitsoq.
Ittaajimmi imeq ajomar-
torsiulaanngilaq, puilasoq
ukioq kaajallallugu puila-
juartoq iluaqutigalugu.
Piniartut
Piniartut atugarissaartinne-
runiarlugit kommunalbe-
styrelsi kissaateqarpoq.
Ittoqqortoormiini umiat-
sianut talittarfiliassamut
250.000 kroner immik-
koortinneqarput. Ullumik-
kut piniartut umiatsiaat sis-
samut amoranneqanngik-
kunik kisaaterneqartarput,
umiatsialivilli pileriname-
ruvoq.
Arfemuttaaq pilaavissa-
mut 44.000 kroner immik-
koortinneqarput. Maanna-
mut tikaagulliit kuup eq-
qaani pilanneqartarput, il-
loqarfimmiulli kissaatigaat
allami pilaffittaarusullutik.
Tunu ukiumut tikaagul-
liit aqqaneq marluk pisas-
saraat. Ukiuni kingulliu-
nerusuni siku peqqutaallu-
ni Ittoqqortoormiormiut ti-
kaagullinnik pisaqarumi-
naatsitsisarput. Taamaattu-
mik pisassaagaluit Am-
massalimmiunit pisarine-
qartarput.
Piniartut soorunami ne-
riuutigaat ukiuni tulliuttuni
sila ajussanngitsoq tikaa-
gullinniarnissamut periar-
fissinneqarlutik.
Rengøring i Ittoqqortoormiit
Penge til en renere kommune i 1999
NUUK(KK) - Vi har man-
ge ønsker til bygge- og
anlægsområdet, men ikke
alle ønsker kan realiseres,
erkender borgmesteren i
Ittoqqortoormiit Jens Na-
patoq, Siumut, efter vedta-
gelsen af næste års budget.
Kommunalbestyrelsen
har imidlertid vægtet en
ren kommune - både i byen
og i de to bygder Kap
Hope og Kap Tobin - højt
på det kommunale budget
for 1999.
Kommunalbestyrelsen
har afsat 100.000 kroner til
at fjerne den gamle dump,
som ligger midt i .byen;
fyldt op med rustne olie-
tønder og husholdsningsaf-
fald. Det ser ikke pænt ud.
Ittoqqortoormiit har for
mange år siden fået en ny
dump udenfor byen, men
nu er tiden inde til at fjerne
den gamle dumps efterla-
denskaber.
Der er også afsat 66.000
kroner til dagrenovation i
bygderne Kap Tobin og
Kap Hope. En løsning på
affaldsproblemet kan være
at fragte affaldet fra de to
bygder ind til Itoqqor-
toormiit, som for et par år
siden fik et bygdefor-
brændingsanlæg.
Dette bygdeforbræn-
dingsanlæg har imidlertid
ikke fungeret helt tilfreds-
tillende, blandt andet fordi
husholdsningsaffaldet i It-
toqortoormiit har en anden
karakter end affald andre
steder. På grund af stedets
isolation og dermed også
spisevaner gennem vinte-
ren og foråret er der mange
glas og dåser i hushold-
ningsaffaldet, og det er ik-
ke lige bygdeforbræn-
dingsanlæggets livret.
En løsning kunne være
en afgift på disse glas og
dåser, så de blev indleveret
separat, men trods flere
forslag er den endelige
løsning på problemet ikke
fundet endnu.
Vandforsyning
På kommunens budget er
der afsat 50.000 kroner til
en større vandtank i Kap
Tobin.
Om vinteren er der pro-
blemer med at skaffe vand
til de fem indbyggere, og
en løsning har blandt andet
været at køre vand på en
snescooter de syv til otte
kilometer fra Ittoqqorto-
ormiit til Kap Tobin.
Det er en besværlig løs-
ning, som en vandtank
overflødiggør.
Der er til gengæld ingen
problemer med at skaffe
drikkevand i Kap Hope,
hvor en varm kilde flyder
året rundt - uanset tempe-
raturen.
Fangerne
Kommunalbestyrelsen har
også ønsket at skabe bedre
forhold for fangerne.
Der er afsat 250.000 kro-
ner til at etablere en jolle-
havn i Ittoqqortoormiit. I
dag trækker fangerne deres
joller op på stranden eller
ligger dem på svaj, men en
egentlig jollehavn er at
foretrække.
Der er også afsat 44.000
kroner til at etablere et nyt
flænsested for hvaler. Hid-
til er sildepiskeme blevet
flænset ved elven, men det
har været et lokalt ønske at
flytte flænsningsstedet.
Østgrønland har fået til-
delt en årlig kvote på 12
sildepiskere. I de seneste år
har det på grund af isen
været meget svært for fan-
gerne i Ittoqqortoormiit at
skyde de to til tre sildepi-
skere, som kommunen har
fået tildelt. Hvalerne er
derfor gået videre til Am-
massalik.
Fangerne håber selvføl-
gelig på, at vejrforholdene
i de kommende år bliver så
gode, at det bliver muligt
at tage på fangst efter sil-
depiskerne.
Peqqissaasut suliaat
ilungersunartut
Peqqissaasut Kattuffiata nukiit amerlanerusut
sulisussarsiornermut atortariaqarsorinngilai
NUUK(LRH) - Peqqissaasut
Kattuffiat akuttunngitsumik
peqqissaasunit, Kalaallit Nu-
naannit aallartunit allaffigi-
neqartarpoq. Ataatsimeersu-
arnermi nalunaarutip saq-
qummiunneqarnerani allak-
kat ilaat tigulaariffigineqar-
put. Assersuugtigalugu:
- Suliaqarpallaarneq, pi-
gaartuusarnerpassuit, qaa-
ngiuttoornerpassuit sulin-
ngiffissaagaluillu annaasat
sapilerpakka.
- Kalaallit Nunaanni akis-
sarsiat Danmark-imisulli it-
tariaqaraluarput, imaattaria-
qanngikkaluarpormi uagut
namminneq pensionemissar-
put aningaasalersussagipput,
akiliutilluunniit ikikkaluar-
pata.
- Akissarsiat annertuneru-
sumik ajomartorsiutaanngil-
lat, xx kr.-inik akissarsisar-
punga, kisiannili eqqarsaati-
gileraangakku nalunaaquttap
akunnerini qanoq amerlatigi-
suni pigaartuusarlunga qaan-
giuttoortarlungalu ajortittar-
punga. Inuunermi aningaasat
pingaarnerunngillat, taa-
maammallu aningaasat su-
mut iluaqutaappat atornis-
saannulluunniit piffissaqan-
ngikkaanni - imaluunniit i-
nuusinnaanngikkaanni?
- Ilinniarsimasunik suli-
sussaaleqineq amiilaarnarlu-
innarpoq. Maaniikkusukka-
luarlunga pissutsit maannatut
itsillugit ukiuni pingasuni
maaniinnissara saperpara.
Suliat artomaqaat, aammalu
suut tamaasa naammassiniar-
lugit akersuunnitsinni qasu-
vugut nungullarlutalu.
- Nuna alianaatsuuvoq su-
liffillu pissanganartuulluni,
atorfinivikkusukkaluarpu-
nga, kisianni piffissaq sulin-
ngiffissaq annikippallaa-
qaaq, suliallu artornarpal-
laarlutik.
Sulisussarsiorneq
Peqqissaasut Kattuffiat su-
leqatigiissitami, sulisussarsi-
omerup siuarsamissaanik su-
liaqartumi ilaasortaatitaqar-
poq. Suleqatigiissitaq Peq-
qinnissamut Avatangiisinul-
lu Pisortaqarfiup pilersissi-
masaa.
- Suleqatigiissitaq 1998-
imi arlaleriarluni ataatsimiip-
poq, sulialli unittoorsimap-
put, suliap ingerlaqqinnissaa-
nut aningaasanik immik-
koortitsisoqanngimmat. As-
sersuutigalugu inuit sooq so-
raartamersut pillugu paasini-
aalluameq naammassineqan-
ngilaq, Kama Jokumsen a-
taatsimeersuarnermi nalu-
naarumminik saqqummiussi-
nermini oqarpoq.
Tamatuma saniatigut pi-
sortaqarfik 1997-imi Dan-
mark-imi »attaveqarfeqaler-
poq«, attaveqamermi ataqati-
giissaarisumik kiisalu sior-
natigut peqqissaasuusimasu-
nik inuttaqartumik, taakkulu
qinnuteqarusuttunit saaffi-
gineqarsinnaapput, Kalaallit
Nunaanni atorfininnissamut
ussassaarisinnaallutik. Ata-
qatigiissaarisoq Sussi Han-
sen siulliulluni saaffiginnit-
tunit tamanit attaveqarfigine-
qartarpoq.
- Sussi Hansen-ip 1998-ip
ukiuata affaanik siullermik
naliliinerani takuneqarsin-
naavoq peqqissaasut 80-it
missaat saaffiginnissimasut,
Karna Jokumsen nassuiaa-
voq.
- Sussi ilaatigut erseqqis-
saavoq amerlanerit tunngavi-
usumik akissarsiat tusaraaga-
mikkit nikalluallattartut, taa-
maammallu atorfinitsinne-
qarnissaminnit tunuartarlu-
tik. Aamma allat atorfinitsit-
sinermut atatillugu suliamik
ingerlatsinemik sungiussisi-
mannginneq ilisimasaqan-
nginnerlu peqqutigalugu tu-
nuartarput. Taakku saaffigin-
nikkaangamik atorfinitsitsi-
sartunit akineqanngilluin-
nartarput, taamatullu atorfi-
nitsitsilluni allagaqartoqar-
tannginnera toqqissisimanar-
tikkunnaartarlugu. Taakku
takkuteqqinngitsoortarput,
Kama Jokumsen oqarpoq i-
lassuteqarlunilu:
- Nalunngilarpullu allat su-
liffimmi ineqamikkullu atu-
gassarititaasut pillugit tunu-
artartut. Naalakkersuisut su-
lisussarsiornermut aningaa-
saliiumatinnagit Peqqissaa-
sut Kattuffiat tamatumunnga
nukinnik atueqqinnissaq tun-
ngavissaqarsorinngilaat.
Sygeplejerskernes hårde arbejde
Peqqissaasut Kattuffiat ser ingen grund til at lægge
yderligere kræfter i rekrutteringsarbejdet
NUUK(LRH) - Peqqissaasut
Kattuffiat får ofte breve fra
sygeplejersker, der forlader
Grønland. I beretningen til
generalforsamlingen er der
taget brudstykker fra nogle
af brevene. For eksempel:
- Jeg kan ikke holde til ar-
bejdspresset, de mange vag-
ter, omfanget af overarbejde
og mistede fridage.
- Der burde være samme
løn i Grønland som i Dan-
mark, det er vel ikke menin-
gen, at vi skal sætte penge til,
for ikke at tale om mindre
indbetaling til vores pensi-
onsordning.
- Det er ikke lønnen, der er
det store problem, jeg tjener
et eller andet beløb, men når
jeg tænker på, hvor mange
timers vagt og overarbejde,
der ligger bag, får jeg det
dårligt. Der er andet i livet
end penge, og hvad nytte er
penge, når man ikke har tid
at bruge dem - endsige leve?
- Manglen på faguddannet
personale er hårrejsende.
Som det er nu kan jeg ikke
holde ud at være her i tre år,
selv om jeg gerne have villet.
Arbejdet er hårdt, og vi bli-
ver udbrændte og bmgte i
kampen for at holde sammen
på det hele.
- Det er et dejligt land og et
spændende arbejde, jeg ville
gerne fastansættes, men der
er for lidt fritid og arbejdsbe-
lastningen er for stor.
Rekruttering
Peqqissaasut Kattuffiat er
repræsenteret i en arbejds-
gruppe, som arbejder med
rekrutteringsfremme. En ar-
bejdsgruppe nedsat af direk-
toratet for sundhed og miljø.
Arbejdsgruppen har
mødtes en del gange i 1998,
men arbejdet er gået i stå, da
der ikke kan afsættes økono-
miske midler til det videre
arbejde, for eksempel klar-
lægning af hvorfor folk frat-
ræder, siger Kama Jokumsen
i sin beretning til generalfor-
samlingen.
Samtidig oprettede direk-
toratet i 1997 et »netværk« i
Danmark bestående af en
netværkskoordinator samt
tidligere ansatte sygeplejer-
sker som potentielle ansøge-
re kunne henvende sig til og
som kunne reklamere for
ansættelse i Grønland. Net-
værkskordinatoren, Sussi
Hansen, står som den første
kontakt til alle henvendelser.
- Sussi Hansens status over
1. halvår af 1998 viser, at cir-
ka 80 sygeplejersker har ret-
tet henvendelse til hende,
forklarer Kama Jokumsen i
beretningen.
- Sussi oplyser blandt
andet, at de fleste bliver
negativt overraskede over
gmndlønnen og fravælger af
den gmnd at tage ansættelse.
Atter andre vælger fra på
gmnd af dårlige eller ikke
indarbejdede rutiner i forbin-
delse med en ansættelse. De
får ganske enkelt ikke svar
fra de ansættende myndighe-
der, når de henvender sig,
ligesom manglende ansættel-
sebreve gør dem utrygge
over det professionelle
niveau. De bliver væk, siger
Kama Jokumsen og tilføjer:
- Og vi ved, at andre mel-
der fra på gmnd af arbejds-
og boligvilkår. Så længe
landsstyret ikke vil afsætte
økonomiske midler til en
professionel indsats på re-
krutteringsområdet, ser Peq-
qissaasut Kattuffiat ingen
gmnd til at lægge yderligere
kræfter i rekrutteringsarbej-
det.