Atuagagdliutit - 17.11.1998, Side 9

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 17. NOVEMBER • 9
Anaanat meeqqallu peqqissusaat
Nuummi misissuiffigineqalersoq
Meeqqap avatangiisiminit assigiinngitsutigut sunnerneqartarneranik
misissuineq 18-inik ukioqalernissaa tikillugu ingerlanneqassaaq
NUUK(LMK) - Projekt
IVAAQ tassaavoq naartuu-
nermi meeraanermilu peq-
qissutsimik misissuineq
Nuummi novembarip aal-
laqqaataanit ingerlanneqar-
toq. Ukiut tulliuttut marluk
ingerlaneranni Nuummi ar-
nat naartusut namminneq
piumassutsiminnik ilaarusut-
tut, 550-inik amerlassusillit,
misissuinermi ilaatinneqas-
sapput. Misissuineq Nuummi
Dronning Ingrid-ip Nappar-
simavissuani, Dansk Institut
for Klinisk Epidemiologi-p
Nuummi immikkoortortaqar-
fia suleqatigalugu ingerlan-
neqassaaq.
Ingelise Olesen DIKE-p
Nuummi immikkoortortaqar-
fianit misissuinermut ikiorti-
tut peqataasoq nassuiaavoq,
misissuinermi ilaatigut pin-
ngortitami mingutsitsinerup
meeqqamut sunniutai taavalu
peroriartomermi nalaattakkat
atugarisallu, meeqqap ineri-
artorneranut qanoq sunniute-
qartamersut misissuiffigine-
qassasut, inuup naartuunera-
nit meeraanera ilanngullugu
malinnaaffigineratigut.
Mingutsitsineq ullumikkut
assigiinngitsutigut siaruartar-
poq, soorlu suliffissuamit a-
kuutissanik assigiinngitsunik
pesticide-nillu aniatitsineq
aqqutigalugu, taavalu aatsit-
assat oqimaatsut, pingaartu-
mik kviksølvi, immap sarfaa-
nit silaannakkullu siaruarter-
neqartut, immap uumasuinik
eqquisarpoq. Kalaallillu im-
map uumasuinik miluumasu-
nik, puisinik arfemillu an-
nertuumik nerisaqamermik-
kut, aatsitassanik oqimaatsu-
nik timimikkut sunnemeqar-
tamerat qangalili eqqumaffi-
gineqarpoq.
Pissutsit allat
Misissuinermi pinngortitami
mingutsitsinerup naartuuner-
mit meeraanermut sunniutaa-
sa misissomerisa saniatigut,
pissutsit allat meeqqap atu-
gaanut sunniuteqarsinnaasut
malinnaaffigineqassapput.
Nalinginnaanerusumik ilisi-
masat, soorlu illissakkut ase-
ruuttoorneq, naartunermilu
nakorsaatitornerup, imigas-
sartornerup pujortartarnerul-
lu naartumut sunniutai paasi-
niameqassapput.
Kiisalu meeqqap angajoq-
qaallu imminnut attaveqar-
nerat, ulluinnarni inuuniar-
nermikkut atugaat, meeqqal-
lu avatangiisiminit qanoq pi-
orsartigineqarnera malin-
naaffigineqassapput.
Misissuinermi allakkatigut
apersuinerit marluk, siulleq
naartunerup nalaani tullialu
ernereemerup kingoma tun-
niunneqartussat kinaassuseq
oqaatiginagu immersorne-
qassasut Ingelise Olesen er-
seqqissaavoq, paasissutissat
katersorneqartut Danmark-
imi DIKE-p pisortaqarfianut
ingerlateqqinneqassapput.
Nutsamik misissugassa-
mik tigusisoqassaaq, naartu-
sup timimigut aatsitassanik
oqimaatsunik akoqarsinnaa-
neranut paasiniaanermut a-
tomeqartussaq. Aammattaaq
syfilisimik nappaateqarsin-
naaneq aaversinikkut misis-
suiffigineqassaaq.
Meeraq inunngoreerpat
Meeraq inunngoreerpat ine-
rilluarsimanera misissuiffi-
gineqassaaq, uani naartuu-
nermini assigiinngitsutigut
avatangiisiminit sunnerne-
qartamerisa kinguneri paasi-
niameqassallutik.
Meeqqap inoorlaajunerani
anaanaasup immua tigusiffi-
gineqassaaq qanoq akiuussu-
tissaqartiginera misissorne-
qassalluni. Meeqqallu arfi-
nilinnik qaammateqamerata
nalaani anaanaasup inuttut a-
tugaat pillugit apersorneqas-
saaq, ilaatigut ineqamiamer-
mikkut inooqatigiinnermik-
kullu atugaat, meeqqallu ilik-
karsimasai malinnaaffigine-
qassallutik.
Misissuinerup Nuummi i-
ngerlanneqameranut tunnga-
vigineqarpoq inuit naammat-
tumik amerlassusillit piffis-
sami sivisuumi malinnaaffi-
gineqarnissaat, Nuummi i-
nuttussuseq tunngavigalugu,
ajomannginnerummat. Inge-
lise Olesen nassuiaavoq mi-
sissuineq sinerissami inger-
lanneqartuuppat aningaasar-
tuutit amerlasuut angalaner-
nut atorneqartussaagaluar-
mata akisuallaassasoq.
Misissuinermut peqataasut
qaqugukkulluunniit peqataa-
rusukkunnaarunik tunuarsin-
naasut, Ingelise Olesen nas-
suiaavoq, pilersaarutigine-
qarporlu meeqqap 18-nik u-
kioqalemissaa tikillugu ma-
linnaaffigineqamissaa.
Sundhedsundersøgelse af
mødre og børn i Nuuk
Undersøgelser af påvirkning af forskellige indtryk fra
omgivelserne på børn fortsættes til barnets attende år
NUUK(LMK) - Projekt påvirkning fra forurening fra der taget prøver fra moder-
IVAAQ begyndte i Nuuk fra
1. november og handler om
undersøgelse af sundheden
under graviditet og under
barndommen. I løbet af de
næste par år vil gravide i
Nuuk, cirka 550, indgå i
undersøgelsen, der skal fore-
gå på frivillig basis. Under-
søgelsen vil foregå på Dron-
ning Ingrids Hospital i Nuuk,
og skal ske i samarbejde med
afdelingen for Dansk Institut
for Klinisk Epidemiologi
(DIKE) i Nuuk.
Ingelise Olesen, der er
med i undersøgelse i Nuuk
for DIKE, forklarer, at man i
undersøgelsen blandt andet
skal undersøge, hvorvidt og
hvor meget forurening fra
naturen påvirker barnet samt
oplevelser og vilkår under
opvæksten, ved at man følger
barnet fra det er foster til og i
dets barndom.
Forurening spredes i dag
på forskellig vis, hvor for
eksempel industriens udslip
af pesticider og tungmetaller,
især kviksølv, spredes gen-
nem havstrøm og luft, og
rammer havdyr. Man har i
længere tid været opmærk-
som på, at grønlændere, der
spiser meget havpattedyr,
såsom sæl- og hvalkød, får
påvirkninger i kroppen af
tungmetaller.
Andre forhold
Foruden undersøgelser af
foster til barndom, skal man
følge med i andre forhold,
der kan have indflydelse i
barnets levevilkår. Generel
viden som underlivsbetænd-
else, medicinforbrug under
graviditeten, alkoholforbrug
og rygning samt andre for-
hold, der påvirker fosteret,
vil der blive informeret om.
Desuden skal man følge
med i børn og forældres kon-
takt med hinanden, deres
daglige levevilkår samt hvor-
vidt barnet bliver stimuleret
af omgivelserne.
Ingelise Olesen forklarer,
at der vil blive udleveret to
spørgeskemaer, den ene
under graviditeten og den
anden efter fødslen, og de
skal udfyldes anonymt, hvor-
efter de indsamlede informa-
tioner vil blive videresendt
til DIKE’s hovedkontor i
Danmark.
Der vil blive udtaget hår-
prøver, der skal bruges til at
finde ud af, om den gravide
har tungmetaller i kroppen.
Der skal endvidere tages
blodprøver til undersøgelse
for eventuel syfilis.
Når barnet er født
Når barnet er født, vil man
undersøge, om barnet har
udviklet sig sundt, ved at
undersøge påvirkning af for-
skellige forhold under foster-
stadiet.
Lige efter fødslen bliver
mælken, der skal undersøges
for immunforsvar. Når bar-
net er seks måneder, bliver
moderen interwievet om
hendes personlige vilkår,
blandt andet om bolig- og
socialforhold, og man vil føl-
ge med i barnets indlæring.
Grunden til, at undersøgel-
sen skal foretages i Nuuk er,
at man i løbet af en længere
periode bedre har mulighed
for at undersøge flere men-
nesker, også på baggrund af
befolkningsgrundlaget. Hvis
undersøgelsen skulle foreta-
ges på kysten, ville man være
nødt til at bruge mange
udgifter til rejser, forklarer
Ingelise Olesen.
Deltagerne i undersøgel-
sen kan når som helst melde
fra, forklarer Ingelise Ole-
sen, som tilføjer, at det er
planen, at man skal følge
barnet til dets 18. år.
Sukkassutsimik uuttortaapput
NUUK - Ulluni makkunani Nuummi poTiUit uuttorta-
ammik nutaaliamik qinnguserlutik biilit sukkassusaan-
nik misissuipput. Suliaq tamanna sapaatip akunnerani
kingullermi aallarnemeqarpoq aqqusinemi isumaan-
nerusumik angallattoqamissaa siunertaralugu. Taama
sukkassutsimik uuttortaanerit piffissami aggersumi
ingerlanneqarallassapput.
Juullip tungaanut nuna tamakkerlugu aamma biilert-
unik unititsisaqattaarluni misissuisoqartassaaq imigas-
sartorsimalluni biilertunik paasiniaasoqarluni. Ulluni
julefrokost-erfiusuni taama misissuisoqartassaaq.
Fartkontrol med lasermåler
NUUK - En ny lasermåler bliver for tiden brugt af
politiet i Nuuk til at måle bilernes hastigheder. Dette
arbejde blev påbegyndt i sidste uge, som led i en ind-
sats for større færdselssikkerhed, der skal fortsætte i
nogen tid fremover.
Der vil også på landsplan i perioden frem til jul bli-
ve foretaget stikprøver for at afsløre spiritusbilister.
Disse stikprøver vil blive foretaget på dage, hvor der
erfaringsmæssigt holdes julefrokoster.
Ingelise Olesen, misissuinermi ikiortitut peqataasoq,
oqarpoq meeqqap naartuuneraniit 18-nik ukioqalernissaa
tikillugu malinnaaffigineqamisaa pilersaarutaasoq.
Ingelise Olesen der er med i undersøgelsen som
forskningsassistent, siger at det er planen at følge
barnet lige fra forsterstadiet til dets 18. år.
AlDS-imut
Aningaasaateqarfissamut
oqarasuaatikkut
katersineq
November - December 1998
HIV akiorniarlugu AlDS-imut aningaasaateqarfiup
siunertarai:
• nunatsinni HIV-mik tunillatsissimasut
AlDS-imillu nappaateqalersimasut
tapersersussallugit
• HIV AlDS-ilu pillugit paasititsiniaanerit
tapersersussallugit kiisalu
• nunatsinni HIV-imik tunillatsinnermit nappaatit,
AlDS-illu nappaataanera pillugit
ilisimatusarnerit tapersersussallugit.
0061 sianerfigigukku
tapiisaatit kr. 50,-
0062 sianerfigigukku
tapiissaatit kr. 100,-
0063 sianerfigigukku
tapiissaatit kr. 500,-
Tulliani oqarasuaativit akiligassaanut ilanngutis-
saaq.
Qujanaq tapersersuininnut!
Telefonindsamling til
oprettelse af AlDS-fond
November - December 1998
Til bekæmpelse af HIV har AlDS-fonden formål:
• at yde støtte til mennesker med HIV/AIDS
• at støtte oplysning om HIV og AIDS og
• at støtte forskning inden for HIV/AIDS.
Ring 0061
og du giver et bidrag på kr. 50,-
Ring 0062
og du giver et bidrag på kr. 100,-
Ring 0063
og du giver et bidrag på kr. 500,-
Betaling sker gennem din næste telefonregning.
Tak for din støtte!
ASSJFOTO: HHJ