Atuagagdliutit - 17.11.1998, Side 10

10 • TIRSDAG 17. NOVEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Uddannelses-
vejledning
rykker ind på
intemettet
Slut med de årlige uddannelsesbøger
- de er alligevel forældet inden de
når ud, mener
uddannelsesvejledningen
KØBENHAVN(CSL) - Ud-
dannelses-vejledningen
dropper nu de årlige uddan-
nelsesbøger og effektiviserer
efter eget udsagn vejlednin-
gen ved at lægge oplysnin-
gerne ud på Intemettet. Det
gælder både informationer
om uddannelses-muligheder
i Danmark og Grønland.
Det nye initiativ, der er
uden sidestykke i andre lan-
de, betyder, at unge uddan-
nelses-søgende fremover
skal skaffe sig adgang til en
pc’er med Intemet-adgang,
hvis de vil granske deres
fremtidsmuligheder. Men det
skulle næppe blive et pro-
blem, mener uddannelsesvej-
leder Hanne Søgaard.
- Grønland er godt med på
IT-området. Flere og flere får
hjemmecomputere og skulle
man være uden Internetad-
gang, er der bibliotekerne og
skolerne. Endelig er der mu-
lighed for at få tilsendt en
diskette med de samme op-
lysninger gratis, siger Hanne
Søgaard, der mener, der er
flere oplagte fordele ved at
lægge uddannelses-vejled-
ningen ud på Intemettet.
- Vi kan hele tiden ajour-
føre vore oplysninger i mod-
sætning til i dag, hvor udvik-
lingen går så hurtig, at flere
informationer i uddannelses-
bøgerne allerede er forældet,
når bøgerne udgives.
Større kontaktflade
- På Intemetsiden vil unge
mennesker også få mulighed
for at komme i kontakt med
grønlandske studerende, der
kan fortælle om, hvordan det
er at studere på en videregå-
ende uddannelse. Vi skaber
en større kontaktflade.
- Der vil desuden være
masser af links til uddannel-
sesinstitutioner, hvor man
kan finde uddybende oplys-
ninger om forskellige uddan-
nelser og meget andet, siger
Hanne Søgaard, der under-
streger, at Intemet-vejlednin-
gen skal ses som et supple-
ment til den generelle uddan-
nelsesvejledning.
De kommende måneder
rejser Hanne Søgaard og to
uddannelsesvejeldere rundt
til GU-skoler, handelsskoler,
bygge- og metalskoler etc.
for at fortælle om uddannel-
sestilbuddene og den nye
mulighed for Internet-søg-
ning. Sidstnævnte mulighed
vil også blive præsenteret på
offentlige møder i de større
byer.
Ifølge Hanne Søgaard ud-
gør Internet-modellen ikke
en økonomisk besparelse.
Udgifterne svarer nogenlun-
de til prisen på de tidligere
uddannelses-håndbøger.
Hanne Søgaard skal den
kommende tid følge projek-
tet nøje med henblik på juste-
ring af de mangler og fejl,
der måske vil vise sig, når
systemet for alvor kommer i
ilden. Men der bliver under
ingen omstændigheder tale
om at gå tilbage til de gamle
håndbogs-udgivelser.
- Det løb er kørt. Intemet-
tet bliver fremover stedet,
hvor man henter oplysnin-
gerne om uddannelses-mu-
lighederne. Derfor vil vi ale-
ne koncentrere os om at få
systemet til at fungere så
optimalt som muligt, siger
Hanne Søgaard.
Sunngu
Den nye Internetadresse
bærer titlen Sunngu - Hva’
ka’ jeg blive - og er designet
af den grønlandske datalog
Thomas Høegh Stigsen, der
har udviklet programmet
som en del af sin afsluttende
eksamen. Under sit arbejde
undersøgte han den nuvæ-
rende uddannelsesvejledning
og nåede frem til bl.a. den
konklusion:
»Den nuværende uddan-
nelsesvejlednig er baseret på
Hjemmestyrets uddannelses-
håndbøger, og alle de elever,
jeg har talt med, har omtalt
dem som værende dårlige.
- Eleverne kan se, at hånd-
bøgerne er mangelfulde, men
ikke hvilke mangler de har,
da de ikke kender alternati-
verne. At de ikke kender til-
gængelige alternativer som
videofilm, danske uddannel-
seshåndbøger etc. er blot
endnu et af problemerne. Et
tredje problem er, at over 14
procent af de adspurgte i min
spørgeskemaundersøgelse
ikke engang kendte til de to
grønlandske uddannelses-
håndbøger«.
Sunngu ventes at være på
Intemettet tidligst den 19.
november og senest den 1.
december Adressen er http:
//www.ghsdk.dk/sunngu.
Ilitsersuut novemberip 19-iani saqqummersussaq
ilinniartunut siunnersorti Hanne Søgaard-ip aamma
program-designer Thomas Stigsen-ip, uani programmimik
misissuisup malinnaaffigilluarpaat.
Den 19. november skulle systemet gå i luften, og det vil nøje
blive overværet af udannelsesvejleder Hanne Søgaard og
program-designeren Thomas Stigsen, der her studerer
programmet.
Iliimiagassanut ilitsersuut
intemet-imut ilannguppoq
Ilinniagassanut ilitsersuutinik ukiumoortumik saqqummersitsisoqassaarpoq
- sulimi saqqummeratik pisoqalisoortartut ilitsersuusiortartut isumaqarput
KØBENHAVN(CSL) - Ilin-
niagassanut ilitsersuusior-
tartut atuakkamik ukiu-
moortumik saqqummersitsi-
sarnerminnik unitsitsillutik
internet-imut ilanngussisa-
lernermikkut pisariillisaasi-
mallutik oqarput. Tamatuma-
ni Danmark-imi aamma Ka-
laallit Nunaanni ilinniamis-
samut periarfissat pillugit
paasissutissat matumani pi-
neqarput.
Nutaamik nunani allani
asseqanngitsumik suliniute-
qamerup kingunerisaanik i-
nuusuttut ilinnialerusuttut,
siunissami periarfissaminnik
misissuiniarunik pc-erimik
internet-imut attavilimmik
pissarsiortariaqartalissapput.
Tamatumali ajomartorsiutaa-
lernissaa ilinniartunut sun-
nersorti Hanne Søgaard isu-
maqarpoq.
- Kalaallit Nunaat IT-mut
tunngasuni malinnaalluarfiu-
voq. Inuit angerlarsimaffim-
minni qarasaasiartaartartut
amerliartorput, internet-i-
mullu attaveqamissamut pe-
riarfissaqarfiunngitsuni atu-
akkanik atomiartarfiit atuar-
fiillu saaffigineqarsinnaap-
put. Aamma diskette-nik
paasissutissanik taakkunin-
nga imalinnik akeqanngitsu-
mik piniartoqarsinnaavoq,
Hanne Søgaard oqarpoq, i-
sumaqarporlu ilinniagassa-
nut ilitsersuutip intemet-ik-
kut pissarsiarisinnaalernera
amerlanerusunik iluaqutis-
sartaqartoq.
- Ullumikkut ineriartomeq
sukkasoorujussuummat, atu-
akkat saqqummemerini ilin-
niartitaanerit pillugit paasis-
sutissat arlallit nutaanngile-
reersimasarput, maannalu
paasissutissaatigut iluarsiiffi-
giuartuarsinnaalerpagut.
Attavigisassaqameq
- Aamma inuusuttorpassuit
internet-ikkut kalaallinik i-
linniartunik, annertunerusu-
mik ilinniartitaanermi ilinni-
artuulluni qanoq innersoq
pillugu oqaluttuussisinnaasu-
nik attaveqamissamut periar-
fissaqarput. Taamaaliomitsi-
gut annertunerusumik attave-
qarnissamut periarfissiivu-
gut.
- Aammattaaq ilinniarfin-
nut links-inik attaveqarfissa-
nik arlalissuarnik peqassaaq,
ilinniartitaanerit assigiinngit-
sut allarpassuillu pillugit iti-
nerusunik paasissutissanik
nassaarfiusinnaasunik, Han-
ne Søgaard oqarpoq, erseq-
qissarpaalu intemet-imik tui-
nissamut ilitsersuut ilinnia-
gassanut ilitsersuummut na-
linginnaasumut tapertatut isi-
gineqassasoq.
Qaammatini tulliuttuni
Hanne Søgaard ilinniartunul-
lu siunnersortit marluk ilin-
niamertuungomiarfinnut, ni-
uemermik ilinniarfinnut, sa-
naartornermut ilinniarfim-
mut saviminilerinermillu i-
linniarfimmut allanullu a-
ngalaassapput, ilinniartitaa-
nermi neqeroorutit intemet-
ilu atorlugu periarfissat nu-
taat oqaluttuariartorlugit. Pe-
riarfissaq kingulliullugu taa-
saq aamma illoqarfinni an-
nemi ammasumik ataatsimii-
titseqattaarnikkut ilisaritin-
neqassaaq.
Hanne Søgaard-ip oqame-
ratut internet-ikkut attave-
qarsinnaalerneq aningaasa-
tigut sipaaruteqarfiunngilaq.
Aningaasartuutit atuakkanik
saqqummersitsinermi ani-
ngaasartuutitulli atsigipajaa-
ginnarput. Piffissami agger-
sumi suliniut Hanne Sø-
gaard-ip malinnaaffigissa-
vaa, periarfissap atomeqaler-
nerani amigaatit kukkuneril-
lu saqqummersinnaasut ilu-
arsaattassallugit. Kisianni a-
tuakkanik saqqummersitsi-
samitoqqap uterfigeqqinnis-
saa eqqarsaatigineqanngillu-
innarpoq.
- Tamanna qaangiutereer-
poq. Siunissami ilinniamis-
samut periarfissanik paasis-
sutissanik pissarsiniaraanni
internet ujarlerfigineqartas-
saaq. Taamaammat tamatu-
ma pitsaanerpaamik atuler-
nissaa kisiat aallunniarpar-
put, Hanne Søgaard oqarpoq.
Sunngu
Internetadresse nutaaq ate-
qarpoq Sunngu - Hva’ ka’
jeg blive - taannalu Kalaallit
Nunaanni datalogip Thomas
Høegh Stigsen-ip ilusilersu-
garaa, inaarutaasumik misi-
litsinnermi ilaatut ineriartor-
tissimallugu. Sulinermini i-
linniagassanut ilitsersuut
maanna atuuttoq misissorsi-
mavaa, ilaatigullu ima iner-
niliilluni:
»Ilinniagassanut ilitsersuut
maanna atuuttoq Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
ilinniagassanut quppersagaa-
tai tunngavigalugit suliaa-
voq, ilinniartullu oqaloqati-
gisama tamarmik ajoralugu
oqaaseqarfigaat.
- Ilinniartut quppersagaq
amigaateqartoq takusinnaa-
vaat, suulli amigaataanersuut
ilisimanagu, qinigassat allat
nalugamikkik. Qinigassanik
allanik, soorlu video-lianik
qallunaallu ilinniagassanut
ilitsersuutaannik allanillu pe-
qarnera ilisimanngilaat, ta-
mannalu ajornartorsiutit ila-
giinnarpaat. Ajornartorsiutit
pingajuat tassaavoq immer-
sorlugit akisassat atorlugit
misissuininni aperineqartut
14 procentiisa ilisimanngim-
massulluunniit, Kalaallit Nu-
naanni ilinniagassanut ilit-
sersuutinik marlunnik pe-
qartoq.
Sunngu-p siusinnerpaamik
novemberip 19.-iani kingu-
sinnerpaamillu decemberip
aallaqqaataani internet-ikkut
takuneqarsinnaalernissaa
naatsorsuutigineqarpoq.
Taassuma adresserissavaa
http: //www.ghsdk.dk/sunn-
gu.
Thomas Høegh Stigsen-ip datalogitut ilinniamermini
suliamini pingaamerit ilaattut ilinniagassanut ilitsersuut
nutaaq suliarisimavaa.
Thomas Høegh Stigsen har programmeret den nye studie-
vejledning, der indgik som en del af hans hovedopgave på
datalog-studiet.