Atuagagdliutit - 17.11.1998, Page 12

12 • TIRSDAG 17. NOVEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Grønland skal bevare sit
fællesskab med Danmark
Finn Lynge: - Piumasaarsomeruvoq oqassagaanni
namminersulivinneq angorusullutigu. lmaalitsiaanna
pissarsiarineqarsinnaanngilaq. Tamakku siunertaralugit
suliniutigisariaapput anguniarlugillu.
Finn Lynge: - Grundlæggende er det absurd at sige, at vi
gerne vil have selvstændighed. Det er ikke noget, man får.
Det er noget man arbejder sig frem til og tager.
man meget langt i retning af
at imødekomme den trang til
egen folkelig identitet, som
kommer så stærkt til udtryk
fra visse sider i Grønland.
Personligt er jeg overbe-
vist om, at selv i det meget
lange løb vil valget i realite-
ten stå mellem på den ene
side et samfundsfællesskab
af en eller anden art med
Danmark, og på den anden
side en krybende - eller
måske springende og flyven-
de suverænitetsudvøvelse fra
amerikansk side.«
Ikke tilfældig debat
At debatten om selvstændig-
hed er oppe i tiden netop nu,
er ikke tilfældigt. Den snart
20-årige hjemmestyreord-
ning er ved at nå myndig-
hedsalderen. Samtidig er der
vokset en ny generation op,
som måske ikke har øje for
den historiske udvikling. At
vejen til selvstændighed -
hvilken form den end må få -
må foregå som byggesten på
byggesten. Sådan som det
hidtil er sket.
Der er ingen lette løsnin-
ger eller genveje, hvis man
vil opretholde den nuværen-
de levestandard og sikre en
harmonisk udvikling, mener
Finn Lynge, der med sin
debatbog håber at få sat
dagsordenen for en seriøs
debat.
- Grundlæggende er det
absurd at sige, at vi gerne vil
have selvstændighed. Det er
ikke noget, man får. Det er
noget man arbejder sig frem
til og tager. Derfor så jeg
gerne, at partierne kom med
konkrete udspil på dette
punkt, siger Finn Lynge, der
i sin bog ikke mindst beskæf-
tiger sig med de økonomiske
konsekvenser af en total
selvstændighed.
Den skjulte hjælp
En ting er, at Grønland ville
miste sit årlige bloktilskud
på to en halv milliard kroner
fra Danmark. En anden ting
er, at man yderligere selv
skulle til at finansiere kreds-
dommerne, bisidderne,
landsretten, anstalterne og
politiet med deres kuttere,
fiskeriinspektionen, DMI-
vejrstationeme og vejrudsig-
terne, Siriuspatruljen og
overvågningen af luftrum-
met, arbejdstilsynet, søfart-
styrelsen og sundhedsvæse-
nets røntgenanlæg. For slet
ikke at tale om selvstændige
repræsentationer i en række
lande, hvor man i dag nyder
godt af de danske ambassa-
der.
Aspekter, som alt for ofte
glemmes i debatten om selv-
stændighed, mener Finn
Lynge.
Jonathan Motzfeldt
Landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt har skrevet foror-
det til Finn Lynges debatbog,
og han er tydeligvis glad for,
at der nu startes en debat,
som ikke bygger på luftige,
national-romantiske stem-
ninger, men en realpolitisk
analyse, der også gerne skul-
le forhindre stemmefiskeri
på et billigt og forkert grund-
lag.
I forordet skriver Jonathan
Motzfeldt blandt andet:
»I selvstændighedsdebat-
ten er det særdeles vigtigt, at
vi politikere ikke kun tænker
på næste valg, men tænker
som statsmænd på de kom-
mende generationer.
- Skynd dig langsomt, sag-
de de romerske imperiebyg-
gere, og hvis vi følger det
råd, får vi tid til at få alle
nødvendige argumenter ind i
debatten - også dem, der for
tiden er mere eller mindre
ukendte eller mere eller min-
dre tabubelagte.
- Vi må se virkeligheden i
øjnene, også selv om den er i
modstrid med smertefulde
følelser, der kræver frihed
nu. Denne følelsesmæssige
frustration kan der imidlertid
løses op for gennem en kon-
kret indsats for samfundet.
Dette gælder både for den
enkelte borger, såvel som for
mine kolleger, politikerne.
Jeg vil gøre præsident Ken-
nedys ord til mine: Spørg
ikke, hvad dit land kan gøre
for dig, men hvad du kan
gøre for dit land?
Provokatøren Finn Lynge på banen med analytisk debatbog
om Grønlands vej til uafhængighed
KØBENHAVN(CSL) - De
senere år er ordet uafhængig-
hed i stigende grad blevet
anvendt om Grønlands frem-
tid. Og det er naturligt nok.
Ethvert folk må naturligvis
stræbe efter egen suveræni-
tet. Det indebærer optimalt
set uafhængighed af Dan-
mark. Uafhængighed af
Rigsfællesskabet. En selvs-
tændig nation.
Der findes næppe nogen,
der ikke gerne så den drøm
gå i opfyldelse. Hverken i
Grønland eller Danmark.
Men hvad menes der
egentlig med begrebet uaf-
hængighed i en verden, der
rykker stadig tættere, og
hvad er de realistiske mulig-
heder for en befolkning på
55.000 mennesker i et kæm-
peland?
Det giver forfatteren og
provokatøren Finn Lynge sit
bud på i sin nye debatbog
»Selvstændighed for Grøn-
land«, hvor der ikke lefles
for hurtige og overfladiske
forklaringer.
Finn Lynge, der i dag er
ansat som konsulent i Uden-
rigsministeriet, opremser
selv fire argumenter for at
tage selvstændigheds-proble-
matikken op nu:
1) Fordi ethvert folk vil
være så uafhængigt som mu-
ligt.
2) Fordi der er relativt
mange unge mennesker i lan-
det, som føler, at de har
behov for denne debat.
3) Fordi det er vigtigt for
ethvert folk at prøve sine
grænser af for at finde sig
selv.
4) Og endelig fordi debat-
ten rent faktisk er der.
Den store sammenhæng
Finn Lynge forsøger ikke
mindst, at sætte Grønlands
situation ind i en verdenspo-
litisk sammenhæng. For skal
man diskutere uafhængig-
hed, er det vigtigt, at det sker
på realistiske præmisser, me-
ner forfatteren, der gerne så
partierne gav deres bud på
den grønlandske vej til uaf-
hængighed, så man kunne få
en seriøs debat, hvor visio-
nerne hvilede på et konkret
grundlag.
-1 en debat om uafhængig-
hed er det i hvert fald urime-
ligt i tide og utide at appelle-
re til folks følelser, før man
har noget reelt at tilbyde. For
mig er der ingen tvivl om, at
»danskerne ud af Grønland«-
retorikken simpelthen lefler
for den lille gruppe af natio-
nalister, som findes i ethvert
samfund. Det tjener ikke
noget fornuftigt formål.
- Alle ved, at det er og for-
bliver vigtigt, at såvidt mu-
ligt alle samfundsmæssigt
betydningsfulde poster i
Grønland besættes af landets
egne. Det er jo også - og har
hele tiden været - hjemme-
styrets overordnede politik.
Problemet er, at det tager så
pokkers lang tid. Det er godt
nok irriterende. Men sådan er
det bare, siger Finn Lynge.
Forsvarspolitikken
I debatbogen gør forfatteren
meget ud af forsvarspolitik-
ken. Ikke fordi området nød-
vendigvis er det vigtigste
aspekt i debatten. Men fordi
man ofte overser Grønlands
centrale placering på den
internationale forsvarspoliti-
ske scene.
Finn Lynge fremhæver
blandt andet den amerikan-
ske Monroedoktrin, der inde-
bærer, at ethvert angreb på
hvilken som helst del af det
nordamerikanske kontinent
vil blive straffet som en
aggression imod Amerikas
Forenede Stater.
Pointen i denne sammen-
hæng er, at USA betragter
Grønland som en del af det
nordamerikanske kontinent,
og vil Grønland være i stand
til at forsvare sit land, så-
fremt det fik optimal selv-
stændighed?
Det anser Finn Lynge ikke
for sandsynligt, hvorfor man
må forvente en amerikansk
reaktion på en sådan udvik-
ling, siger forfatteren, der
opfordrer til, at Grønland
bevarer sin nære tilknytning
til Danmark og det øvrige
Norden. Nationer, der såvel
historisk som nutidigt er ven-
ner af Grønland.
Dermed ikke sagt, at Grøn-
land ikke fortsat skal bevæge
sig mod øget selvstændig-
hed. Det gælder blot om at
skynde sig langsomt - og i
den rigtige retning. I bogen
giver Finn Lynge sit eget bud
på Grønlands fremtid:
Illersomissamut politikki Finn Lynge-p eqqartorluaqaa. Isumaqarpoq Nunatta Danmark-
imut nunanullu avannarlemut allanut qanimut attaveqamera ingerlatiinnassasoq.
1 sin debatbog gør Finn Lynge meget ud af forsvarspolitikken. Han mener, at Grønland skal
bevarer sin nære tilknytning til Danmark og det øvrige Norden.
Et tankesksperiment
»Lad os foretage det tanke-
eksperiment, at der bliver
lagt et forslag på bordet i
Folketinget, som i alt væs-
entligt vil omdanne det dan-
ske rigsfælleskab til en regu-
lær forbundsstat, der er sam-
mensat af tre i princippet
ligeværdige parter.
Disse tre parter har hvert
sit parlament og lovgivnings-
magt, hvis myndighed hviler
på almindelige folkeretlige
principper i stedet for, som
nu, hvor de to hjemmestyre-
ordninger udspringer af en
dansk folketingslov. Folke-
tingets fire nordatlantiske
mandater bliver nedlagt.
Derudover har de tre parter
fælles grundlov, højesteret,
valuta forsvar og dronning.
Der ville altså blive tale
om en slags Commonwealth-
ordning, hvor vi ville slippe
for alt det urimelige besvær
med egen nationalbank, eget
forsvar og egne ambassader i
udlandet og overfor FN.
Økonomisk ville vi have et
godt sikkerhedsnet, og den
side af sagen ville være i
alles interesse.
Mærk det vel, med den
læsning er vi ikke suveræne.
Men det er vi en del, der sag-
tens kan leve med, for på den
anden side bør det medgives,
at i en sådan udvikling når
ASS./FOTO:SØREN MADSEN