Atuagagdliutit - 17.11.1998, Side 14

14 • TIRSDAG 17. NOVEMBER 1998
ATU AG AG DU UTIT
»Qaamamup uummataa«
Tyskland-imi
»Qaamarngup uummataa« Tyskland-imi nunat
avannarlerni filminut ullorititanik ammaassutaavoq
Allattoq Annie Lander
Laszig
Illoqarfimmi niuernikkut
Østersø-mi suleqataasuto-
qaasimasumi Liibeck-imi sa-
paatip akunnerani kinguller-
mi nunat avannarliit filminut
ullorititaasa 40-ssaat ammar-
neqarmat kalaalerpaluttunik
akuusoqarpoq. Ulluni taak-
kunani eqqumiitsuliomermut
pisortaasoq Andrea Kunse-
miiller aalajangersimavoq,
Jacob Grønlykke-p filmiliaa
»Qaamarnup uummataa«
filminut ullut nalliuttorsiorsi-
orfiusut ammarneqarnerini
takutinneqassasoq. Tamati-
gullu ammaanersiomermi ta-
kutitassatut toqqagaaneq im-
mikkut ataqqinaataasarpoq.
Filmit ulluisa ammarne-
qamerini Andrea Kunsemiil-
ler oqaluttuarpoq, Sønderjyl-
land-imi meeraatilluni kalaa-
liaqqat illorsuarmi igalaavi
ungalulimmi najugaqartut
takusimallugit. Tamanna iti-
suumik attortissutigisima-
vaa.
- Kalaallit oqaluttuarisaa-
nermut imminerminnut tun-
ngasumut imminnut naleq-
qersuussinnaanissaat aam-
malu sumi inissisimanerlutik
paasinninnissaat pingaarto-
rujussuuvoq, Andrea Kunse-
miiller oqarpoq, nassuiaavor-
lu »Qaamamup uummataa«
ammaanersiomermi takuti-
tassatut aalajangiunneqartoq,
filmi kusanartorujussuum-
mat.
- Kisianni aamma kalaallit
Rasmus Lyberth-ip oqarne-
ratut aallaavimminnik paa-
sinnikkullutik ilungersorne-
rini tapersersorusukkakkit.
Aammattaaq Skandinavisk
Film-ip ukiup tulliani Nuum-
mi festivaliliorusunnera pi-
ngaartittomjussuugakku. Ta-
manna takussutissaavoq pit-
saasoq, Andrea Kunsemiiller
oqarpoq.
Ilassilluameqarpoq
Pisortatigoortumik ammaa-
nersiornermi »Qaamarnup
uummataa«-ni inuttatut pi-
ngaamersaasoq Rasmus Ly-
berth, aamma filmimik kati-
Filmimik »Qaamarnup uurri-
mataa«-nik katiterisoq Hen-
rik Møller-Sørensen filmimi
pingaarnertut inuttaasoq
Rasmus Lyberth ilagalugu.
»Filmi tyskinit isiginnaartu-
nit ilassilluameqarpoq«,
Henrik Møller-Sørensen
tamatuma kingorna taama
naliliivoq.
Producer af filmen »Lysets
hjerte«, Henrik Møller-
Sørensen sammen med
hovedrolleindehaver Rasmus
Lyberth. »Filmen blev varmt
modtaget af det tyske
publikum«, vurderede Henrik
Møller-Sørensen bagefter.
terisoq Henrik Møller-Søren-
sen najuupput. Isiginnaartu-
nut ilisaritinneqarput, tama-
tumalu kingorna Rasmus ka-
laallisut qujassuteqarpoq,
guitarinilu tigoriarlugu Tu-
numi kalaallit pillugit eri-
narsuusiani erinarsorlugu,
naagamiuk pattaanneqaqalu-
ni. Filmip kingorna fester-
nermi, nunani avannarlerni
filmiliorfiit qaaqqusaaffigi-
saanni Rasmus Lyberth er-
nerluni erinarsornerminik
guitarernerminillu nuanna-
rineqarlualerpoq.
- Filmi tupinnaannartumik
ilassilluameqarpoq. Filmi
tyskit nuannarilluinnarunar-
paat. Tamarmik ornigupput
oqalullutilluu qiasimallutik
imaluunniit filmi imannaan-
ngitsuunerarlugu. Tamaani-
innitsinni ilassilluameqarlu-
innarluta isumaqarpunga,
Henrik Møller-Sørensen ta-
matuma kingorna oqarpoq.
»Qaamarnup uummataa«
suli Tyskland-imi nuisinne-
qarluni tuniniagaanngilaq.
Oqaasertaat ajornartorsiuti-
gineqarput. Filmimik Tys-
land-imi takutitsiniaraanni
tyskisut oqaasertalersorne-
qartussaavoq. Taamaalior-
neq soorunami akisuvoq, fil-
millu itinersaanik annertuu-
mik annaasaqartoqartussaal-
luni. Liibeck-imi takutitsi-
nermi filmi tuluttut allagarta-
lersugaavoq. Tamanna soo-
runami paasinnissinnaaner-
mut oqinnemlersitsinngilaq.
Filmimillu takunnittut nersu-
alaamtaannik Henrik Møller-
Sørensen saaffigineqartarsi-
magaluartoq, Tyskland-imi
isomartorsiuisartut filmimik
taassuminnga nalunaarute-
qarnerminni nersualaarival-
laanngillat.
Ultima Thule
Aammattaaq filmit Kalaallit
Nunaannut tunngasut allat
takutinneqarput. Oqallissaa-
rutinik filmiliortartorsuaq
qanittukkut toqusoq, Jørgen
Roos eqqaaniarlugu filmilia-
asa 200-t missaanniittut ilaat
»Ultima Thule«, 1968-i-
meersoq takutinneqarpoq,
tassanilu qallunaat kalaalli-
nut pinnittarnerat nipaatsu-
mik apeqquserneqarpoq.
Filmip taassuma kingorna
»100 Jahre Grønland im
Film« takutinneqarpoq. Fil-
mi taanna nalunaaquttap a-
kunneranik ataatsimik sivi-
sussuseqarpoq, filminik assi-
giinngitsorpassuarnik ukiut
100-t ingerlanerini Kalaallit
Nunaanni filmiliaasarsima-
sunik katitigaalluni.
Festivali naammassimmat
inuit 14.500-t filmeriarsi-
mapput. Ajoraluartumik
filminut nersomaasiuttakkat
arfineq marluk agguaanne-
qarnerini filmiliami »Qaa-
mamup uummataa«-ni film-
iliaritittut arlaannaalluunnit
nersornaaserneqanngilaq.
Thomas Vinterberg-ip film-
iliaa »Festen« pingasunik
nersornaasiiffigineqarpoq.
Angusaq kusanartoq, tassami
filmit katillugit 120-t Lu-
beck-imi filminut ulloqartit-
sinermi takutinneqarput.
Nunat avannarliit filminik ulluisa 40-ssaata Liibeck-imi ammameqameranni Rasmus
Lyberth ulluni taakkunani eqqumiitsuliomermut pisortaasumut Andrea Kunsemiiller
kalaallisut qujassuteqarpoq, »Qaamamup uummataa« ammaanersiomermi takutinniarlugu
aalajangersimammat.
Ved åbningen af de 40. Nordiske Filmdage i Liibeck takkede Rasmus Lyberth på grønlandsk
den kunstneriske leder af filmdagene, Andrea Kunsemiiller, fordi hun havde valgt at vise
»Lysets hjerte« som åbningsfilm.
Rasmus Lyberth »Qaamamup uummataa«-nik katiterisoq Henrik Møller-Sørensen aamma
Liv Ullmann, nunat avannarliit filminut ulloqartitsineranni ataqqinaataasumik siulittaasoq
ilagalugit.
Rasmus Lyberth sammen med producer af »Lysets hjerte«, Henrik Møller-Sørensen og Liv
Ullmann, som er æresformand for de Nordiske Filmdage.
»Lysets hjerte« i Tyskland
»Lysets hjerte« åbnede de Nordiske Filmdage i Tyskland
Jacob Grønlykke-p filmiliaa »Qaamamup uummataa, nunat
avannarliit filminut ulloqartitsinerisarnerisa 40-ssaanni
Tyskland-imi ingerlanneqartup ammaanersiomerani
takutinneqarpoq.
Jacob Grønlykkes film »Lysets hjerte« var åbningsfilm på de
40. Nordiske jubilæumsfilmdage i Tyskland.
Af Annie Lander Laszig
Der var grønlandsk stemning
i den smukke, gamle hanseby
Liibeck, da de 40. Nordiske
Filmdage åbnede i sidste
uge. Den kunstneriske leder
af filmdagene, Andrea Kuns-
emiiller, havde valgt at lade
Jacob Grønlykkes film »Ly-
sets hjerte« åbne jubilæums-
filmdagene. Og det er altid
en særlig ære at blive udvalgt
til åbningsfilm.
Ved åbningen af filmdage-
ne fortalte Andrea Kunse-
miiller, at hun selv som barn
i Sønderjylland havde ople-
vet, hvordan grønlandske
bøm måtte bo i pensionat
med gitter for vinduerne. Det
havde berørt hende dybt.
- Det er meget vigtigt, at
grønlænderne kan få lov til at
forholde sig til deres egen
historie og finde ud af, hvor
de selv står, sagde Andrea
Kunsemiiller, som forklare-
de, at »Lysets hjerte« var
valgt som åbningsfilm, fordi
det er en meget smuk film.
- Men også fordi vi gerne
vil være med til at støtte
grønlænderne i deres be-
stræbelser på at finde deres
egen midte, som Rasmus
Lyberth har udtrykt det. Og
så synes jeg også, det er
meget vigtigt, at Skandina-
visk Film vil lave en festival
i Nuuk til næste år. Det er et
godt tegn, siger Andrea
Kunsemiiller.
Varm modtagelse
Ved den offlcille åbning var
hovedrolleindehaveren i
»Lysets hjerte«, Rasmus Ly-
lu berth, og producer af filmen,
g Henrik Møller-Sørensen, til
| stede. De blev præsenteret
| for publikum, hvorefter Ras-
| mus Lybert takkede på grøn-
§ landsk, hentede sin guitar
§ frem og sang en af sine egne
| sange om grønlændere på
p østkysten, efterfulgt af et
| stort bifald. Ved festen efter
M filmen, som de nordiske
E filminstitutter havde inviteret
9 til, blev Rasmus Lyberth
^ også hurtigt midtpunkt med
< sin sang og sit guitarspil.
- Filmen fik en overvæl-
dende varm modtagelse. Det
var ligssom tyskerne var helt
vilde med denne film. De
kom alle sammen hen og
sagde, at de havde grædt
eller syntes, det var en fanta-
stisk film. Jeg synes det var
en overvældende varm mod-
tagelse, vi fik hernede, sagde
Henrik Møller-Sørensen
bagefter.
»Lysets hjerte« er endnu
ikke solgt til det tyske mar-
ked. Problemet er sproget.
Når en film skal vises i Tysk-
land, bliver den indtalt med
tyske stemmer. Det er natur-
ligvis en bekostelig affære,
og filmen vil miste meget af
sin originalitet. Ved de to
forevisninger i Liibeck, blev
den vist med engelske under-
tekster. Det gjorde naturlig-
vis ikke forståelsen lettere.
Og selvom Henrik Møller-
Sørensen fik positive tilken-
degivelser fra folk, der havde
set filmen, var de tyske kriti-
kere derimod ikke så positive
i deres anmeldelser af den.
Ultima Thule
Der var også andre film, der
satte fokus på Grønland. Til
minde om den nyligt afdøde
store dokomentarfilmmester,
Jørgen Roos, havde man ud-
valgt blandt hans omkring
200 film, »Ultima Thule« fra
1968, som på sin egen stille
måde stiller spørgsmål ved
danskernes måde at behandle
grønlænderne på. Filmen
blev efterfulgt af »100 Jahre
Grønland im Film«. Filmen,
der varede en time, var sat
sammen af klip fra mange
forskellige film, der er opta-
get i Grønland igennem 100
år.
14.500 personer havde
været inde og se film, da fes-
tivallen sluttede. Der var des-
værre ingen af de syv film-
priser, der gik til den grøn-
landske spillefilm »Lysets
hjerte«. Thomas Vinterbergs
film »Festen« løb af med tre
priser. Et flot resutlat, når der
ialt blev vist 120 film på de
Nordiske Filmdage i Liibeck.
»Qaamarngup
Uummataa«
USA-mut
Nunat Avannarliit filmii-
nik Liibeck-imi takutitse-
qattaarnermi naliliisut
»Qaamarngup Uummataa«
immikkut nersualaarpaat,
tamannalu iluatsillugu
Phaedra Cinema Los
Angeles-imiittoq isuma-
qatigiissuteqarfigineqar-
poq filmi USA-mi Cana-
da-milu filmertarfinnut
nassiussuunneqassasoq.
Taamaalilluni qulamarun-
naarpoq filmi ilaatigut
New York-imi aamma Los
Angeles-imi filmertarfinni
takutinneqamissaa.
»Lysets hjerte«
til USA
I forbindelse med de netop
afholdte Nordiske Filmda-
ge i Liibeck udtalte juryen
en særskilt ros til »Lysets
hjerte«, og ved samme lej-
lighed faldt en aftale på
plads med Phaedra Cine-
ma fra Los Angeles om at
udsende filmen til biogra-
ferne i både USA og Cana-
da. Dermed er der garanti
for, at filmen vil blive vist
i biografer i blandt andet
New York og Los Ange-
les.
FILMIMIT ASSI LI S AQ/FOT O FRA FILMEN ASS7FOTO: FRANK MARTIN MULLER, NORDISKE FILMDAGE