Atuagagdliutit - 01.12.1998, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 1. DECEMBER 1998
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilemeqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngomeq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Louise M. Kleemann, lokal 23
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Namminersorluni atugarliulemissamut
kififaanngissuseqameq
NAMMINERSULIVINNISSAMUT KIS-
SAATEQARNEQ tassaavoq kiffaanngis-
suseqarnissamik kissaateqarneq. Inuiaat
kikkulluunniit kiffaanngissuseqamissamut
inunngortarput, Kristian »Pablo« Poulsen
oqarpoq, Savalimmiut Kalaallit Nunaallu
namminersulivissinnaanerat pillugu ar-
fininngornermi radiokkut tusamiaasoqar-
mat. Kiffaanngissuseq pineqarpoq, nam-
mineersinnaanermut kiffaanngissuseq, nu-
narsuarmi nunat tamat imminnut akuleruk-
kaluttuinnameranni suliassat nammineri-
samik aalajangersinnaallugit.
Assersuutissarpassuaqarpoq nunat kif-
faanngissuseqanngitsut avataanit naqisi-
mannittunut akiuuttarsimanerat, inuillu eq-
qortuliornissamut eqqumaffiginnittut paa-
silluarsinnaavaat kiffaanngissuseq pitsaa-
suusoq anguniagaasariaqartorlu.
Kalaallilli sumut kiffaanngissusiat? Su-
mut sanilliullugu? Nammineersinnaalluni
kiffaanngissuseq, imaluunniit immut at-
tuumassutillit nammineq aalajangiiffiginis-
saannut kiffaanngissuseqamerinnaq? Nu-
nagisami sammisassat tamaasa aalajangiif-
figinissaannut kiffaangissuseq, imaluunniit
naalagaaffittut namminersomeq pineqar-
pa?
Taamaassappat manna tikillugu kiffaan-
ngissuseq pigeriigarput qaangerlugu kif-
faanngissusiusariaqarpoq. Apeqqutaagin-
nassaaq ilumut ajornannginnersoq.
NAMMINEERNERULERNISSAMUT
aammalu kiffaanngissusermi kissaatigin-
ninnermi assersuutigalugu pituttorsiman-
nginnerunermik kissaatiginnikkaanni kuk-
kusumik eqqarsartoqassaaq. Aningaasati-
gut isertitat sumilluunniit pissarsiarineqa-
raluarpata pinngitsoorsinnaanngilagut.
Naalagaaffimmit tapiissutit arlaatigut
nunamut allamut niuernikkut aalisamik-
kulluunniit isumaqatigiissusiomemik taar-
semeqarsinnaagaluarput, tamannali pitut-
torsimannginnerunermik angusaqarfiusin-
naanngilaq. Aningaasalersuisut pituttorsi-
maffigiuassavagut.
Naalagaaffillu tamatumani ajornerpaa-
navianngilaq.
Ukiorpaaluit matuma sioma AG-mi ami-
gartoorutaajuartut naalagaaffiup kisimi
akilertarpai. Kingusinnerusukkut landsrådi
ilannguppoq, pisortaqarfiillu marluullutik
aveqatigiillutik akiliisalerput. Pisut ikittun-
nguit eqqaassanngikkaanni aviisi arlaatigut
tinnersaarfigitittarsimanngilaq. Naalagaaf-
fillu kisimi akiliisarallarami taamaattarsi-
manani.
1957-imi augusti qaammat aviisi lands-
rådimit kiisalu Kalaallit Nunaannut minis-
terimit Kai Lindbergimit aaqqissuussiso-
qamikkut kiffaanngissusilerneqarpoq. AG
aviisinngorpoq pituttorsimanngitsoq, naak
naalagaaffik aningaasalersuigaluartoq.
Tamanna killigalugu AG pituttorsima-
ninngorpoq. Piffissap ilaani aviisi ukiut qu-
lit matuma siorna aningaasaqarnikkut nam-
minersulersoq politikkikkut sunnerniame-
qartaraluarpoq. Ullumikkkut pituttorsimaf-
figineqarput taamaallaat pilerisaarutinik i-
lanngussisartut atuartartullu, ilaatigut im-
mikkut inuiaqatigiinni immikkoortunut
taakkununnga mianerinninnermik nassata-
qarsinnaasoq - ilaanni taamaaliomianngik-
kaluarluni.
Kiffaanngissuseqalinngisaanarpugut, ta-
- Kiffaanngissuseqalerpungaaa!
- Ahem!
maattumillu aamma pituttorsimalinngi-
saannarluta. Kiffaanngissuserli arlaanut
pituttorsimalluni ingerlalluarsinnaavoq,
soorlu namminersornerulerneq pillugu
Danmarkip Kalaallit Nunaatalu akornanni
isumaqatigiissut ilisimasarput atorlugu.
KIFFAANNGISSUSEQ pitsaanersoq ajor-
nersorluunniit nalilissagaanni apeqqutaas-
saaq suut allat qinigassaanersut. Naqisi-
mannittunit atornerluisunillu kiffaanngis-
suseqalemeq oqareemertut tamatta paasil-
luarsinnaavarput, taamaattorli aningaasa-
qamikkut kiffaanngissuseqalemeq nunami
Kalaallit Nunaatut ittumi nassataqassaaq
kaannermut, toqorarnermut atugarliuler-
nissamullu kiffaanngissuseqalemeq.
Affaannarmik ikinnerusunilluunniit a-
kissarsiaqarluni inuuniarneq ajoreerpoq.
Tamatuminngali ajomerulertoqassaaq. Su-
liffiit ikilissapput. Peqqinnissaqarfik suli a-
jorsigaluttuinnassaaq. Isumaginninnikkut
sulineq ajalusuussaaq. Aviisit pinngitsoor-
natik ikinninngorlugit naqitemeqartalerpa-
ta akitsorlutillu akissaqartinneqamavian-
ngillat.
Taamaakkaluartoq oqalliseqataasut ta-
mangajammik namminersulivinnemnissaq
eqqartorpaat.
- SUMULLI ILUAQUTAASSAVA? Kif-
faanngissuseq piitsuunerulernermik, nap-
parsimanerulernermik, atugarliorneruler-
nermik, ajornemsumik ilinniartitaanermik,
pilluaannerulernermik nassataqaannartus-
saq sumut atussavarput - kiffaanngissusi-
kinnerulemeq !
Quppemermi matumani siusinnerusuk-
kut Finn Lynge-p oqallissaarutitut atuakki-
aa inassutigaarput, taamaalioqqippugullu.
Finn Lynge oqaluttuarpoq kiffaanngissu-
seq nammineernerulernerlu annertuneq
qulamanngitsumik angusinnaagipput Dan-
markilu naalagaaffeqatigiinnikkut.
Avissaamikkut pituttorsimaffiit allat pi-
lersinneqassapput, Kalaallit Nunaannut ki-
ffaanngissusikinnemlemermik nassataqar-
tussat qulamanngitsumillu ullumikkumut
naleqqiullugu aamma nammineq aalaja-
ngiisinnaanitsinnik millisaasussaq.
Frihed til selvstændig elendighed
ØNSKET OM SELVSTÆNDIGHED byg-
ger på ønsket om frihed. Ethvert folk er født
til frihed, sagde Kristian »Pablo« Poulsen i
radiohøringen om eventuel selvstændighed
for Færøerne og Grønland i lørdags. Det er
altså frihed, det handler om, frihed til at
være sig selv, til at have benene under eget
bord, til at bestemme over egne anliggender
i forhold til en verden, de bliver mere og
mere international.
Der findes masser af eksempler på, at
ufrie områder har kæmpet en retfærdig
kamp imod undertrykkelse fra udefra kom-
mende aggressorer, og mennesker, der er
forsynet med en rimelig retfærdighedssans,
har ikke haft svært ved at forstå, at frihed er
en god ting og noget, man skal stræbe efter.
Men grønlandsk frihed til hvad? Og i for-
hold til hvad? Er det frihed til at klare sig
selv eller bare frihed til at bestemme over
egne anliggender? Er det frihed til at bestem-
me over samtlige interne forhold, eller hand-
ler det også om statslig suverænitet?
I sagens natur må det være en frihed, der
går ud over, hvad vi allerede har. Spørgs-
målet er så, om det er muligt.
SKYLDES ØNSKET om øget selvstændig-
hed og frihed for eksempel et ønske om stør-
re uafhængighed, er vi på afveje. Vi er nem-
lig altid afhængige af vore indtægter uanset,
hvor de kommer fra.
Bloktilskuddet fra staten kunne teoretisk
godt erstattes af en eller anden handels- eller
fiskeriaftale med et tredie land, men det bli-
ver vi ikke uafhængige af. Vi vil fortsat
være afhængige af, hvem der sidder på pen-
gekassen.
Og staten er nok ikke den værste.
For snart mange år siden var det den dan-
ske stat alene, der betalte det dengang uund-
gåelige underskud på AG. Senere kom
landsrådet ind i billedet, og de to offentlige
kasser betalte fifty-fifty. Bortset fra nogle
ganske få gange, har der aldrig været forsøg
på at lægge pres på avisen i den ene eller
den anden retning. Heller ikke, da staten var
alene om byrden.
I august 1957 fik avisen et redaktionelt
frihedsbrev fra landsrådet og fra grønlands-
minister Kai Lindberg. AG var en fri avis,
selvom det offentlige »betalte hele gildet«.
Siden den tid har AG været mere bundet. I
en periode blev der gjort forsøg på at øve
politisk indflydelse på avisen, der for en halv
snes år siden blev økonomisk selvbærende.
Afhængigheden bygger nu alene på indtæg-
ter fra annoncører og læsere, hvilket underti-
den kan føre til særlige hensyn - omend ube-
vidste - til disse samfundsgrupper.
Vi er aldrig helt uafhængige, og derfor er
vi heller aldrig helt fri. Friheden kan dog tri-
ves under visse bundne forhold som for
eksempel dem, vi kender i hjemmestyreafta-
len mellem Danmark og Grønland.
OM FRIHED er godt eller skidt afhænger så
afgjort af, hvilke alternativer, der eksisterer.
Frihed fra undertrykkelse og udnyttelse er
som sagt noget, vi alle forstår, men frihed til
at klare sig selv økonomisk i et land som
Grønland er det samme som frihed til sult,
død og elendighed.
Det er slemt nok at skulle klare sig for
den halve løn eller mindre. Og det bliver
endda værre end det. Der bliver færre jobs.
Sundhedsvæsenet vil gå endnu mere i bag-
lås, end det allerede er. Det sociale system
vil bryde sammen. Og der er næppe nogen,
der har råd til at betale de dyre aviser, der
bliver resultatet af en uundgåelig oplagsned-
gang.
Alligevel går stort set alle debattører ind
for større selvstændighed.
- MEN TIL HVILKEN NYTTE? Hvad skal
vi med en frihed, vi kun kan bruge til at bli-
ve mere fattige, mere syge, mere elendige,
dårligere uddannet, mindre lykkelige... -
mindre frie!
Vi har på denne plads tidligere anbefalet
Finn Lynges debatbog om emnet, og nu gør
vi det igen. Finn Lynge fortæller, at vi for-
mentlig vil opnå den største grad af frihed
og selvbestemmelse i rigsfællesskab med
Danmark.
Løsrivelse vil skabe nye afhængigheds-
forhold, som vil gøre Grønland mindre fri
og formentlig også mindre selvbestemmen-
de end i dag.